SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER HOVEDFORLØB FAG
Mødet med borgeren
Formålet med faget er, at social- og sundhedshjælperen med afsæt i en refleksiv praksis kan indgå i en professionel relation med borgere og pårørende.
____
Undervisningen i faget skal sikre, at eleven udvikler kompetencer til at anvende social- og sundhedshjælperens metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Herunder kompetencer til at anvende eksisterende faglig dokumentation og kompetence til at indgå i – og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen.
Fagene spiller sammen og former et stillads, der sikrer progression igennem uddannelsen, således kan der godt arbjede med samme mål fra et fag på flere skoleperioder, hvor taksonomi bliver øget med fokus praksisnærhed og progression.
Undervisningen i de uddannelsesspecifikke bærer præg af differentiering, hvor den enkelte elev bliver mødt, således at eleven når nærmeste udviklingszone; eksempelvis i forbindelse med facilitering og individuel faglig vejledning, brug af digitale værktøjer, hybridicering, samt ved at øge eller reducere kompleksitet i opgaver m.m.
FAGETS MÅL
1.skoleperiode
| Fagmål | Læringsmål | Emne | Digitale værktøjer | Teknologi |
| 2. Eleven kan i mødet med borgeren anvende viden om egen og andres kultur, ikkediskrimination, samt betydning af livshistorie til i et involverende samarbejde med borgeren at understøtte et meningsfuldt hverdagsliv.. |
2.1 Eleven kan forklare, hvad kultur og kulturforskelle er 2.2 Eleven kan reflektere over sin egen kultur og betydningen af denne i mødet med borgeren, pårørende og kolleger. 2.3 Eleven kan forklare, hvad livshistorie er |
Kultur Ikkediskrimination Livshistorie Samarbejde Meningsfuldt hverdagsliv |
Produktionsværktøjer
Filmproduktion om kulturbegrebet Læringsplatform |
|
| 3. Eleven kan anvende viden om kommunikation til at etablere og fastholde en professionel relation i mødet med borgeren og de pårørende. |
3.1 Eleven kan redegøre for, hvordan professionelle relationer etableres 3.2 Eleven kan redegøre for viden om kommunikation |
Kommunikation Professionelle relationer |
||
| 4. Eleven kan anvende viden om mellemmenneskelige relationer, kommunikation, ligeværdighed og empati til selvstændigt at planlægge og gennemføre den professionelle samtale med borgeren og pårørende. |
4.1 Eleven har viden om empatisk og ligeværdig kommunikation og øver sig i at anvende det 4.2 Eleven har viden om professionelle kommunikationsværktøjer og øver sig i at anvende dem |
Mellemmenneskelige relationer Ligeværdighed Empati Den professionelle samtale |
Produktionsværktøjer Filme og analysere kommunikationssituationer |
Velfærdsteknologi VR 360 graders film |
| 5. Eleven kan anvende viden om kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering i mødet med borgeren til selvstændigt at medvirke til udvikling af et godt psykisk arbejdsmiljø. |
5.1 Eleven kan anvende viden om konflikthåndtering til at analysere og vurdere borgerens adfærd og kende sine handlemuligheder som fagperson. 5.2 Eleven kan beskrive, hvordan samarbejde og kommunikation medvirker til et godt psykisk arbejdsmiljø |
Kommunikation Samarbejde Konflikthåndtering Psykisk arbejdsmiljø |
Informationsværktøjer F.eks. |
|
| 6. Eleven kan anvende viden om rehabilitering i hverdagslivet til at kunne arbejde understøttende og involverende i samarbejdet med borgeren og pårørende, herunder med støttet beslutningstagen hos borgeren. |
6.1 Eleven kan anvende viden om rehabilitering i hverdagslivet i samarbejdet med borgeren 6.2 Eleven kan redegøre for begrebet hverdagslivet |
Rehabilitering Rehabiliterende tilgang Hverdagsliv Borgerens beslutningskompetence |
Produktionsværktøjer Filme og analysere den rehabiliterende tilgang |
|
| 7. Eleven kan anvende viden om mundtligt og skriftligt fagsprog til at formidle og dokumentere observationer hos borgeren. |
7.1 Eleven kan anvende viden om fagsprog til skriftligt at dokumentere observationer hos borgeren 7.2 Eleven kan anvende viden om mundtligt fagsprog til at videregive observationer hos borgeren |
Mundtligt fagsprog Skriftligt fagsprog Dokumentation |
Produktionsværktøjer Dokumentation i Nexus, døgnrytmeplan, livshistorie |
FAGETS MÅL
2. skoleperiode
| Fagmål | Læringsmål | Emne | Digitale værktøjer | Teknologi |
| 1. Eleven kan anvende viden om menneskesyn, etik og borgerens rettigheder til at reflektere over etiske dilemmaer, herunder ligebehandling, religionsfrihed, retten til seksualitet og retten til et socialt liv, i den professionelle omsorg. |
1.1 Eleven har viden om etik og etiske dilemmaer 1.2 Eleven kan reflektere over, hvordan menneskesyn, etik og rettigheder kan føre til etiske dilemmaer i den professionelle omsorg. |
Menneskesyn Etik Rettigheder Etik Etiske dilemmaer Ligebehandling Religionsfrihed Retten til seksualitet Retten til socialt liv |
Læringsplatform Mit.sosufyn.dk og kanaler i studietube
|
|
|
2. Eleven kan i mødet med borgeren anvende viden om egen og andres kultur, ikkediskrimination, samt betydning af livshistorie til i et involverende samarbejde med borgeren at understøtte et meningsfuldt hverdagsliv. |
2.4 Eleven kan anvende viden om kultur og livshistorie til at understøtte borgeren i et meningsfuldt hverdagsliv
|
Kultur Ikkediskrimination Livshistorie Samarbejde Meningsfuldt hverdagsliv |
Produktionsværktøjer Dokumentation i Nexus, døgnrytmeplan, livshistorie
|
|
| 3. Eleven kan anvende viden om kommunikation til at etablere og fastholde en professionel relation i mødet med borgeren og de pårørende. |
3.3 Eleven kan anvende viden om kommunikation til at etablere en professionel relation
|
Kommunikation Professionelle relationer |
||
| 4. Eleven kan anvende viden om mellemmenneskelige relationer, kommunikation, ligeværdighed og empati til selvstændigt at planlægge og gennemføre den professionelle samtale med borgeren og pårørende. |
4.3 Eleven kan under vejledning planlægge, gennemføre og evaluere den professionelle samtale
|
Mellemmenneskelige relationer Ligeværdighed Empati Den professionelle samtale |
Produktionsværktøjer Filme og analysere kommunikationssituationer
|
|
| 6. Eleven kan anvende viden om rehabilitering i hverdagslivet til at kunne arbejde understøttende og involverende i samarbejdet med borgeren og pårørende, herunder med støttet beslutningstagen hos borgeren. |
6.3 Eleven kan planlægge, udføre, evaluere og justere en pleje- og omsorgsopgave ud fra den rehabiliterende tilgang og relevant teori. 6.4 Eleven kan anvende viden om, hvordan borgerens beslutningskompetence kan understøttes |
Rehabilitering Rehabiliterende tilgang Hverdagsliv Borgerens beslutningskompetence |
Præsentationsværktøjer Præsentere plan for udførelse, evaluering og justering af pleje og omsorgsopgave
|
|
| 7. Eleven kan anvende viden om mundtligt og skriftligt fagsprog til at formidle og dokumentere observationer hos borgeren. |
7.1 Eleven kan anvende viden om fagsprog til skriftligt at dokumentere observationer hos borgeren 7.2 Eleven kan anvende viden om mundtligt fagsprog til at videregive observationer hos borgeren |
Mundtligt fagsprog Skriftligt fagsprog Dokumentation |
Produktionsværktøjer Dokumentation i Nexus, døgnrytmeplan, livshistorie
|
|
|
8. Eleven kan anvende viden om grundlæggende behov, observationsmetoder og vurdering af fysisk, psykisk og social sundhedstilstand til at kunne motivere og guide borgeren til egenomsorg. |
8.1 Eleven kan analysere borgerens grundlæggende behov og vurdere om behovene bliver opfyldt. 8.2 Eleven kan redegøre for observationsmetoder til vurdering af fysisk, psykisk og social sundhedstilstand. 8.3 Eleven kan anvende viden om motivationsformer 8.4 Eleven kan anvende viden om grundlæggende behov og observationsmetoder til at motivere borgeren |
Grundlæggende behov Observationsmetoder Sundhedstilstand Motivation Egenomsorg |
||
FAGETS MÅL
3. skoleperiode
| Fagmål | Læringsmål | Emne | Digitale værktøjer | Teknologi |
|
2. Eleven kan i mødet med borgeren anvende viden om egen og andres kultur, ikkediskrimination, samt betydning af livshistorie til i et involverende samarbejde med borgeren at understøtte et meningsfuldt hverdagsliv. |
2.4 Eleven kan anvende viden om kultur og livshistorie til at understøtte borgeren i et meningsfuldt hverdagsliv
|
Kultur Ikkediskrimination Livshistorie Samarbejde Meningsfuldt hverdagsliv |
||
| 3. Eleven kan anvende viden om kommunikation til at etablere og fastholde en professionel relation i mødet med borgeren og de pårørende. |
3.3 Eleven kan anvende viden om kommunikation til at etablere en professionel relation
|
Kommunikation Professionelle relationer |
||
| 4. Eleven kan anvende viden om mellemmenneskelige relationer, kommunikation, ligeværdighed og empati til selvstændigt at planlægge og gennemføre den professionelle samtale med borgeren og pårørende. |
4.4 Eleven kan selvstændigt planlægge, gennemføre og evaluere den professionelle samtale
|
Mellemmenneskelige relationer Ligeværdighed Empati Den professionelle samtale |
Produktionsværktøjer Filme den professionelle samtale Læringsplatform Film uploades til mit.sosufyn.dk eller kanaler i studietube |
|
| 5. Eleven kan anvende viden om kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering i mødet med borgeren til selvstændigt at medvirke til udvikling af et godt psykisk arbejdsmiljø. |
5.3 Eleven kan indgå i dialog om, hvad der er et godt psykisk arbejdsmiljø
5.4 Eleven kan selvstændigt vise, hvordan samarbejde og kommunikation medvirker til et godt psykisk arbejdsmiljø
|
Kommunikation Samarbejde Konflikthåndtering Psykisk arbejdsmiljø |
Informationsværktøjer F.eks. Produktionsværktøjer Film der viser konflikthåndtering Læringsplatform Film uploades til mit.sosufyn.dk eller kanaler i studietube |
|
| 8. Eleven kan anvende viden om grundlæggende behov, observationsmetoder og vurdering af fysisk, psykisk og social sundhedstilstand til at kunne motivere og guide borgeren til egenomsorg. |
8.3 Eleven kan anvende viden om motivationsformer
|
Grundlæggende behov Observationsmetoder Sundhedstilstand Motivation Egenomsorg |
||
|
9. Eleven kan anvende viden om redskaber til at forebygge udadreagerende adfærd, magtanvendelse og uønsket seksuel opmærksomhed, til at forklare og arbejde med, hvordan respekt og værdighed bevares i plejen af borgeren, herunder borgere med demens
|
9.1 Eleven har viden om uønsket seksuel opmærksomhed 9.2 Eleven kan iværksætte handlinger, der forebygger uønsket seksuel opmærksomhed 9.3 Eleven kan forklare, hvordan respekt og værdighed kan bevares i plejen af borgeren, herunder borgere med demens |
Udadreagerende adfærd Magtanvendelse Uønsket seksuel opmærksomhed Respekt og værdighed i plejen af borgeren med demens
|
Informationsværktøjer F.eks. Sundhedsstyrelsen, Det nationale forskningscenter
Læringsplatform Mit.sosufyn.dk og kanaler i studietube F.eks. til portfolio om uønsket seksuel opmærksomhed |
|
| 9. Eleven kan anvende viden om redskaber til at forebygge udadreagerende adfærd og magtanvendelse til at forklare og arbejde med, hvordan respekt og værdighed bevares i plejen af borgeren, herunder borgere med demens. |
9.1 Eleven kan gengive regler for anvendelse af forskellige typer magtanvendelse 9.2 Eleven kan anvende sin viden om kommunikation og konflikthåndtering til at forebygge magtanvendelse 9.3 Eleven kan forklare, hvordan respekt og værdighed kan bevares i plejen af borgeren |
Udadreagerende adfærd Magtanvendelse Respekt og værdighed i plejen af borgeren med demens
|
Velfærdsteknologi Borgeren med demens
|
FAGETS MÅL
4. skoleperiode
Hvis faget ”mødet med borgeren” bliver trukket ud som prøvefag er det følgende fagmål, læringsmål og succeskriterier eleverne skal demonstrere.
| Fagmål | Læringsmål | Succeskriterier |
| 1. Eleven kan anvende viden om menneskesyn, etik og borgerens rettigheder til at reflektere over etiske dilemmaer, herunder ligebehandling, religionsfrihed, retten til seksualitet og retten til et socialt liv, i den professionelle omsorg. |
1.1 Eleven har viden om etik og etiske dilemmaer
|
1.1 Jeg kan give eksempler på handlinger ved etiske dilemmaer, jeg har oplevet i mine oplæringsperioder Dilemmaerne kan f.eks. omhandle: Ligebehandling Religionsfrihed Retten til seksualitet Retten til et socialt liv |
| 1.2 Eleven kan reflektere over, hvordan menneskesyn, etik og rettigheder kan føre til etiske dilemmaer i den professionelle omsorg. |
1.2.1 Jeg kan forklare ordene: Normer Værdier Holdninger
1.2.2 Jeg kan vise, hvordan jeg vil tage højde for normer, værdier og holdninger i plejen
1.2.3 Jeg kan vise eksempler på forskellige menneskesyn.
1.2.4 Jeg kan forklare, hvordan jeg forholder mig til borgerens rettigheder |
|
|
2. Eleven kan i mødet med borgeren anvende viden om egen og andres kultur, ikkediskrimination, samt betydning af livshistorie til i et involverende samarbejde med borgeren at understøtte et meningsfuldt hverdagsliv. |
2.1 Eleven kan forklare, hvad kultur og kulturforskelle er |
2.1 Jeg kan forklare: Det beskrivende kulturbegreb Det komplekse kulturbegreb
|
| 2.2 Eleven kan reflektere over sin egen kultur og betydningen af denne i mødet med borgeren, pårørende og kolleger. |
2.2 Jeg kan interviewe en borger og indsamle viden om borgerens kultur 2.2.2 Jeg kan give eksempler på, hvordan min egen kultur har betydning i mødet med andre. |
|
| 2.3 Eleven kan forklare, hvad livshistorie er | 2.3 Jeg kan indsamle viden om borgerens livshistorie og dokumentere den i Nexus | |
| 2.4 Eleven kan anvende viden om kultur og livshistorie til at understøtte borgeren i et meningsfuldt hverdagsliv | 2.4 Jeg bruger min viden fra interview med borgeren, til at forklare og vise, hvordan jeg vil hjælpe borgeren til et meningsfuldt hverdagsliv | |
| 3. Eleven kan anvende viden om kommunikation til at etablere og fastholde en professionel relation i mødet med borgeren og de pårørende. | 3.1 Eleven kan redegøre for, hvordan professionelle relationer etableres |
3.1 Jeg øver mig i at skabe kontakt til en jeg ikke kender- f.eks. en elevkammerat 3.1.2 Jeg kan med eksempler forklare, hvordan en professionel relation etableres |
| 3.2 Eleven kan redegøre for viden om kommunikation |
3.2 Jeg kan forklare og vise: Anerkendende kommunikation Åbent og lukket kropssprog |
|
| 3.3 Eleven kan anvende viden om kommunikation til at etablere en professionel relation | 3.3 I kommunikationsøvelser øver jeg kropssprog og anerkendende kommunikation | |
| 4. Eleven kan anvende viden om mellemmenneskelige relationer, kommunikation, ligeværdighed og empati til selvstændigt at planlægge og gennemføre den professionelle samtale med borgeren og pårørende. | 4.1 Eleven har viden om empatisk og ligeværdig kommunikation og øver sig i at anvende det |
4.1 Jeg kan vise eksempler på sympati 4.1.2 Jeg kan vise eksempler på empati |
| 4.2 Eleven har viden om professionelle kommunikationsværktøjer og øver sig i at anvende dem |
4.2.1 Jeg kan bruge transaktionsanalysen til at analysere kommunikations- øvelser 4.2.2 Jeg øver mig i at bruge transaktionsanalysen når jeg planlægger og gennemfører kommunikations øvelser 4.2.3 Jeg øver mig i at bruge gensvarsmodellen når jeg planlægger og gennemfører kommunikations øvelser 4.2.4 Jeg kan forklare og give eksempler på forskellige gensvar og hvordan de kan anvendes i den professionelle samtale. |
|
| 4.3 Eleven kan under vejledning planlægge, gennemføre og evaluere den professionelle samtale | 4.3 Jeg kan vise eksempler på de 3 faser i den professionelle samtale | |
| 4.4 Eleven kan selvstændigt planlægge, gennemføre og evaluere den professionelle samtale |
4.4.1 Jeg kan planlægge og gennemføre den professionelle samtale. 4.4.2 Jeg kan bruge min viden om kommunikation til at evaluere samtalen |
|
| 5.Eleven kan anvende viden om kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering i mødet med borgeren til selvstændigt at medvirke til udvikling af et godt psykisk arbejdsmiljø. | 5.1 Eleven kan anvende viden om konflikthåndtering til at analysere og vurdere borgerens adfærd og kende sine handlemuligheder som fagperson. |
5.1.1Jeg kan forklare konflikttrappen 5.1.2 Jeg kan vise strategier for konflikthåndtering 5.1.3 Jeg kan vise eksempler på, hvornår og hvordan strategier for konflikthåndtering bruges 5.1.4 Jeg kan forklare hvordan arbejdsmiljø og konflikthåndtering hænger sammen |
| 5.2 Eleven kan beskrive, hvordan samarbejde og kommunikation medvirker til et godt psykisk arbejdsmiljø | 5.2 Jeg kan give eksempler på et godt samarbejde og beskrive mit ansvar i samarbejdet | |
| 5.3 Eleven kan indgå i dialog om, hvad der er et godt psykisk arbejdsmiljø |
5.3.1 Jeg kan give eksempler på, hvad der fremmer og hæmmer det psykiske arbejdsmiljø 5.3.2 Jeg kan forklare, hvem jeg skal henvende mig til, hvis der er spørgsmål til arbejdsmiljøet 5.3.3 Jeg ved, hvad en arbejdspladsvurdering er (APV) og har set eksempler på arbejdspladsvurderinger 5.3.4 Jeg har viden om krænkelser og kan forklare, hvem jeg skal kontakte, hvis jeg oplever eller er vidne til krænkelser |
|
| 5.4 Eleven kan selvstændigt vise, hvordan samarbejde og kommunikation medvirker til et godt psykisk arbejdsmiljø | 5.4 Jeg kan i kommunikationsøvelser vise, hvordan jeg bidrager til et godt psykisk arbejdsmiljø | |
|
6. Eleven kan anvende viden om rehabilitering i hverdagslivet til at kunne arbejde understøttende og involverende i samarbejdet med borgeren og pårørende, herunder med støttet beslutningstagen hos borgeren. |
6.1 Eleven kan anvende viden om rehabilitering i hverdagslivet i samarbejdet med borgeren |
6.1 Jeg kan forklare begreberne Rehabilitering Den rehabiliterende tilgang |
| 6.2 Eleven kan redegøre for begrebet hverdagslivet | 6.2 Jeg kan komme med eksempler på, hvad hverdagslivet er | |
| 6.3 Eleven kan planlægge, udføre, evaluere og justere en pleje- og omsorgsopgave ud fra den rehabiliterende tilgang og relevant teori. |
6.3.1 Jeg kan planlægge og udføre en plejeopgave ud fra den rehabiliterende tilgang f.eks. Støtte og vejlede en borger i forhold til indtagelse af ernæring og væske. 6.3.2 Jeg kan evaluere en plejeopgave og lave justeringer, der forbedrer den f.eks. i forbindelse med hjælp til personlig hygiejne, hvor der sker ændringer i borgerens funktionsevne |
|
| 6.4 Eleven kan anvende viden om, hvordan borgerens beslutningskompetence kan understøttes | 6.4 Jeg kan give eksempler på, hvordan jeg støtter borgerens beslutningstagen f.eks. i forbindelse med hjælp til personlig hygiejne | |
|
7. Eleven kan anvende viden om mundtligt og skriftligt fagsprog til at formidle og dokumentere observationer hos borgeren. |
7.1 Eleven kan anvende viden om fagsprog til skriftligt at dokumentere observationer hos borgeren |
7.1.1 Jeg øver mig i at dokumentere mine observationer skriftligt Objektivt Kort og præcist Med brug af fagord 7.1.2 Jeg kan dokumentere mine observationer i skolens dokumentationssystem ”skole-Nexus” 7.1.3 Jeg kan forklare og vise Hvad jeg skal dokumentere Hvordan jeg dokumenterer Til hvem jeg dokumenterer Hvorfor jeg skal dokumentere |
| 7.2 Eleven kan anvende viden om mundtligt fagsprog til at videregive observationer hos borgeren |
7.2 Jeg øver mig i at beskrive mine observationer mundtligt Objektivt Kort og præcist Med brug af fagord |
|
|
8. Eleven kan anvende viden om grundlæggende behov, observationsmetoder og vurdering af fysisk, psykisk og social sundhedstilstand til at kunne motivere og guide borgeren til egenomsorg. |
8.1 Eleven kan analysere borgerens grundlæggende behov og vurdere om behovene bliver opfyldt |
8.1 Jeg kan bruge en teori eller model (f.eks. Maslows teori om behov) til at analysere borgerens grundlæggende behov og finde ud af, hvordan jeg skal arbejde med ved borgeren.
|
| 8.2 Eleven kan redegøre for observationsmetoder til vurdering af fysisk, psykisk og social sundhedstilstand. | 8.2 Jeg kan komme med eksempler på observationsmetoder til vurdering af borgerens sundhedstilstand f.eks.? | |
| 8.3 Eleven kan anvende viden om motivationsformer |
8.3 Jeg kan beskrive eksempler på Indre motivation Lystmotivation Vækstmotivation Ydre motivation |
|
| 8.4 Eleven kan anvende viden om grundlæggende behov og observationsmetoder til at motivere borgeren | 8.4 Jeg har viden om aktiviteter og motivationsformer, der fremmer livskvalitet og kan vise eksempler på, hvordan jeg bruger dem f.eks. ved borgeren i sorg og krise | |
|
9. Eleven kan anvende viden om redskaber til at forebygge udadreagerende adfærd, magtanvendelse og uønsket seksuel opmærksomhed, til at forklare og arbejde med, hvordan respekt og værdighed bevares i plejen af borgeren, herunder borgere med demens
|
9.1 Eleven har viden om uønsket seksuel opmærksomhed
|
9.1
|
|
9.2 Eleven kan iværksætte handlinger, der forebygger uønsket seksuel opmærksomhed
|
9.2
|
|
| 9.3 Eleven kan forklare, hvordan respekt og værdighed kan bevares i plejen af borgeren, herunder borgere med demens | 9.3 Jeg øver mig i handlinger, der viser, hvordan respekt og værdighed bevares i plejen af borgeren med demens. | |
| 10. Eleven kan anvende viden om redskaber til at forebygge udadreagerende adfærd og magtanvendelse til at forklare og arbejde med, hvordan respekt og værdighed bevares i plejen af borgeren, herunder borgere med demens. | 10.1 Eleven kan gengive regler for anvendelse af forskellige typer magtanvendelse |
10.1.1Jeg kan beskrive reglerne for anvendelse af forskellige typer magtanvendelse f.eks. alarmer og pejlesystemer 10.1.2 Jeg kan gøre rede for eksempler på magtanvendelse. |
| 10.2 Eleven kan anvende sin viden om kommunikation og konflikthåndtering til at forebygge magtanvendelse |
10.2.1 Jeg kan forklare forskellen på girafsprog og ulvesprog
10.2.2 I kommunikationsøvelser øver jeg mig i at bruge kommunikation som konfliktnedtrapper og forebygger magtanvendelse i komplekse situationer, f.eks. ved borgere med demens. |
|
| 10.3 Eleven kan forklare, hvordan respekt og værdighed kan bevares i plejen af borgeren | 10.3 Jeg øver mig i handlinger, der viser, hvordan respekt og værdighed bevares i plejen af borgeren |
PERSONLIG hjælp, omsorg og pleje
Formåler med faget er, at social- og sundhedshjælperen kan yde hjælp og støtte til praktiske opgaver, pleje og omsorg i hjemmet ud fra borgerens behov og funktionsniveauer. Ligeledes vil eleven, som en del af faget, generhverve førstehjælp.
____
Undervisningen i faget skal sikre, at eleven udvikler kompetencer til at anvende social- og sundhedshjælperens metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Herunder kompetencer til at anvende eksisterende faglig dokumentation og kompetence til at indgå i – og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen.
Fagene spiller sammen og former et stillads, der sikrer progression igennem uddannelsen, således kan der godt arbjede med samme mål fra et fag på flere skoleperioder, hvor taksonomi bliver øget med fokus praksisnærhed og progression.
Undervisningen i de uddannelsesspecifikke bærer præg af differentiering, hvor den enkelte elev bliver mødt, således at eleven når nærmeste udviklingszone; eksempelvis i forbindelse med facilitering og individuel faglig vejledning, brug af digitale værktøjer, hybridicering, samt ved at øge eller reducere kompleksitet i opgaver m.m.
FAGETS MÅL
1. skoleperiode
| Fagmål | Læringsmål | Emne | Digitale værktøjer | Teknologi | |||||||||
| 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau til i samarbejde med borgeren at planlægge, udføre og evaluere pleje- og omsorgsopgaver, der fremmer borgerens egenomsorg. |
1.1 Eleven kan analysere borgerens behov og vurdere om behovene er opfyldt
|
Grundlæggende behov Funktionsniveau Egenomsorg Planlægge, udføre og evaluere pleje og omsorgsopgaver Samarbejde med borgeren
|
Informationsværktøjer F.eks. SosuPlay
|
||||||||||
| 2. Eleven kan anvende viden om hygiejniske principper og procedurer for madhåndtering, skift af sengelinned, sortering af vasketøj og rengøring til selvstændigt at forebygge smittespredning og afbryde smitteveje samt selvstændigt udføre praktiske opgaver i hjemmet. |
2.1 Eleven kan forklare og vise, hvordan hygiejniske principper og procedurer anvendes i praktiske opgaver hos borgeren 2.2 Eleven kan anvende viden om hygiejniske principper og smitteveje til at forebygge smittespredning 2.3 Eleven kan selvstændigt udføre praktiske opgaver hos borgeren |
Hygiejniske principper og procedurer, herunder: Håndtering af mad Skift af sengelinned Sortering af vasketøj Rengøring Forebygge smittespredning Afbryde smitteveje Praktiske opgaver |
Informationsværktøjer F.eks. SosuPlay |
||||||||||
|
3. Eleven kan anvende viden om hygiejniske principper, afbrydelse af smitteveje, procedurer for personlig hygiejne, mund- og tandpleje samt medicinhåndtering som delegeret opgave, til selvstændigt at udføre pleje- og omsorgsopgaver hos borgeren. |
3.1 Eleven kan forklare og vise, hvordan hygiejniske principper og procedurer anvendes i pleje og omsorgsopgaver hos borgeren 3.2 Eleven kan udføre medicinhåndtering som delegeret opgave
|
Afbrydelse af smitteveje Hygiejniske principper og procedurer, herunder for personlig hygiejne, Mund og tandpleje Medicinhåndtering
|
Teknologi Teknologi til medicinhåndtering
Produktionsværktøjer Dokumentation i Nexus
|
||||||||||
|
5. Eleven kan anvende viden om alderssvækkede borgeres funktionsniveau, behov og hyppigst forekommende kroniske sygdomme til at kunne planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejne og plejeopgaver med omsorg og respekt for det enkelte menneske. |
5.1 Eleven kan anvende viden om funktionsniveau og funktionsevne 5.2 Eleven kan planlægge, udføre og evaluere pleje- og omsorgsopgaver |
Funktionsniveau Behov Respekt Hyppigst forekommende kroniske sygdomme Planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejne og plejeopgaver
|
Teknologi Borgerrettet velfærdsteknologi |
||||||||||
|
6. Eleven kan, med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing, anvende viden om principperne for observation af borgerens almene sundhedstilstand til at kunne reagere hensigtsmæssigt herpå, herunder varetage dokumentation og tage kontakt til relevante fagpersoner.
|
6.1 Eleven kan beskrive sundhedsstyrelsens værktøjer til tidlig opsporing af begyndende sygdom 6.2 Eleven kan forklare principperne for observation af borgerens sundhedstilstand |
Sundhedsstyrelsens værktøjer til tidlig opsporing Observation af almene sundhedstilstand Reagere på observationer Dokumentation Kontakt til relevante fagpersoner |
Produktionsværktøjer Dokumentation i Nexus
|
||||||||||
|
7. Eleven kan anvende viden om kroppens opbygning og funktion, herunder den fysiske og psykiske aldringsproces, til at kunne observere og identificere typiske symptomer på ændret adfærd samt iværksætte relevante handlinger. |
7.1 Eleven kan forklare kroppens opbygning og funktion 7.2 Eleven kan forklare den fysiske og psykiske aldringsproces
|
Kroppens opbygning og funktion Den fysiske aldringsproces Den psykiske aldringsproces Ændret adfærd Observationer Relevante handlinger
|
|||||||||||
| 10. Eleven kan anvende viden om den ældre borgers mulige symptomer ved tilstande som fx cystitis, smerter, væskemangel og udvikling af delir til at kunne tilrettelægge og udføre pleje, omsorg og støtte til borgeren. |
10.2 Eleven kan forklare symptomer på cystitis, smerter og væskemangel 10.3 Eleven kan observere symptomer, planlægge og udføre plejeopgaver hos den ældre borger |
Symptomer ved: Cystitis Smerter Væskemangel Udvikling af delir Tilrettelægge og udføre omsorg til borgeren |
|||||||||||
FAGETS MÅL
2.skoleperiode:
| Fagmål | Læringsmål | Emne | Digitale værktøjer | Teknologi | ||||||
| 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau til i samarbejde med borgeren at planlægge, udføre og evaluere pleje- og omsorgsopgaver, der fremmer borgerens egenomsorg. |
1.1 Eleven kan analysere borgerens behov og vurdere om behovene er opfyldt 1.2 Eleven kan planlægge, udføre og evaluerer plejeopgaver, som fremmer borgerens egenomsorg.
|
Grundlæggende behov Funktionsniveau Egenomsorg Planlægge, udføre og evaluere pleje og omsorgsopgaver Samarbejde med borgeren
|
Mindmeister | |||||||
| 2. Eleven kan anvende viden om hygiejniske principper og procedurer for madhåndtering, skift af sengelinned, sortering af vasketøj og rengøring til selvstændigt at forebygge smittespredning og afbryde smitteveje samt selvstændigt udføre praktiske opgaver i hjemmet. |
2.1 Eleven kan forklare og vise, hvordan hygiejniske principper og procedurer anvendes i praktiske opgaver hos borgeren 2.2 Eleven kan anvende viden om hygiejniske principper og smitteveje til at forebygge smittespredning 2.3 Eleven kan selvstændigt udføre praktiske opgaver hos borgeren |
Hygiejniske principper og procedurer, herunder: Håndtering af mad Skift af sengelinned Sortering af vasketøj Rengøring Forebygge smittespredning Afbryde smitteveje Praktiske opgaver |
EasyScope | |||||||
|
3. Eleven kan anvende viden om hygiejniske principper, afbrydelse af smitteveje, procedurer for personlig hygiejne, mund- og tandpleje samt medicinhåndtering som delegeret opgave, til selvstændigt at udføre pleje- og omsorgsopgaver hos borgeren.
|
3.1 Eleven kan forklare og vise, hvordan hygiejniske principper og procedurer anvendes i pleje og omsorgsopgaver hos borgeren 3.2 Eleven kan udføre medicinhåndtering som delegeret opgave
|
Afbrydelse af smitteveje Hygiejniske principper og procedurer, herunder for personlig hygiejne, Mund og tandpleje Medicinhåndtering
|
UV-lys til smittespredning Telemedicin |
|||||||
|
4. Eleven kan anvende viden om relationsdannelse, kommunikation og samarbejde i den rehabiliterende indsats til at kunne involvere og aktivere borgeren i prioriteringen og udførelsen af praktisk og personlig hjælp. |
4.1 Eleven kan anvende viden om kommunikation og samarbejde til at involvere borgeren i praktisk og personlig hjælp |
Relationer Kommunikation Samarbejde Rehabiliterende indsats Praktisk og personlig hjælp |
Robotstøvsuger Spiserobot Spiseske |
|||||||
FAGETS MÅL
3.skoleperiode:
| Fagmål | Læringsmål | Emne | Digitale værktøjer | Teknologi |
| 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau til i samarbejde med borgeren at planlægge, udføre og evaluere pleje- og omsorgsopgaver, der fremmer borgerens egenomsorg. |
1.1 Eleven kan analysere borgerens behov og vurdere om behovene er opfyldt 1.2 Eleven kan planlægge, udføre og evaluerer plejeopgaver, som fremmer borgerens egenomsorg.
|
Grundlæggende behov Funktionsniveau Egenomsorg Planlægge, udføre og evaluere pleje og omsorgsopgaver Samarbejde med borgeren
|
Studietube | |
|
4. Eleven kan anvende viden om relationsdannelse, kommunikation og samarbejde i den rehabiliterende indsats til at kunne involvere og aktivere borgeren i prioriteringen og udførelsen af praktisk og personlig hjælp. |
4.1 Eleven kan anvende viden om kommunikation og samarbejde til at involvere borgeren i praktisk og personlig hjælp |
Relationer Kommunikation Samarbejde Rehabiliterende indsats Praktisk og personlig hjælp |
Studietube | |
|
5. Eleven kan anvende viden om alderssvækkede borgeres funktionsniveau, behov og hyppigst forekommende kroniske sygdomme til at kunne planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejne og plejeopgaver med omsorg og respekt for det enkelte menneske. |
5.1 Eleven kan anvende viden om funktionsniveau og funktionsevne 5.2 Eleven kan planlægge, udføre og evaluere pleje- og omsorgsopgaver 5.6 Eleven kan anvende viden om apopleksi til at planlægge, udføre og evaluere opgaver hos borgeren med apopleksi 5.7 Eleven kan anvende viden om depression til at planlægge, udføre og evaluere opgaver hos borgeren med depression |
Funktionsniveau Behov Respekt Hyppigst forekommende kroniske sygdomme Planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejne og plejeopgaver
|
Aldringsskind til simulationsdukke Aldringsdragt RotoFlex seng Bariatri-dragt Aquaglas Telemedicin |
|
| 6. Eleven kan, med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing, anvende viden om principperne for observation af borgerens almene sundhedstilstand til at kunne reagere hensigtsmæssigt herpå, herunder varetage dokumentation og tage kontakt til relevante fagpersoner. |
6.4 Eleven kan observere borgerens sundhedstilstand og videregive observationer til relevante fagpersoner 6.5 Eleven kan dokumentere observationer og handlinger, der har betydning for tidlig opsporing af begyndende sygdom |
Sundhedsstyrelsens værktøjer til tidlig opsporing Observation af almene sundhedstilstand Reagere på observationer Dokumentation Kontakt til relevante fagpersoner |
Nexus Scoringssystemer |
|
|
7. Eleven kan anvende viden om kroppens opbygning og funktion, herunder den fysiske og psykiske aldringsproces, til at kunne observere og identificere typiske symptomer på ændret adfærd samt iværksætte relevante handlinger. |
7.1 Eleven kan forklare kroppens opbygning og funktion 7.2 Eleven kan forklare den fysiske og psykiske aldringsproces 7.3 Eleven kan observere symptomer på ændret adfærd og vurdere og iværksætte relevante handlinger |
Kroppens opbygning og funktion Den fysiske aldringsproces Den psykiske aldringsproces Ændret adfærd Observationer Relevante handlinger |
Aldringsdragt Aldringsskind til simulationsdukke |
|
|
8. Eleven kan anvende viden om digitale redskaber til at vejlede og støtte den ældre borger i adgangen til det digitale Danmark. |
8.1 Eleven kan beskrive forskellige digitale redskaber 8.2 Eleven kan vejlede borgeren i adgang til det digitale Danmark 8.3 Eleven kan vejlede borgeren, der ikke kan sende eller modtage digital post |
Digitale redskaber Støtte og vejlede Det digitale Danmark |
Borger.dk | |
|
9. Eleven kan anvende viden om de hyppigst forekommende demenssygdomme, deres årsager, symptomer og udvikling til at forklare demenssygdommes betydning for borgerens hverdagsliv. |
9.1 Eleven kan redegøre for de hyppigst forekommende demenssygdomme 9.2 Eleven kan undersøge og forklare demenssygdommenes betydning for en borgerens hverdagsliv. |
Hyppigst forekommende demenssygdomme Årsager, symptomer og udvikling Betydning for borgerens hverdagsliv
|
VAR |
Demensdukke Tab Time, medicindosering The empathy toy Ødem-ben |
|
10. Eleven kan anvende viden om den ældre borgers mulige symptomer ved tilstande som fx cystitis, smerter, væskemangel og udvikling af delir til at kunne tilrettelægge og udføre pleje, omsorg og støtte til borgeren. |
10.1 Eleven kan planlægge og udføre plejeopgaver hos borgeren med delir 10.2 Eleven kan forklare symptomer på cystitis, smerter og væskemangel 10.3 Eleven kan observere symptomer, planlægge og udføre plejeopgaver hos den ældre borger |
Symptomer ved: Cystitis Smerter Væskemangel Udvikling af delir Tilrettelægge og udføre omsorg til borgeren |
Aqua-glas | |
| 11. Generhvervelse af førstehjælp på erhvervsuddannelserne, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. august 2016. |
FAGETS MÅL
4. skoleperiode
Hvis faget ”personlig omsorg og pleje” bliver trukket ud som prøvefag er det følgende fagmål, læringsmål og succeskriterier eleverne skal demonstrere.
| Fagmål | Læringsmål | Succeskriterier |
| 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau til i samarbejde med borgeren at planlægge, udføre og evaluere pleje- og omsorgsopgaver, der fremmer borgerens egenomsorg. |
1.1 Eleven kan analysere borgerens behov og vurdere om behovene er opfyldt Samme læringsmål som MMB 8.1 |
1.1 Eleven kan bruge en teori eller model (f.eks. Maslows teori om behov) til at analysere borgerens grundlæggende behov og finde ud af, hvordan eleven skal arbejde ved borgeren Samme succeskriterier som MMB 8.1 |
| 1.1.2 Eleven kan forklare hvad funktionsniveau betyder og give eksempler på dette. | ||
|
1.1.3 Eleven kan forklare -og komme med eksempler på begreberne: Omsorg Egenomsorg |
||
|
1.2 Eleven kan planlægge, udføre og evaluerer plejeopgaver, som fremmer borgerens egenomsorg.
|
1.2.1 Eleven kan lave en plan for, hvordan eleven udfører og evaluerer plejeopgaver, der fremmer egenomsorg, f.eks. opgaver i forbindelse med personlig pleje: Tandbørstning Barbering Hudpleje |
|
| 1.2.2 Eleven kan vise eksempler på handlinger, der styrker borgerens egenomsorg | ||
| 2. Eleven kan anvende viden om hygiejniske principper og procedurer for madhåndtering, skift af sengelinned, sortering af vasketøj og rengøring til selvstændigt at forebygge smittespredning og afbryde smitteveje samt selvstændigt udføre praktiske opgaver i hjemmet. |
2.1 Eleven kan forklare og vise, hvordan hygiejniske principper og procedurer anvendes i praktiske opgaver hos borgeren
|
2.1.1 Eleven kan forklare de hygiejniske principper 2.1.2 Eleven kan principper og procedurer: Korrekt håndhygiejne Håndtering af mad, f.eks. opvarmning og nedkøling af mad Rengøring, f.eks. rengøring af soveværelse eller på toilet Anvendelse af værnemidler, f.eks. handsker og forklæde Skift af sengetøj |
|
2.2 Eleven kan anvende viden om hygiejniske principper og smitteveje til at forebygge smittespredning
|
2.2 Eleven kan korrekt sengeredning ved: Forebyggelse af decubitus Borgeren med feber Forebyggelse af infektion |
|
| 2.3 Eleven kan selvstændigt udføre praktiske opgaver hos borgeren |
2.3 Eleven kan vise eksempler på praktiske opgaver, f.eks.: Sortering af vasketøj Rengøringsopgaver Sengeredning |
|
|
3. Eleven kan anvende viden om hygiejniske principper, afbrydelse af smitteveje, procedurer for personlig hygiejne, mund- og tandpleje samt medicinhåndtering som delegeret opgave, til selvstændigt at udføre pleje- og omsorgsopgaver hos borgeren. |
3.1 Eleven kan forklare og vise, hvordan hygiejniske principper og procedurer anvendes i pleje og omsorgsopgaver hos borgeren
|
3.1.1 Eleven kan vise eksempler på hjælp til personlig hygiejne, f.eks.: Hjælp til bad Hjælp til hudpleje Hjælp til af- og påklædning 3.1.2 Eleven kan forklare principperne for god mund- og tandpleje. 3.1.3 Eleven kan vise, hvordan jeg vil hjælpe borgeren med mund- og tandpleje |
|
3.2 Eleven kan udføre medicinhåndtering som delegeret opgave
|
3.2.1 Eleven kan udføre håndhygiejne ved medicinhåndtering, herunder vise hvornår følgende gøres: Brug af handsker Håndvask Hånddesinfektion. 3.2.2 Eleven kan håndtere medicin ud fra følgende fire punkter: 1.Den rigtige borger 2.Det rigtige antal tabletter og andet doseret medicin 3.På den rigtige måde 4.På den rigtige dato og tidspunkt 3.2.3 Eleven kan forklare mit ansvar og kompetenceområde i forbindelse med medicinhåndtering og kan vise eksempler på, hvilke samarbejdspartnere eleven skal kontakte, f.eks. hvis borgeren har smerter eller har glemt at tage sin medicin |
|
|
4. Eleven kan anvende viden om relationsdannelse, kommunikation og samarbejde i den rehabiliterende indsats til at kunne involvere og aktivere borgeren i prioriteringen og udførelsen af praktisk og personlig hjælp. |
4.1 Eleven kan anvende viden om kommunikation og samarbejde til at involvere borgeren i praktisk og personlig hjælp |
4.1.1 Eleven kan vise, hvordan eleven anvender den motiverende samtale og anerkendende kommunikation, når eleven samarbejder med borgeren 4.1.2 Eleven kan forklare begreberne Relationsdannelse Den rehabiliterende indsats 4.1.3 Eleven kan vise eksempler på relationsdannelse og samarbejde i den rehabiliterende indsats |
|
5. Eleven kan anvende viden om alderssvækkede borgeres funktionsniveau, behov og hyppigst forekommende kroniske sygdomme til at kunne planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejne og plejeopgaver med omsorg og respekt for det enkelte menneske.
.
|
5.1 Eleven kan anvende viden om funktionsniveau og funktionsevne |
5.1.1 Eleven kan forklare begreberne Funktionsniveau Funktionsevne Behov |
| 5.2 Eleven kan planlægge, udføre og evaluere pleje- og omsorgsopgaver |
5.2.1 Eleven øver sig i at vise respekt i kropssprog og mundtlig kommunikation 5.2.2 Eleven kan dokumentere i Nexus, hvordan eleven udfører og evaluerer plejeopgaver |
|
|
5.3 Eleven kan anvende viden om diabetes type 2 til at planlægge, udføre og evaluere opgaver hos borgeren med diabetes type 2
|
5.3.1 Eleven kan beskrive sygdommen diabetes type 2 5.3.2 Eleven kan vise, at eleven bruger sin viden, f.eks. ved observationer af hud og slimhinder og vejledning i kost |
|
|
5.4 Eleven kan anvende viden om sygdomme i hjerte og kredsløbet til at planlægge, udføre og evaluere opgaver hos borgeren hjertekarsygdomme
|
5.4.1 Eleven kan beskrive eksempler på sygdomme i hjerte og kredsløbet, f.eks. åreforkalkning og forhøjet blodtryk 5.4.2 Eleven kan vise, at eleven bruger sin viden, f.eks. ved planlægning af hjælp til personlig pleje |
|
|
5.5 Eleven kan anvende viden om sygdommen kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) til at planlægge, udføre og evaluere opgaver hos borgeren med KOL
|
5.5.1 Eleven kan beskrive sygdommen KOL 5.5.2 Eleven kan vise, at eleven bruger sin viden, f.eks. ved planlægning af hjælp til personlig pleje |
|
| 5.6 Eleven kan anvende viden om apopleksi til at planlægge, udføre og evaluere opgaver hos borgeren med apopleksi |
5.6.1 Eleven kan beskrive sygdommen apopleksi 5.6.2 Eleven kan vise, at eleven bruger sin viden, f.eks. ved forflytning og lejring af borgeren med apopleksi |
|
|
5.7 Eleven kan anvende viden om depression til at planlægge, udføre og evaluere opgaver hos borgeren med depression
|
5.7.1 Eleven kan beskrive sygdommen depression 5.7.2 Eleven kan vise, at eleven bruger sin viden, f.eks. ved at vise betydningen af støtte og aktiviteter i dagligdagen |
|
|
6. Eleven kan, med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing, anvende viden om principperne for observation af borgerens almene sundhedstilstand til at kunne reagere hensigtsmæssigt herpå, herunder varetage dokumentation og tage kontakt til relevante fagpersoner.
|
6.1 Eleven kan beskrive sundhedsstyrelsens værktøjer til tidlig opsporing af begyndende sygdom |
6.1.1 Eleven kan beskrive værktøjerne Ændringsskema Triagering: Niveauer og farvekoder Sundhedsstyrelsens 4 fokuspunkter: Lyt, observer, reflekter, reager |
| 6.2 Eleven kan forklare principperne for observation af borgerens sundhedstilstand |
6.2.1 Eleven viser, hvordan eleven kan bruge: Ændringsskema Triagering De 4 fokuspunkter Lyt, observer, reflekter, reager 6.2.2 Eleven kan vise, hvordan eleven systematiserer hverdagsobservationer 6.2.3 Eleven kan vise hvilke observationer, eleven vil handle på, f.eks. ved Symptomer på delir Forandringer i hud og slimhinder Forandringer i borgerens væskebalance |
|
|
6.3 Eleven kan under vejledning observere borgerens sundhedstilstand og videregive observationer til relevante fagpersoner 6.4 Eleven kan observere borgerens sundhedstilstand og videregive observationer til relevante fagpersoner |
6.3 og 6.4 Eleven kan vise, hvornår og hvilke fagpersoner eleven vil kontakte f.eks. ved Symptomer på delir Forandringer i hud og slimhinder Forandringer i borgerens væskebalance |
|
| 6.5 Eleven kan dokumentere observationer og handlinger, der har betydning for tidlig opsporing af begyndende sygdom |
6.5 Eleven kan dokumentere observationer og handlinger i Nexus og formidle det for mine elevkammerater
|
|
|
7. Eleven kan anvende viden om kroppens opbygning og funktion, herunder den fysiske og psykiske aldringsproces, til at kunne observere og identificere typiske symptomer på ændret adfærd samt iværksætte relevante handlinger.
|
7.1 Eleven kan forklare kroppens opbygning og funktion
|
7.1 Eleven kan beskrive kroppens opbygning og funktion, herunder Bevægeapparatet Hud og slimhinder Nyrer og urinveje Lunger og luftveje Hjertet og kredsløbet Fordøjelsen Immunsystemet Hjernen og nervesystemet |
| 7.2 Eleven kan forklare den fysiske og psykiske aldringsproces |
7.2.1 Eleven kan beskrive, hvad der sker i kroppen ved: Den fysiske aldringsproces Den psykiske aldringsproces 7.2.2 Eleven kan vise, hvordan aldringsprocessen kan opleves hos en borger, f.eks. på billeder eller film, eller i scenarier med simulationsdukker |
|
|
7.3 Eleven kan observere symptomer på ændret adfærd og vurdere og iværksætte relevante handlinger
|
7.3.1 I praksisscenarie viser eleven, hvordan. Eleven vurderer observationer Eleven handler relevant 7.3.2 Eleven kan komme med forslag til pleje- og omsorgsopgaver ved den døende borger f.eks. lejring, hudpleje eller kommunikation med borger og pårørende |
|
|
8. Eleven kan anvende viden om digitale redskaber til at vejlede og støtte den ældre borger i adgangen til det digitale Danmark. |
8.1 Eleven kan beskrive forskellige digitale redskaber
|
8.1 Eleven kan forklare: Digital post Digital postkasse Borger.dk E-Boks MitID |
|
8.2 Eleven kan vejlede borgeren i adgang til det digitale Danmark
|
8.2.1 Eleven kan finde retningslinjer for digital post i borgerens bopælskommune 8.2.2 Eleven kan beskrive Lov om offentlig post 8.2.3 Eleven kan vise mit ansvarsområde og mine opgaver når jeg vejleder borgeren i det digitale Danmark, f.eks. i en mindmap |
|
|
8.3 Eleven kan vejlede borgeren, der ikke kan sende eller modtage digital post
|
8.3.1 Eleven kan forklare retningslinjerne for fritagelse fra digital post 8.3.2 Eleven undersøger, hvor borgeren kan få hjælp til at klare sig digitalt |
|
|
9. Eleven kan anvende viden om de hyppigst forekommende demenssygdomme, deres årsager, symptomer og udvikling til at forklare demenssygdommes betydning for borgerens hverdagsliv.
|
9.1 Eleven kan redegøre for de hyppigst forekommende demenssygdomme
|
9.1 Eleven kan forklare årsager, symptomer og udvikling for demenssygdommene Alzheimers sygdom Vaskulær demens Frontotemporal demens Lewy body demens |
|
9.2 Eleven kan undersøge og forklare demenssygdommenes betydning for en borgerens hverdagsliv.
|
9.2 Eleven kan lave en døgnrytmeplan, for en borger med demens | |
|
10. Eleven kan anvende viden om den ældre borgers mulige symptomer ved tilstande som fx cystitis, smerter, væskemangel og udvikling af delir til at kunne tilrettelægge og udføre pleje, omsorg og støtte til borgeren.
|
10.1 Eleven kan planlægge og udføre plejeopgaver hos borgeren med delir
|
10.1 Eleven kan forklare, hvad delir betyder, og vise mulige observationer 10.2 Eleven kan vise eksempler på, hvordan eleven planlægger og udfører handlinger hos borgeren med delir 10.3 Eleven kan illustrere, at eleven bruger sin viden om grundlæggende behov når eleven planlægger pleje til borgeren med symptomer på delir |
|
10.2 Eleven kan forklare symptomer på cystitis, smerter og væskemangel
|
10.2.1 I en case eller et praksisscenarie observerer eleven symptomer på: Cystitis Smerter Væskemangel 10.2.2 Eleven kan læse og udfylde et væskeskema og dokumentere væskebalancen i Nexus |
|
| 10.3 Eleven kan observere symptomer, planlægge og udføre plejeopgaver hos den ældre borger |
10.3.1 Eleven kan illustrere via film, lyd eller andet, hvilke fagpersoner eleven samarbejder med, når eleven planlægger sin pleje hos borgeren 10.3.2 Eleven kan dokumentere sine observationer og handlinger i Nexus
|
|
| 11. Generhvervelse af førstehjælp på erhvervsuddannelserne, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. august 2016. | Eleven har generhvervet førstehjælp. |
Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
Formålet med faget er, at social- og sundhedshjælperen ud fra en rehabiliterende tilgang kan forebygge sundhedsproblemer samt motivere og understøtte borgerens mestring af hverdagslivet.
___
Undervisningen i faget skal sikre, at eleven udvikler kompetencer til at anvende social- og sundhedshjælperens metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Herunder kompetencer til at anvende eksisterende faglig dokumentation og kompetence til at indgå i – og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen.
Fagene spiller sammen og former et stillads, der sikrer progression igennem uddannelsen, således kan der godt arbjede med samme mål fra et fag på flere skoleperioder, hvor taksonomi bliver øget med fokus praksisnærhed og progression.
Undervisningen i de uddannelsesspecifikke bærer præg af differentiering, hvor den enkelte elev bliver mødt, således at eleven når nærmeste udviklingszone; eksempelvis i forbindelse med facilitering og individuel faglig vejledning, brug af digitale værktøjer, hybridicering, samt ved at øge eller reducere kompleksitet i opgaver m.m.
FAGETS MÅL
1. skoleperiode
| Fagmål | Læringsmål | Emne | Digitale værktøjer | Teknologi |
|
1. Avanceret Eleven kan anvende viden om den rehabiliterende tilgang til at kunne involvere borgeren, under hensyn til dennes funktionsevne, i valg og planlægning af aktiviteter, der fremmer borgerens livskvalitet og handlekompetence.
1.Ekspert Eleven kan anvende viden om den rehabiliterende tilgang til at kunne involvere borgeren, under hensyn til dennes funktionsevne, i sammenligning, valg og planlægning af aktiviteter, der fremmer borgerens livskvalitet og handlekompetence. |
1.1 Eleven kan forklare, hvordan den rehabiliterende tilgang bruges i planlægning af aktiviteter hos borgeren
1.2 Eleven kan beskrive borgerens funktionsevne 1.3 Eleven kan vise, hvordan borgeren støttes i valg og planlægning af aktiviteter, der fremmer borgerens livskvalitet og handlekompetence. |
Rehabilitering Rehabiliterende tilgang Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Livskvalitet Handlekompetence Planlægning af aktiviteter |
Produktionsværktøjer Filme og analysere den rehabiliterende tilgang Studietube
|
|
|
10. Avanceret Eleven kan anvende viden om arbejdsmiljø og ergonomi til selvstændigt at planlægge og udføre forflytningsopgaver, herunder forebygge arbejdsbetingede belastninger og arbejdsulykker ved hjælp af velfærdsteknologi, hjælpemidler og ergonomiske teknikker. 10.Ekspert Eleven kan anvende viden om arbejdsmiljø og ergonomi til selvstændigt at planlægge og udføre forflytningsopgaver, herunder vurdere og begrunde hvordan arbejdsbetingede belastninger og arbejdsulykker kan forebygges ved hjælp af velfærdsteknologi, hjælpemidler og ergonomiske teknikker |
10.1 Eleven kan selvstændigt vise og forklare de ergonomiske principper og teknikker 10.2 Eleven kan planlægge og udføre forflytningsopgaver 10.3 Eleven kan undersøge og udvælge velfærdsteknologi, der kan forebygge arbejdsbetingede ulykker og belastninger Ekspert Eleven kan vurdere og begrunde, hvilken velfærdsteknologi, der kan forebygge arbejdsbetingede ulykker og belastninger (3.skoleperiode?) |
Arbejdsmiljø Planlægge og udføre forflytningsopgaver Forebygge arbejdsbetingede ulykker Velfærdsteknologi Hjælpemidler Ergonomiske teknikker
|
Teknologi Forflytningsteknologi; plejeseng, glidestykke og nonslip Raizer |
|
|
11. Avanceret Eleven kan anvende viden om velfærdsteknologi til at kunne vejlede borgeren i brugen af teknologi, der kan understøtte borgerens funktionsevne og mestring af hverdagslivet. 11.Ekspert Eleven kan anvende viden om velfærdsteknologi til at finde, sammenligne og vejlede borgeren i brugen af teknologi, der kan understøtte borgerens funktionsevne og mestring af hverdagslivet.
|
11.1 Eleven kan arbejde undersøgende og afprøve velfærdsteknologi, der understøtter borgerens funktionsevne 11.2 Eleven kan vejlede borgeren i velfærdsteknologi, der understøtter borgerens funktionsevne og mestring af hverdagslivet
|
Velfærdsteknologi Vejledning Mestring af hverdagslivet |
Teknologi Velfærdsteknologi der understøtter borgerens funktionsevne |
FAGETS MÅL
2.skoleperiode
| Fagmål | Læringsmål | Emne | Teknologi og digitale værktøjer | |||
|
1.Avanceret Eleven kan anvende viden om den rehabiliterende tilgang til at kunne involvere borgeren, under hensyn til dennes funktionsevne, i valg og planlægning af aktiviteter, der fremmer borgerens livskvalitet og handlekompetence. 1.Ekspert Eleven kan anvende viden om den rehabiliterende tilgang til at kunne involvere borgeren, under hensyn til dennes funktionsevne, i sammenligning, valg og planlægning af aktiviteter, der fremmer borgerens livskvalitet og handlekompetence. |
1.1 Eleven kan forklare, hvordan den rehabiliterende tilgang bruges i planlægning af aktiviteter hos borgeren 1.2 Eleven kan beskrive borgerens funktionsevne
1.3 Eleven kan vise, hvordan borgeren støttes i valg og planlægning af aktiviteter, der fremmer borgerens livskvalitet og handlekompetence. |
Rehabilitering Rehabiliterende tilgang Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Livskvalitet Handlekompetence Planlægning af aktiviteter |
Studietube Podcast
|
|||
|
2.Avanceret Eleven kan anvende viden om relationsdannelse, kommunikation, samarbejde og borgerinddragelse til at kunne understøtte borgerens selvbestemmelsesret i eget liv. 2.Ekspert Eleven kan anvende viden om relationsdannelse, kommunikation, samarbejde og borgerinddragelse til at kunne vurdere og begrunde, hvordan borgerens selvbestemmelsesret i eget liv kan understøttes |
2.1 Eleven kan forklare, hvordan professionelle relationer dannes 2.2 Eleven kan anvende viden om kommunikation og samarbejde til at understøtte borgeren i selvbestemmelsesret i eget liv 2.3 Eleven kan i samarbejde med borgeren understøtte borgerens selvbestemmelsesret |
Relationsdannelse Kommunikation Samarbejde Borgerinddragelse Selvbestemmelsesret |
Studietube Film |
|||
|
3.Avanceret Eleven kan anvende viden om normal aldring og livsstilssygdomme til at kunne arbejde forebyggende samt vejlede borgeren i sunde valg. 3.Ekspert Eleven kan anvende viden om normal aldring og livsstilssygdomme til at kunne identificere og iværksætte forebyggende initiativer samt vejlede borgeren i sunde valg. |
3.1 Eleven kan forklare livsstilsfaktorers betydning for borgerens sundhed 3.2 Eleven kan arbejde forebyggende og vejlede borgeren i sunde valg 3.3 Eleven kan anvende viden om faldforebyggelse og immobilitet til at planlægge pleje og omsorgsopgaver ved borgeren. |
Normal aldring Livsstilssygdomme Livsstilsfaktorer Arbejde forebyggende |
Raizer Faldforebyggelse |
|||
|
4.Avanceret Eleven kan anvende viden om ernæringsrigtig kost, anretning af mad og måltidets betydning til i samarbejde med borgeren og pårørende at kunne igangsætte forebyggende og sundhedsfremmende tiltag samt sikre en hensigtsmæssig ernæring. 4.Ekspert Eleven kan anvende viden om ernæringsrigtig kost, anretning af mad og måltidets betydning til i samarbejde med borgeren og pårørende at kunne identificere og igangsætte forebyggende og sundhedsfremmende tiltag samt sikre en hensigtsmæssig ernæring. |
4.1 Eleven kan gøre rede for planlægning og anretning af et måltid, så det virker appetitvækkende og sikrer hensigtsmæssig ernæring. 4.2 Eleven kan vejlede borgere og pårørende om ernæringsrigtig kost
|
Ernæringsrigtig kost Hensigtsmæssig ernæring Anretning af mad Måltidets betydning Samarbejde med borger og pårørende Forebyggende tiltag Sundhedsfremmende tiltag |
Spiserobot Teknologisk spise udstyr Aqua- glas |
|||
|
5.Avanceret Eleven kan anvende viden om lokale forebyggelsespakker til at informere og vejlede borgeren om valg og brug af relevante tilbud. 5.Ekspert Eleven kan anvende viden om lokale forebyggelsespakker til at sammenligne, informere og vejlede borgeren om valg og brug af relevante tilbud. |
5.1 Eleven kan forklare indholdet i lokale forebyggelsespakker og informere borgeren om relevante tilbud
|
Lokale forebyggelsespakker Informere og vejlede Relevante tilbud |
Vindesøgning om lokale tilbud. | |||
|
6.Avanceret Eleven kan anvende viden om inddragelse af pårørende og frivillige til at kunne samarbejde om at tilrettelægge intellektuelle, sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter ud fra en rehabiliterende tilgang.
6.Ekspert Eleven kan anvende viden om inddragelse af pårørende og frivillige til at kunne samarbejde om at vurdere, begrunde og tilrettelægge intellektuelle, sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter ud fra en rehabiliterende tilgang. |
Tilrettelægge aktiviteter Inddrage pårørende og frivillige Aktiviteter der er: Intellektuelle Sociale Kulturelle Fysiske Kreative aktiviteter |
|||||
FAGETS MÅL
3.skoleperiode
| Fagmål | Læringsmål | Emne | Teknologi og digitale værktøjer |
|
1.Avanceret Eleven kan anvende viden om den rehabiliterende tilgang til at kunne involvere borgeren, under hensyn til dennes funktionsevne, i valg og planlægning af aktiviteter, der fremmer borgerens livskvalitet og handlekompetence.
1.Ekspert Eleven kan anvende viden om den rehabiliterende tilgang til at kunne involvere borgeren, under hensyn til dennes funktionsevne, i sammenligning, valg og planlægning af aktiviteter, der fremmer borgerens livskvalitet og handlekompetence. |
1.1 Eleven kan forklare, hvordan den rehabiliterende tilgang bruges i planlægning af aktiviteter hos borgeren 1.2 Eleven kan beskrive borgerens funktionsevne 1.3 Eleven kan vise, hvordan borgeren støttes i valg og planlægning af aktiviteter, der fremmer borgerens livskvalitet og handlekompetence. |
Rehabilitering Rehabiliterende tilgang Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Livskvalitet Handlekompetence Planlægning af aktiviteter |
Digitale værktøjer til observation og Apps med plalægnings værktøjer |
|
2.Avanceret Eleven kan anvende viden om relationsdannelse, kommunikation, samarbejde og borgerinddragelse til at kunne understøtte borgerens selvbestemmelsesret i eget liv. 2.Ekspert Eleven kan anvende viden om relationsdannelse, kommunikation, samarbejde og borgerinddragelse til at kunne vurdere og begrunde, hvordan borgerens selvbestemmelsesret i eget liv kan understøttes |
2.1 Eleven kan forklare, hvordan professionelle relationer dannes 2.2 Eleven kan anvende viden om kommunikation og samarbejde til at understøtte borgeren i selvbestemmelsesret i eget liv 2.3 Eleven kan i samarbejde med borgeren understøtte borgerens selvbestemmelsesret |
Relationsdannelse Kommunikation Samarbejde Borgerinddragelse Selvbestemmelsesret |
Film etisk råd Podcast |
|
3.Avanceret Eleven kan anvende viden om normal aldring og livsstilssygdomme til at kunne arbejde forebyggende samt vejlede borgeren i sunde valg. 3.Ekspert Eleven kan anvende viden om normal aldring og livsstilssygdomme til at kunne identificere og iværksætte forebyggende initiativer samt vejlede borgeren i sunde valg. |
3.1 Eleven kan forklare livsstilsfaktorers betydning for borgerens sundhed 3.2 Eleven kan arbejde forebyggende og vejlede borgeren i sunde valg 3.3 Eleven kan anvende viden om faldforebyggelse og immobilitet til at planlægge pleje og omsorgsopgaver ved borgeren. |
Normal aldring Livsstilssygdomme Livsstilsfaktorer Arbejde forebyggende |
Razer |
|
6.Avanceret Eleven kan anvende viden om inddragelse af pårørende og frivillige til at kunne samarbejde om at tilrettelægge intellektuelle, sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter ud fra en rehabiliterende tilgang. 6.Ekspert Eleven kan anvende viden om inddragelse af pårørende og frivillige til at kunne samarbejde om at vurdere, begrunde og tilrettelægge intellektuelle, sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter ud fra en rehabiliterende tilgang. |
Viden søgning om aktiviteter i lokalsamfundet | ||
|
7. Avanceret Eleven kan anvende viden om plejeplaner og træningsplaner til at kunne arbejde målrettet med borgerens rehabiliteringsforløb ud fra et helhedsorienteret perspektiv.
7.Ekspert Eleven kan anvende viden om plejeplaner og træningsplaner til at kunne vurdere, begrunde og arbejde målrettet med borgerens rehabiliteringsforløb ud fra et helhedsorienteret perspektiv. |
Ekspert Eleven kan vurdere og aktivt anvende plejeplaner og/-eller træningsplaner i borgerens rehabiliteringsforløb.
|
||
|
8. Avanceret Eleven kan anvende viden om netværkets betydning for borgerens mestring af rehabiliteringsforløbet og kan støtte borgeren i netværksskabelse, herunder anvende muligheder for støtte i de frivillige netværk.
8.Ekspert Eleven kan anvende viden om netværkets betydning for borgerens mestring af rehabiliteringsforløbet og kan støtte borgeren i netværksskabelse, herunder finde og anvende muligheder for støtte i de frivillige netværk. |
|||
|
9. Avanceret Eleven kan anvende viden om kommunikationsformer, som kan motivere borgeren til egenomsorg i det forebyggende og rehabiliterende arbejde. 9.Ekspert Eleven kan anvende viden om og begrunde valg af kommunikationsformer, som kan motivere borgeren til egenomsorg i det forebyggende og rehabiliterende arbejde. |
FAGETS MÅL
4. skoleperiode:
Hvis faget ”sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering” bliver trukket ud som prøvefag er det følgende fagmål, læringsmål og succeskriterier eleverne skal demonstrere.
| Fagmål | Læringsmål | Succeskriterier |
|
1.Avanceret Eleven kan anvende viden om den rehabiliterende tilgang til at kunne involvere borgeren, under hensyn til dennes funktionsevne, i valg og planlægning af aktiviteter, der fremmer borgerens livskvalitet og handlekompetence. 1.Ekspert Eleven kan anvende viden om den rehabiliterende tilgang til at kunne involvere borgeren, under hensyn til dennes funktionsevne, i sammenligning, valg og planlægning af aktiviteter, der fremmer borgerens livskvalitet og handlekompetence. |
1.1 Eleven kan forklare og i handlinger afprøve, hvordan den rehabiliterende tilgang bruges i planlægning af aktiviteter hos borgeren |
1.1.1 Eleven kan i handling demonstrere den rehabiliterende tilgang 1.1.2 Eleven kan lave en træningsplan for en fiktiv borger i persongalleriet, herunder udarbejde: Mål Delmål Forslag til handlinger Plan for evaluering 1.1.3 I arbejdet med træningsplaner kan eleven vise eksempler på: Faggrupper eleven samarbejder med Faggruppernes ansvar 1.1.4 Eleven kan lave en døgnrytmeplan i Nexus, hvor der er taget højde for borgerens træningsplan og den rehabiliterende tilgang |
| 1.2 Eleven kan analysere og vurdere borgerens funktionsevne |
1.2.1 Eleven kan forklare og vise eksempler på ordene og deres forskel: Funktionsevne Funktionsnedsættelse 1.2.2 Eleven kan analysere funktionsevne og funktionsnedsættelse hos en fiktiv borger fra persongalleriet |
|
| 1.3 Eleven kan demonstrere, hvordan borgeren støttes i valg og planlægning af aktiviteter, der fremmer borgerens livskvalitet og handlekompetence. |
1.3.1 Eleven kan forklare begreberne: Handlekompetence Livskvalitet Mestring 1.3.2 Eleven kan, ved hjælp af en model eller en teori, analysere borgerens livskvalitet 1.3.3 Eleven kan vise handlinger, der fremmer livskvaliteten hos en borger i persongalleriet |
|
|
2.Avanceret Eleven kan anvende viden om relationsdannelse, kommunikation, samarbejde og borgerinddragelse til at kunne understøtte borgerens selvbestemmelsesret i eget liv.
2.Ekspert Eleven kan anvende viden om relationsdannelse, kommunikation, samarbejde og borgerinddragelse til at kunne vurdere og begrunde, hvordan borgerens selvbestemmelsesret i eget liv kan understøttes |
2.1 Eleven kan aktivt arbejde med borgerinddragelse og forklare, hvordan professionelle relationer dannes |
2.1.1 Eleven kan vise eksempler på kommunikation i den professionelle relation, f.eks. Åbent og lukket kropssprog Empati Gensvar |
| 2.2 Eleven kan aktivt anvende metoder til kommunikation og samarbejde til at understøtte borgerens selvbestemmelsesret i eget liv |
2.2.1 Eleven kan vise, hvordan hun i samarbejdet med borgeren anvender anerkendende kommunikation f.eks. kropssprogets betydning i samarbejdet
|
|
|
Ekspert Eleven kan aktivt anvende metoder til kommunikation og samarbejde til at kunne vurdere og begrunde, hvordan borgerens selvbestemmelsesret i eget liv kan understøttes |
||
|
3.Avanceret Eleven kan anvende viden om normal aldring og livsstilssygdomme til at kunne arbejde forebyggende samt vejlede borgeren i sunde valg.
3.Ekspert Eleven kan anvende viden om normal aldring og livsstilssygdomme til at kunne identificere og iværksætte forebyggende initiativer samt vejlede borgeren i sunde valg. |
3.1 Eleven kan forklare livsstilsfaktorers betydning for borgerens sundhed |
3.1.1 Jeg kan give eksempler på: Livsstilssygdomme Livsstilsfaktorer 3.1.2 Jeg kan forklare, hvad en livsstilsfaktor betyder for borgerens sundhed, f.eks. motion og kost |
|
3.2 Eleven kan arbejde forebyggende og vejlede borgeren i sunde valg
|
3.2 Jeg kan vise, hvordan jeg vejleder borgeren med diabetes til mere bevægelse i hverdagen |
|
| 3.3 Eleven kan anvende viden om faldforebyggelse og immobilitet til at planlægge pleje og omsorgsopgaver ved borgeren. |
3.3.1 Jeg kan forklare Faldforebyggelse Immobilitet 3.3.2 Jeg kan lave en plan for mine pleje og omsorgsopgaver hos en borger i persongalleriet, hvor jeg forebygger fald og immobilitet |
|
|
4.Avanceret Eleven kan anvende viden om ernæringsrigtig kost, anretning af mad og måltidets betydning til i samarbejde med borgeren og pårørende at kunne igangsætte forebyggende og sundhedsfremmende tiltag samt sikre en hensigtsmæssig ernæring.
4.Ekspert Eleven kan anvende viden om ernæringsrigtig kost, anretning af mad og måltidets betydning til i samarbejde med borgeren og pårørende at kunne identificere og igangsætte forebyggende og sundhedsfremmende tiltag samt sikre en hensigtsmæssig ernæring. |
4.1 Eleven kan gøre rede for planlægning og anretning af et måltid, så det virker appetitvækkende og sikrer hensigtsmæssig ernæring.
|
4.1.1 Jeg kan bruge en tallerkenmodel til at forklare, hvordan jeg vil sammensætte et måltid til den ældre borger 4.1.2 Jeg kan forklare og komme med eksempler på: Energigivende næringsstoffer Ikke-energigivende næringsstoffer Beregning af energibehov hos den ældre borger 4.1.3 Jeg kan forklare, hvordan jeg vil forebygge fejlernæring |
|
4.2 Eleven kan vejlede borger og pårørende om ernæringsrigtig kost
|
4.2.1 Jeg kan planlægge, lave og anrette et måltid til en borger med særlige behov, f.eks. et måltid til Borgeren der er overvægtig Borgeren med diabetes Borgeren der er småtspisende Borgeren med tygge-synkebesvær 4.2.2 Jeg kan forklare: Energigivende næringsstoffer Ikke-energigivende næringsstoffer Beregning af energibehov i det anrettede måltid (til borgeren med særlige behov jf.4.2.1) 4.2.3 Jeg kan gøre rede for sundhedsmæssige problemer forbundet med, f.eks. overvægt og diabetes |
|
|
5.Avanceret Eleven kan anvende viden om lokale forebyggelsespakker til at informere og vejlede borgeren om valg og brug af relevante tilbud.
5.Ekspert Eleven kan anvende viden om lokale forebyggelsespakker til at sammenligne, informere og vejlede borgeren om valg og brug af relevante tilbud. |
5.1 Eleven kan forklare indholdet i lokale forebyggelsespakker og informere borgeren om relevante tilbud
|
5.1.1 Jeg kan forklare hvad sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker handler om 5.1.2 Jeg kan finde oplysninger om forebyggelsespakkerne i kommunen, hvor jeg har min ansættelse 5.1.3 Jeg kan vise, hvordan jeg vil informere og vejlede en fiktiv borger om valg og brug af relevante lokale tilbud |
|
6.Avanceret Eleven kan anvende viden om inddragelse af pårørende og frivillige til at kunne samarbejde om at tilrettelægge intellektuelle, sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter ud fra en rehabiliterende tilgang. 6.Ekspert Eleven kan anvende viden om inddragelse af pårørende og frivillige til at kunne samarbejde om at vurdere, begrunde og tilrettelægge intellektuelle, sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter ud fra en rehabiliterende tilgang. |
6.1 Eleven kan selvstændigt skelne mellem intellektuelle, sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter
|
6.1.1 Eleven demonstrerer eksempler på forskellige aktiviteter Der er fokus på inddragelse af viden om borgeren
|
|
6.2 Eleven kan tilegne sig viden om foreninger og frivillige tilbud, der kan inddrages i tilrettelæggelsen af aktiviteter
|
6.2.1 Der arbejdes med afsæt i en bestemt målgruppe Eleven kan søge viden om kommunale tilbud målrettet målgruppen |
|
|
6.3 Eleven kan forklare, hvordan pårørende inddrages i tilrettelæggelsen af aktiviteter f.eks. ved at inddrage den pårørendes viden
|
6.3.1 Der er arbejdes med succeskriterier som Vejledning og dialog med pårørende Kommunikationsformer i inddragelsen |
|
|
6.4 Eleven kan i samarbejde med andre planlægge og igangsætte aktiviteter ud fra en rehabiliterende tilgang
|
6.4.1 Eleven kan planlægge en aktivitet, der styrker borgerens mentale egenomsorg f.eks. Musik Samtale og gåtur Der er en opmærksomhed på inddragelse af livshistorie Maslows behovsteori |
|
|
Ekspert Eleven kan selvstændigt vurdere og begrunde tilrettelæggelse af intellektuelle, sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter
|
||
|
7. Avanceret Eleven kan anvende viden om plejeplaner og træningsplaner til at kunne arbejde målrettet med borgerens rehabiliteringsforløb ud fra et helhedsorienteret perspektiv.
7.Ekspert Eleven kan anvende viden om plejeplaner og træningsplaner til at kunne vurdere, begrunde og arbejde målrettet med borgerens rehabiliteringsforløb ud fra et helhedsorienteret perspektiv. |
7.1 Eleven kan forklare, hvordan plejeplaner og træningsplaner kan anvendes i borgerens rehabiliteringsforløb
|
|
|
7.2 Eleven kan med egne ord beskrive det helhedsorienterede perspektiv
|
7.2.1 Eleven kan med et eksempel demonstrere et helhedsorienteret perspektiv ved en bestemt målgruppe: Succeskriteriet kan være: Borgerens situation Familien Tværfaglige samarbejdspartnere |
|
|
7.3 Eleven kan vise initiativ til at vurdere og aktivt anvende plejeplaner og/-eller træningsplaner i borgerens rehabiliteringsforløb.
|
||
|
Ekspert Eleven kan vurdere og aktivt anvende plejeplaner og/-eller træningsplaner i borgerens rehabiliteringsforløb.
|
||
|
8. Avanceret Eleven kan anvende viden om netværkets betydning for borgerens mestring af rehabiliteringsforløbet og kan støtte borgeren i netværksskabelse, herunder anvende muligheder for støtte i de frivillige netværk.
8.Ekspert Eleven kan anvende viden om netværkets betydning for borgerens mestring af rehabiliteringsforløbet og kan støtte borgeren i netværksskabelse, herunder finde og anvende muligheder for støtte i de frivillige netværk. |
8.1 Eleven kan analysere og danne sig et overblik over borgerens netværk
|
8.1.1 Eleven bruger netværksblomsten til at analysere og danne overblik |
|
8.2 Eleven kan selvstændigt vejlede borgeren i aktivitetstilbud i de frivillige netværk
|
8.2.1 Der arbejdes med afsæt i en bestemt målgruppe Eleven kan søge viden om kommunale tilbud målrettet målgruppen Kontakte tilbud og spørge ind til nuancer |
|
|
8.3 Eleven kan illustrere, hvordan borgerens netværk anvendes i rehabiliteringsforløbet
|
8.3.1 Eleven kan på en plan for et rehabiliteringsforløb indsætte lyd eller tekst, der forklarer, hvor elementer fra borgerens netværk inddrages Det personlige Det professionelle Det frivillige netværk |
|
|
Ekspert Eleven kan selvstændigt finde og vejlede borgeren i aktivitetstilbud i de frivillige netværk
|
||
|
9. Avanceret Eleven kan anvende viden om kommunikationsformer, som kan motivere borgeren til egenomsorg i det forebyggende og rehabiliterende arbejde. 9.Ekspert Eleven kan anvende viden om og begrunde valg af kommunikationsformer, som kan motivere borgeren til egenomsorg i det forebyggende og rehabiliterende arbejde. |
9.1 Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere en professionel samtale, der kan motivere borgeren til egenomsorg |
9.1.1 Eleven arbejder med de 4 faser i den motiverende samtale 1, 2, 3, 4 |
| 9.2 Eleven kan illustrere faserne i den professionelle samtale |
9.2.1 Stilladsering Fase for fase Afprøvninger på filmoptagelser Evaluering og feedback
|
|
| 9.3 Eleven kan kombinere kommunikationsformer, der kan motivere borgeren til egenomsorg |
9.3.1 Træning af kommunikationsformer i forskellige sammenhænge Formerne spejles af elevkammerater Åbne og lukkede spørgsmål Aktiv lytning, øjenhøjde mm |
|
|
Ekspert Eleven kan begrunde og aktivt bruge kommunikationsformer, der kan motivere borgeren til egenomsorg |
||
|
10. Avanceret Eleven kan anvende viden om arbejdsmiljø og ergonomi til selvstændigt at planlægge og udføre forflytningsopgaver, herunder forebygge arbejdsbetingede belastninger og arbejdsulykker ved hjælp af velfærdsteknologi, hjælpemidler og ergonomiske teknikker. 10.Ekspert Eleven kan anvende viden om arbejdsmiljø og ergonomi til selvstændigt at planlægge og udføre forflytningsopgaver, herunder vurdere og begrunde hvordan arbejdsbetingede belastninger og arbejdsulykker kan forebygges ved hjælp af velfærdsteknologi, hjælpemidler og ergonomiske teknikker |
10.1 Eleven kan selvstændigt vise og forklare de ergonomiske principper og teknikker |
10.1.1 Eleven arbejder 1.Først i enkle situationer, hvor de ergonomiske principper trænes med forflytning af elevkammerater 2. Nye situationer med besøg udefra 3.Komplekse situationer hos borgeren med apopleksi
1 og 2 filmes og der gives feedforward på anvendelse af de ergonomiske principper f.eks. Det naturlige bevægemønster Vægtstangsprincippet Vrid og funktion |
| 10.2 Eleven kan planlægge og udføre forflytningsopgaver |
10.2.1 Eleven kan selvstændigt lave en drejebog for en enkel forflytning f.eks. forflytte elevkammerat højere op i seng 1.Drejebogen noteres på whiteboard med trinvise handlinger relateret til ergonomisk princip 2.Udføres 3.Evalueres af eleven og elevkammerat |
|
| 10.3 Eleven kan undersøge og udvælge velfærdsteknologi, der kan forebygge arbejdsbetingede ulykker og belastninger |
10.3.1 Eleven udvælger en velfærdsteknologi og vurderer: Sikkerhed Betjening Belastning F.eks. plejeseng eller glidestykke
10.3.2 Eleven kan udfylde en APV for det fysiske arbejdsmiljø Fysisk Kemisk Biologisk
|
|
|
Ekspert Eleven kan vurdere og begrunde, hvilken velfærdsteknologi, der kan forebygge arbejdsbetingede ulykker og belastninger |
||
|
11. Avanceret Eleven kan anvende viden om velfærdsteknologi til at kunne vejlede borgeren i brugen af teknologi, der kan understøtte borgerens funktionsevne og mestring af hverdagslivet.
11.Ekspert Eleven kan anvende viden om velfærdsteknologi til at finde, sammenligne og vejlede borgeren i brugen af teknologi, der kan understøtte borgerens funktionsevne og mestring af hverdagslivet. |
11.1 Eleven kan arbejde undersøgende og afprøve velfærdsteknologi, der understøtter borgerens funktionsevne
|
1.1.1 Aktivitet og kriterier Eleven afprøver en velfærdsteknologi til 2 målgrupper og vurderer, hvordan teknologien understøtter borgerens funktionsevne Fysisk Psykisk Socialt Eleven kan begrunde teknologiens rolle i aktiviteten |
|
11.2 Eleven kan vejlede borgeren i velfærdsteknologi, der understøtter borgerens funktionsevne og mestring af hverdagslivet
|
11.2.1 Der arbejdes med velfærdsteknologi til en bestemt målgruppe f.eks. borgeren med KOL Der er opmærksomhed på øjenhøjde, øjenkontakt, toneleje, Instruktion Inddragelse af viden om funktionsevne f.eks. forpustelse ved anstrengelse |
Social- og sundhedshjælperens rolle
Formålet med faget er, at social- og sundhedshjælperen med afsæt i en system- og sektorforståelse forstår sin rolle og sit faglige ansvar og kan samarbejde med andre fagprofessionelle.
___
Undervisningen i faget skal sikre, at eleven udvikler kompetencer til at anvende social- og sundhedshjælperens metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Herunder kompetencer til at anvende eksisterende faglig dokumentation og kompetence til at indgå i – og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen.
Fagene spiller sammen og former et stillads, der sikrer progression igennem uddannelsen, således kan der godt arbjede med samme mål fra et fag på flere skoleperioder, hvor taksonomi bliver øget med fokus praksisnærhed og progression.
Undervisningen i de uddannelsesspecifikke bærer præg af differentiering, hvor den enkelte elev bliver mødt, således at eleven når nærmeste udviklingszone; eksempelvis i forbindelse med facilitering og individuel faglig vejledning, brug af digitale værktøjer, hybridicering, samt ved at øge eller reducere kompleksitet i opgaver m.m.
FAGETS MÅL
1.skoleperiode
| Fagmål | Læringsmål | Emne | Digitale værktøjer | Teknologi |
|
1. Eleven kan anvende viden om social- og sundhedsvæsenets opbygning og lovgivning, herunder mennneskeretlige principper, tavshedspligt, aktindsigt og samtykke til at kunne varetage social- og sundhedshjælperens arbejdsområde. |
1.1 Eleven har viden om social- og sundhedsvæsenets opbygning og lovgivning og kan gøre rede for de vigtigste begreber inden for dette. 1.2 Eleven kan anvende viden om tavshedspligt, aktindsigt og samtykke i varetagelsen af social- og sundhedshjælperens arbejdsområde |
Social- og sundhedsvæsenets opbygning Lovgivning Mennneskeretlige principper Tavshedspligt Aktindsigt Samtykke |
Informationsværktøjer F.eks. SosuPlay
Produktionsværktøjer Dokumentation i Nexus |
|
|
2. Eleven kan anvende viden om Serviceloven og Sundhedsloven, herunder regler for delegering, som ramme for social- og sundhedshjælperens opgaver til at udvælge og varetage arbejdsopgaver inden for eget kompetenceområde. |
2.1 Eleven har kendskab til Serviceloven og Sundhedslove 2.2 Eleven kan forklare social- og sundhedshjælperens ansvar- og kompetenceområde |
Serviceloven Sundhedsloven Delegering Kompetenceområde |
Informationsværktøjer F.eks. Produktionsværktøjer Dokumentation i Nexus |
|
| 3. Eleven kan anvende viden om lovgivning og lokale retningslinjer for utilsigtede hændelser til at deltage i samt tage medansvar for kvalitetsudvikling af praksis. |
3.1 Eleven har viden om lovgivning og lokale retningslinjer for utilsigtede hændelser 3.2 Eleven ved hvor og hvordan utilsigtede hændelser indberettes 3.3 Eleven kan gøre rede for, hvordan kvalitetsudvikling af praksis kan finde sted |
Lovgivning Lokale retningslinjer Utilsigtede hændelser Kvalitetsudvikling af praksis |
Informationsværktøjer F.eks. Sundhedsportalen VAR Styrelsen for patientsikkerhed
Indenrigs- og sundhedsministeriet; Det nationale kvalitetsprogram
|
|
|
5. Eleven kan anvende viden om lokalt fastlagte kvalitetsstandarder, ydelseskataloger og serviceniveauer til at prioritere opgaver i forhold til borgerens behov og funktionsniveau. |
5.1 Eleven kan søge viden i lokalt fastlagte kvalitetsstandarder og ydelseskataloger
|
Kvalitetsstandarder Ydelseskataloger Serviceniveau |
Informationsværktøjer Informationssøgning på Kommunale hjemmesider |
|
|
6. Eleven kan anvende viden om arbejdspladsens organisering, rettigheder som fag- og myndighedsperson, og mulighed for medarbejderindflydelse til selvstændigt at kunne tage medansvar for trivsel på arbejdspladsen |
6.1 Eleven har viden om arbejdspladsens organisering 6.2 Eleven har viden om social- og sundhedshjælperens rettigheder og muligheder for medarbejderindflydelse
|
Arbejdspladsens organisering Rettigheder som fag- og myndighedsperson Medarbejderindflydelse Medansvar for trivsel |
Informationsværktøjer F.eks. SOSU Play |
|
|
7. Eleven kan, som fag- og myndighedsperson, anvende viden om betydningen af tværsektoriel og tværfaglig kommunikation og samarbejde, herunder dokumentation og videregivelse af faglige informationer til at skabe struktur og sammenhængende forløb for borgeren. |
7.1 Eleven kan beskrive tværsektoriel kommunikation og samarbejde 7.2 Eleven kan beskrive tværfaglig kommunikation og samarbejde
|
Tværsektoriel kommunikation Tværsektorielt samarbejde Tværfaglig kommunikation Tværfagligt samarbejde Dokumentation
|
Informationsværktøjer Sundhedsportalen VAR
Produktionsværktøjer Dokumentation i Nexus |
FAGETS MÅL
2. skoleperiode
| Fagmål | Læringsmål | Emne | Digitale værktøjer | Teknologi |
|
4. Eleven kan anvende viden om social- og sundhedspolitiske målsætninger, sundhedsaftaler og visitationssystem til at reflektere over varetagelsen af arbejdet som social- og sundhedshjælper. |
4.1 Eleven kan beskrive udvalgte social- og sundhedspolitiske målsætninger, sundhedsaftaler og visitationssystemer. 4.2 Eleven kan reflektere over, hvordan arbejdet som social- og sundhedshjælper påvirkes af sundhedspolitiske målsætninger, sundhedsaftaler og visitationssystemer. |
Social- og sundhedspolitiske målsætninger Sundhedsaftaler Visitationssystem
|
Informationsværktøjer Informationssøgning på Kommunale hjemmesider |
|
|
5. Eleven kan anvende viden om lokalt fastlagte kvalitetsstandarder, ydelseskataloger og serviceniveauer til at prioritere opgaver i forhold til borgerens behov og funktionsniveau. |
5.1 Eleven kan søge viden i lokalt fastlagte kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 5.2 Eleven kan prioritere opgaver i forhold til borgerens behov og funktionsniveau. |
Kvalitetsstandarder Ydelseskataloger Serviceniveau |
Informationsværktøjer Informationssøgning på Kommunale hjemmesider |
|
|
6. Eleven kan anvende viden om arbejdspladsens organisering, rettigheder som fag- og myndighedsperson, og mulighed for medarbejderindflydelse til selvstændigt at kunne tage medansvar for trivsel på arbejdspladsen |
6.3 Eleven kan tage medansvar for trivsel på arbejdspladsen |
Arbejdspladsens organisering Rettigheder som fag- og myndighedsperson Medarbejderindflydelse Medansvar for trivsel |
Informationsværktøjer F.eks. |
|
|
8. Eleven kan anvende viden om relevante samarbejdspartneres arbejdsområder til at foretage relevante observationer af borgeren inden henvendelse til andre fagpersoner. |
8.1 Eleven har viden om relevante samarbejdspartneres arbejdsområder 8.2 Eleven har viden om, hvilke observationer, der kan være relevante for samarbejdspartnere |
Samarbejdspartneres arbejdsområder Videregivelse af observationer |
Produktionsværktøjer Dokumentation i Nexus |
FAGETS MÅL
3. skoleperiode
| Fagmål | Læringsmål | Emne | Digitale værktøjer | Teknologi |
|
2. Eleven kan anvende viden om Serviceloven og Sundhedsloven, herunder regler for delegering, som ramme for social- og sundhedshjælperens opgaver til at udvælge og varetage arbejdsopgaver inden for eget kompetenceområde. |
2.3 Eleven kan anvende viden om regler for delegering til at varetage arbejdsopgaver indenfor eget arbejdsområde
|
Serviceloven Sundhedsloven Delegering Kompetenceområde |
Informationsværktøjer F.eks.
Produktionsværktøjer Dokumentation i Nexus
|
|
|
6. Eleven kan anvende viden om arbejdspladsens organisering, rettigheder som fag- og myndighedsperson, og mulighed for medarbejderindflydelse til selvstændigt at kunne tage medansvar for trivsel på arbejdspladsen |
6.4 Eleven kan selvstændigt tage medansvar for trivsel på arbejdspladsen |
Arbejdspladsens organisering Rettigheder som fag- og myndighedsperson Medarbejderindflydelse Medansvar for trivsel |
Informationsværktøjer F.eks. |
|
|
7. Eleven kan, som fag- og myndighedsperson, anvende viden om betydningen af tværsektoriel og tværfaglig kommunikation og samarbejde, herunder dokumentation og videregivelse af faglige informationer til at skabe struktur og sammenhængende forløb for borgeren.
|
7.3 Eleven kan beskrive faglige informationer, der er vigtige at dokumentere og videregive ved sektorovergange
|
Tværsektoriel kommunikation Tværsektorielt samarbejde Tværfaglig kommunikation Tværfagligt samarbejde Dokumentation
|
Informationsværktøjer Sundhedsportalen VAR
Produktionsværktøjer Dokumentation i Nexus
|
|
|
8. Eleven kan anvende viden om relevante samarbejdspartneres arbejdsområder til at foretage relevante observationer af borgeren inden henvendelse til andre fagpersoner. |
8.3 Eleven kan videregive relevante observationer til samarbejdspartnere
|
Samarbejdspartneres arbejdsområder Videregivelse af observationer |
Produktionsværktøjer Dokumentation i Nexus
|
FAGETS MÅL
4. skoleperiode:
Hvis faget ”social- og sundhedshjælperens rolle” bliver trukket ud som prøvefag er det følgende fagmål, læringsmål og succeskriterier eleverne skal demonstrere.
| Fagmål | Læringsmål | Succeskriterier |
|
1. Eleven kan anvende viden om social- og sundhedsvæsenets opbygning og lovgivning, herunder mennneskeretlige principper, tavshedspligt, aktindsigt og samtykke til at kunne varetage social- og sundhedshjælperens arbejdsområde. |
1.1 Eleven har viden om social- og sundhedsvæsenets opbygning og lovgivning og kan gøre rede for de vigtigste begreber inden for dette. |
1.1.1 Eleven kan beskrive social- og sundhedsvæsenets opbygning 1.1.2 Eleven kan beskrive, hvilken lovgivning der har betydning for mit arbejde som social- og sundhedshjælper 1.1.3 Eleven kan gøre rede for, hvad mennneskeretlige principper er |
| 1.2 Eleven kan anvende viden om tavshedspligt, aktindsigt og samtykke i varetagelsen af social- og sundhedshjælperens arbejdsområde |
1.2 Eleven kan vise eksempler på, hvordan eleven anvender Tavshedspligt Aktindsigt Samtykke |
|
|
2. Eleven kan anvende viden om Serviceloven og Sundhedsloven, herunder regler for delegering, som ramme for social- og sundhedshjælperens opgaver til at udvælge og varetage arbejdsopgaver inden for eget kompetenceområde. |
2.1 Eleven har kendskab til Serviceloven og Sundhedsloven
|
2.1 Eleven kan forklare hvilke love, der har betydning for eleven som social- og sundhedshjælper.
|
| 2.2 Eleven kan forklare social- og sundhedshjælperens ansvar- og kompetenceområde | 2.2 Eleven kan vurdere om opgaver på en dagsdisponering er en del af social- og sundhedshjælperens kompetenceområde | |
| 2.3 Eleven kan anvende viden om regler for delegering til at varetage arbejdsopgaver indenfor eget arbejdsområde |
2.3 Eleven kan fortælle om reglerne for delegering, når en opgave overdrages til en anden medarbejdergruppe, f.eks. at måling af blodsukker eller skift af stomipose
|
|
| 3. Eleven kan anvende viden om lovgivning og lokale retningslinjer for utilsigtede hændelser til at deltage i samt tage medansvar for kvalitetsudvikling af praksis. | 3.1 Eleven har viden om lovgivning og lokale retningslinjer for utilsigtede hændelser |
3.1 Eleven kan finde lokale retningslinjer for utilsigtede hændelser og forklare retningslinjerne for mine elevkammerater |
| 3.2 Eleven ved hvor og hvordan utilsigtede hændelser indberettes | 3.2 Eleven kan indberette en utilsigtet hændelse, f.eks. hvor medicin er håndteret forkert | |
| 3.3 Eleven kan gøre rede for, hvordan kvalitetsudvikling af praksis kan finde sted | 3.3 Eleven har viden om kvalitetsudvikling og om hvordan man deltager i udviklingen af kvalitet i mit arbejde som SSH. | |
|
4. Eleven kan anvende viden om social- og sundhedspolitiske målsætninger, sundhedsaftaler og visitationssystem til at reflektere over varetagelsen af arbejdet som social- og sundhedshjælper. |
4.1 Eleven kan beskrive udvalgte social- og sundhedspolitiske målsætninger, sundhedsaftaler og visitationssystemer.
|
4.1 Eleven har undersøgt sundhedspolitiske målsætninger, der har indflydelse på organiseringen i min kommune |
| 4.2 Eleven kan reflektere over, hvordan arbejdet som social- og sundhedshjælper påvirkes af sundhedspolitiske målsætninger, sundhedsaftaler og visitationssystemer. |
4.2.1 Eleven kan beskrive eksempler på sundhedspolitiske målsætninger og hvordan de har betydning for mit arbejde, f.eks. Inddeling af hjemmeplejegrupper Fritvalgsordning Vederlagsfri fysioterapi 4.2.2 Eleven kan bruge min viden til at reflektere over varetagelsen af mine arbejdsopgaver i oplæringen, f.eks. i samtaler med min oplæringsvejleder. |
|
|
5. Eleven kan anvende viden om lokalt fastlagte kvalitetsstandarder, ydelseskataloger og serviceniveauer til at prioritere opgaver i forhold til borgerens behov og funktionsniveau. |
5.1 Eleven kan søge viden i lokalt fastlagte kvalitetsstandarder og ydelseskataloger |
5.1.1 Eleven kan finde kommuners kvalitetsstandarder 5.1.2 Eleven kan undersøge kommuners ydelseskatalog og serviceniveau. |
| 5.2 Eleven kan prioritere opgaver i forhold til borgerens behov og funktionsniveau | 5.2 Eleven kan vise eksempler på, hvordan jeg bruger viden om borgerens behov og funktionsniveau til at prioritere mine arbejdsopgaver. | |
|
6. Eleven kan anvende viden om arbejdspladsens organisering, rettigheder som fag- og myndighedsperson, og mulighed for medarbejderindflydelse til selvstændigt at kunne tage medansvar for trivsel på arbejdspladsen |
6.1 Eleven har viden om arbejdspladsens organisering | 6.1 Eleven kan forklare organiseringen på min arbejdsplads |
| 6.2 Eleven har viden om social- og sundhedshjælperens rettigheder og muligheder for medarbejderindflydelse |
6.2 Eleven kan give eksempler på mine rettigheder som social- og sundhedshjælper
|
|
| 6.3 Eleven kan tage medansvar for trivsel på arbejdspladsen | 6.3 Eleven kan beskrive og komme med eksempler på, hvilket ansvar ledelse, medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentant har, i forhold til trivsel på arbejdspladsen | |
| 6.4 Eleven kan selvstændigt tage medansvar for trivsel på arbejdspladsen | 6.4 Eleven ved, hvem jeg kan henvende mig til, hvis der er viden om krænkelser eller andre lignende problemstillinger. | |
|
7. Eleven kan, som fag- og myndighedsperson, anvende viden om betydningen af tværsektoriel og tværfaglig kommunikation og samarbejde, herunder dokumentation og videregivelse af faglige informationer til at skabe struktur og sammenhængende forløb for borgeren.
|
7.1 Eleven kan beskrive tværsektoriel kommunikation og samarbejde | 7.1 Eleven kan give eksempler på, hvornår jeg arbejder tværsektorielt |
| 7.2 Eleven kan beskrive tværfaglig kommunikation og samarbejde |
7.2 Eleven kan give eksempler på, hvornår jeg arbejder tværfagligt
|
|
| 7.3 Eleven kan beskrive faglige informationer, der er vigtige at dokumentere og videregive ved sektorovergange |
7.3.1 Eleven bruger aktivt faglige ordbøger og andre redskaber som f.eks. sundhedsportalen VAR til at udvikle min forståelse for fagudtryk 7.3.2 Eleven kan dokumentere faglige informationer Objektivt Kort og præcist Med brug af fagord 7.3.3 Eleven kan dokumentere faglige informationer i samarbejdet i skolens dokumentationssystem ”skole-Nexus” 7.3.4 Elevenkan vise eksempler på hvornår eleven kontakter relevante samarbejdspartnere f.eks. ved observationer i forbindelse med, at borgeren er udskrevet fra sygehuset |
|
|
8. Eleven kan anvende viden om relevante samarbejdspartneres arbejdsområder til at foretage relevante observationer af borgeren inden henvendelse til andre fagpersoner. |
8.1 Eleven har viden om relevante samarbejdspartneres arbejdsområder |
8.1 Eleven kan beskrive arbejdsområde for følgende faggrupper: Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Læge Fysioterapeut Ergoterapeut Diætist |
| 8.2 Eleven har viden om, hvilke observationer, der kan være relevante for samarbejdspartnere | 8.2 I praksislignende øvelser træner eleven at observere borgeren og objektivt videregive relevante oplysninger | |
| 8.3 Eleven kan videregive relevante observationer til samarbejdspartnere | 8.3 I praksislignende øvelser træner eleven at videregive relevante oplysninger mundtligt og skriftligt |
Valgfag
På uddannelsen til Social- og sundhedshjælper (SSH) på SOSU Fyn har eleverne mulighed for at vælge flere valgfag, som kan understøtte deres obligatoriske fag og bidrage til en bredere og mere varieret uddannelsesoplevelse. Disse valgfag er designet til at udvikle forskellige kompetencer og interesser, der kan være gavnlige både i uddannelsesforløbet og i det fremtidige arbejdsliv.
BEDØMMELSE + EVALUERING
Der afgives ikke delkarakter eller standpunktskarakter i valgfagene.
Der anvendes formativ evaluering på uddannelsen til Social- og sundhedshjælper (SSH). Et af skolens pædagogiske pejlemærker er, at vi ”giver løbende formativ feedback til alle og træner eleverne i at evaluere deres egne læringsfremskridt.” Det betyder, at vi kontinuerligt arbejder med at identificere, hvor eleven befinder sig i sin faglige udvikling, og hvad de næste skridt skal være for at nå de opstillede læringsmål. Denne proces indebærer, at læringsmålene formidles tydeligt og forståeligt til eleven gennem konkrete og specifikke succeskriterier. Vi lægger vægt på at skabe en læringskultur, hvor eleverne aktivt reflekterer over deres egne fremskridt og udviklingsområder. Formativ feedback fungerer således som et redskab til at guide eleverne i deres læringsproces og til at støtte dem i at nå deres fulde potentiale. Det sikrer, at eleverne ikke blot modtager information om deres præstationer, men også får indsigt i, hvordan de kan forbedre sig og hvad der kræves for at nå deres mål. Dette skaber en dynamisk og interaktiv læringsoplevelse, hvor elevernes personlige og faglige udvikling er i centrum.
INDHOLD
Faget engelsk på erhvervsuddannelserne er struktureret i niveauerne E, D og C, hvor hver elev gradvist udvikler komplekse sprogfærdigheder og kulturel forståelse. Faget fokuserer på kommunikation, kommunikationsstrategier, sprogbrug og sprogtilegnelse, samt kultur- og samfundsforhold. Eleverne lærer at forstå og udtrykke sig på engelsk både mundtligt og skriftligt, og de opøver færdigheder i at anvende sproget i en bred vifte af situationer og sammenhænge, hvilket omfatter erhvervsmæssige, kulturelle og internationale aspekter. Didaktisk prioriteres aktiv elevdeltagelse, selvstændighed og anvendelse af IT i undervisningen for at styrke de sproglige kompetencer og fremme kritisk og ansvarlig brug af digitale medier.
Eleverne får mulighed at arbejde med deres fremtidige fag i en international sammenhæng. Vi arbejder blandt andet med emner som “Caring Professions” og “Lifestyle”. Undervisningen består af alt fra ordforrådsøvelser til analyser af artikler, udarbejdelse af egne madopskrifter på engelsk osv. praktiske opgaver og samarbejde, således at engelsk bliver talt i mange sammenhæng.
Eleverne får kompetencer for at arbejde med flere digitale platforme, eks. Mindmeister hvor de kan lavet overblik over ord og sætninger eller podcasts i podcast-programmet på StudieTube.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Eleven kan:
|
Niveau E
|
Niveau D | Niveau C |
|
1. Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte emner, 2. forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte emner, 3. udtrykke sig mundtligt med en vis præcision i et sammenhængende sprog med afgrænset ordforråd inden for udvalgte afgrænsede emner, 4. redegøre mundtligt for indholdet af de væsentlige informationer i udvalgte teksttyper, 5. redegøre for et forberedt stofområde, 6. deltage i samtaler og diskutere alsidige emner,
|
1. Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner, 2. forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner, 3. udtrykke sig mundtligt med udtalt præcision i et sammenhængende sprog med alsidigt ordforråd inden for varierede emner, 4. redegøre mundtligt for indholdet af de væsentlige informationer i forskellige teksttyper, 5. redegøre for, forklare og uddybe et forberedt stofområde, 6. deltage aktivt i samtaler og diskutere alsidige og specifikke emner,
|
1. Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige og specifikke emner, 2. forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og specifikke emner, 3. udtrykke sig mundtligt med præcision i et sammenhængende sprog med alsidigt og kontekstuelt ordforråd inden for varierede og specifikke emner, 4. redegøre mundtligt for og forklare indholdet af alsidige og kontekstuelle tekster […] 5. redegøre for, forklare, uddybe og kommentere et forberedt stofområde, 6. tage initiativ til og deltage aktivt i samtaler og diskutere varierede og komplekse emner i et sprog afpasset til situation og samtalemønster,
|
2.1.2 Kommunikationsstrategier (KS) Eleven kan:
| Niveau F og E | Niveau D og C |
|
1. Afprøve og anvende enkle lytte- og læsestrategier hensigtsmæssigt i forhold til teksttype, situation og formål, 2. afprøve og anvende hensigtsmæssige kommunikationsstrategier, herunder bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer, 4. afprøve og anvende fagets hjælpemidler, hensigtsmæssigt til oversættelse, stavning, ordforråd, grammatik, stavekontrol, ordbogsopslag, kildesøgning, tekstproduktion og 5. afprøve og anvende informationer og kilder, selvstændigt og kritisk. |
1. Selvstændigt vælge og anvende lytte- og læsestrategier hensigtsmæssigt i forhold til teksttype, situation og formål, 2. selvstændigt vælge hensigtsmæssige kommunikationsstrategier, herunder bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer, 4. selvstændigt anvende fagets hjælpemidler hensigtsmæssigt til oversættelse, stavning, ordforråd, grammatik, stavekontrol, ordbogsopslag, kildesøgning og tekstproduktion og 5. selvstændigt anvende informationer og kilder kritisk. |
2.1.3 Sprogbrug og sprogtilegnelse (SS) Eleven kan:
| Niveau E | Niveau D | Niveau C |
|
1. Anvende et præcist og afgrænset ordforråd inden for udvalgte emner, 2. udtale fremmedsproget klart, tydeligt og præcist med et afgrænset og veldefineret ordforråd inden for udvalgte emner og i udvalgte situationer, 3. tale […] fremmedsproget, så centrale grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges og
|
1. Anvende et præcist og alsidigt ordforråd inden for relevante emner, 2. udtale fremmedsproget klart, tydeligt og præcist med et alsidigt ordforråd inden for varierede emner og kontekster, 3. tale […] fremmedsproget så grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges med sans for sprogbrug og
|
1. Anvende et præcist og varieret ordforråd inden for varierede relevante emner, 2. udtale fremmedsproget klart, tydeligt, flydende og præcist med et alsidigt ordforråd inden for varierede og komplekse emner og kontekster, 3. tale […] fremmedsproget så grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges med en høj grad af korrekt og varieret sprogbrug og
|
2.1.4 Kultur- og samfundsforhold (KuSa) Eleven eller lærlingen kan:
|
Niveau E 1. Opnå og anvende viden om adfærd, normer og værdier hos brugere af fremmedsproget i erhverv, samfund og i personlige og almene sammenhænge, 2. drage sammenligninger og genkende forskelle mellem egen kultur og andres kultur og 3. anvende viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger fremmedsproget som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. |
Niveau D 1. Opnå, anvende og redegøre for viden om adfærd, normer og værdier hos brugere af fremmedsproget i erhverv, samfund og i personlige og almene sammenhænge, 2. drage sammenligninger og redegøre for forskelle mellem egen kultur og andres kultur og 3. selvstændigt anvende viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger fremmedsproget som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. |
Niveau C 1. Opnå, anvende og redegøre for og reflektere over viden om adfærd, normer og værdier hos brugere af fremmedsproget i erhverv, samfund samt i personlige og almene sammenhænge, 2. drage sammenligninger mellem egen kultur og andres kultur samt redegøre for og forklare disse forskelle og 3. selvstændigt anvende viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger fremmedsproget som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel og reflektere herover. |
FORMÅL
Teknologiforståelse er et dynamisk og fremadskuende valgfag, der sigter mod at styrke elevernes viden og kompetencer inden for teknologiens verden. Gennem fokus på digital myndiggørelse, teknologi analyse og innovation som tilgang, får eleverne en omfattende forståelse for de teknologiske processer og deres samfundsmæssige indvirkning.
INDHOLD
DIGITAL MYNDIGGØRELSE
Digital myndiggørelse handler om at give eleverne redskaberne til at navigere sikkert og ansvarligt i den digitale verden. Det omfatter forståelsen af digitale rettigheder, sikkerhed og etik, samt evnen til kritisk at vurdere informationer og data, som man møder online.
TEKNOLOGI ANALYSE
Teknologi analyse dykker ned i de grundlæggende komponenter og funktioner af forskellige teknologier. Eleverne lærer at dissekere og forstå teknologiske løsninger og produkter, hvilket hjælper dem med at udvikle en analytisk tilgang til teknologiens rolle i samfundet.
INNOVATION SOM TILGANG
Innovation som tilgang opfordrer eleverne til at tænke kreativt og udvikle nye løsninger på teknologiske udfordringer. Gennem projektbaseret læring og hands-on erfaringer, opfordres de til at anvende deres viden til at skabe innovative produkter og tjenester, der kan have en positiv indflydelse på deres omgivelser.
I valgfaget Teknologiforståelse arbejdes der med en undersøgende og praktisk tilgang, hvor eleverne aktivt deltager i forskellige aktiviteter. Eleverne udforsker teknologi gennem hands-on aktiviteter som programmering, robotbygning og design af digitale produkter. De lærer gennem eksperimenter og workshops, hvor de får mulighed for at prøve nye teknologier af og se, hvordan de fungerer i praksis.
Eleverne arbejder også sammen i grupper, hvor de udvikler ideer og løsninger på konkrete teknologiske udfordringer. Undervejs reflekterer de over deres egne processer og får feedback fra undervisere og elever, hvilket hjælper dem med at forbedre deres arbejde.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
- Eleven kan identificere, hvordan digitale artefakter påvirker arbejdsgange, arbejdets organisering og organisationen som helhed.
- Eleven kan analysere digitale artefakters betydning for samfundet, herunder deres indvirkning på forskellige sektorer og dagligdagen for individer.
- Eleven kan identificere væsentlige forhold ved beskyttelse af digitale data, herunder sikkerhedsprincipper for virksomheder, kunder og brugere.
- Eleven forstår grundlæggende principper for datasikkerhed og kan anvende disse i praksis for at beskytte følsomme oplysninger.
- Eleven kan i en erhvervsfaglig kontekst identificere de væsentligste forudsætninger for brug af digitale artefakter.
- Eleven kan beskrive de grundlæggende indstillinger og funktionaliteter for et digitalt artefakt samt dets intenderede brug i erhvervslivet.
FORMÅL
Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i relevante arbejdsprocesser samt erhverve sig viden og forudsætninger for at etablere egen virksomhed. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter
Eleven lærer gennem løsning af praktiske problemstillinger, hvordan man kan indgå i innovationsprocesser, der er relevante i forhold til det erhvervsfaglige indhold i den enkelte fagretning. Ved udførelse af praktiske opgaver lærer eleven om innovationsredskaber og -processer. Tilegnelse af innovative metoder til opgaveløsning i forskellige arbejdssituationer er genstanden for undervisningen i innovation.
Faget giver eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante praksissituationer. Faget skal styrke elevens eksperimenterende og undersøgende praksis. Endelig er det formålet, at elever i team udvikler evnen til at arbejde med viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger
INDHOLD
Det faglige indhold skal sikre, at eleven kan nå målene. Undervisningens indhold omfatter innovative metoder. Innovationsredskaber og -processer indarbejdes i udvalgte praktiske problemstillinger/ faglige udfordringer. Undervisningen tager udgangspunkt i Sundhedfaglige emner og problemstillinger. Digitale medier og it-værktøjer skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens eller lærlingens målopfyldelse.
Eleven skal gennem praktiske eksperimenter og praktiske undersøgelser lære at overveje og vurdere nye ideer og alternative muligheder for produktudvikling og for forbedring af arbejdsprocesser og metoder. Undervisning i faget innovation skal støtte elevens faglige læring og progression. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende, kollaborative og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens læring på tværs af fag og faglige nysgerrighed. Undervisningen medvirker til at udvikle elevens faglige og personlige identitet.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
- Skelne mellem innovation og udvikling samt mellem forskellige typer af innovation i en eksisterende organisation eller ved opstart af ny virksomhed.
- Anvende innovative metoder i løsning af en erhvervsrelevant opgave.
- Formidle simple forslag til nye eller ændrede arbejdsprocesser, serviceydelser og/eller produkter som grundlag for udvikling, eller opstart, af virksomhed.
- Afprøve egne ideer eller forslag til ændringer af arbejdsprocesser.
FORMÅL
Erhvervsrettet andetsprogsdansk er et færdigheds-, viden- og kulturfag. Faget beskæftiger sig i praksisnære sammenhænge med tekster, mundtlig og skriftlig kommunikation og giver samtidig bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse med henblik på en aktiv og ligeværd deltagelse i uddannelse, arbejdsliv og samfund.
Formålet med faget er at styrke elevens kommunikative, sproglige og kulturelle kompetencer, så eleven eller lærlingen kan læse, skrive, tale og lytte til og forstå dansk i sammenhænge, der vedrører uddannelse, arbejde, erhvervsliv og samfund.
Faget styrker elevens forudsætninger for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse og varetage arbejdsopgaver, hvori dansk indgår, og for at kunne fungere som aktør i erhvervslivet og som borger i samfundet. Faget styrker dermed elevens mobilitet i forhold til det danske arbejdsmarked.
INDHOLD
Undervisningen i erhvervsrettet andetsprogsdansk skal have en praksisnær og anvendelsesorienteret tilgang med fokus på færdigheder i at lytte., tale-, læse- og skrive i funktionelle helheder. Undervisningen tilrettelægges således, at der arbejdes fra det enkle, elementære mod det nuancerede, komplekse. Stilladsering bruges ved alle fire færdigheder.
Undervisningen skal inddrage elevens erfaringsverden og emner fra sundhedsområdet, for at sikre aktiv og ligeværdig deltagelse. Udadvendte aktiviteter med fokus på sprog og indhold giver eleven mulighed for at være aktiv, selvstændig og for at danne hypoteser, afprøve og konsolidere teori i praksis.
Undervisningen tager udgangspunkt i elevens hverdag og almene dannelse. Undervisning og arbejdsformer, der fortrinsvis er lærerstyrede, skal gradvist afløses af undervisning og arbejdsformer, der giver eleverne større selvstændighed, medbestemmelse og ansvar. Arbejdsformer og metoder skal passe til de faglige mål.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Eleven kan anvende et enkelt sprog i alminelige situationer i uddannelse, arbejde, erhvervsliv og samfund.
Eleven kan anvende såvel verbale som nonverbale strategier.
Eleven kan forstå og tale i almindelige situationer i uddannelse, arbejde, erhvervsliv og samfund i et enkelt sprog.
Eleven kan anvende sproglig opmærksomhed i almindelige situationer i uddannelse, arbejde, erhvervsliv og samfund.
Eleven kan anvende it til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion.
FORMÅL
Faget sigter mod at give eleverne en dybere forståelse af, hvordan viden skabes og anvendes på tværs af forskellige fagområder. Desuden vil faget, ruste eleverne til videregående uddannelser, ved at udvikle deres evne til at arbejde tværfagligt og analytisk. Faget fokuserer på at styrke elevernes metodiske og videnskabelige færdigheder, herunder kildekritik, argumentation og problemformulering.
Almen Studieforberedelse er med til at forberede eleverne på de krav og forventninger, de vil møde i videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet. Faget bidrager til at udvikle kritiske og analytiske tænkere, der er i stand til at navigere i en kompleks verden med mange forskellige perspektiver og informationskilder.
INDHOLD
Eleverne lærer at anvende forskellige metoder til dataindsamling og analyse, hvilket hjælper dem med at forstå, hvordan forskellige fagdiscipliner arbejder.
En del af faget er at lære at vurdere troværdigheden og relevansen af forskellige kilder, hvilket er essentielt for både akademisk arbejde og daglig informationshåndtering.
vil eleven få mulighed for komme til at arbejde med forskellige metoder og strategier, der kan styrke dennes læringsproces i uddannelsen. Det kan fx være strategier til at blive bedre til at huske det, denne læser, metoder til at tage brugbare notater på nye måder, idéer til, hvordan du kan fastholde din motivation og øvelser i at stå foran andre og formidle din viden.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Eleverne lærer at anvende forskellige metoder til dataindsamling og analyse.
Eleven kan vurdere troværdigheden og relevansen af forskellige kilder, hvilket er essentielt for både akademisk arbejde og daglig informationshåndtering.
Eleven vil gå fra valgfagsugen med en ’værktøjskasse’ af gode studiestrategier, som passer til denne måde at lære på.
INDHOLD
Valgfaget Drama er tilrettelagt med teater- og dramaøvelser, hvor eleverne bruger deres: krop, stemme, sprog, rum og tekniske virkemidler.
Arbejdet i valgfaget drama integrerer det kommunikative, det refleksive, det kreative og det kollaborative med henblik på almen dannelse, identitetsudvikling og studieforberedelse og åbner for forbindelser mellem elevernes faglige og personlige engagement.
FORMÅL
Valgfaget drama er med til at udvikle og virkeliggøre idéer og at indgå i forpligtende samarbejder om iscenesættelse for eller med en målgruppe. Således udvikles elevernes kreative og innovative kompetencer.
Der lægges vægt på at eleverne er i skabende processer og arbejder med det æstetiske udtryk.
I Valgfaget arbejdes der med grundlæggende begreber, teknikker og metoder, der knytter sig til arbejdet med fysiske udtryk, dialoger, improvisation og rollespil.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Eleverne skal kunne:
- Forstå og få kendskab til forskellige måder at udtrykke sig på verbalt og nonverbalt
- At eleven lærer at udtrykke sig alsidigt, og bliver bevidst om kropssprog, fremtoning og sprogbrug.
- At eleven kan reflektere over og tilpasse kommunikation i forskellige faglige sammenhænge.
- At eleven styrker fagidentiteten og står i faget med faglig stolthed.
- At eleven styrker tillid til elevens egne evner og muligheder.
- At eleven lærer at anvende forskellige kommunikationsvirkemidler i en faglig og social kontekst.
- Du bliver bevist om hvad der skaber et godt psykisk arbejdsmiljø.
- Du bliver bevidst om dine egne muligheder ift. at fremme den gode stemning.
- Du får ideer og konkrete erfaringer med aktiviteter der fremmer glæde og velvære for krop, sind og sjæl.
- Du lærer at lave en formidling/intervention, der skaber glæde og rører målgruppen.
Valgfri uddannelsesspecifikke fag
På uddannelsen til Social- og sundhedshjælper (SSH) på SOSU Fyn tilbyder vi valgfri uddannelsesspecifikke fag (VUF), som er tilrettelagt, så eleverne har mulighed for at fordybe sig i fagligt afgrænsede felter inden for social- og sundhedshjælperens jobområde. Disse fag er nøje udvalgt og udviklet for at afspejle de faglige områder, der har særlig bevågenhed fra det faglige udvalg.
De valgfri uddannelsesspecifikke fag giver eleverne mulighed for at specialisere sig og opnå dybdegående viden og færdigheder inden for specifikke aspekter af deres fremtidige arbejde. Dette kan omfatte områder som pleje af ældre, demensomsorg, palliativ omsorg, rehabilitering eller anvendelsen af teknologi i pleje- og omsorgsarbejdet.
Ved at vælge VUF får eleverne ikke blot en bredere forståelse af deres fagområde, men også mulighed for at udvikle særlige kompetencer, der kan gøre dem mere eftertragtede på arbejdsmarkedet. Denne fordybelse i specifikke fagområder hjælper med at forberede dem på de komplekse udfordringer, de vil møde i deres professionelle liv som social- og sundhedshjælpere.
Gennem disse specialiserede fag understøttes elevernes læring og udvikling, så de bliver i stand til at levere høj kvalitet i deres arbejde og imødekomme behovene hos de borgere, de skal hjælpe. Dette bidrager til en mere målrettet og professionel uddannelse, som er tilpasset de aktuelle krav og forventninger i sundhedssektoren.
Præstationsstandarden i fagene er på avanceret niveau. Eleverne bedømmes bestået/ikke bestået.
FORMÅL
Formålet med dette specialefag er at uddanne social- og sundhedspersonale i brugen af velfærdsteknologiske løsninger og telemedicin. Eleverne vil lære at implementere og anvende disse teknologier på en måde, der understøtter borgernes funktionsevne og fremmer et godt arbejdsmiljø. Undervisningen er praksisnær og inddrager moderne teknologier samt varierede undervisningsmetoder for at sikre en dybdegående forståelse og anvendelse af teknologierne.
INDHOLD
Omfatter følgende centrale emner:
- Nationale strategier og målsætninger: Eleverne får viden om nationale strategier, målsætninger og relevante instanser inden for velfærdsteknologi og sundhedsteknologiske løsninger, herunder telemedicin. De lærer at medvirke ved implementeringen af disse teknologier hos borgerne, så de er i overensstemmelse med de nationale retningslinjer og mål.
- Velfærdsteknologier og målgrupper: Undervisningen dækker forskellige typer af velfærdsteknologi og de specifikke målgrupper, de er designet til. Eleverne lærer at støtte borgernes funktionsevne i hverdagen ved at anvende og vejlede i brugen af passende teknologiske løsninger.
- Teknologiske løsninger på arbejdspladsen: Eleverne får viden om velfærdsteknologiske løsninger, der kan anvendes på arbejdspladsen. De trænes i at tage initiativ til samarbejde om udvælgelse, anskaffelse, vedligeholdelse og evaluering af teknologier, der kan fremme arbejdsmiljøet og forbedre arbejdsprocesserne.
- Etik og etiske dilemmaer: Et vigtigt aspekt af faget er at reflektere over de etiske aspekter ved anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger. Eleverne lærer at anvende viden om etik og etiske dilemmaer til at sikre, at teknologierne bruges på en måde, der er respektfuld og hensynsfuld over for både borgere og kolleger.
Undervisningsmetoder
Undervisningen er varieret og inkluderer gruppearbejde, case-arbejde og praktiske øvelser. Moderne teknologier integreres i undervisningen, så eleverne får praktisk erfaring med de løsninger, de skal arbejde med. Simulationer og rollespil bruges til at skabe realistiske scenarier, hvor eleverne kan øve sig i at implementere og anvende velfærdsteknologiske løsninger og telemedicin i praksis. Denne praksisnære tilgang sikrer, at eleverne er godt rustet til at håndtere teknologiske opgaver og udfordringer i deres fremtidige arbejdsliv.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
- Eleven kan selvstændigt anvende viden om nationale strategier, målsætninger og relevante instanser inden for velfærdsteknologi og sundhedsteknologiske løsninger, herunder telemedicin, til at medvirke ved implementering af teknologier hos borgeren.
- Eleven kan anvende viden om forskellige typer af velfærdsteknologi, og hvilke målgrupper de retter sig imod til at støtte borgerens funktionsevne i hverdagen.
- Eleven kan anvende viden om velfærdsteknologiske løsninger på arbejdspladsen til at tage initiativ til samarbejde om udvælgelse, anskaffelse, vedligeholdelse og evaluering af teknologier, der fremmer arbejdsmiljøet.
- Eleven kan anvende viden om etik og etiske dilemmaer til at reflektere over anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger hos borgeren og på arbejdspladsen.
FORMÅL
Formålet med dette valgfrie uddannelsesspecifikke fag er at forberede eleverne til at håndtere de komplekse og følsomme opgaver, der er forbundet med palliativ pleje. Gennem undervisningen vil eleverne opnå en dybdegående forståelse af deres rolle i det tværprofessionelle samarbejde og udvikle de nødvendige kompetencer til at yde empatisk og respektfuld omsorg for døende og uhelbredeligt syge borgere.
INDHOLD
Faget strækker sig over 5 dage og omfatter følgende centrale områder, der alle understøtter en praksisnær og teknologiintegreret undervisning:
- Tværprofessionelt Samarbejde: Eleverne lærer om samarbejdet med forskellige faggrupper såsom palliative teams, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykologer, præster og bedemænd. Der lægges vægt på, hvordan disse samarbejdspartnere bidrager til omsorgs- og plejeopgaver ved livets afslutning.
- Omsorg og Respekt for Livshistorie og Kulturelle Behov: Undervisningen omfatter viden om livshistorie, livskvalitet samt kulturelle og religiøse behov. Eleverne trænes i at udvise empati og respekt i deres plejeopgaver, hvilket er essentielt for at yde en værdig og omsorgsfuld pleje til døende og uhelbredeligt syge borgere.
- Symptomhåndtering og Smertebehandling: Eleverne lærer at observere, dokumentere og videreformidle data om borgerens symptomer og smerter. Der anvendes teknologier til monitorering og dokumentation for at sikre en effektiv lindring af smerter gennem et samarbejde med kolleger med relevante kompetencer.
- Lindring og Omsorg i Det Palliative Forløb: Faget dækker social- og sundhedshjælperens kompetencer i at varetage almen lindring og omsorg. Eleverne får redskaber til at tage initiativ til at inddrage de pårørende i det palliative forløb, hvilket er afgørende for at skabe en helhedsorienteret pleje.
- Kollegial Støtte og Faglig Refleksion: Der lægges vægt på betydningen af kollegial støtte for at håndtere de belastninger, der kan opstå i arbejdet med døende og uhelbredeligt syge borgere. Eleverne lærer at anvende viden om faglige refleksioner til at støtte hinanden i udførelsen af deres omsorgs- og plejeopgaver.
Undervisningsmetoder
Undervisningen er varieret og inkluderer case-baserede diskussioner, praktiske øvelser og simulationer. Eleverne vil anvende teknologiske værktøjer til dokumentation og monitorering, og der vil være fokus på praksisnære scenarier for at sikre, at de er godt forberedte til virkelige situationer. Denne holistiske tilgang sikrer, at eleverne ikke kun får teoretisk viden, men også praktiske færdigheder og erfaringer, der er nødvendige for at udføre deres opgaver kompetent og medfølende.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
- Eleven kan anvende viden om tværprofessionelle samarbejdspartnere og almen praksis, herunder palliative teams, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, psykolog, præst og bedemand til at medvirke i omsorgs- og plejeopgaver ved livets afslutning.
- Eleven kan anvende viden om livshistorie, livskvalitet, kulturelle og religiøse behov til selvstændigt at udvise empati og respekt i omsorgs- og plejeopgaver af døende og uhelbredeligt syge borgere.
- Eleven kan anvende viden om symptomer og oplevelse af smerter hos borgeren til at observere, dokumentere og videreformidle data til kolleger med kompetence, med henblik på at sikre borgerens lindring af smerter.
- Eleven kan anvende viden om social- og sundhedshjælperens kompetencer til at varetage almen lindring og omsorg i plejen til borgeren, der er uhelbredeligt syg og døende samt tage initiativ til at inddrage de pårørende i det palliative forløb.
- Eleven kan anvende viden om betydningen af kollegial støtte til at håndtere belastninger og behov for faglige refleksioner, der kan være forbundet med omsorgs- og plejeopgaver hos døende og uhelbredeligt syge borgere.
FORMÅL
Formålet med dette valgfrie uddannelsesspecifikke fag er at uddanne social- og sundhedshjælpere til at yde kvalificeret og empatisk pleje til borgere med psykisk sygdom i eget hjem. Faget fokuserer på at udvikle elevernes kompetencer inden for relations-skabelse, tværprofessionelt samarbejde, og anvendelse af forskellige behandlingsmetoder. Undervisningen er praksisnær og inddrager moderne teknologier for at sikre en varieret og engagerende læringsoplevelse.
INDHOLD
Dækker følgende centrale emner:
- Relations-skabelse og Støtteprincipper: Eleverne lærer om principperne for at skabe, fastholde og udvikle ligeværdige relationer med borgere med psykisk sygdom. Fokus er på at indgå i et involverende samarbejde med borgeren i eget hjem, hvilket er essentielt for at opnå en tillidsfuld og respektfuld plejerelation.
- Behandlingsmetoder: Undervisningen omfatter viden om medicinske, psykologiske og sociale behandlingsmetoder. Eleverne trænes i selvstændigt at planlægge, gennemføre og evaluere praktiske omsorgs- og plejeopgaver hos borgere med psykose, depression og/eller misbrug. Der lægges vægt på brugen af teknologiske værktøjer til dokumentation og monitorering af behandlingsforløb.
- Tværprofessionelt samarbejde: Eleverne får indsigt i social- og sundhedshjælperens rolle i det tværprofessionelle samarbejde. De lærer at understøtte borgerens recovery-proces og mestring af hverdagslivet gennem tæt samarbejde med andre faggrupper såsom psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere.
- Psykiatriens organisering: Faget giver en grundlæggende forståelse af psykiatriens organisering i Danmark, både kommunalt og regionalt. Eleverne lærer at varetage og inddrage relevante samarbejdspartnere i plejeopgaverne hos borgere med psykisk sygdom i eget hjem, hvilket er afgørende for at sikre en sammenhængende og effektiv indsats.
- Social ulighed i sundhed og kommunikation: Eleverne får viden om social ulighed i sundhed og hvordan målrettet kommunikation kan anvendes til at planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Dette er særlig vigtigt i arbejdet med borgere med psykisk sygdom, hvor individuelle behov og forudsætninger skal tages i betragtning.
Undervisningsmetoder:
Undervisningen i dette fag er varieret og inkluderer gruppearbejde, case-arbejde og simulationer. Der anvendes moderne teknologier til både undervisning og praktiske øvelser, hvilket giver eleverne mulighed for at anvende deres teoretiske viden i praksis. Denne holistiske tilgang sikrer, at eleverne er godt rustet til at håndtere de udfordringer, de vil møde i arbejdet med borgere med psykisk sygdom i eget hjem.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
- Eleven kan anvende viden om relations skabelse og principper for støtte til borgeren med psykisk sygdom til at skabe, fastholde og udvikle ligeværdige relationer og indgå i et involverende samarbejde med borgeren i eget hjem
- Eleven kan anvende viden om medicinske, psykologiske og sociale behandlingsmetoder til selvstændigt at planlægge, gennemføre og evaluere praktiske omsorgs- og plejeopgaver hos borgeren med psykose, depression og/eller misbrug.
- Eleven kan anvende viden om social- og sundhedshjælperens arbejdsområde i det tværprofessionelle samarbejde med borgeren om at understøtte borgerens recovery-proces og mestring af hverdagslivet.
- Eleven kan anvende viden om psykiatriens organisering i Danmark, herunder den kommunale og regionale psykiatriske indsats, til at varetage og inddrage relevante samarbejdspartnere i omsorgs- og plejeopgaver hos borgeren med psykisk sygdom i eget hjem
- Eleven kan anvende viden om social ulighed i sundhed og målrettet kommunikation til at planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende og forebyggende indsatser hos borgeren med psykisk sygdom i eget hjem
FORMÅL
Formålet med dette valgfrie uddannelsesspecifikke fag er at uddanne social- og sundhedspersonale til at forbedre livskvaliteten og forebygge ensomhed blandt borgere. Faget fokuserer på at udvikle elevernes evne til at støtte borgere i at opbygge og vedligeholde sociale netværk, igangsætte aktiviteter, der fremmer velvære og livsglæde, samt at forstå og tage hensyn til seksualitetens betydning for det gode liv. Undervisningen er praksisnær og inddrager relevante teknologier for at sikre en varieret og engagerende læringsoplevelse.
INDHOLD
Dækker følgende centrale emner:
- Medborgerskab og netværk: Eleverne lærer om vigtigheden af medborgerskab og netværk, herunder det frivillige netværk og patientforeninger. De trænes i selvstændigt at vejlede borgere til at benytte tilbud, der kan forebygge ensomhed, og inddrager teknologiske løsninger til at finde og tilslutte sig relevante netværk.
- Aktiviteter og velvære: Undervisningen omfatter, hvordan man kan anvende viden om borgerens nære netværk til at igangsætte aktiviteter, der fremmer oplevelsen af velvære. Eleverne lærer at planlægge og gennemføre aktiviteter såsom udflugter og fællesmåltider, der styrker borgerens sociale liv og trivsel.
- Seksualitet og Det Gode Liv: Faget giver indsigt i seksualitet og dens betydning for det gode liv. Eleverne får redskaber til at igangsætte aktiviteter, der hjælper med at opfylde borgerens grundlæggende behov, herunder seksualitet, og sikre en respektfuld tilgang til dette følsomme emne.
- Social ulighed i sundhed og relationsskabelse: Eleverne lærer om social ulighed i sundhed og betydningen af relations-skabelse. De trænes i at støtte borgere i at deltage i sociale sammenhænge og aktiviteter, der kan forbedre deres livskvalitet, ved hjælp af målrettet kommunikation og brug af teknologiske værktøjer.
Undervisningsmetoder:
Undervisningen i dette fag er varieret og inkluderer gruppearbejde, case-arbejde og simulationer. Der anvendes moderne teknologier til både undervisning og praktiske øvelser, hvilket giver eleverne mulighed for at anvende deres teoretiske viden i praksis. Gennem rollespil og scenarier får eleverne praktisk erfaring med de udfordringer og muligheder, de vil møde i deres arbejde. Denne helhedsorienterede og praksisnære tilgang sikrer, at eleverne er godt rustet til at forbedre livskvaliteten og forebygge ensomhed hos de borgere, de arbejder med.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
- Eleven kan anvende viden om medborgerskab og netværk, herunder det frivillige netværk og patientforeninger til selvstændigt at vejlede borgeren i at benytte tilbud, der kan forebygge ensomhed.
- Eleven kan anvende viden om netværk i borgerens nære omgivelser til selvstændigt at igangsætte aktiviteter, der giver borgeren oplevelse af velvære, fx udflugter og det gode måltid.
- Eleven kan anvende viden om seksualitet og seksualitetens betydning for det gode liv til selvstændigt at igangsætte aktiviteter, der medvirker til, at borgerens grundlæggende behov kan opfyldes.
- Eleven kan anvende viden om social ulighed i sundhed og betydning af relationsskabelse til at støtte borgeren i at deltage i sociale sammenhænge og medvirke til borgerens oplevelse af livskvalitet
FORMÅL
Formålet med dette valgfrie uddannelsesspecifikke fag er at uddanne social- og sundhedspersonale til at forbedre ernæring og fysisk aktivitet blandt udsatte grupper. Eleverne vil lære at identificere og håndtere ernærings- og mobilitetsproblemer samt støtte og vejlede borgere til en sund livsstil. Undervisningen er praksisnær, integrerer moderne teknologier, og anvender varierede undervisningsmetoder for at sikre en dybdegående og anvendelig læring.
INDHOLD
Omfatter følgende hovedområder:
- Ernærings- og mobilitetsproblemer: Eleverne får viden om de ernærings- og mobilitetsproblemer, der typisk påvirker udsatte grupper såsom småspisende, socialt udsatte, psykisk syge, bevægelseshæmmede, borgere med demens og borgere med kroniske sygdomme. De lærer at tage initiativ til at støtte og vejlede disse grupper i at opnå en sund livsstil.
- Identifikation af problemer: Undervisningen dækker brugen af redskaber til at identificere ernærings- og mobilitetsproblemer. Eleverne lærer at anvende ernæringsscreening, beregne BMI, samt screene funktionsniveau og udholdenhed for at igangsætte sundhedsfremmende aktiviteter.
- Planlægning af kost og måltider: Eleverne får viden om næringsstoffers betydning i kroppen, deres forekomst i fødevarer, og Sundhedsstyrelsens anbefalinger. De trænes i at planlægge kost og måltider i samarbejde med borgeren for at fremme både fysisk og psykisk velvære. Der fokuseres også på pædagogiske måltider som en del af ernæringsindsatsen.
- Sundhedspædagogik og motivation: Faget omfatter viden om sundhedspædagogik, reminiscens, motivation og mestring. Eleverne lærer at støtte og vejlede borgere om kost og motion på en etisk og professionel måde, der fremmer sundhed og trivsel.
- Betydning af motion: Eleverne får indsigt i motions betydning for kroppen, både fysisk og psykisk. De lærer at vejlede borgere om motion, bevægelse og træningsteori baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der undervises også i, hvordan natur og udeliv kan bruges som udgangspunkt for sansestimulering og fysiske aktiviteter.
- Samarbejdspartnere og lokale tilbud: Eleverne får viden om relevante samarbejdspartnere, lokale tilbud og netværk. De lærer at udvælge og anvende disse ressourcer i samarbejde med borgeren for at understøtte en sundhedsfremmende livsstil og øge den oplevede livskvalitet.
Undervisningsmetoder:
Undervisningen er varieret og praksisnær, med en kombination af gruppearbejde, case-arbejde og praktiske øvelser. Moderne teknologier anvendes til både undervisning og praktisk arbejde, hvilket sikrer, at eleverne får relevante og anvendelige færdigheder. Simulationer og rollespil bruges til at skabe realistiske scenarier, hvor eleverne kan træne deres evner i trygge omgivelser. Denne helhedsorienterede tilgang sikrer, at eleverne er godt forberedte til at arbejde med ernæring og motion blandt udsatte grupper.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
- Eleven kan anvende viden om udsatte gruppers ernærings- og mobilitetsproblemer fx småspisende, samt grupper som er socialt udsatte, psykisk syge, bevægelseshæmmede, borgere med demenssygdom og borgere med kroniske sygdomme til at tage initiativ til at støtte og vejlede til en sund livsstil
- Eleven kan anvende viden om redskaber til at identificere ernærings- og mobilitetsproblemer, herunder brug af ernæringsscreening, BMI samt screening af funktionsniveau og udholdenhed til at igangsætte sundhedsfremmende aktiviteter
- Eleven kan anvende viden om næringsstoffers betydning i kroppen, næringsstoffernes forekomst i fødevarer og sundhedsstyrelsens anbefalinger til i et involverende samarbejde med borgeren at planlægge kost og måltider, der bidrager til fysisk og psykisk velvære, herunder arbejde med det pædagogiske måltid
- Eleven kan anvende viden om sundhedspædagogik, reminiscens, motivation og mestring til i et etisk og professionelt samarbejde med borgeren at støtte og vejle om kost og motion
- Eleven kan anvende viden om motions betydning for kroppen både fysisk og psykisk til at vejlede borgeren i forhold til motion, bevægelse og træningsteori ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger om motion og bevægelse og igangsætte aktiviteter ud fra ressourcer og behov, herunder bruge natur og udeliv som udgangspunkt til sansestimulering
- Eleven kan anvende viden om samarbejdspartnere, lokale tilbud og netværk til selvstændigt i samarbejde med borgere at udvælge relevante tilbud, der understøtter en sundhedsfremmende livsstil og oplevet livskvalitet.
FORMÅL
Formålet med dette valgfrie uddannelsesspecifikke fag er at udstyre eleverne med viden og kompetencer til at yde professionel og empatisk pleje til borgere med demens samt deres pårørende. Gennem en praksisnær undervisning, der inddrager relevante teknologier og varierede undervisningsmetoder, lærer eleverne at håndtere de særlige udfordringer, som følger med demens, og at samarbejde effektivt med både borgere og tværprofessionelle samarbejdspartnere.
INDHOLD
Omfatter følgende centrale områder:
- Refleksion over faglig rolle: Eleverne får indsigt i de særlige udfordringer i mødet med borgere med demens og lærer at reflektere over deres egen faglige rolle i arbejdet med at skabe relationer. Der fokuseres på udvikling af personlige og faglige kompetencer til at håndtere komplekse plejesituationer.
- Socialpædagogiske metoder: Faget introducerer socialpædagogiske metoder, herunder guidning. Eleverne lærer at igangsætte aktiviteter, der forebygger magtanvendelse og opretholder en værdig og respektfuld kommunikation. Dette sker både selvstændigt og i samarbejde med tværprofessionelle teams.
- Støtte og vejledning af pårørende: Undervisningen omfatter viden om behovet for støtte og vejledning af pårørende. Eleverne trænes i at formidle relevante informationer og rådgive om tilbud, der kan forebygge belastninger og stress samt håndtere sorg- og krisesituationer, ofte i samarbejde med demenskoordinatorer og andre relevante aktører.
- Betydningen af miljø og omgivelser: Eleverne lærer at forstå miljøets og omgivelsernes betydning for borgere med demens og hvordan man kan iværksætte initiativer, der støtter borgerens hverdagsliv og fremmer trivsel. Der anvendes praksisnære scenarier for at illustrere betydningen af et tilpasset miljø.
- Identifikation og håndtering af demenslignende symptomer: Faget omfatter også undervisning om demenslignende symptomer, der adskiller sig fra demenssygdomme. Eleverne lærer at iværksætte relevante handlinger og kontakte tværprofessionelle samarbejdspartnere for at sikre korrekt pleje og støtte.
Undervisningsmetoder:
Undervisningen i dette fag er varieret og omfatter en kombination af praktiske øvelser, case-baserede diskussioner og brug af teknologiske værktøjer til monitorering og dokumentation. Eleverne deltager i simulationer og rollespil for at få praktisk erfaring med de udfordringer, de vil møde i arbejdet med borgere med demens. Denne holistiske og praksisnære tilgang sikrer, at eleverne er godt forberedte til at yde omsorg og støtte af høj kvalitet.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
- Eleven kan anvende viden om særlige udfordringer i mødet med borgeren med demens til at reflektere over egen faglige rolle i arbejdet med at skabe relation til borgeren med demens.
- Eleven kan anvende viden om socialpædagogiske metoder, herunder guidning til selvstændigt eller i samarbejde med tværprofessionelle samarbejdspartnere at igangsætte aktiviteter, der forebygger magtanvendelse og opretholder en værdig og respektfuld kommunikation i forbindelse med pleje- og omsorgsopgaver hos borgeren med demens.
- Eleven kan anvende viden om særlige behov for støtte og vejledning af pårørende til borgeren med demens til selvstændigt og i samarbejde med andre, herunder demenskoordinator, at formidle relevante informationer, rådgive og vejlede om tilbud til at forebygge belastninger og stress samt håndtere sorg- og krisesituationer.
- Eleven kan anvende viden om miljøets og omgivelsernes betydning for borgeren med demens til at igangsætte initiativer, der støtter borgerens hverdagsliv og fremmer trivsel.
- Eleven kan anvende viden om demenslignende symptomer som adskiller sig fra demenssygdomme til at iværksætte relevante handlinger, og kontakte tværprofessionelle samarbejdspartnere.
ERHVERVSRETTET PÅBYGNING
Et påbygningsforløb på social- og sundhedshjælperuddannelsen er for eleven, som ønsker at udvikle sine erhvervsfaglige kompetencer inden for faget yderligere.
Eleven kan supplere sine kompetencer med et påbygningsforløb i 2 uger uger. Påbygningens forløbet planlægges og gennemføres i lige inden afsluttende prøve,
Påbygningsforløbet består af to udvalgte uddannelsesspecifikke fag: Livskvalitet og forebyggelse af ensomhed. Varighed 1 uge og Mødet med borgeren med psykisk sygdom. Varighed 1 uge.
Fagene afvikles på avanceret niveau. Undervisning tager udgangspunkt i en helheds og praksisnær tilgang, hvor de to fag vil blive kombineret.
PROJEKT
Projektforløbet på social- og sundhedshjælperuddannelsen er designet til at give eleverne mulighed for at anvende deres viden og færdigheder på tværs af alle fag i en sammenhængende, tværfaglig kontekst. Formålet er at fremme elevernes forståelse af samspillet mellem de forskellige fag og skabe progression og en helhedsforståelse af deres uddannelse og fremtidige arbejde. Projektforløbene i social- og sundhedshjælperuddannelsen er en essentiel del af uddannelsen, der bidrager til at skabe dygtige, kreative og innovative fagprofessionelle. Ved at integrere faglig viden i praktiske, tværfaglige projekter, opnår eleverne en dybere forståelse af deres fremtidige arbejde og udvikler kompetencer, der er nødvendige for at imødekomme udfordringerne i social- og sundhedssektoren.
FAGLIG STOLTHED
Løbende igennem uddannelsen vil eleven arbejde med faglig stolthed. Formålet er at styrke elevens fag identitet og refleksion over eget fag.
Hvad vil det sige at være faglig stolt?
“Faglighed” kan defineres ved, at man mestrer bestemte faglige kvalifikationer indenfor et bestemt fag, men siger intet om “stolthed”. “Stolthed” er noget andet, det handler om følelser og selvagtelse. Hvis man kigger nærmere på ovenstående, fremgår det, at der er flere lag eller dimensioner i “faglig stolthed”.
Materiale og beskrivelsen af læringsforløbet ”Faglig stolthed” til den lokale undervisningsplan for SSH-uddannelsen tager afsæt i et landsdækkende projekt ”Faglig stolthed og aktive elever i erhvervsuddannelserne” 2019-2021 – VIA, University College
| 1.skoleperiode | ||||
| Fagmål | læringsmål | Indhold | succeskriterier | Evaluering |
|
SSR 2 Uge 4: 2 sammenhængende moduler |
Eleven opnår forståelse for faglig stolthed og kan beskrive deres motivation for social- og sundhedshjælperens arbejdsområde
|
Der arbejdes med 3 fokusområder 1) Elevens forståelse af faglighed? 2) Elevens forståelse af fagligstolthed 3) Elevens refleksion over den professionelle social- og sundhedshjælper Dialogbaseret i plenum og fælles it-redskab (fx padlet) Introduktion til opgave om fagligstolthed, der medgives 1.oplæringsperiode: Fagligstolthed i oplæring. |
Eleven kan redegøre for eksempler på Social- og sundhedshjælperens fagligheder (viden, færdigheder og kompetencer)
Fx eksempler på kommunikation med borgeren, eksempler på begrundelser for handlinger
|
Fælles feedback med afsæt i nedslag i holdets Padlet. Ovenstående danner udgangspunkt for refleksioner både individuelt og i fællesskab. |
| 1.oplæringsperiode | Oplæringsopgave om faglig stolthed | |||
| 2.skoleperiode | ||||
| Fagmål | læringsmål | Indhold | succeskriterier | Evaluering |
|
SSR2 Uge 4: 2 sammenhængende moduler |
Eleven kan undersøge og analysere faglig stolthed i praksis.
|
Der arbejdes med oplæringsopgaven fra 1.oplæringsperiode omhandlende rollemodeller. Eleverne reflekterer individuelt og i grupper. Processen deles i it-redskab (fx padlet) – 1 modul Introduktion til opgave om fagligstolthed, der medgives 2.oplæringsperiode: Fagligstolthed i oplæring. FX sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. 1 modul – eleverne opstarter et redskab som de kan arbejde videre på i praksis – bl.a. indeholdende emner og spørgsmål de vil undersøge i relation til emnet. |
Eleven kan give eksempler på og vise, hvad der kendetegner den professionelle social- og sundhedshjælper i praksis. |
Fælles feedback med afsæt i nedslag i udvalgte pointer fra gruppearbejde Ovenstående danner udgangspunkt for refleksioner både individuelt og i fællesskab. |
| 2.oplæringsperiode | Oplæringsopgave om faglig stolthed | |||
| 3.skoleperiode | ||||
| Fagmål | læringsmål | Indhold | succeskriterier | Evaluering |
|
5+6 Uge 4: 2 sammenhængende moduler |
Eleven kan fortælle om og vise social- og sundhedshjælperens professionelle arbejde Eleven kan reflektere og forholde sig kritisk til arbejdspladsens kultur – Herunder: · Egen rolle · Handlemuligheder
|
Der samles op på opgaven fra 2.oplæringsperiode (fx i grupper eller på holdet) I refleksionen skabes rød tråd til de foregående skole- og oplæringsperioder Fokus på viden om sundhedsfremme og forebyggelse. At bringe teori og praksis sammen – hvad ved jeg – hvad skete der – min refleksion herefter
Forråelse og faglig stolthed: Der anvendes fx udvalgte filmklip fra dokumentarudsendelserne ”plejehjemmet bag facaden” eller ”opråb fra plejehjem” Eleverne filmer praksisvisninger og begrunder fagligheden i filmene
|
Eleven kan vise eksempler på social- og sundhedshjælperens professionelle kompetencer Fx vise kompleksiteten i en plejesituation Forslag til opgaver vedlagt i teams.
Eleven kan beskrive eksempler på handlinger i situationer, hvor de oplever, der ikke handles professionelt
|
Elev til elev feedback Eleverne giver hinanden faglig feedback på deres oplæringsopgave fra 2.oplæringsperiode
Med fokus på træning af faglig argumentation giver grupperne hinanden feedback på de filmede situationer. |
INDHOLD
Tværfaglig integration
- Faglig kobling: Eleverne skal i løbet af projektforløbet arbejde med problemstillinger, der kræver brug af viden og kompetencer fra alle uddannelsens fag. Dette kan inkludere sundhedsfaglige emner, pædagogik, kommunikation, psykologi og praktiske færdigheder.
- Tværfaglige projekter: Projekterne skal være udformet således, at de integrerer læringsmål fra flere fag. For eksempel kan et projekt om ældres trivsel inkludere elementer af ernæring, motion, psykisk velvære og kommunikation med pårørende.
Kreative og innovative arbejdsmetoder
- Kreativitet: Eleverne skal opmuntres til at tænke kreativt og finde nye løsninger på problemer. Dette kan indebære brug af kreative teknikker som brainstorming, mindmap, og design thinking, PBL mm.
- Innovation: Projekterne skal give plads til innovation, hvor eleverne kan udvikle og afprøve nye metoder eller værktøjer, der kan forbedre plejen og omsorgen for borgerne.
Gennemførelse og evaluering
Projektarbejde i skoleperioder
- Projektfaser: Eleverne skal gennemgå forskellige faser af projektarbejde, herunder problemformulering, planlægning, udførelse og evaluering. Hver fase skal understøttes af undervisning og vejledning.
- Gruppearbejde: Projekterne udføres i grupper, hvor eleverne samarbejder og udnytter hinandens styrker og kompetencer. Dette fremmer samarbejdsevner og teamarbejde.
Evaluering og refleksion
- Løbende evaluering: Projektforløbet skal inkludere løbende feedback, hvor eleverne får feedback fra både lærere og medstuderende. Dette sikrer kontinuerlig udvikling og forbedring.
- Refleksion: Efter afslutningen af hvert projekt skal eleverne reflektere over deres læring og udvikling. De skal overveje, hvordan de har anvendt deres viden fra forskellige fag, og hvordan de kan forbedre deres arbejdsmetoder fremadrettet.
BEDØMMELSE OG EVALUERING
Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål.