PÆDAGOGISK ASSISTENT HOVEDFORLØB FAG
Pædagogik
Faget er på avanceret niveau.
Formålet med faget pædagogik er at give eleverne en omfattende forståelse af de teorier, metoder og praksisser, der er nødvendige for at arbejde professionelt med pædagogiske målgrupper. Dette indebærer at kunne fremme trivsel, udvikling, læring og dannelse blandt børn, unge og voksne samt styrke inkluderende fællesskaber.
Faget sigter mod at udstyre eleverne med færdigheder til at planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb, anvende didaktiske modeller og skabe udviklende læringsmiljøer.
Derudover skal eleverne kunne reflektere over, hvordan pædagogisk praksis og egen rolle kan have indflydelse på normer, køn, identitet og stereotyper samt forstå den pædagogiske sektors historiske og lovgivningsmæssige rammer. De skal også kunne arbejde tværfagligt, etablere anerkendende relationer, udføre professionel omsorg og håndtere etiske dilemmaer.
Faget pædagogik skal forberede eleverne til at varetage deres roller som pædagogiske assistenter på en måde, der understøtter målgruppens individuelle ressourcer og behov, samtidig med at de arbejder indenfor rammerne af gældende lovgivning og politiske retningslinjer.
Progression i faget pædagogik sikres ved at eleverne bevæger sig fra grundlæggende forståelse til avanceret anvendelse af pædagogiske teorier, metoder og praksisser. Det indebærer en struktureret tilgang til læring, hvor eleverne gradvist opbygger deres viden, færdigheder, refleksions- og handlekompetencer.
- Eleven kan anvende viden om aktuelle og relevante pædagogiske retninger, teorier og metoder, til at arbejde med den pædagogiske målgruppes trivsel, udvikling, læring og dannelse.
- Eleven kan anvende viden om didaktiske modeller og har forståelse for den pædagogiske assistents rolle i etableringen af rammer for læring og udvikling.
- Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb og kan anvende mål for handle- og læreplaner i den pædagogiske praksis.
- Eleven kan anvende metoder til observation og kan på baggrund af sine iagttagelser justere egen pædagogiske praksis samt bidrage til at justere institutionens hverdagspraksis.
- Eleven kan anvende viden om forskellige pædagogiske målgrupper, til at understøtte den enkeltes egne ressourcer, handlekompetencer og mestring af hverdagen.
- Eleven kan med afsæt i viden om pædagogisk idéhistorie forholde sig til etiske dilemmaer i egen pædagogiske praksis.
- Eleven kan reflektere over den pædagogiske sektors historie og betydning for dannelse og opdragelse, herunder demokrati og medbestemmelse.
- Eleven kan anvende viden om etableringen af den pædagogiske sektor og bevægelsen fra forsorg og pasning til udvikling og læring, til at forstå egen fagprofessionelle rolle.
- Eleven kan anvende viden om, hvordan Serviceloven, Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven danner grundlag og ramme for den pædagogiske praksis.
- Eleven kan anvende viden om magtanvendelse, omsorgs-, underretnings-, oplysnings – og tavshedspligt, til at arbejde efter gældende lovgivning i den pædagogiske sektor.
- Eleven kan reflektere over egen pædagogiske praksis, som en velfærdsopgave der er styret af politiske retningslinjer og beslutninger, udmøntet i lokale retningslinjer på regionalt niveau, kommunalt niveau og på institutionsniveau.
- Eleven kan anvende viden om andre faggrupper og relevante organisationer, der kan inddrages i arbejdet med sammenhænge i det tværfaglige samarbejde.
- Eleven kan etablere relationer i arbejdet med den pædagogiske målgruppe samt reflektere over den professionelles ansvar for anerkendelse i samspillet og samværet.
- Eleven kan anvende viden om omsorg og omsorgssvigt i arbejdet med den pædagogiske målgruppe.
- Eleven kan anvende viden om legens betydning, til at understøtte den pædagogiske målgruppes sociale kompetencer og arbejde med målgruppens trivsel, læring og udvikling.
- Eleven kan anvende viden om fællesskaber, inklusion og mangfoldighed til selvstændigt at understøtte sociale fællesskaber og inkluderende miljøer.
- Eleven kan anvende viden om sammenhænge mellem kognition og sproglig udvikling til selvstændigt at planlægge, igangsætte og afprøve aktiviteter, der understøtter sprogstimulerende miljøer.
- Eleven kan reflektere over hvordan den pædagogiske praksis kan have indflydelse på kønsroller og stereotyper
| 2 uger | Intro | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Pædagogik | 7. Eleven kan reflektere over den pædagogiske sektors historie og betydning for dannelse og opdragelse, herunder demokrati og medbestemmelse. | Eleven har fået viden om de grundlæggende pædagogiske teoretikere | Kap. 1 + 16 tænkere
Fx Hver gruppe for tildelt en teoretiker og laver en lille fremlæggelse a la lommefilm med rollespil
|
Skoleperiode 1, Tema 1: Barndom; Udvikling, leg, sprog, krop, sanselighed
| 12 UGER | 1. SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Pædagogik
|
1. Eleven kan anvende viden om aktuelle og relevante pædagogiske retninger, teorier og metoder, til at arbejde med den pædagogiske målgruppes trivsel, udvikling, læring og dannelse. | Eleven er bekendt med forskellige pædagogiske retninger og deres indflydelse på den moderne pædagogik.
(sidste del af målpinden arbejdes der med i skoleperiode 3) |
Eksempel på rækkefølge
Kap.7– Nuzo, flow, legekvadrolog, positionering, legetyper Kap.5 – Dagtilbudslov, læreplaner, SMITTE, observation. Kap. 2 – de 3 p´er, dagtilbudslov, folkeskolelov, tavshedspligt, tværfagligt samarbejde og forældresamarbejde. Kap. 3: Relationsformer, relationskompetencer, definitionsmagt, Per Schultz Jørgensen. Kap 6. Det lille barns sprogudvikling Scenarie eksempler Kap 7: gæt en legetype, nærlivsverden, analyse af video. Kap 5: Lav selv en SMITTE, Observation i offentligrum Kap 2: Påklædningsdukker (3 P’er), Pixton, Postits, cases med dilemmaer. Kap 3: Byg en bro (PSJ), Diskutere begrebet relation med spørgsmål og dilemmaer, ændrer klasserummet med Ellamøbler, det er vigtigt at klassen for fælles forståelse af begreberne i kap. 3 Kap 6: Dialogisk læsning |
| 3. Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb og kan anvende mål for handle- og læreplaner i den pædagogiske praksis. | Eleven har anvendt relevante didaktiske modeller i en pædagogisk praksis med udgangspunkt i læreplaner.
(handleplaner arbejdes der med i skoleperiode 2) |
||
| 7. Eleven kan reflektere over den pædagogiske sektors historie og betydning for dannelse og opdragelse, herunder demokrati og medbestemmelse. | Eleven kan reflektere over forskellige pædagogiske retninger og deres indflydelse på den moderne pædagogik.
|
||
| 9. Eleven kan anvende viden om, hvordan Serviceloven, Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven danner grundlag og ramme for den pædagogiske praksis. | Eleven har forståelse for de forskellige loves indflydelse på den pædagogiske praksis. | ||
| 10. Eleven kan anvende viden om magtanvendelse, omsorgs-, underretnings-, oplysnings- og tavshedspligt, til at arbejde efter gældende lovgivning i den pædagogiske sektor. | Eleven kan anvende viden om magtanvendelse, omsorgs-, underretnings-, oplysnings- og tavshedspligt, til at arbejde efter gældende lovgivning i den pædagogiske sektor.
|
||
| 13. Eleven kan etablere relationer i arbejdet med den pædagogiske målgruppe samt reflektere over den professionelles ansvar for anerkendelse i samspillet og samværet. | Eleven har forståelse for relationens betydning for arbejdet med den pædagogiske målgruppe. | ||
| 15. Eleven kan anvende viden om legens betydning, til at understøtte den pædagogiske målgruppes sociale kompetencer og arbejde med målgruppens trivsel, læring og udvikling. | Eleven har forståelse for legens betydning og kan justere legen så den understøtter målgruppens trivsel, læring og udvikling. | ||
| 17. Eleven kan anvende viden om sammenhænge mellem kognition og sproglig udvikling til selvstændigt at planlægge, igangsætte og afprøve aktiviteter, der understøtter sprogstimulerende miljøer. | Eleven har forståelse for aktiviteters betydning og kan justere dem så den understøtter målgruppens kognitive og sproglige udvikling. | ||
Skoleperiode 1, Tema 2: Barndom; fællesskab, relationer, motivation
| 12 UGER | 1. SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Pædagogik
|
5. Eleven kan anvende viden om forskellige pædagogiske målgrupper, til at understøtte den enkeltes egne ressourcer, handlekompetencer og mestring af hverdagen. | Eleven kan indgå i sprogstimulerende aktivitet med særlig fokus på 2-sprogede børn. | Eksempel på rækkefølge:
Kap. 2: Folkeskoleloven Kap. 9: Inklusion Kap. 8: Anerkendelse og relationer Kap. 7: Læringsmiljøer og leg, de syv intelligenser Kap 6: Sprogstimulerende aktiviteter, tosprogede børn Kap 10: Mangfoldighed, multikulturel pædagogik, modersmål Scenarie eksempler: Kap 2: Gennemgang af det lovmæssige grundlag Kap 9: Gennemgang af grundlaget for inklusion, find eksempler på lege/aktiviteter, der er voksenbestemte og/eller børnebestemte. Kap 8: Definitionsmagten i relationen mellem barn/voksen Kap 7: indret et børnemiljø, hvor der er fokus på det fysiske, psykiske og æstetiske aspekt. Hvordan bliver børneperspektivet synligt? Kap 6: Brush-up på sprog og sproglig udvikling Kap: 10: Oplæg om mangfoldighed, integration og etnicitet. Gruppearbejde ud fra spørgsmål i bogen side 288 og side 290.
|
| 12. Eleven kan anvende viden om andre faggrupper og relevante organisationer, der kan inddrages i arbejdet med sammenhænge i det tværfaglige samarbejde. | Eleven har viden om forskellige relevante faggrupper, som f.eks. tale/hørekonsulent, ergoterapeut/PPR. | ||
| 13. Eleven kan etablere relationer i arbejdet med den pædagogiske målgruppe samt reflektere over den professionelles ansvar for anerkendelse i samspillet og samværet. | Eleven har forståelse for relationens betydning for arbejdet med den pædagogiske målgruppe.
|
||
| 15. Eleven kan anvende viden om legens betydning, til at understøtte den pædagogiske målgruppes sociale kompetencer og arbejde med målgruppens trivsel, læring og udvikling. | Eleven har forståelse for legens betydning og kan justere legen så den understøtter målgruppens trivsel, læring og udvikling.
|
||
| 16. Eleven kan anvende viden om fællesskaber, inklusion og mangfoldighed til selvstændigt at understøtte sociale fællesskaber og inkluderende miljøer. | Eleven har viden om inklusion og inkluderende miljøer. | ||
| 17. Eleven kan anvende viden om sammenhænge mellem kognition og sproglig udvikling til selvstændigt at planlægge, igangsætte og afprøve aktiviteter, der understøtter sprogstimulerende miljøer. | Eleven har forståelse for aktiviteters betydning og kan justere dem så de understøtter målgruppens kognitive og sproglige udvikling.
|
||
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Pædagogisk | 2. Eleven kan anvende viden om didaktiske modeller og har forståelse for den pædagogiske assistents rolle i etableringen af rammer for læring og udvikling. | Eleven kan anvende forskellige modeller til at målrette en aktivitet til en bestemt målgruppe. | Eksempel på rækkefølge
Kap. 3 – relations former, relationskompetencer Kap. 5 – observation, dokumentation Kap. 8 – anerkendelse, Schibbye, Berit Bae, Kap. 9 – inklusion, Kap.10 – forældresamarbejde, multikulturel pædagogik Scenarie eksempler Kap. 3 – relationsbårede lege Kap. 5 – observere på praktiksted, objektiv, tolkning, skærpe opmærksomhed Kap. 8 – rollespil/lommefilm om: anerkendelse, lyt, forstå, acceptere/ tolerer, bekræfte, definitionsmagt Kap. 9 – case: Fælles tredje, PA’s ansvar for relation, Kap. 10 – case: kommunikation med forældre omkring dansk institution. E-bog: introduktionsbog til etniske forældre. Dansk som 2. sprog, leg sproget ind. ”Dialog med forældre om youtubeengelsk” |
| 13. Eleven kan etablere relationer i arbejdet med den pædagogiske målgruppe samt reflektere over den professionelles ansvar for anerkendelse i samspillet og samværet. | Eleven har forståelse for legens betydning og kan justere legen så den understøtter målgruppens trivsel, læring og udvikling. | ||
| 16. Eleven kan anvende viden om fællesskaber, inklusion og mangfoldighed til selvstændigt at understøtte sociale fællesskaber og inkluderende miljøer. | Eleven har viden om inklusion og inkluderende miljøer. | ||
Skoleperiode 2, Tema 2: Opvækst; velfærd og kultur
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: OPVÆKST | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Pædagogisk | 11. Eleven kan reflektere over egen pædagogiske praksis, som en velfærdsopgave der er styret af politiske retningslinjer og beslutninger, udmøntet i lokale retningslinjer på regionalt niveau, kommunalt niveau og på institutionsniveau. |
Eleven kan reflektere over sin egen pædagogiske praksis som en velfærds- og samfundsopgave. |
Eksempel på rækkefølge
Kap. 2 – Folkeskoleloven Kap. 7 – Howard Gardner 7 intelligenser, indret af læringsmiljøer Kap. 8 – Jesper Juul, selvværd, selvfølelse, selvtillid Kap. 9 – Børnefællesskaber Kap. 10 – supplerende litteratur om diagnoser. Fx Eleven har autisme, hvad er din supermagt? Scenarie eksempler Kap. 2 – dokumentar: Smertens børn (tv2), Rasmus Alenkær Kap. 8 – Test dig selv, lav små aktiviteter, Løb; hvor grupper og opgaver inddeles efter intelligenser, så alle kan bidrage med en styrke Kap. 9 – Gå ind i IVK-rummet, film Kap. 10 – high og low arousel, berøring af diagnoser i folkeskolen, dilemma spørgsmål. oplæg udefra evt. af en gl. elev |
| 13. Eleven kan etablere relationer i arbejdet med den pædagogiske målgruppe samt reflektere over den professionelles ansvar for anerkendelse i samspillet og samværet. | Eleven har viden om inklusion og inkluderende miljøer.
|
||
| 16. Eleven kan anvende viden om fællesskaber, inklusion og mangfoldighed til selvstændigt at understøtte sociale fællesskaber og inkluderende miljøer. | Eleven har forståelse for legens betydning og kan justere legen så den understøtter målgruppens trivsel, læring og udvikling.
|
||
| 18. Eleven kan reflektere over hvordan den pædagogiske praksis kan have indflydelse på kønsroller og stereotyper. | Eleven kan reflektere over hvordan den pædagogiske praksis kan påvirke kønsroller og stereotyper. | ||
Skoleperiode 2, Tema 3: Jeg’et; livskvalitet og værdighed
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: JEG’ET | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Pædagogik | 4. Eleven kan anvende metoder til observation og kan på baggrund af sine iagttagelser justere egen pædagogiske praksis samt bidrage til at justere institutionens hverdagspraksis. | Eleven kan lave en objektiv observation og anvende den i en refleksion til min daglige pædagogiske praksis. | Eksempel på rækkefølge
Kap. 5 – At planlægge og igangsætte målrettede aktiviteter, udvikling, læring og trivsel, læreplaner, observationsskema, dokumentation, SM(I)TTE Kap. 2 – Udvikling af professionel fagidentitet, serviceloven, professionel betydningsfuld voksen Kap. 4 – Omsorg og omsorgssvigt, magtanvendelse, underretningspligt, Kap. 3 – Relationer i den pædagogiske praksis (genbesøg) Kap. 8 – Relationer og anerkendelse, definitionsmagt, anerkendelse, Anne-Lise Schibbye, Berit Bae Kap. 9 – Inklusion i den pædagogiske praksis, forskellige former for børnefællesskaber Kap. 10 – Mangfoldighed i den pædagogiske praksis, mangfoldighed og etnicitet, multikulturelt, flersproget, handicapkonventionen, seksualitet Scenarieeksempler Kap. 5 – arbejde med forskellige former for observationer i fx Ikea, praktikken, parallelklasser mm. (samarbejd med kommunikation og brug IBI s 108 i kommunikationsbogen) Kap. 2 – KRAP, tværfagligt samarbejde, caseopgaver med benspænd Kap. 4 – 4 former for omsorgssvigt (Kari Killén) Besøg på Svennebjerggaard, døgninstitution (Louise har kontakt) Kap. 8 – lommefilm med anerkendelsessituationer, analysere hinandens videoer Kap. 9 – Rasmus Alenkjær, dokumentar: Smertens børn, observationer i dokumentaren (underviser udarbejder spørgsmål til dokumentaren), styr på begreber i faglig dialogisk sammenhæng (underviseren går ved siden af) Kap. 10 – lav et byggesæt så beskueren kan sammensætte det komplekse menneske på en udstilling |
| 9. Eleven kan anvende viden om, hvordan Serviceloven, Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven danner grundlag og ramme for den pædagogiske praksis. | Eleven kender til Serviceloven, Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven og deres rammer for sin pædagogisk praksis | ||
| 10. Eleven kan anvende viden om magtanvendelse, omsorgs-, underretnings-, oplysnings- og tavshedspligt, til at arbejde efter gældende lovgivning i den pædagogiske sektor. | Eleven kan anvende og inddrage viden om lovgivning for at arbejde med omsorg på en professionel måde. | ||
| 13. Eleven kan etablere relationer i arbejdet med den pædagogiske målgruppe samt reflektere over den professionelles ansvar for anerkendelse i samspillet og samværet. | Eleven kan anvende viden om anerkendelse og for at skabe relationen til målgruppen.
Eleven er bevidst om mit ansvar for at skabe en positiv relation. |
||
| 14. Eleven kan anvende viden om omsorg og omsorgssvigt i arbejdet med den pædagogiske målgruppe. | Eleven kan anvende og inddrage viden om lovgivning for at arbejde med omsorg på en professionel måde.
|
||
| 16. Eleven kan anvende viden om fællesskaber, inklusion og mangfoldighed til selvstændigt at understøtte sociale fællesskaber og inkluderende miljøer. | Eleven kan med en professionel tilgang understøtte sociale og mangfoldige fællesskaber uanset målgruppens udfordringer. | ||
Kommunikation i den pædagogiske praksis
Faget er på avanceret niveau.
Formålet med faget at gøre eleverne opmærksomme på, at deres vigtigste værktøj i det daglige pædagogiske arbejde er deres evne til at mestre kommunikation. Gennem kommunikationen kan du skabe relationer og udvise empati med verbale og nonverbale kommunikationsmetoder.
Eleverne udstyres med en solid forståelse af kommunikationsteori og -metoder, så de kan indgå i faglige og professionelle dialoger og samarbejder med deres pædagogiske målgruppe, pårørende, familier, kollegaer og andre fagpersoner. Faget sigter mod at udvikle elevernes kompetencer inden for både anerkendende kommunikation og verbal og nonverbal kommunikation, hvilket er essentielt for at opbygge og vedligeholde professionelle relationer.
Eleverne lærer at anvende forskellige dokumentationsformer til faglig formidling og dialog. Dokumentation anvendes også som et redskab til kvalitetssikring og til at fremme samarbejde og kommunikation med kollegaer og andre fagpersoner.
Faget inkluderer også træning i konflikthåndtering, hver eleverne reflekterer over og anvender viden om konflikter, konflikthåndteringsstrategier og voldsforebyggelse. De lærer at anvende retningslinjer og redskaber til konflikthåndtering i deres pædagogiske praksis, hvilket bidrager til at skabe trygge og støttende miljøer for deres målgruppe.
Samlet set sigter faget mod at forberede eleverne til at blive kompetente og reflekterende fagpersoner, der kan kommunikere fagligt og professionelt, samarbejde med forskellige interessenter og håndtere konflikter konstruktivt i deres daglige arbejde.
FAGETS MÅL
- Eleven kan med afsæt i kommunikationsteorier, -strategier og -metoder indgå i dialog og samarbejde med børn, unge og voksne samt pårørende, kollegaer og tværprofessionelle samarbejdspartnere.
- Eleven kan med afsæt i relevante kommunikationsteorier anvende verbal, nonverbal og visuel kommunikation til at indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne.
- Eleven kan vejlede børn, unge og voksne og deres pårørende med afsæt i relevante redskaber og metoder.
- Eleven kan anvende dokumentationsformer som redskab til faglig formidling og kvalitetssikring i arbejdet med børn, unge og voksne, samt i dialogen med kollegaer, pårørende og tværprofessionelle samarbejdspartnere.
- Eleven kan reflektere over roller og relationer til selvstændigt at indgå professionelt i samarbejde med børn, unge og voksne, samt kollegaer og tværprofessionelle samarbejdspartnere.
- Eleven kan anvende et professionelt fagsprog i samarbejdet med kollegaer og tværprofessionelle samarbejdspartnere.
- Eleven kan reflektere over og anvende retningslinjer og metoder til forebyggelse og håndtering af vold og konflikt i arbejdet med børn, unge, voksne og samarbejdspartnere
| 2 uger | Intro | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD
|
| Kommunikation | 2. Eleven kan anvende viden om verbal og nonverbal kommunikation, til at indgå i professionelle relationer med den pædagogiske målgruppe. | Eleven er begyndende bevidst om sin egen og andres kommunikationsformer.
Og hvilke virkemidler og effekter sproget rummer. |
Kap. 1
Fx Hvad lærte vi på GF2 sprog og 3 p’er Introduktion til forskellige kommunikationsformer: mime og lyd lege som intro til pædagogisk vinkel på verbal – nonverbalsprog |
Skoleperiode 1, Tema 1: Barndom; Udvikling, leg, sprog, krop, sanselighed
| 12 UGER | 1. SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Kommunikation | 1. Eleven kan anvende viden om kommunikationsteori og -metoder, til at indgå i dialog og samarbejde med den pædagogiske målgruppe, pårørende, familie, kollegaer og andre fagpersoner. | Eleven er bevidst om hvor stor betydning sprog har for modtageren. | Eksempel på rækkefølge
Kap 1: Kommunikations trekanten, symmetrisk og asymmetrisk kommunikation. En og to vejs-kommunikation. Impressivt og ekspressivt sprog. Kap 2: De 3 p´er, JoHaris vindue og aktivlytning, empati, transaktionsanalyse. Kap 6: konflikttyper og konflikttrappe. Scenarie eksempler Kap 1: “find din citron” (1. lær din citron at kende, 2. klassen sendes ud, 3. citronerne bliver gemt i klassen, 4. klassen bliver lukket ind med bind for øjnene og skal finde deres egen citron. 5. underviseren observerer) Spil af forskellige typer hvor man er tvunget til at kommunikere, verbal og nonverbal Kap 2: Øvelse i JoHaris vindue, analyse af video, case fra bogen Kap 6: visuel tolkning, EVK – indret rummet, rollespil |
| 2. Eleven kan anvende viden om verbal og nonverbal kommunikation, til at indgå i professionelle relationer med den pædagogiske målgruppe. | Eleven er bevidst om sit eget og andres kropssprog, og hvilken betydning det har for kommunikation. | ||
| 3. Eleven kan anvende viden om betydningen af at kommunikere anerkendende i den professionelle relation og dialog med familie og pårørende. | Eleven har forståelse for at egne holdninger ikke må have indflydelse på den professionelle kommunikation. | ||
| 10. Eleven kan anvende retningslinjer og redskaber til konflikthåndtering i forhold til den pædagogiske målgruppe. | Eleven kan anvende IVK (ikke voldelig kommunikation) som redskab til konflikthåndtering med forskellige målgrupper. | ||
Skoleperiode 1, Tema 2: Barndom; fællesskab, relationer, motivation
| 12 UGER | 1. SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Kommunikation
|
7. Eleven kan anvende viden om roller og relationer til selvstændigt at indgå professionelt i samarbejde både med det øvrige pædagogiske personale og andre faggrupper. | Eleven er bevidst om indtage en professionel rolle i samarbejdet med andre fagpersoner. | Eksempel på rækkefølge
Kap 2: De 3 p´er, JoHaris vindue og aktivlytning, empati, transaktionsanalyse. Kap 4: Dokumentationsformer, didaktiske modeller. (berøres igen på skoleperiode 2) Kap 5: Samarbejdsformer i pædagogisk praksis. (berøres igen på skoleperiode 2) Scenarie eksempler Kap 2: Øvelse i JoHaris vindue, analyse af video, case fra bogen Kap 4: Observationer i det offentlige rum, skrive en observation, øvelse i at forholde sig objektivt og subjektivt Kap 5: vækstmodellen Marianne Grønbæk |
| 8. Eleven kan anvende et professionelt fagsprog i samarbejdet med kollegaer og andre fagpersoner. | Eleven er bevidst om det pædagogiske fagsprog. | ||
Skoleperiode 2, Tema 1: Barndom; tværfaglighed
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Kommunikation: | Ingen moduler | ||
Skoleperiode 2, Tema 2: Opvækst; velfærd og kultur
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: OPVÆKST | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Kommunikation: | Ingen moduler | ||
Skoleperiode 2, Tema 3: Jeg’et; livskvalitet og værdighed
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: JEG’ET | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Kommunikation | 4. Eleven kan anvende viden om redskaber og metoder til rådgivning og vejledning af den pædagogiske målgruppe samt familie og pårørende. | Eleven kan anvende forskellige tekniker til at rådgive og vejlede forskellige målgrupper. |
Eksempel på rækkefølge Kap. 3 – professionelle samtaler Kap. 4 – dokumentation i den pædagogiske praksis Kap. 6 – konflikter Kap. 7 – vold og voldsforebyggelse
Scenarieeksempler: Kap. 3 – balanceskemaet på side 91-9 Kap. 4 – observationer i praksis, undervisning er kombineret med pædagogik. Kap. 6 – Scenariedidaktisk undervisning med ”Time Out” (undervisere spiller en rolle, som handler om en konflikt, og under en time out, skal eleverne komme med bud på, hvordan de vil handle) |
| 5. Eleven kan anvende viden om forskellige dokumentationsformer til faglig formidling og dialog med den pædagogiske målgruppe samt familie og pårørende. | Eleven kan anvende forskellige dokumentationsformer i sit pædagogiske arbejde. | ||
| 6. Eleven kan anvende viden om dokumentation som redskab til kvalitetssikring samt til samarbejde og kommunikation med kollegaer og andre fagpersoner. | Eleven kan anvende dokumentation som et pædagogiske redskab til kommunikation. | ||
| 9. Eleven kan reflektere over og anvende viden om konflikter, konflikthåndteringsstrategier og voldsforebyggelse. | Eleven har viden om forskellige strategier i konflikter og arbejde voldsforebyggelse. | ||
Psykologi i den pædagogiske praksis
Faget er på avanceret niveau.
Faget psykologi på den pædagogiske assistentuddannelse har til formål at give eleverne en dybere forståelse af menneskelig adfærd, udvikling og interaktioner. Gennem faget psykologi får eleverne redskaber og viden, der er essentielle for at kunne arbejde professionelt med børn, unge og voksne i pædagogiske sammenhænge.
Eleverne skal opnå viden om de forskellige stadier af menneskelig udvikling fra barndom til voksenalder. Dette inkluderer både kognitiv og emotionel udvikling, hvilket er vigtigt for at kunne tilpasse pædagogiske metoder og aktiviteter til den enkeltes behov og udviklingstrin.
Eleven skal lære om forskellige teorier og begreber inden for adfærd og motivation. Dette inkluderer forståelse af, hvad der ligger bag menneskelige adfærdsmønstre, og hvordan man kan fremme motivation gennem pædagogisk arbejde.
Faget psykologi lægger vægt på at udvikle elevernes etiske bevidsthed og evne til refleksion over pædagogisk praksis. Dette er vigtigt for at kunne handle ansvarligt og professionelt i arbejdet som pædagogisk assistent.
Gennem en kombination af teoretisk viden og praktiske øvelser forbereder faget psykologi, eleverne til at møde de komplekse og varierede udfordringer, der er en del af arbejdet indenfor det pædagogiske område. Dette sikrer, at de som færdiguddannede pædagogiske assistenter kan bidrage til at skabe trygge, støttende og udviklende rammer for de mennesker, de arbejder med.
FAGETS MÅL
Varighed: 5 uger
- Eleven kan anvende viden om den pædagogiske målgruppes psykologiske udvikling, til at understøtte trivsel, læring og udvikling.
- Eleven kan selvstændigt understøtte den pædagogiske målgruppes leg, læring og udvikling på baggrund af viden om psykologiske teorier.
- Eleven kan anvende viden om udviklings – og socialpsykologi til selvstændigt at understøtte målgruppens identitetsdannelse og evne til at indgå i relationer og sociale fællesskaber.
- Eleven kan anvende viden om tilknytningsteori og –forstyrrelser, til at understøtte udvikling, læring og trivsel.
- Eleven kan anvende viden om psykosociale forståelser af køn og kønsidentitet, til at understøtte den pædagogiske målgruppes udvikling og identitetsdannelse.
- Eleven kan anvende viden om gruppedynamikker, til at understøtte den pædagogiske målgruppes deltagelse i sociale aktiviteter.
- Eleven kan anvende viden om etnicitet og betydningen af kulturelle forskelligheder i igangsættelsen af pædagogiske aktiviteter og i arbejdet med at understøtte pædagogiske læringsmiljøer.
- Eleven kan anvende viden om begreberne normalitet og afvigelse, til at igangsætte inkluderende aktiviteter, der inddrager sociale samspil og deltagelse i fællesskaber.
- Eleven kan anvende viden om socialpsykologi og kognitiv psykologi til selvstændigt og i samarbejde med andre at arbejde målrettet med den pædagogiske målgruppes trivsel, nysgerrighed, læring og udvikling.
- Eleven kan anvende viden om faktorer, der kan fremme eller hæmme den pædagogiske målgruppes motivation, til at deltage i pædagogiske aktiviteter og fællesskaber.
- Eleven kan anvende viden om udviklingsforstyrrelser, funktionsnedsættelser samt misbrugsproblematikker, til at arbejde ressourceorienteret med den pædagogiske målgruppe.
Tema 1 intro
| 2 uger | Intro | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Psykologi | 9. Eleven kan anvende viden om socialpsykologi og kognitiv psykologi til selvstændigt og i samarbejde med andre at arbejde målrettet med den pædagogiske målgruppes læring og udvikling | Eleven har fået viden om, hvad psykologi som fag på PA er. | Kap. 12
Fx Nærlivsverden – hvad ved eleven om psykologi. Identificere forskellige psykologiske retninger i forhold til praksis, hvor mon det hører til henne? |
Skoleperiode 1, Tema 1: Barndom; Udvikling, leg, sprog, krop, sanselighed
| 12 UGER | 1. SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Psykolog
|
1. Eleven kan anvende viden om den pædagogiske målgruppes psykologiske udvikling, til at understøtte trivsel, læring og udvikling | Eleven har forståelse for, hvordan miljøet påvirker målgruppens psykologiske udvikling.
(sidste del af målpinden arbejdes der med i 2. skoleperiode) |
Eksempel på rækkefølge
Kap 15: Erikson, Stern, affektiv afstemning, Bowlby Kap 16: Adfærdspsykologi, Pavlovs hunde, Piaget, (Sprouts videoer på Youtube) (Obs Thomas Nissen kumulativ læring) Scenarie eksempler Kap 15: Praksisnær bleskift/garderobe/modtage, videoklip m. affektiv afstemning, visuel tolkning af teorierne Kap 16: Pavlovs hunde til menneskelig adfærd, film med Skinner og Pavlov, rollespil i scenarier |
| 2. Eleven kan selvstændigt understøtte den pædagogiske målgruppes leg, læring og udvikling på baggrund af viden om psykologiske teorier. | Eleven kan med udgangspunkt i en psykologisk teori, igangsætte en leg, der understøtter målgruppens udviklingstrin. | ||
| 4. Eleven kan anvende viden om tilknytningsteori og -forstyrrelser, til at understøtte udvikling, læring og trivsel. | Eleven har forståelse for, at børn ikke udvikler og lærer éns. | ||
Skoleperiode 1, Tema 2: Barndom; fællesskab, relationer, motivation
| 12 UGER | 1. SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Psykologi | 1. Eleven kan anvende viden om den pædagogiske målgruppes psykologiske udvikling, til at understøtte trivsel, læring og udvikling | Eleven har forståelse for, hvordan miljøet påvirker målgruppens psykologiske udvikling.
(sidste del af målpinden arbejdes der med i 2. skoleperiode) |
Eksempel på rækkefølge:
Kap 15: Jeg-identitet og den sociale identitet, Eriksons faser Kap 18: Roller og normer i forskellige grupper ud fra et børneperspektiv Kap 17: Motivteori, Maslows behovspyramide Scenarie eksempler: Kap 15: Brush-up på Eriksons faser Kap 18: Rollelege og betydningen af heraf for børns udvikling. Analyser klassiske rollelege, hvad udvikler børn? Kap 17: Oplæg om Maslows behovspyramide ift. Hvordan børn får opfyldet deres behov, og hvordan vi kan være med til at understøtte. Hvordan bliver børn motiveret? Hvordan skaber du rum for fordybelse?
|
| 2. Eleven kan selvstændigt understøtte den pædagogiske målgruppes leg, læring og udvikling på baggrund af viden om psykologiske teorier. | Eleven kan med udgangspunkt i en psykologisk teori, igangsætte en leg, der understøtter målgruppens udviklingstrin. | ||
| 4. Eleven kan anvende viden om tilknytningsteori og -forstyrrelser, til at understøtte udvikling, læring og trivsel. | Eleven har forståelse for, at børn ikke udvikler og lærer éns.
|
||
| 6. Eleven kan anvende viden om gruppedynamikker, til at understøtte den pædagogiske målgruppes deltagelse i sociale aktiviteter. | Eleven har forståelse for fællesskabets betydning for den enkelte og kan arbejde med sociale aktiviteter. | ||
| 9. Eleven kan anvende viden om socialpsykologi og kognitiv psykologi til selvstændigt og i samarbejde med andre at arbejde målrettet med den pædagogiske målgruppes trivsel, nysgerrighed, læring og udvikling. | Eleven har viden om forskellige psykologiske retninger. | ||
| 10. Eleven kan anvende viden om faktorer, der kan fremme eller hæmmede den pædagogiske målgruppes motivation til at deltage i pædagogiske aktiviteter. | Eleven har viden om indre og ydre motivation. | ||
Skoleperiode 2, Tema 1: Barndom; tværfaglighed
|
22 UGER |
2.SKOLEPERIODE: BARNDOM |
||
|
FAG |
FAGMÅL |
LÆRINGSMÅL |
UNDERVISNINGSINDHOLD |
|
Psykologi |
3. Eleven kan anvende viden om udviklings- og socialpsykologi til selvstændigt at understøtte målgruppens identitetsdannelse og evne til at indgå i relationer og sociale fællesskaber. |
Eleven kan bruge min viden om relationer og identitetsdannelse i arbejdet med forskellige målgrupper. |
Eksempel på rækkefølge Kap. 15 – Erikson, Bowlby, Dion Sommer, barnets kontekst Kap. 17 – motivation, Maslow Kap. 18 – gruppedynamik, STROF, Scenarie eksempler Tænk sammen med pædagogik omkring handleplaner og delmål Kap. 15 – ”Fød et barn”- der skal udtænkes et barn med særlige behov Kap. 17 – genbesøg Maslow i forbindelse med ”Fød et barn”. Kap. 18 – case ukrainsk flygtningebarn, anvende STROF-modellen kombineret med relation |
|
|
6. Eleven kan anvende viden om gruppedynamikker, til at understøtte den pædagogiske målgruppes deltagelse i sociale aktiviteter. |
Eleven har forståelse for fællesskabets betydning for den enkelte og kan arbejde med sociale aktiviteter |
|
|
|
10. Eleven kan anvende viden om faktorer, der kan fremme eller hæmme den pædagogiske målgruppes motivation, til at deltage i pædagogiske aktiviteter og fællesskaber. |
Eleven har viden om indre og ydre motivation og hvilken indflydelses det har på individets deltagelsesmuligheder. |
|
Skoleperiode 2, Tema 2: Opvækst; velfærd og kultur
|
22 UGER |
2.SKOLEPERIODE: OPVÆKST |
||
|
FAG |
FAGMÅL |
LÆRINGSMÅL |
UNDERVISNINGSINDHOLD |
|
Psykologi |
5. Eleven kan anvende viden om psykosociale forståelser af køn og kønsidentitet, til at understøtte den pædagogiske målgruppes udvikling og identitetsdannelse. |
Eleven har viden om hvordan Eleven bevidst kan understøtte og arbejde med en bred identitetsdannelse. |
Eksempel på rækkefølge Kap. 15 – Livshistorier og narrativer Kap. 18 – Konflikter i gruppen, flygtningebørn, personlighedstræk i gruppen Scenarie eksempler Kap. 15 – Dokumentar: Vores liv på børnehjemmet (tv2)- modnarrativ Kap. 18 – Flere stationer, stationer med skrevne opgaver, der kan løses på egen hånd, 1 station med underviserne, der agerer konflikter, laver timeout, eleverne skal komme med løsningsforslag |
|
|
7. Eleven kan anvende viden om etnicitet og betydningen af kulturelle forskelligheder i igangsættelsen af pædagogiske aktiviteter og i arbejdet med at understøtte pædagogiske læringsmiljøer. |
Eleven har viden om hvordan Eleven bevidst kan understøtte og arbejde med kultur og etnicitet. |
|
Skoleperiode 2, Tema 3: Jeg’et; livskvalitet og værdighed
|
22 UGER |
2.SKOLEPERIODE: JEG’ET |
||
|
FAG |
FAGMÅL |
LÆRINGSMÅL |
UNDERVISNINGSINDHOLD |
|
Psykologi |
4. Eleven kan anvende viden om tilknytningsteori og -forstyrrelser, til at understøtte udvikling, læring og trivsel. |
Eleven kan anvende viden om identitet for at arbejde med narrativer og modnarrativer. |
Eksempel på rækkefølge Kap. 15, Dannelse og identitet, Eriksson, Bowlby, narrativ identitet og Giddens og livshistorier og dobbelt socialisering. Kap. 13, Det normale og afvigende, psykiatriens historie Kap. 14, udvikling af psykisk robusthed, Resiliens. Kap. 16, støtte til leg og udvikling, genbesøg af kap. 16 Kap. 19 Støtte til udsatte unge Scenarieeksempler: Kap. 15 Beskriv et barns livshistorie og byt med en anden gruppe (Fød et barn) Case arbejde. Narrativ og modnarrativ. Kap. 13, se filmen “De åndssvages historie” fra DR.1. evt. Besøg forsorgsmusset Kap. 14, dokumentarer, fx Vores liv på børnehjem, kigge på beskyttelses- sårbarheds- og risikofaktorer. Kap. 19, arbejder med podcast med unge i udsatte positioner. DOK. Narkoland “prisen for et misbrug” Claus –lydfil fra Socialstyrelsen. Kap. 20 Recovery, gæstelærer fra praksis. ”Nye tanker – nye følelser” (materiale fra Faaborg/Midtfyn kommune) |
|
|
8. Eleven kan anvende viden om begreberne normalitet og afvigelse, til at igangsætte inkluderende aktiviteter, der inddrager sociale samspil og deltagelse i fællesskaber. |
Eleven har viden om psykiatriens historie.
|
|
|
|
9. Eleven kan anvende viden om socialpsykologi og kognitiv psykologi til selvstændigt og i samarbejde med andre at arbejde målrettet med den pædagogiske målgruppes trivsel, nysgerrighed, læring og udvikling. |
Eleven kan anvende viden om resiliens til at kunne genkende beskyttelse- sårbarheds- og risikofaktorer for målgruppen. |
|
Sundhed i den pædagogiske praksis
Faget er på avanceret niveau.
Formålet med sundhedsfag er at give eleverne en omfattende forståelse af de teorier, metoder og praksisser, der er nødvendige for at arbejde professionelt med sundhed for den pædagogiske målgrupper.
Dette indebærer, gennem fysisk, mental og social sundhed, at kunne fremme trivsel, udvikling, læring og dannelse blandt børn, unge og voksne.
Faget sigter mod at udstyre eleverne med færdigheder til at planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende og forebyggende pædagogiske aktiviteter, med udgangspunkt i målgruppens motivation, mestring og forståelser af sundhed.
Derudover skal eleverne kunne reflektere over sundhedsfremme og forebyggelse i deres egen praksis og gennem det pædagogiske arbejde med mad og måltidet, hygiejne og seksualitet, fremme trivsel, identitetsdannelse og socialisering.
Sundhedsfaget skal således ruste eleverne til at varetage deres roller som pædagogiske assistenter på en måde, der fremmer målgruppens sundhed, med udgangspunkt i målgruppens individuelle og fælles behov og de officielle retningslinjer på området.
Progression i faget sikres ved at eleverne bevæger sig fra grundlæggende forståelse til avanceret anvendelse af sundhedsfremmende og forebyggende teorier, metoder og praksisser. Det indebærer en struktureret tilgang til læring, hvor eleverne gradvist opbygger deres viden og færdigheder.
Differentiering i faget betyder, at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov, forudsætninger og læringsstile. Målet er at sikre, at alle elever kan lære optimalt, uanset deres udgangspunkt.
FAGETS MÅL
- Eleven kan udføre og begrunde det sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde i den pædagogiske praksis, samt identificere fysiske, psykiske og sociale forholds betydning for sundhed hos børn, unge og voksne.
- Eleven kan planlægge og gennemføre sundhedsfremmende aktiviteter ud fra børn, unge og voksnes motivation, mestring og forståelser af sundhed.
- Eleven kan vurdere maden og måltidets betydning for sundhed, trivsel og socialisering og tilrettelægge måltidet som en pædagogisk aktivitet.
- Eleven kan begrunde aktiviteter, der understøtter kropsbevidsthed og identitetsudvikling hos børn, unge og voksne ud fra viden om seksualitet.
- Eleven kan med afsæt i nationale retningslinjer og lokale procedurer for hygiejne afbryde smittekæder og forebygge infektioner.
- Eleven kan håndtere og tilberede mad til eller sammen med børn, unge og voksne ud fra viden om fødevarehygiejne.
- Eleven kan selvstændigt vejlede og motivere børn, unge og voksne til at tage ansvar for egen personlig hygiejne.
- Eleven kan anvende nationale retningslinjer og lokale procedurer til at begrunde egen rolle og ansvar ved håndtering af medicin til børn, unge og voksne.
Bemærk: Aktuelt (september 2024) – fagmål er ikke opdateret til ny bekendtgørelse pr. august, 2024 – følges op på.
| 2 uger | Intro | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Sundhed | 1. Eleven skal kunne arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i den pædagogiske praksis samt kunne anvende et sundhedsbegreb, der medtager psykiske, fysiske og sociale forhold. | Eleven kender til det brede positive sundhedsbegreb og kan understøtte målgruppens fysiske, sociale og mentale sundhed. | Kap. 1.
Intro til faget Fx skal lære den brede og positive sundhedsbegreb at kende, evt ved brug af Sundhedsstjernen med fokus på at kropsliggøre fysisk, mental og social sundhed. Kap 4. Sundhedspædagogik – fokus på empowerment (Børns sundhedsadfærd og unge/voksnes handlekompetencer) og PA’ens rolle i forhold til at arbejde sundhedsfremmende. Kap. 4 Fx vi laver aktiviteter der rummer de 4 elementer.
|
| 2. Eleven kan igangsætte sundhedsfremmende aktiviteter i den pædagogiske praksis under hensyn til mestring og forskellige forståelser af sundhed. | Eleven kender til den fysiske, mentale og sociale sundhed og kan planlægge aktiviteter der fremmer målgruppens sundhed
Eleven er bevidst om, at min rolle som pædagogisk assistent kan have en sundhedsfremmende betydning for målgruppen |
||
Skoleperiode 1, Tema 1: Barndom; Udvikling, leg, sprog, krop, sanselighed
| 12 UGER | 1. SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Sundhed
|
3. Eleven kan anvende viden om kostens og måltidets betydning for sundhed, trivsel og socialisering til at tilrettelægge måltidet som målrettet pædagogisk aktivitet. | Eleven har viden om de officielle kostråd til forskellige målgrupper
Eleven kan sætte rammen om et pædagogisk måltid der har fokus på maddannelse og madmod. |
Kap 5: Maden og måltidet
Maddannelsesblomsten, madleg Måltidspædagogik Madmod og maddannelse Kap 7: Hygiejne Vi arbejder fx med at eleverne får kendskab til retningslinjerne for hygiejne i institutionen, håndtering af hygiejne i praksis, især med fokus på håndhygiejne og det legende element – ex. Vaskehænder sang mm. og andre hygiejneaktiviteter. |
| 5. Eleven kan anvende viden om nationale retningslinjer og lokale procedurer for hygiejne til at kunne forebygge infektioner. | Eleven kan identificere smittekilder og afbryde smitteveje.
Eleven kan udarbejde pædagogiske aktiviteter med fokus på hygiejne og leg med hygiejne |
||
Skoleperiode 1, Tema 2: Barndom; fællesskab, relationer, motivation
| 12 UGER | 1. SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Sundhed
|
3. Eleven kan anvende viden om kostens og måltidets betydning for sundhed, trivsel og socialisering, til at tilrettelægge måltidet som målrettet pædagogisk aktivitet. | Eleven har viden om de officielle kostråd til forskellige målgrupper
Eleven kan sætte rammen om et pædagogisk måltid der har fokus på maddannelse og madmod. |
Kap 9: Seksualitet:
Vi arbejder med forskellen på ”Børns seksualitet” og ”voksnes seksualitet”. Vi arbejder med nyeste viden indenfor børn og seksualitet og de dilemmaer der kan være indenfor emnet – ex. I samarbejdet mellem forældre og dagtilbud samt i forhold til de tre P’er. Sex og samfund og Sekskanten. Kap 5 – Maden og måltidet Vi arbejder fx med maddannelsesblomsten og den pædagogiske tilgang til måltidet – hvordan får vi skabt et godt måltidsmiljø, med fokus på mad-mod og maddannelse. Vi laver fx bålmad med fokus på de officielle kostråd og maddannelsesblomsten. Kap 7 – Hygiejne Vi arbejder fx med fødevarehygiejne i praksis – håndtering af råvarer, rengøring og håndhygiejne. |
| 4. Eleven kan anvende viden om seksualitet, til at understøtte kropsbevidsthed og identitetsudvikling hos den pædagogiske målgruppe. | Eleven kender forskel på ”voksen seksualitet” og ”Børns seksualitet”.
Eleven kan anvende sekskanten til at understøtte målgruppens kropsbevidsthed og kropsopfattelse. Eleven har en erkendelse af at seksualitet og identitetsudvikling er en vigtig del af målgruppens udvikling og trivsel |
||
| 6. Eleven kan anvende viden om hygiejne og håndtering af fødevarer, når der tilberedes mad til eller sammen med den pædagogiske målgruppe. | Eleven kan anvende hygiejniske principper i praksis, så som håndhygiejne og håndtering af madvarer.
Eleven kan tilrettelægge aktiviteter hvor målgruppen bruger hygiejniske principper i praksis. |
||
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Sundhed: | Ingen moduler | ||
Skoleperiode 2, Tema 2: Opvækst; velfærd og kultur
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: OPVÆKST | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Sundhed: | 2. Eleven kan vurdere og begrunde igangsatte sundhedsfremmende aktiviteter i den pædagogiske praksis under hensyn til mestring og forskellige forståelser af sundhed. | Eleven har viden om ABC for mental sundhed og kan bidrage til at øge målgruppens mentale sundhed. Eleven kender til og kan igangsætte forskellige aktiviteter der øger målgruppens mentale sundhed | Eksempel på rækkefølgeKap 2: Mental sundhedAron Antonowsky og flodmetaforen, ABC for mental sundhed, ensomhed, søvn mm. Fællesskaber og sundhed.Kap. 3: Mental sundhed og mindfulnessMindfulness, nærvær, fordybelse og ro – arousalScenarie eksemplerKap. 3: Afprøve forskellige aktiviteter der understøtter ABC (Gør noget aktivt, gør noget meningsfuldt og gør noget sammen) www.abcformentalsundhed.dkKap. Ud i naturen (Skoven, stranden, bål mm). |
Skoleperiode 2, Tema 3: Jeg’et; livskvalitet og værdighed
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: JEG’ET | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Sundhed | 5. Eleven kan anvende viden om nationale retningslinjer og lokale procedurer for hygiejne til at vurdere og begrunde det konkrete arbejde for at forebygge infektioner. | Eleven kender til smittekæden og kan medvirke til at bryde smittekæden i praksis. Eleven kender til de nationale retningslinjer for hygiejne og kan formidle det gennem aktiviteter målrettet målgruppen | Kap 7: HygiejneSmittekæden, hygiejne i institutioner, håndhygiejne, nationale retningslinjer og pædagogiske aktiviteter om hygiejne.Kap 8: Hjælp til personlig hygiejneHjælp til børn, unge og voksne med særlige behov,Scenarieeksempler:Kap. 7: Glitterbug forsøg, scenarier med hygiejne dilemmaer, hygiejne i praksis,Kap 8: I sammenhæng med Tilpasset idræt og bevægelse (TIB opgaven).Øve hjælp til personlig hygiejne, lån fra sosu? |
| 7. Eleven kan vurdere og begrunde behovet for at støtte og motivere den pædagogiske målgruppe, til at tage ansvar for egen personlige hygiejne. | Eleven kan støtte børn, unge og voksne med særlige behov i deres personlige hygiejne. Eleven kan, kreativt og omsorgsfuldt, motivere målgruppen til at tage ansvar for deres personlige hygiejne. | ||
| 12 UGER | 3.SKOLEPERIODE | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Sundhed | 1. Eleven skal arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i den pædagogiske praksis samt kunne anvende et sundhedsbegreb, der medtager psykiske, fysiske og sociale forhold. | Eleven kan planlægge pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i sundhedsstyrelsens officielle kostråd samt anbefalinger for fysisk aktivitet
Eleven kender til KRAMS faktorerne.
Eleven kan planlægge og igangsætte aktiviteter understøtter sundhedsstyrelsens anbefalinger om sundhedsfremme og forebygger sygdom. |
Kap. 6: Sundhed og bevægelse
Sundhed, sundhedsstyrelsens anbefalinger, livsstilssygdomme/fedme, borgskalaen og bevægelsesaktiviteter. Kap 10: Syge børn og voksne Almindeligt forekomne børnesygdomme, observation af trivsel, smitsomme sygdomme, Infektionssygdomme/kroniske sygdomme og immunforsvar. Kap 11: Medicinhåndtering – ansvar og kompetencer
|
| 8. Eleven skal have kendskab til de mest almindeligt forekommende sygdomme og anvende viden om smitteveje til at bryde smittekæden og mindske risikoen for institutionsinfektioner. | Eleven kan redegøre for de forskellige trin i smittekæden
Eleven kan medvirke til at bryde smitteveje i forbindelse med forebyggelse af sygdomme i praksis
Eleven kender til de hyppigst forekommende institutionssygdomme.
|
||
| 9. Eleven kan anvende viden om lokale procedurer og handle i forhold til egen rolle og ansvar ved håndtering af medicin i den pædagogiske praksis. | Eleven kender til regler og rettigheder i forbindelse med medicinhåndtering i praksis.
Eleven kender til ”De 5 trin” i forbindelse med medicinhåndtering i dagtilbuddet.
|
||
Bevægelse og idræt
Faget er på avanceret niveau.
Formålet med faget bevægelse og idræt er at give eleverne en bred forståelse af de teorier, metoder og praksisser, der er nødvendige for at skabe bevægelsesglæde og inkluderende bevægelsesaktiviteter med deltagelsesmuligheder for hele målgruppen.
Dette indebærer gennem udvikling og planlægning af leg og aktiviteter at kunne fremme målgruppens fysiske, psykiske og sociale udvikling og trivsel.
Faget sigter mod at udstyre eleverne med færdigheder til at planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske bevægelsesaktiviteter som udvikler målgruppens sanser, kropsbevidsthed og motoriske færdigheder.
Derudover skal eleverne kunne reflektere over deres egen praksis og forstå hvordan omverdenen påvirker målgruppens bevægelsesvaner og muligheder, herunder påvirkningen af målgruppens kropsforståelse og trivsel.
Faget skal også ruste eleverne til at bruge omgivelserne i praksis på en kreativ og fantasifuld måde, som motiverer målgruppen og ansporer til gode bevægelsesvaner, der giver målgruppen såvel individuelle som kollektive handlekompetencer.
Der arbejdes gennemgående med udvikling af elevens kendskab til egen kropsbevidsthed.
Progression i faget sikres ved at eleverne bevæger sig fra grundlæggende forståelse til avanceret anvendelse af teorier, metoder og praksisser. Det indebærer en praksisnær tilgang til læring, hvor eleverne gradvist afprøver og opbygger deres viden og færdigheder.
Differentiering i faget betyder at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov, forudsætninger og læringsstile. Målet er at sikre, at alle elever kan lære optimalt, uanset deres udgangspunkt.
FAGETS MÅL
- Eleven kan vurdere betydning af leg, sanser, bevægelse og idræt til at understøtte børn, unge og voksnes fysiske, psykiske og sociale udvikling og trivsel.
- Eleven kan planlægge og gennemføre sanse- og bevægelseslege i fantasifulde og kreative rammer, samt organisere bevægelsesaktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling og læring.
- Eleven kan planlægge og gennemføre inkluderende idræts- og bevægelsesaktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes deltagelsesmuligheder og bevægelsesglæde.
- Eleven kan inddrage viden om det lokale foreningsliv, lokale tilbud og indsatsområder i planlægningen af fysiske aktiviteter for børn, unge og voksne.
- Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere sansemotoriske aktiviteter ud fra viden om børn, unge og voksnes motoriske udvikling og sansning.
- Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere bevægelsesaktiviteter, der udvikler børn, unge og voksnes handlekompetencer under hensyntagen til funktionsevnens betydning for bevægelse.
- Eleven kan gennem egen kropsbevidsthed planlægge og gennemføre aktiviteter, der udvikler en positiv kropsbevidsthed og trivsel hos børn, unge og voksne.
- Eleven kan i planlægningen af fysiske aktiviteter begrunde den samfundsmæssige påvirkning af børn, unge og voksnes bevægelsesvaner og kropsforståelse
Bemærk: Aktuelt (september 2024) – fagmål er ikke opdateret til ny bekendtgørelse pr. august, 2024 – følges op på.
| 2 uger | Intro | ||
| FAG | FAGMÅL |
LÆRINGSMÅL
|
UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Bevægelse | 1. Eleven kan anvende viden om leg, sanser, bevægelse og idræt, til at understøtte den pædagogiske målgruppes fysiske, psykiske og sociale udvikling og trivsel. |
Eleven kan anvende aktivitetshjulet til at målrette en aktivitet til en bestemt målgruppe.
|
Kap. 21 – Planlægning og udførelse af bevægelsesaktiviteter: Aktivitetshjulet af Mads Hougaard. Vi laver aktiviteter og ”skruer på aktivitetshjulet” og eksperimenterer med ændringer. Vi udvikler aktiviteter til forskellige målgrupper med forskellige behov. Fx arbejder vi med Mads Hougaards aktivitetshjul, som redskab til at udvikle og tilpasse forskellige pædagogiske aktiviteter. Vi tilpasser f.eks. eksisterende aktiviteter eller udvikler nye aktiviteter ved brug af hjulet. Fx udarbejder vi en top ti over de vigtigste punkter, som gør at en aktivitet bliver sat i gang på en god måde, hvor eleven bl.a. forholder sig til sin rolle som igangsætter. Kap. 23 Fokus på bevægelsesglæde – hvordan bevægelse opleves forskelligt og hvordan vi skaber bevægelsesglæde for forskellige målgupper. Fx afprøver vi forskellige aktiviteter/ lege fx brug af legeskabelonen. |
| 2. Eleven kan planlægge og formidle forskellige sanse- og bevægelseslege i kreative og fantasifulde rammer samt organisere bevægelseslege, der understøtter specifikke udviklings- og læringsområder. | Eleven kan udvikle aktiviteter der har bestemte formål i forbindelse med målgruppens udvikling og læring. | ||
| 3. Eleven skal kunne planlægge, gennemføre og målrette inkluderende idræts- og bevægelsesaktiviteter, hvor målgruppen oplever glæde ved bevægelse og møder varierede deltagelsesmuligheder. | Eleven er bevidst om at glæden ved bevægelse opleves forskelligt og at vores rolle er at skabe trygge rammer for bevægelse. | ||
Skoleperiode 1, Tema 1: Barndom; Udvikling, leg, sprog, krop, sanselighed
| 12 UGER | 1. SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Bevægelse og idræt | 1. Eleven kan anvende viden om leg, sanser, bevægelse og idræt, til at understøtte den pædagogiske målgruppes fysiske, psykiske og sociale udvikling og trivsel. |
Eleven kender til forskellige definitioner af leg og kan på baggrund deraf planlægge relevante lege for målgruppen
Eleven kan genkende forskellige legetyper og beskrive hvilken betydning de har for målgruppens udvikling |
Den pædagogiske assistent som rollemodel – Eleven som rollemodel og igangsætter af pædagogiske aktiviteter Fx Opgave hvor eleven forholder sig til styrker og svagheder, værdier og kompetencer i forhold til egen rolle og udfordrer os selv som rollemodel. Kap. 22 Legekultur og inkluderende fællesskaber Roger Caillois’ definition af leg, de 4 lege- og spilkategorier og paidia/ludus Vi afprøver forskellige legetyper og eleverne skal identificere hvilke typer det er og hvilke styrker/svagheder legetyperne har. Kap. 24 Sanser: De 7 sanser – F.eks. sansetur i skoven med aktiviteter der udfordrer de 7 sanser, sansebaner eller andre sanaeaktiviteter som eleverne udvikler ud fra et sansemotorisk udgangspunkt. Motorik: Vi arbejder fx med børns motoriske udvikling, motoriktræet, grundlege, grov/fin motorik, motoriktrappen og de motoriske cirkler. Fx: Kropsliggørelse af motoriktrappen, motorikbaner osv.
|
| 2. Eleven kan planlægge og formidle forskellige sanse- og bevægelseslege i kreative og fantasifulde rammer samt organisere bevægelseslege, der understøtter specifikke udviklings- og læringsområder. | Eleven tør udfordre de styrker og svagheder eleven som rollemodel har, så der tages hensyn til målgruppens behov og ikke kun egne behov. | ||
| 5. Eleven kan anvende viden om den pædagogiske målgruppes motoriske udvikling og sansning til at tilrettelægge og udføre sansemotoriske aktiviteter. | Eleven kan anvende viden om de 7 sanser til at lave aktiviteter der målrettet stimulerer enkelte eller alle sanserne. | ||
Skoleperiode 1, Tema 2: Barndom; fællesskab, relationer, motivation
| 12 UGER | 1. SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Bevægelse og idræt | 1. Eleven kan anvende viden om leg, sanser, bevægelse og idræt, til at understøtte den pædagogiske målgruppes fysiske, psykiske og sociale udvikling og trivsel. |
Eleven er bevidst om hvordan der skabes en god slåskultur og hvordan eleven motiverer målgruppen til at deltage.
|
Kap 26: Slåskultur i den pædagogiske praksis
Kap. 27: Aktiviteter der understøtter kropsbevidstheden Kropsbevidsthedens tre dimensioner – Fysisk, psykisk/mentalt og social. Vi laver øvelser der tydeliggør kroppens muligheder og begrænsninger. Kap 19: Bevægelse og idræt i den pædagogiske praksis Eleverne udarbejder et udviklingsskema over deres idrætspædagogiske overvejelser eller reflekterer i gruppen som feedback over diverse aktiviteter.
|
| 5. Eleven kan anvende viden om den pædagogiske målgruppes motoriske udvikling og sansning, til at tilrettelægge og udføre sansemotoriske aktiviteter. |
Eleven har viden om de 7 sanser og kan udarbejde og afvikle aktiviteter der stimulerer sanserne.
Eleven kan redegøre for den motoriske udvikling, herunder den motoriske trappe og motoriktræet.
|
||
| 7. Eleven skal gennem udvikling af egen kropsbevidsthed kunne tilrettelægge aktiviteter der understøtter og udvikler en positiv kropsbevidsthed hos den pædagogiske målgruppe |
Eleven kan planlægge og igangsætte aktiviteter der øger målgruppens oplevelse af egen krops muligheder og begrænsninger. Eleven har gennem kropslige øvelser opnået erfaring med egen kropsbevidsthed, som styrker mit arbejde med at understøtte målgruppens kropsbevidsthed. |
||
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| TEMA 1 | TVÆRFAGLIGHED
PRIMÆRT 0 – 6-ÅRIGE MED SÆRLIGE BEHOV, DER ARBEJDES OGSÅ MED ANDRE MÅLGRUPPER, BYGGER OVENPÅ SKOLEPERIODE 1 |
||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Bevægelse og idræt: | 2. Eleven kan planlægge og formidle forskellige bevægelseslege i kreative og fantasifulde rammer samt organisere bevægelseslege, der understætter specifikke udviklings- og læringsområder. | Eleven kan planlægge og gennemføre aktiviteter, der skaber glæde hos målgruppen.
Eleven kan målrette aktiviteten til målgruppens behov. |
Eksempel på rækkefølge
Kap. 23 – bevægelsesglæde, frirum uden begrænsninger, flow, inklusion, motivation Kap. 19 – Idrætspædagogik Kap. 20 – Omgivelserne udnyttes til at skabe inspirerende bevægelsesmiljøer Scenarieeksempler Kap. 23 – Afprøve forskellige former for bevægelse i forskellige omgivelser Kap. 19 – Tilgang til bevægelsesfaget, der rammesætter leg, bevægelse og idræt Kap. 20 – Aktiviteter i omgivelser, der ikke inspirerer til aktivitet (f.eks. I auditoriet) – Benspænd Kap. 28 – Besøg fra dansk handikap forbund, arbejde med cases, som omhandler mennesker med forskellige funktionsnedsættelser, og afprøve dem i praksis |
| 3. Eleven skal kunne planlægge, gennemføre og målrette inkluderende idræts- og bevægelsesaktiviteter, hvor målgruppen oplever glæde ved bevægelse og møder varierede deltagelsesmuligheder. | Eleven kan skabe rum for bevægelsesaktiviteter i de omgivelser, der er til rådighed.
Eleven er kreativ i sin udvikling af nye bevægelsesmuligheder.
|
||
| 7. Eleven skal gennem udvikling af egen kropsbevidsthed kunne tilrettelægge aktiviteter, der understøtter og udvikler en positiv kropsbevidsthed hos den pædagogiske målgruppe. | Eleven har deltaget i forskellige aktiviteter, som har gjort eleven bevidst om egen kropslighed.
Eleven kan anvende egen bevidsthed om kropslighed til at identificere målgruppens udvikling af kropsbevidsthed.
Eleven kan tilrettelægge aktiviteter, der understøtter forskellige målgruppers udvikling af kropsbevidsthed |
||
Skoleperiode 2, Tema 2: Opvækst; velfærd og kultur
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: OPVÆKST | ||
| TEMA 2 | VELFÆRD OG KULTUR
MÅLGRUPPE: PRIMÆRT 6 – 12-ÅRIGE MED SÆRLIGE BEHOV, MEN DER BYGGES OGSÅ VIDERE PÅ ANDRE MÅLGRUPPER. |
||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Bevægelse og idræt: | 8. Eleven kan i planlægningen af pædagogiske aktiviteter reflektere over den samfundsmæssige påvirkning af børn, unge og voksnes bevægelsesvaner og kropsforståelse. | Eleven kender til aktiviteter, der er en del af den danske bevægelseskultur.
Eleven er inspireret til at afprøve nye former for aktiviteter.
Eleven kan bruge sit kendskab til nye aktiviteter til at øge målgruppens empowerment. |
Eksempel på rækkefølge
Kap. 19 – definition af idræt, leg og bevægelse, idrætspædagogik, rammesættende. Udviklingsskema til idrætspædagogiske overvejelser. Kap. 20 – inspirerende bevægelsesmiljøer ud fra omgivelserne Scenarie eksempler Kap. 19 – 20 – Ture ud af huset, hvor vi afprøver forskellige idrætsformer (Padel, squash, multibane på UNI) |
Skoleperiode 2, Tema 3: Jeg’et; livskvalitet og værdighed
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: JEG’ET | ||
| TEMA 3 | LIVSKVALITET OG VÆRDIGHED
MÅLGRUPPE: PRIMÆRT UNGE OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV, DER ARBEJDES OGSÅ VIDERE MED ANDRE MÅLGRUPPER |
||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Bevægelse og idræt: | 6. Eleven kan anvende viden om mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne til selvstændigt at planlægge bevægelsesaktiviteter, så målgruppen udvikler egne handlekompetencer gennem fysisk aktivitet.
3. Eleven skal kunne planlægge, gennemføre og målrette inkluderende idræts- og bevægelsesaktiviteter, hvor målgruppen oplever glæde ved bevægelse og møder varierende deltagelsesmuligheder. |
Eleven har viden om tilpasset idræt og bevægelse (TIB) og kan tilpasse aktiviteter til målgruppens behov og funktionsnedsættelser.
Eleven kan skabe oplevelser med bevægelsesglæde for målgruppen.
|
Kap. 28: Idræt til mennesker med handicap TIB/Tilpasset idræt og bevægelse, idræt til mennesker med forskellige funktionsnedsættelser Kap. 23 – Glæde ved bevægelse Alle kan og skal have mulighed for at føle glæde ved en eller anden form for bevægelse. Scenarieeksempler Kap. 28 – Besøg fra dansk handikap forbund, arbejde med cases, som omhandler mennesker med forskellige funktionsnedsættelser, og afprøve aktiviteter til målgruppen i praksis https://videnomhandicap.dk/centralt-begreb/tilpasset-idraet-og-bevaegelse-tib/ Kap. 23 – Alle har ret til bevægelse og lykken er at bevæge sig – fokus på forskellige bevægelsesaktiviteter til forskellige funktionsnedsættelser.
|
Skoleperiode 3: Professionalisme
| 12 UGER | 3.SKOLEPERIODE | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Bevægelse og idræt: |
2. Eleven kan planlægge og formidle forskellige bevægelseslege i kreative og fantasifulde rammer samt organisere bevægelseslege, der understøtter specifikke udviklings- og læringsområder.
|
Eleven kan planlægge og igangsætte boldlege der inkluderer målgruppen.
Eleven har viden om boldbasis og kan igangsætte basale boldlege.
Eleven har viden om spilhjulet og kan anvende det til at målrette boldlege til målgruppen.
|
Kap. 25: Boldlege og boldbasis som et pædagogisk redskab Inkluderende boldlege, boldbasis, boldtilvænning, teambold, og spilhjulet.
(Kap. 29: Forebyggelse af skader og ulykker) Der undervises i, og repeteres, emner ved behov. |
Natur og udeliv
Faget er på avanceret niveau.
Formålet med faget natur og udeliv er at give eleverne en omfattende forståelse af sammenhængen mellem natur og mennesker. At eleverne får forståelse for planter, dyr og den måde vi mennesker indgår i kredsløbet på. At eleverne skal lære at formidle naturfænomener og skabe nysgerrighed for natur og natursammenhænge.
Eleverne skal kunne bidrage med at gøre børn og brugere hjemmevante og ansvarlige i naturen.
Eleven skal kunne udvikle pædagogiske forløb, der anvender naturen som sanserum, læringsrum og oplevelsesrum og anvende viden om naturen og udelivets muligheder, til at understøtte den pædagogiske målgruppes socialisering, identitet og sansemotoriske udvikling.
Faget sigter mod bæredygtighed. Eleven skal kunne understøtte den pædagogiske målgruppes fantasi og kreativitet gennem innovativt arbejde med natur- og genbrugsmaterialer på værksted og i naturen. Eleven kan anvende viden om naturens ressourcer og menneskelig påvirkning, til at inddrage bæredygtighed i de pædagogiske aktiviteter.
Eleven skal kunne reflektere over og understøtte børn, unge og voksnes erfaringsdannelse og
nysgerrighed for naturfænomener på baggrund af viden om science pædagogik.
Eleven skal kunne igangsætte og implementere aktiviteter målrettet børn, unge og voksne, hvor
de lærer at genkende spiselige planter og lave mad af dem i naturen for at udvikle forståelse for naturen som forrådskammer og køkken.
Eleven skal kunne igangsætte og implementere aktiviteter målrettet børn, unge og voksne, der inddrager relevante frilufts- og naturpolitikker og lokale tilbud.
Eleven skal kunne vejlede børn, unge og voksne og argumentere for regler, retningslinjer og sikkerhed i forbindelse med pædagogiske aktiviteter i naturen, herunder friluftsliv, lege og bevægelse. Eleven skal kunne arbejde udfra de 3 p’er.
FAGETS MÅL
- Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb med børn, unge og voksne, der anvender naturen som sanse-, lærings- og oplevelsesrum.
- Eleven kan igangsætte aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes fysiske, psykiske og sociale udvikling ud fra viden om naturen og udelivets muligheder.
- Eleven kan igangsætte innovative aktiviteter med natur- og genbrugsmaterialer, der understøtter børn, unge og voksnes forståelse for miljømæssig bæredygtighed og menneskets påvirkning af naturen.
- Eleven kan understøtte børn, unge og voksnes erfaringsdannelse og nysgerrighed for naturfænomener på baggrund af viden om science pædagogik.
- Eleven kan igangsætte aktiviteter for børn, unge og voksne, hvor natur og udeliv anvendes til at udvikle forståelse for naturen som forrådskammer og køkken.
- Eleven kan i samarbejde med andre igangsætte friluftsaktiviteter målrettet børn, unge og voksne, der inddrager relevante politikker om friluftsliv, natur og lokale tilbud.
- Eleven kan vejlede børn, unge og voksne om regler, retningslinjer og sikkerhed i forbindelse med pædagogiske aktiviteter i naturen, herunder friluftsliv, lege og bevægelse.
Bemærk: Aktuelt (september 2024) – fagmål er opdateret til ny bekendtgørelse pr. august, 2024 – følges op på.
| 2 uger | Intro | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Natur | 11. Eleven kan medvirke i udvikling af pædagogiske forløb, der anvender naturen som sanserum, læringsrum og oplevelsesrum. | Eleven er begyndende bevidst om naturen som pædagogisk læringsrum | Kap. 12
Fx Ud og mærk naturen, kig op, kig ned, skoene af, smag, leg |
Skoleperiode 1, Tema 1: Barndom; Udvikling, leg, sprog, krop, sanselighed
| 12 UGER | 1. SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Natur og udeliv | 1. Eleven kan medvirke i udviklingen af pædagogiske forløb, der anvender naturen som sanserum, læringsrum og oplevelsesrum. | Eleven kan lave aktiviteter i naturen. | Eksempel på rækkefølge
Kap 12: Hvad er natur? Mennesket i naturen Kap 13: Naturen som sanserum, læringsrum (berøres igen på skoleperiode 2) Kap 14: Sansehuset, libiske system, amygdala Scenarie eksempler Kap 12: Eleven visualiserer sit eget natursyn Kap 13: Strømper af, ud i naturen og oplev Kap 14: Kram et træ, kobling mellem oplevelse og elevens eget sansesystem/amygdala |
| 2. Eleven kan anvende viden om naturen og udelivets muligheder, til at understøtte den pædagogiske målgruppes socialisering, identitet og sansemotoriske udvikling. | Eleven har forståelse for hvordan naturen påvirker målgruppens sanser. | ||
| 3. Eleven kan understøtte den pædagogiske målgruppes fantasi og kreativitet gennem innovativt arbejde med natur- og genbrugsmaterialer på værksted og i naturen. | Eleven kan lave kreative aktiviteter med naturens materialer. | ||
Skoleperiode 1, Tema 2: Barndom; fællesskab, relationer, motivation
| 12 UGER | 1. SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Natur og udeliv | Ingen moduler |
|
|
Skoleperiode 2, Tema 1: Barndom; tværfaglighed
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Natur og udeliv | 2. Eleven kan anvende viden om naturen og udelivets muligheder, til at understøtte den pædagogiske målgruppes socialisering, identitet og sansemotoriske udvikling. | Eleven kan bruge naturens muligheder til at lave sanseaktiviteter og styrke samarbejdet. |
Eksempel på rækkefølge Kap. 13 – Sansehuset, sansernes betydning for barnets udvikling Kap. 15 – bæredygtighed og økologi Kap. 16 – naturfænomener og naturoplevelser Scenarie eksempler Kap. 13 – tag skoene af og mærk underlaget du går på. Brug alle sanserne (smag, lugt, hør osv.) Aktiviteter der træner i sansernes opbygning fra sansehuset Kap. 15 – Besøg på Halmhuset Kap. 16 – Så og plant, vulkaner(Mentos i cola), hvornår går dyrene i hi. Fotosyntese, snegleeksperiment, Easyscoope(læringsteknologi) |
| 4. Eleven kan anvende viden om naturens ressourcer og menneskelig påvirkning, til at inddrage bæredygtighed i de pædagogiske aktiviteter. | Eleven kan anvende viden om bæredygtighed i pædagogiske aktiviteter. | ||
| 5. Eleven kan anvende viden om naturfænomener, til gennem formidling af naturoplevelser at stimulere nysgerrighed og erfaringsdannelse hos den pædagogiske målgruppe. | Eleven har viden om naturfænomener og kan igangsætte pædagogiske aktiviteter som kan stimulere målgruppens nysgerrighed. | ||
Skoleperiode 2, Tema 2: Opvækst; velfærd og kultur
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: OPVÆKST | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Natur og udeliv | 6. Eleven kan anvende naturens muligheder som ramme for det pædagogiske måltid. | Eleven kan lave mad med naturens råvarer. |
Eksempel på rækkefølge Kap. 17 – Naturens forrådskammer, samtalekøkken, spisestue Kap. 18 – Friluftsaktiviteter, politik og tilbud Kap. 19 – sikkerhed i naturen Scenarie eksempler Kap. 17 – Spis af naturen afhængig af årstiden, tang, svampe, bær, planter Kap. 18 – Tarup Davinde, Grejbanken Kap. 19 – Eleverne skal lave aktiviteter i naturen, hvor de skal tage højde for sikkerheden, adventurebane i Kohaveskoven |
| 7. Eleven kan anvende viden om friluftspolitik og lokale naturvejledningstilbud, til at igangsætte friluftsaktiviteter målrettet den pædagogiske målgruppe. | Eleven har viden om hjemmesider hvor Eleven kan søge oplysninger om friluftspolitik og naturvejledningstilbud. | ||
| 8. Eleven kan anvende viden om sikkerheds- og lovmæssige retningslinjer i planlægningen og gennemførelsen af friluftsliv, lege- og bevægelsesaktiviteter i naturen. | Eleven har viden om sikkerhed og lovgivning i pædagogiske aktiviteter i naturen | ||
Skoleperiode 2, Tema 3: Jeg’et; livskvalitet og værdighed
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: JEG’ET | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Natur og udeliv | 2. Eleven kan anvende viden om naturen og udelivets muligheder, til at understøtte den pædagogiske målgruppes socialisering, identitet og sansemotoriske udvikling. | Eleven kan bruge naturens muligheder til at lave sanseaktiviteter og styrke samarbejdet. |
Eksempel på rækkefølge. Kap. 13 –sansehuset Kap. 15 bæredygtighed og økologi Scenarie eksempler Gå en tur i mørket eller tidlig om morgen, mærk vind og vejr. Arbejde med bæredygtighed og selvforsyningstanke på institutioner. |
| 4. Eleven kan anvende viden om naturens ressourcer og menneskelig påvirkning, til at inddrage bæredygtighed i de pædagogiske aktiviteter. | Eleven kan anvende vide ombæredygtighed i pædagogiske aktiviteter | ||
Digital kultur
Faget er på avanceret niveau.
Formålet med faget digital kultur er at klæde eleverne på til at kunne udvælge og bruge digitale teknologier i pædagogisk arbejde på en reflekteret, nysgerrig og ansvarsbevidst måde.
Eleverne lærer at vurdere, hvordan teknologi kan bruges i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne. De lærer at planlægge og udføre aktiviteter, der bruger teknologi til at støtte læring og udvikling. De får også viden om gældende lovgivning såsom GDPR og reglerne om skærmtid. En vigtig del af faget er også at lære eleverne om digital dannelse. Digital dannelse handler om at kunne navigere sikkert og ansvarligt i den digitale verden, forstå de sociale og etiske aspekter af online adfærd, og tage ansvar for både egen og andres digitale trivsel. Eleverne lærer hvordan de kan vejlede målgrupperne i at deltage i de digitale fællesskaber, og fremme positiv og respektfuld kommunikation online.
Faget fokuserer også på velfærdsteknologi, som kan hjælpe med at gøre folk mere selvhjulpne og forbedre deres livskvalitet. Eleverne opfordres til at finde nye metoder og tænke over de etiske spørgsmål ved brug af teknologi, især hvordan det påvirker identitet og værdier.
Til sidst lærer eleverne at bruge teknologi til dokumentation, kommunikation og samarbejde med andre. Dette sikrer, at de kan arbejde professionelt og etisk i en digital verden.
MÅL
- Eleven kan reflektere over udvalgte teknologiers relevans for det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.
- Eleven kan reflektere over børn, unge og voksnes digitale vaner og adfærd, samt inddrage viden om adfærdens betydning for trivsel, socialisering og relationsdannelse.
- Eleven kan med udgangspunkt i gældende lovgivning, herunder GDPR, vurdere problemstillinger og vejlede børn, unge og voksne i håndtering af personoplysninger ved deltagelse i digitale fællesskaber.
- Eleven kan med udgangspunkt i teknologiforståelse planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der integrerer digitale teknologier i arbejdet hos børn, unge og voksne, som understøtter læring og udvikling.
- Eleven kan selvstændigt igangsætte pædagogiske forløb for børn, unge og voksne med fokus på kreative og æstetiske udtryksformer med inddragelse af digitale teknologier.
- Eleven kan igangsætte og implementere aktiviteter, der inddrager viden om velfærdsteknologi, og som øger børn, unge og voksnes selvhjulpenhed og livskvalitet.
- Eleven kan udvikle nye metoder og reflektere over etiske dilemmaer ved brug af digitale teknologier i den pædagogiske praksis herunder den digitale mediekulturs indflydelse på identitetsdannelse, værdier og holdninger.
- Eleven kan målrettet anvende digitale teknologier til dokumentation, kommunikation og samarbejde med pårørende, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere under hensyntagen til gældende lovgivning om deling af personoplysninger.
Bemærk: Aktuelt (september 2024) – fagmål er ikke alle steder opdateret til ny bekendtgørelse pr. august, 2024 – følges op på.
| 2 uger | Intro | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Digital Kultur | 1. Eleven kan anvende digitale medier, til målrettet at planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter. |
Eleven kan orientere sig i og anvende skolens digitale platforme. Eleven har registreret sig korrekt med billede og kontaktoplysninger på alle skolens platforme. Eleven har viden om en del af læringsteknologierne på skolens platforme |
Intro til faget – 2 moduler Eleven er logget korrekt ind på de digitale platforme med oplysninger og billede Teknologier Sosufyns digitale platforme Litteratur Kap 8. Digitale medier i pædagogisk praksis Suppl. Lit: 5 gode råd til bedre digitale dagtilbud. Børn&Unge 11 2021 TEMA forskning i digitale fællesskaber
|
Skoleperiode 1, Tema 1: Barndom; Udvikling, leg, sprog, krop, sanselighed
| 12 UGER | 1. SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Digital kultur | 1. Eleven kan anvende digitale medier, til målrettet at planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter. | Eleven kan bruge og inddrage digitale medier, når Eleven planlægger aktiviteter |
Foto som pædagogisk værktøj – digitale fotos som kulturskabende aktivitet. Dataloven, GDPR, SMITTE – PORTFOLIO Teknologier Easeli, Litteratur Kap. 11: Digitale medier og æstetiske læreprocesser Supp. Litt.: Når børn tager billeder pdf (Bakspejlet_2013 Forskning og ny viden om dagtilbud årgang 2013) Tjekliste til vuggestuer og børnehaver ved brug af billeder og video, Datatilsynet 2021 Hvad betyder gdpr for lærernes daglige arbejde, emu, grundskole |
| 4. Eleven kan vurdere og begrunde anvendelsen af forskellige digitale medier til målrettede pædagogiske aktiviteter med fokus på kreative og æstetiske udtryksformer. | Eleven kan bruge relevante digitale medier med fokus på kreativitet og æstetik i aktiviteter tilpasset målgruppen. | ||
| 5. Eleven kan anvende viden om den pædagogiske målgruppes legekultur, til at begrunde inddragelsen af relevante digitale redskaber i den pædagogiske praksis. | Eleven kan inddrage digitale redskaber i aktiviteter, der passer til målgruppen | ||
Skoleperiode 1, Tema 2: Barndom; fællesskab, relationer, motivation
| 12 UGER | 1. SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Digital kultur: | 1. Eleven kan anvende digitale medier, til målrettet at planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter. | Eleven kan bruge og inddrage digitale medier, når Eleven planlægger aktiviteter |
2 moduler Planlæg digitale lege til oplæring, hvordan kan vi rejse uden at pakke kufferten (lægger op fælles afsluttende tværfagligprojekt) Teknologier Green screen Litteratur Kap. 10 Læring Kap. 11 Æstetiske læreprocesser |
| 4. Eleven kan vurdere og begrunde anvendelsen af forskellige digitale medier til målrettede pædagogiske aktiviteter med fokus på kreative og æstetiske udtryksformer. | Eleven kan bruge relevante digitale medier med fokus kreativitet og æstetik i aktiviteter tilpasset målgruppen. | ||
| 5. Eleven kan anvende viden om den pædagogiske målgruppes legekultur, til at begrunde inddragelsen af relevante digitale redskaber i den pædagogiske praksis. | Eleven kan inddrage digitale redskaber i aktiviteter, der passer til målgruppen | ||
Skoleperiode 2, Tema 1: Barndom; tværfaglighed
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Digital kultur | 2. Eleven kan anvende viden om digital mediekultur og digital dannelse, til at arbejde målrettet med den pædagogiske målgruppes overvejelser og adfærd i brugen af digitale- og sociale medier. | Eleven kan anvende sociale og digitale medier i en professionel pædagogisk sammenhæng. |
Sociale medier + 3 P’er + Goffman Eksempel på scenarier · Rollespil, front, back, middle · Padlet – stimuleret instagramscreen · Sociale medier Teknologier Litteratur Kap 12. Digital dannelse Kap 13. Digital socialisering, identitet og relationer Supp. litteratur. om: Cybermobning Socialt liv på nettet Digitale spor Cookies E-sport Eksempel på scenarier · Socialt fællesskab – oplevelsesdag · Understøttende læring – skabe proces Teknologier Ex. Minecraft, Cospaces, Toontastic, Dramadronning Litteratur Kap. 10: Digitale medier og læring s. 195 – 206 Kap. 11: Digitale medier og æstetiske læreprocesser s. 207 – 216 Supp. Litteratur om.: Understøttende undervisning Computerspil øger lyst til at lære Apps som pædagogisk værktøj med henblik læring og fællesskab. Eksempel på scenarier *Appbaseret oplevelser (UDFLUGT), dagen dokumenteres undervejs til brug i næste undervisning *Elever afprøver gratis aktivitetet og apps i Odense kommune, de dokumenterer aktiviteterne med info-videoer til en bestemt målgruppe (tværfaglig kuf/komm) Teknologier Ex. Usseum, Woop, Natureventyr, Powtoon Litteratur Supp. Litteratur om: GDPR vurderede apps |
| 3. Eleven kan vurdere og begrunde sociale mediers betydning i forhold til socialisering, identitets- og relationsdannelse. | Eleven kan forholde sig nysgerrigt og objektivt til målgruppens brug af sociale medier. | ||
| 8. Eleven kan anvende viden om lovgivning og gøre sig etiske overvejelser til at vurdere og begrunde brugen af digitale og sociale medier i den pædagogiske praksis. | Eleven kan forholde til lovgivningen, når eleven bruger sociale og digitale medier i en professionel sammenhæng. | ||
Skoleperiode 2, Tema 2: Opvækst; velfærd og kultur
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: OPVÆKST | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Digital kultur | 6. Eleven kan vurdere og begrunde behovet for velfærdsteknologi, sociale- og digitale medier som hjælpemiddel til øget selvhjulpenhed og styrket livskvalitet hos den pædagogiske målgruppe. | Eleven kan i sin pædagogiske praksis forklare brugen af velfærdsteknologi, sociale og digitale medier som hjælpemidler |
Dokumentation og formidling Eksempel på scenarie App dag dokumenteres, evalueres og formidles til ”forældre” Teknologier Ex. Studiesites Litteratur Kap 9. Planlægning af digitale medier Kap 14. Digitale medier som kommunikation og dokumentationsredskab Supp. Litteratur om: mediepædagogisk loopmodel Velfærdsteknologer Eksempel på scenarie Valgfri teknologi og vidensdel Teknologier Valgfri teknologi Litteratur Kap. 15 Velfærdsteknologi Supp. Litt.: Social IT katolog, Socialt Udviklingscenter SUS og Living IT Lab Kommunikationsteknologier Eksempel på scenarier Med udgangspunkt i kommunikationshandicap, stum, autisme, døv, svagt-seende, kognitive handicap Teknologier Litteratur Kap. 15 Velfærdsteknologi Supp. litt.: Kap. 9 Dammeyer & Bøttcher: At Arbejde Pædagogisk Med Kommunikationshjælpemidler Kap. 2, uddrag: Dammeyer & Bøttcher Typer Af Kommunikationshandicap (side 40-44) |
| 7. Eleven kan målrettet anvende it, sociale og digitale medier som formidlings-, kommunikations- og dokumentationsredskaber i den pædagogiske praksis. |
Eleven kan anvende og vurdere digitale og sociale medier |
||
| 8. Eleven kan anvende viden om lovgivning og gøre sig etiske overvejelser til at vurdere og begrunde brugen af digitale og sociale medier i den pædagogiske praksis. |
Eleven kender til lovgivningen omkring brug af digitale og sociale medier i den pædagogiske praksis.
Eleven kan argumentere for sine etiske overvejelser ved brug af digitale og sociale medier i den pædagogiske praksis |
||
Skoleperiode 2, Tema 3: Jeg’et; livskvalitet og værdighed
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: JEG’ET | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Digital kultur: | Ingen moduler | ||
Skoleperiode 3: Professionalisme
| 12 UGER | 3.SKOLEPERIODE | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
|
Digital kultur:
|
Genbesøg målene 1-8 | Genbesøg målene fra 1. og 2. skoleperiode |
Uge 1 – 7: Scenarieeksempler En aktivitet der samler op på faget Lav en blog til klassens fælles vidensdeling af alle fag Uge 8 – 12: Scenarieeksempler Fordeling repetitions områder og vidensdeling på blo |
Kulturelle udtryksformer og aktiviterer i den pædagogiske praksis
Formålet med faget Kulturelle udtryksformer og aktivitet er at give eleverne en omfattende forståelse af de teorier, metoder og praksisser, der er nødvendige for at arbejde professionelt med kreativitet og kulturelle aktiviteter. Dette for at kunne arbejde med kreativ udvikling, læring og kulturel dannelse blandt børn, unge og voksne gennem forskellige udtryksformer.
Faget sigter mod at fremme elevernes færdigheder i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af kulturelle og kreative aktiviteter, samt til at anvende relevante pædagogiske og æstetiske modeller for at skabe inkluderende og inspirerende læringsmiljøer.
Derudover skal eleverne kunne reflektere over deres egen praksis og forstå betydningen af kulturelle og kreative aktiviteter i en samfundsmæssig ramme. De skal også kunne arbejde tværfagligt, etablere anerkendende relationer med forskellige målgrupper og kunne arbejde med kulturel mangfoldighed.
Progression i faget sikres ved, at eleverne bevæger sig fra en grundlæggende forståelse til avanceret anvendelse af kulturelle og kreative teorier, metoder og praksisser. Dette indebærer en struktureret tilgang til læring, hvor eleverne gradvist opbygger deres viden og færdigheder, så de kan navigere i mere komplekse kulturelle miljøer og aktiviteter.
Differentiering i faget Kulturelle udtryksformer og aktivitet betyder at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov, forudsætninger og kreative udtryksformer. Målet er at sikre, at alle elever kan udvikle deres fulde potentiale, uanset deres kulturelle og kreative udgangspunkt.
FAGETS MÅL
- Eleven kan gennem egenproduktion udvikle egen kreativitet inden for områderne musik, drama og værksted og på den baggrund igangsætte aktiviteter med børn, unge og voksne.
- Eleven kan igangsætte aktiviteter med fokus på form, teknikker og bæredygtige materialer for børn, unge og voksne.
- Eleven kan selvstændigt planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter inden for musik, drama og værksted, der inddrager pædagogiske lære- og handleplaner.
- Eleven kan selvstændigt planlægge og igangsætte æstetiske, musiske og praktiske forløb med inddragelse af fantasi og kreativitet for børn, unge og voksne.
- Eleven kan understøtte børn, unge og voksnes deltagelse i ligeværdige og inkluderende fællesskaber ud fra viden om kulturelle baggrunde og inklusion til at igangsætte pædagogiske aktiviteter.
- Eleven kan selvstændigt skabe rammer for æstetiske læreprocesser, der understøtter børn, unge og voksnes indtryk og udtryk gennem sansning, oplevelser og leg.
- Eleven kan reflektere over mangfoldighed, samt kønnets og kulturens betydning for at understøtte børn, unge og voksnes kulturelle udtryksformer og interesser.
- Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre planlægge kulturelle oplevelser i lokalområdet til at understøtte børn, unge og voksnes trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Bemærk: Aktuelt (september 2024) – fagmål er ikke opdateret til ny bekendtgørelse pr. august, 2024 – følges op på.
| 2 uger | Intro | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| KUF | 4. Eleven kan selvstændigt planlægge og udøve æstetiske, musiske og praktiske forløb i forhold til den pædagogiske målgruppe | Eleven kan redegøre for en leg ud fra SMITTE-modellen | Kap. 1
Fx Sæt en kendt leg ind i en SMITTE, kastanjedyr, krongemme, |
Skoleperiode 1, Tema 1: Barndom; Udvikling, leg, sprog, krop, sanselighed
| 12 UGER | 1. SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| KUF
|
4. Eleven kan selvstændigt planlægge og udøve æstetiske, musiske og praktiske forløb i forhold til den pædagogiske målgruppe. | Eleven kan planlægge og udføre forskellige kreative aktiviteter. | Eksempel på rækkefølge
Kap 2: fantasi og kreativitet, udvikling af fantasi, kreativ proces, PA som kulturbærer Kap 1: SMITTE, evaluering (berøres igen på skoleperiode 2) Kap 8: Historisk legeperspektiv, sprog, fortæller, legeformer (berøres igen på skoleperiode 2) Scenarie eksempler Kap 2: pust liv i billederne (Jacob Ellehøj) fantasifortællinger, fri fantasi <-> skabelon Kap 1: Årstiden klip i SMITTE Kap 8: Lege gamle lege fra Hop i elastik til computer |
| 6. Eleven kan skabe rammer for leg, oplevelser og sansninger, der understøtter den pædagogiske målgruppes æstetiske udvikling og læring. | Eleven kan anvende en didaktisk model til at planlægge en aktivitet, hvor der kan være fokus på æstetik. Æstetik kommer i 2. skoleperiode. | ||
Skoleperiode 1, Tema 2: Barndom; fællesskab, relationer, motivation
| 12 UGER | 1. SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| KUF | 2. Eleven kan anvende viden om form, materialer og teknikker, til at igangsætte aktiviteter med den pædagogiske målgruppe inden for områderne musik, drama og værksted. | Eleven kan lave forskellige aktiviteter med og uden materialer. | Eksempel på rækkefølge
Kap 5: Processens dialog, drama, musik, Kap 6: Læreplaner, handleplaner, sanser (berøres igen på skoleperiode 2) Scenarie eksempler Kap 5: Babyart (Anne Marie Holm), byg rytmiske instrumenter, rytmiske lege, sanglege Kap 6: drama – omsætte læreplaner til aktivitet i små scener Eksempel på rækkefølge Kap 5: Processens dialog, drama, musik, Kap 6: læreplaner, handleplaner, sanser (berøres igen på skoleperiode 2)
|
| 3. Eleven kan anvende viden om aktiviteter inden for musik, drama og værksted, til at arbejde målrettet med pædagogiske lære- og handleplaner. | Eleven kan planlægge en aktivitet med udgangspunkt i de styrkede pædagogiske læreplaner. | ||
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| KUF: | 9. Eleven kan anvende viden om kulturæstetiske processer, til selvstændigt og i samarbejde med andre at arbejde målrettet | Eleven kan selvstændigt og i et samarbejde med andre arbejde med æstetiske udtryk. | Eksempel på rækkefølge
Kap. 3 – Indtryk, udtryk, aftryk, Reggio Emilia Scenarie eksempler Kap. 3 – museumsbesøg, filmfestival, HCA-festival, musik, hvor de selv kan få indtryk, så de kan arbejde med et udtryk og sætte et aftryk |
Skoleperiode 2, Tema 2: Opvækst; velfærd og kultur
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: OPVÆKST | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| KUF | 7. Eleven kan anvende viden om kulturens betydning for opfattelsen og udviklingen af kønsroller, til at understøtte den pædagogiske målgruppes forskellige udtryk og interesser. | Eleven har viden om hvordan kulturen kan vise nuancer af kønsroller. | Eksempel på rækkefølge
Kap. 9 – Kultur og kønsroller Kap. 3 – Æstetik og æstetiske læreprocesser i det pædagogiske arbejde Kap. 4 – Aktiviteter, der fremmer sociale kompetencer Scenarie eksempler Kap. 9 – Aktiviteter der ligger op til at udtrykke forskellige feminine og maskuline sider der er i mennesket, tegne til musik, dans, teater Kap. 3 og 4 – teater, brug af forskellige virkemidler for at opnå æstetiske oplevelser, billedsprog, lydfiler, foto, museumsbesøg, fordybe sig i et udtryk |
| 9. Eleven kan anvende viden om kulturæstetiske processer, til selvstændigt og i samarbejde med andre at arbejde målrettet med aktiviteter, som fremmer målgruppens dannelse og sociale kompetencer. | Eleven har viden om hvordan kulturoplevelser fremmer dannelse og sociale kompetencer. | ||
Skoleperiode 2, Tema 3: Jeg’et; livskvalitet og værdighed
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: JEG’ET | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| KUF | 5. Eleven kan anvende viden om inklusion, fællesskaber og forskellige pædagogiske målgruppers kulturelle baggrunde og udtryksformer i planlægningen af pædagogiske aktiviteter. | Eleven har fået kendskab til forskellige retninger indenfor kunst og kultur | Eksempel på rækkefølge
Kap. 7 – kultur og kulturelle udtryksformer Kap. 9 Kultur og kønsroller Kap. 10 – personlig integritet og autonomi Kap. 3 – æstetik og æstetiske læreprocesser i det pædagogiske arbejde Kap. 4 – aktiviteter der fremmer sociale kompetencer
Scenarieeksempler: Kap. 7 – Scenarier, hvor man er på opdagelse i forskellige udtryksformer som i dans, skulptur, installation Kap. 9 – Lærke Posselt (fotoserie med unge som er non-binære) -på opdagelse i fotografiens verden. Evt. Museumsbesøg og selv lave et fotografisk udtryk. Kap. 10 – aktiviteter på bosteder med bevægelse og kreativitet. Kap. 3 – genbesøg Kap. 4 – genbesøg |
| 7. Eleven kan anvende viden om kulturens betydning for opfattelsen og udviklingen af kønsroller, til at understøtte den pædagogiske målgruppes forskellige udtryk og interesser. | Eleven kan anvende viden om forskellige udtryksformer til at arbejde med målgruppens køn og seksualitet | ||
| 8. Eleven kan anvende viden om den pædagogiske målgruppes forudsætninger, til selvstændigt at planlægge og igangsætte aktiviteter, der medinddrager og understøtter målgruppens autonomi, integritet og værdighed. | Eleven kan planlægge og igangsætte aktiviteter for borgere på et bosted. | ||
| 9. Eleven kan anvende viden om kulturæstetiske processer, til selvstændigt og i samarbejde med andre at arbejde målrettet med aktiviteter, som fremmer målgruppens dannelse og sociale kompetencer. | Eleven har viden om hvordan kulturoplevelser fremmer dannelse og sociale kompetencer.
|
||
Skoleperiode 3: Professionalisme
| 12 UGER | 3.SKOLEPERIODE | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| KUF: | Genbesøg målene 1-9 | Genbesøg målene fra 1. og 2. skoleperiode |
Uge 1 – 7: Scenarieeksempler Hvordan kan vi bruge vores viden fra KUF til at fastholde, udfordre og begejstre tilhørerne til brug både i en professionel sammenhæng og til eksamen. Uge 8 – 12: Scenarieeksempler Der arbejdes med podcast til vidensdeling Afsluttende prøve: HUSK |
BEDØMMELSE + EVALUERING
Der afgives ikke delkarakter eller standpunktskarakter i valgfagene praksisnært projekt og drama.
I valgfaget engelsk er der afsluttende prøve jævnfør skolens prøvevejledning
Der anvendes formativ evaluering på uddannelsen til Pædagogisk Assistent. Et af skolens pædagogiske pejlemærker er, at vi ”giver løbende formativ feedback til alle og træner eleverne i at evaluere deres egne læringsfremskridt.” Det betyder, at vi kontinuerligt arbejder med at identificere, hvor eleven befinder sig i sin faglige udvikling, og hvad de næste skridt skal være for at nå de opstillede læringsmål. Denne proces indebærer, at læringsmålene formidles tydeligt og forståeligt til eleven gennem konkrete og specifikke succeskriterier. Vi lægger vægt på at skabe en læringskultur, hvor eleverne aktivt reflekterer over deres egne fremskridt og udviklingsområder. Formativ feedback fungerer således som et redskab til at guide eleverne i deres læringsproces og til at støtte dem i at nå deres fulde potentiale. Det sikrer, at eleverne ikke blot modtager information om deres præstationer, men også får indsigt i, hvordan de kan forbedre sig og hvad der kræves for at nå deres mål. Dette skaber en dynamisk og interaktiv læringsoplevelse, hvor elevernes personlige og faglige udvikling er i centrum.
GRUNDFAG
Grundfag på Pædagogisk assistentuddannelsen er: Samfundsfag på c niveau og Dansk på c-niveau. Grundfagene skal understøtte elevernes faglige udvikling og sikre, at de opnår nødvendige kompetencer for både videre uddannelse og arbejdsmarkedet. Grundfagene spiller en central rolle i at give eleverne en bred faglig basis, der understøtter deres mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse med succes og efterfølgende indgå i erhvervslivet eller videreuddannelse. Grundfagene er obligatoriske og danner et vigtigt fundament i erhvervsuddannelserne, både som dannelsesfag og som understøttende til de uddannelsesspecifikke fag. Undervisningen tilrettelægges, så den fremmer elevernes faglige progression.
INDHOLD
Skoleperiode 2, Dansk, samlet fagmål, læringsmål og undervisningsindhold
|
UDVALGTE MÅL FRA BEKENDTGØRELSENS 18 MÅL – de 18 mål findes nedenunder k = KOMMNUIKATION, L = LÆSNING, FO = FORTOLKNING, FR = FREMSTILLING |
||||
| Emne | Formål | Kompetencemål | Læringsmål og succeskriterier | Indhold |
| Intro |
Eleverne skal have viden om hvad undervisningsfaget dansk er på en erhvervsuddannelse Dens relevans for uddannelsen |
|||
| Kommunikation (envejs) |
Eleverne skal være god til at kommunikere, og være bevidst om, hvordan kommunikation påvirker andre. Den opmærksomhed får de ved at opbygge en sproglig bevidsthed. Udd: bruger praksisoplevelser fra praktik og viden fra kommunikation og digital kultur Tema: Praktikevaluering i uddannelsesspecifikke fag |
K3. Eleven kan reflektere over samspillet mellem formål og forskellige former for kommunikation samt egen rolle og ansvar i kommunikationssituation K6. Eleven kan forklare og reflektere over sproglige normer i diverse kontekster indenfor erhverv, uddannelse, samfund og danskfaget
|
K3. Eleven kan tilpasse sit sprog og have opmærksomhed på sit ansvar i forskellige kommunikations-situationer Eleven anvender relevante kommunikationsmodeller og omsætter dem til praksis K6. Eleven kan analysere og reflektere over sprogbrug i forskellige sammenhænge Eleven anvender viden om sproglig stil fx høj, normal og lav stil, sprogfunktion, sproglige normer, sproglige virkemidler fx billedsprog |
Eksempel på indhold: Analyse Portfolioopgave monolog om praktik – video |
| Fabel |
Eleven skal have viden om fablen som global genre modsat billedbogen. Hvordan fablen kan bruges som pædagogisk værktøj. Udd: bruger praksisoplevelser fra praktik, GF2 dansk, teori fra psykologi og pædagogik
|
FO3. Eleven kan tolke og/eller uddrage relevant betydning af tekster, relateret til erhverv, historie, uddannelse, samfund og dagligdag, på grundlag af analyse og diskutere og vurdere tolkningen. L1. Eleven kan forholde sig til kultur, sprog, historie, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster |
L1. Eleven kan forholde sig til kulturelle, sproglige forskelle gennem analyse og diskussion af tekster Eleven anvender sin viden om kultur og mangfoldighed, når eleven analyserer tekster
|
Eksempel på indhold: Genfortælling fra barndom Analyse, sproglig tilegnelse Portfolioopgave Skriv fabel udfra praktikoplevelse Narrativ – modnarrativ Dialogisk læsning på egen fabel repetition fra GF2 |
| Børn / unge -litteratur |
Eleven skal viden om, hvordan litteratur kan give dem større forståelse for børn/unge med en anden baggrund end deres Udd: kan bruges til kommende praktik. Tema: Ungdom i uddannelsesspecifikke fag. |
FO5. Eleven kan perspektivere tekster relateret til erhverv, historie, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse. |
Eleven sætter teksters indhold ind i en større sammenhæng fx perspektivere til erhverv, samfund og andre tekster |
Eksempel på indhold: Grafisk novelle/ billedbog Billeder Analyse |
| Dialogisk læsning med børn/unge |
Eleven skal have viden om, hvordan litteratur, kan hjælpe børn/unge med at sætte ord på deres tanker og følelser. Hvordan en fælles læseoplevelse åbner op for samtalen Udd: kan bruges til kommende praktik, bruger viden fra GF2 og pædagogik.
|
K1. Eleven kan kommunikere reflekteret og nuanceret i komplekse almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation.
|
K1 Eleven kan kommunikere reflekteret og nuanceret, og diskutere og argumentere hensigtsmæssigt i forskellige komplekse situationer. Eleven anvender siin viden om argumentation fx appelformer i sin kommunikation
|
Eksempel på indhold: Guidet fælles læsning, dialogisk læsning |
|
Faglitteratur
|
Eleven skal have redskaber til at vælge relevante, troværdige og faglige kvalitative fagbøger.
Udd: Bruger viden fra øvrige uddannelsesspecifikke fag til at være kildekritisk |
K2. Eleven kan diskutere, argumentere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre. K4. Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt, reflekteret og kritisk til kommunikation, informationssøgning og formidling L2. Eleven kan vælge og analysere diverse tekster, som er relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag og anvende relevante analysemodeller L3. Eleven kan ud fra læseformål, kontekst og kendskab til teksttyper forberede og gennemføre læsning af relevans for erhverv, uddannelse og samfund og efterfølgende indgå i kritisk dialog om denne læsning |
K2. Eleven kan kommunikere reflekteret og nuanceret, og diskutere og argumentere hensigtsmæssigt i forskellige komplekse situationer Eleven analyserer og opbygger argumenter ud fra relevante modeller. Eleven anvender sin viden om argumentation fx appelformer i sin kommunikation
K4. Eleven kan vælge og anvende it-teknologier og diverse medier hensigtsmæssigt og kritisk 4. Eleven er kildekritisk, når eleven søger information på nettet 4. Eleven vælger, hvilket it-værktøj der er mest hensigtsmæssigt at anvende, når eleven løser opgaver. L2. Eleven kan udføre kritisk informationssøgning
|
Eksempel på indhold: Portfolioopgaver: Analyse af individuel fagbog Anmeldelse af egen fagbog |
| Professionel kommunikation |
Eleven skal kunne vurdere og vælge relevant kommunikationsform
Udd: Bruger viden fra kommunikation og digital kultur |
K5. Eleven kan skelne mellem, reflektere over, vurdere og indgå i kritisk dialog om virksomheders interne og eksterne kommunikation FR2. Eleven kan planlægge, forberede og fremstille formelt korrekte, varierede og nuancerede skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper, der er relevante i forhold til emner og kontekster inden for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag, FR4. Eleven kan vælge, anvende og begrunde hensigtsmæssige repræsentationsformer med relevans for erhverv, uddannelse og samfund. |
K5. Eleven kan indgå i kritisk dialog om intern og ekstern kommunikation 5. Eleven tilpasser sit sprog til interne og eksterne situationer
|
Eksempel på indhold: Skriftlig og mundtlig (video) invitation. Plakat om dialogisk læsning |
Dansk fagmål 2022
Kommunikation:
- Eleven kan kommunikere reflekteret og nuanceret i komplekse almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation
- Eleven kan diskutere, argumentere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre.
- Eleven kan reflektere over samspillet mellem formål og forskellige former for kommunikation samt egen rolle og ansvar i kommunikationssituationen
- Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt, reflekteret og kritisk til kommunikation, informationssøgning og formidling
- Eleven kan skelne mellem, reflektere over, vurdere og indgå i kritisk dialog om virksomheders interne og eksterne kommunikation
- Eleven kan forklare og reflektere over sproglige normer i diverse kontekster indenfor erhverv, uddannelse, samfund og danskfaget.
Læsning:
- Eleven kan læse, forstå og diskutere teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst.
- Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag.
- Eleven kan ud fra læseformål, kontekst og kendskab til teksttyper forberede og gennemføre læsning af relevans for erhverv, uddannelse og samfund og efterfølgende indgå i kritisk dialog om denne læsning.
Fortolkning:
- Eleven kan forholde sig til kultur, sprog, historie, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster.
- Eleven kan vælge og analysere diverse tekster, som er relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag og anvende relevante analysemodeller.
- Eleven kan tolke og/eller uddrage relevant betydning af tekster, relateret til erhverv, historie, uddannelse, samfund og dagligdag, på grundlag af analyse og diskutere og vurdere tolkningen.
- Eleven kan metodisk reflektere over og vurdere tekster relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse og indgå i kritisk dialog om sin vurdering.
- Eleven kan perspektivere tekster relateret til erhverv, historie, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse.
Fremstilling:
- Eleven kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt, varieret og nuanceret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.
- Eleven kan planlægge, forberede og fremstille formelt korrekte, varierede og nuancerede skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper, der er relevante i forhold til emner og kontekster inden for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag,
- Eleven kan sammenligne og gå i kritisk dialog med folk fra uddannelse og erhverv om egne og andres skriftlige produkter, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sproglig stil og grammatisk forståelse.
- Eleven kan vælge, anvende og begrunde hensigtsmæssige repræsentationsformer med relevans for erhverv, uddannelse og samfund.
FORMÅL
Undervisningens overordnede formål er at give eleverne en forståelse af samfundsmæssige problemer, dilemmaer og prioriteringer, og evnen til at diskutere og argumentere udfra egne og andres synspunkter, med særligt fokus på deres erhvervsfaglige identitet og kommende praksis.
Eleverne udvikler faglige redskaber til at forstå og deltage aktivt i samfundsdebatten, og til at forholde sig til deres egen rolle i det demokratiske samfund, som pædagogiske assistenter
INDHOLD
Undervisningen vil omfatte 4 temaer i alt, fordelt på 2 skoleperioder:
1.1 INTRODUKTION 1.2 SOCIOLOGI 2.1 POLITOLOGI 2.2 ØKONOMI
- Eleverne vil bl.a. arbejde med:
- Fag- og metodeforståelse
- Individet og fællesskabet
- Samfundsudvikling, herunder teknologi og sociale medier
- Magt og menneskesyn
- Ressourcefordeling og prioriteringer i samfundet
MÅL
| Fagmål | Læringsmål | Emner |
| 1. diskutere samfundsmæssige problemer på et samfundsfagligt grundlag og argumentere for egne synspunkter og vurdere andres holdninger og argumenter, |
1.1 Jeg kan argumentere og diskutere på et samfundsfagligt grundlag |
1.1 INTRODUKTION Fag- og metodeforståelse Hvad er samfundet for en størrelse, og hvad handler samfundsfag om? Hvilke tre fagområder arbejder vi med inden for samfundsfag? Hvordan arbejder vi med de tre fagområder? |
| 2. anvende viden og begreber om økonomiske sammenhænge til at forklare aktuelle samfundsøkonomiske prioriteringer og Danmarks placering i det internationale økonomiske samfund, |
2.2 Jeg har grundlæggende viden om økonomiske ressourcer, forbrug og behov og kan anvende denne viden til at reflektere over velfærdsbehov. Jeg har grundlæggende viden om samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb og kan anvende denne viden til at redegøre for, hvilke aktører, der påvirker samfundsøkonomien Jeg har grundlæggende viden om velfærdsmodeller og velfærdsstat og kan anvende denne viden til at redegøre for det økonomiske fundament under velfærdsstaten Jeg har grundlæggende viden om finanspolitiske værktøjer og prioriteringer og kan anvende denne viden til at forstå, hvordan økonomien påvirkes af politiske beslutninger Jeg har grundlæggende viden om Danmarks placering i den internationale økonomi og kan anvende denne viden til at forstå og reflektere over, hvordan Danmark er bundet sammen med omverdenen Jeg har viden om fordelingspolitik ift. forskellige velfærdsmodeller/velfærdsbehov Jeg har viden om det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger og kan anvende denne viden til at undersøge enkle sammenhænge og problemstillinger i samfundsøkonomien.
|
2.2 ØKONOMI Økonomi-samfund, verden, marked¨ Politisk styring Finanslov Det økonomiske kredsløb/forbrug Finanspolitiske værktøjer Danmarks placering i en international økonomi Velfærdsmodeller Muligheder/udfordringer Hvad handler økonomi om? Hvordan fordeles samfundets ressourcer? Hvordan skal der prioriteres mellem forskellige behov i samfundet? Hvordan kan økonomien påvirkes af politiske beslutninger? Hvad mener der med en god samfundsøkonomi? |
| 3. anvende viden og begreber om det politiske og økonomiske system i Danmark og reflektere over løsninger på samfundsmæssige problemer, |
2.1
Jeg har grundlæggende viden om politiske ideologier og overordnet partiernes værdi- og fordelingspolitik. Jeg kan anvende og perspektivere denne viden ift politisk kommunikation, adfærd og enkle analyser. Jeg har viden om det formelle politiske system, styreformer, vælgertyper og den parlamentariske styringskæde og kan perspektivere denne viden til eget uddannelsesområde. Jeg har grundlæggende viden om demokrati og medborgerskab og kan redegøre for centrale elementer ved demokratiet. Jeg kan perspektivere til og forholde mig kritisk til demokratiske processer/handlinger Jeg har viden om internationale organisationer og udlandets indflydelse på politiske beslutningsprocesser i Danmark Jeg har viden om magtens 3-deling, samt den “4, statsmagt”; herunder forståelse for traditionelle og digitale mediers rolle og påvirkning på identitetsdannelse og forbrug. Jeg kan perspektivere til- og forholde mig kritisk til medier. |
2.1
POLITILOGI, Ideologier og partier Ideologiernes historie (kort) ift. Samfundsudviklingen – værdier og målgrupper Aktuelle problemstillinger/ligestillingMenneske- og samfundssyn Demokrati og borger Formelle institutioner Styreformer Den parlamentariske styringskæde Beslutningsprocesser Arbejdsmarked Rettigheder og pligter Internationale organisationer (i et globaliseringsperspektiv) EU, NATO, FN, NGO´er |
| 4. anvende viden og begreber om den teknologiske udvikling, samfundsudviklingen og socialiseringsmønstre til at diskuterer samfundsmæssige problemer inden for eget uddannelsesområde. |
1.2
Jeg har grundlæggende viden om samfundsudvikling og socialiseringsmønstre til at forklare og reflektere over menneskers handlinger inden for eget uddannelsesområde
Jeg har viden om samfundstyper ift. den teknologiske udvikling
Jeg har viden om og kan redegøre for forskellige faktorer, der indvirker på og har betydning for folks livsmønstre
Jeg har viden om sociale og kulturelle forskelle med relevans for egen uddannelse Jeg har viden om identitets- og socialiseringsprocesser
2.1
Jeg har grundlæggende viden om medier og mediemodeller Jeg har viden om magtens 3-deling, samt den “4, statsmagt”; herunder forståelse for traditionelle og digitale mediers rolle og påvirkning på identitetsdannelse og forbrug. Jeg kan perspektivere til- og forholde mig kritisk til medier.
|
1.2
SOCIOLOGI Samfund og individ Roller, grupper, kultur, familietyper, integrationstyper, socialiseringsformer/ arenaer Den teknologiske udvikling Globaliseringsformer Samfundstyper Livsformer, Livsstil, Levevilkår Sociale klasser Arv og miljø Kriminalitet og straf
2.1 POLITILOGI, Medier 4. statsmagt Traditionelle og moderne medier
|
| 5. indsamle og kritisk vurdere forskellige informationskilder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og anvende forskellige materialetyper, til at dokumentere enkle, faglige sammenhænge. |
1.1
Jeg har viden om den samfundsfaglige metode
Jeg har viden om tekst og statistik som en del af at undersøge en samfundsrelevant problemstilling/et samfundsfagligt emne |
1.1
INTRODUKTION Fag- og metodeforståelse Hvad er samfundet for en størrelse, og hvad handler samfundsfag om? Hvilke tre fagområder arbejder vi med inden for samfundsfag? Hvordan arbejder vi med de tre fagområder? |
Valgfag
På uddannelsen til Pædagogisk Assistent (PAU) på SOSU Fyn har eleverne mulighed for at vælge flere valgfag, som kan understøtte deres obligatoriske fag og bidrage til en bredere og mere varieret uddannelsesoplevelse. Disse valgfag er designet til at udvikle forskellige kompetencer og interesser, der kan være gavnlige både i uddannelsesforløbet og i det fremtidige arbejdsliv. Alle valgfag varer 2 uger og ligger i 2. skoleperiode.
FORMÅL
I valgfaget praksisnært projekt arbejder eleverne med innovation i den pædagogiske praksis. Formålet med faget er at eleverne afprøver sig selv i en proces, hvor en innovativ tanke bliver til en realistisk løsning, som kan optimere hverdagen i pædagogisk praksis.
INDHOLD
Der arbejdes med visioner, missioner og værdier.
Der undervises i innovationsbegrebet, observation, entreprenørskab, udvikling af prototyper samt pitch.
Ud fra observationer i en pædagogisk praksis udvikler eleverne en idé/ produkt, der kan skabe positive forandringer og udfordre ”vi plejer” praksis.
Vi samarbejder med forskellige institutioner, som kan give feedback og være deltagende, når elevernes ideer skal pitches.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
1. Eleven har viden om innovative processer
2. Eleven kan arbejde innovativt i et praksisnært felt
3. Eleven kan på baggrund af mine observationer tænke og arbejde innovativt for at skabe positive forandringer
FORMÅL
Formålet med faget engelsk på erhvervsuddannelserne er at udvikle elevernes sprogfærdigheder, med udgangspunkt i deres erhvervsfaglige identitet og arbejdsområder.
For at forberede eleverne på at anvende engelsk i deres fremtidige erhverv i en global kontekst, lærer de at anvende sproget i forskellige erhvervsmæssige, kulturelle og internationale sammenhænge.
INDHOLD
Faget engelsk på erhvervsuddannelserne er struktureret i niveauerne E, D og C, hvor hver elev gradvist udvikler komplekse sprogfærdigheder og kulturel forståelse. Undervisningen fokuserer på sprogbrug og sprogtilegnelse, kommunikationsstrategier, samt kultur- og samfundsforhold.
Eleverne lærer at forstå og udtrykke sig på engelsk både mundtligt og skriftligt, og de opøver færdigheder i at anvende sproget i en bred vifte af situationer og sammenhænge.
Eleverne får mulighed at arbejde med deres fremtidige fag i en international sammenhæng, ud fra emner såsom “Caring Professions” og “Lifestyle”.
Undervisningen består af bl.a. praktiske opgaver og samarbejde, ordforrådsøvelser, udarbejdelse af egne tekster, analyser af tekster, og relevant brug af digitale redskaber, så de møder og bruger engelsk i mange sammenhænge.
Aktiv og selvstændig elevdeltagelse er en prioritet, for at styrke de sproglige kompetencer.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
| Niveau E
|
Niveau D | Niveau C |
| 1. Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte emner,
2. forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte emner, 3. udtrykke sig mundtligt med en vis præcision i et sammenhængende sprog med afgrænset ordforråd inden for udvalgte afgrænsede emner, 4. redegøre mundtligt for indholdet af de væsentlige informationer i udvalgte teksttyper, 5. redegøre for et forberedt stofområde, 6. deltage i samtaler og diskutere alsidige emner,
|
1. Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner,
2. forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner, 3. udtrykke sig mundtligt med udtalt præcision i et sammenhængende sprog med alsidigt ordforråd inden for varierede emner, 4. redegøre mundtligt for indholdet af de væsentlige informationer i forskellige teksttyper, 5. redegøre for, forklare og uddybe et forberedt stofområde, 6. deltage aktivt i samtaler og diskutere alsidige og specifikke emner,
|
1. Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige og specifikke emner,
2. forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og specifikke emner, 3. udtrykke sig mundtligt med præcision i et sammenhængende sprog med alsidigt og kontekstuelt ordforråd inden for varierede og specifikke emner, 4. redegøre mundtligt for og forklare indholdet af alsidige og kontekstuelle tekster […] 5. redegøre for, forklare, uddybe og kommentere et forberedt stofområde, 6. tage initiativ til og deltage aktivt i samtaler og diskutere varierede og komplekse emner i et sprog afpasset til situation og samtalemønster,
|
2.1.2 Kommunikationsstrategier
Eleven kan:
| Niveau F og E | Niveau D og C |
| 1. Afprøve og anvende enkle lytte- og læsestrategier hensigtsmæssigt i forhold til teksttype, situation og formål,
2. afprøve og anvende hensigtsmæssige kommunikationsstrategier, herunder bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer, 4. afprøve og anvende fagets hjælpemidler, hensigtsmæssigt til oversættelse, stavning, ordforråd, grammatik, stavekontrol, ordbogsopslag, kildesøgning, tekstproduktion og 5. afprøve og anvende informationer og kilder, selvstændigt og kritisk. |
1. Selvstændigt vælge og anvende lytte- og læsestrategier hensigtsmæssigt i forhold til teksttype, situation og formål,
2. selvstændigt vælge hensigtsmæssige kommunikationsstrategier, herunder bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer, 4. selvstændigt anvende fagets hjælpemidler hensigtsmæssigt til oversættelse, stavning, ordforråd, grammatik, stavekontrol, ordbogsopslag, kildesøgning og tekstproduktion og 5. selvstændigt anvende informationer og kilder kritisk. |
2.1.3 Sprogbrug og sprogtilegnelse
Eleven kan:
| Niveau E | Niveau D | Niveau C |
| 1. Anvende et præcist og afgrænset ordforråd inden for udvalgte emner,
2. udtale fremmedsproget klart, tydeligt og præcist med et afgrænset og veldefineret ordforråd inden for udvalgte emner og i udvalgte situationer, 3. tale […] fremmedsproget, så centrale grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges og
|
1. Anvende et præcist og alsidigt ordforråd inden for relevante emner,
2. udtale fremmedsproget klart, tydeligt og præcist med et alsidigt ordforråd inden for varierede emner og kontekster, 3. tale […] fremmedsproget så grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges med sans for sprogbrug og
|
1. Anvende et præcist og varieret ordforråd inden for varierede relevante emner,
2. udtale fremmedsproget klart, tydeligt, flydende og præcist med et alsidigt ordforråd inden for varierede og komplekse emner og kontekster, 3. tale […] fremmedsproget så grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges med en høj grad af korrekt og varieret sprogbrug og
|
2.1.4 Kultur- og samfundsforhold
Eleven eller lærlingen kan:
| Niveau E
1. Opnå og anvende viden om adfærd, normer og værdier hos brugere af fremmedsproget i erhverv, samfund og i personlige og almene sammenhænge, 2. drage sammenligninger og genkende forskelle mellem egen kultur og andres kultur og 3. anvende viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger fremmedsproget som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. |
Niveau D
1. Opnå, anvende og redegøre for viden om adfærd, normer og værdier hos brugere af fremmedsproget i erhverv, samfund og i personlige og almene sammenhænge, 2. drage sammenligninger og redegøre for forskelle mellem egen kultur og andres kultur og 3. selvstændigt anvende viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger fremmedsproget som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. |
Niveau C
1. Opnå, anvende og redegøre for og reflektere over viden om adfærd, normer og værdier hos brugere af fremmedsproget i erhverv, samfund samt i personlige og almene sammenhænge, 2. drage sammenligninger mellem egen kultur og andres kultur samt redegøre for og forklare disse forskelle og 3. selvstændigt anvende viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger fremmedsproget som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel og reflektere herover. |
INDHOLD
Valgfaget Drama er tilrettelagt med teater- og dramaøvelser, hvor eleverne bruger deres: krop, stemme, sprog, rum og tekniske virkemidler.
Arbejdet i valgfaget drama integrerer det kommunikative, det refleksive, det kreative og det kollaborative med henblik på almen dannelse, identitetsudvikling og studieforberedelse og åbner for forbindelser mellem elevernes faglige og personlige engagement.
FORMÅL
Valgfaget drama er med til at udvikle og virkeliggøre idéer og at indgå i forpligtende samarbejder om iscenesættelse for eller med en målgruppe. Således udvikles elevernes kreative og innovative kompetencer.
Der lægges vægt på at eleverne er i skabende processer og arbejder med det æstetiske udtryk.
I Valgfaget arbejdes der med grundlæggende begreber, teknikker og metoder, der knytter sig til arbejdet med fysiske udtryk, dialoger, improvisation og rollespil.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Eleverne skal kunne:
- Forstå og få kendskab til forskellige måder at udtrykke sig på verbalt og nonverbalt
- At eleven lærer at udtrykke sig alsidigt, og bliver bevidst om kropssprog, fremtoning og sprogbrug.
- At eleven kan reflektere over og tilpasse kommunikation i forskellige faglige sammenhænge.
- At eleven styrker fagidentiteten og står i faget med faglig stolthed.
- At eleven styrker tillid til elevens egne evner og muligheder.
- At eleven lærer at anvende forskellige kommunikationsvirkemidler i en faglig og social kontekst.
- Du bliver bevist om hvad der skaber et godt psykisk arbejdsmiljø.
- Du bliver bevidst om dine egne muligheder ift. at fremme den gode stemning.
- Du får ideer og konkrete erfaringer med aktiviteter der fremmer glæde og velvære for krop, sind og sjæl.
- Du lærer at lave en formidling/intervention, der skaber glæde og rører målgruppen.
BONUSFAG
…
INDHOLD
…
FORMÅL
…
MÅL (LÆRINGSMÅL)
….
INDHOLD
…
FORMÅL
…
MÅL (LÆRINGSMÅL)
….
Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Formålet med de valgfrie uddannelsesfag på pædagogisk assistentuddannelsen er at give eleverne mulighed for at specialisere sig og tone deres uddannelse efter egne interesser og karrieremål. Disse fag er designet til at styrke elevernes kompetencer inden for specifikke områder af det pædagogiske arbejde, hvilket kan omfatte alt fra arbejde med børn og unge til voksne med særlige behov. De valgfrie fag giver også mulighed for at opnå et højere fagligt niveau end det obligatoriske, hvilket kan være en fordel, hvis man ønsker at videreuddanne sig eller specialisere sig yderligere2.
FORMÅL
Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer er et forløb som giver eleverne mulighed for at udfolde rytmik og få erfaring med at sætte rytmisk aktivitet i gang med målgruppen 3 – 6 år.
INDHOLD
- Eleverne præsenteres for rytmiske sang og bevægelseslege. Eksempelvis gennem musisk samling med rytmikinstrumenter, bamse, bolde, faldskærm mm.
- Eleverne får erfaring med igangsættelse af musiske bevægelsesaktiviteter for børn.
- Eleverne tilegner sig viden om børns motoriske udvikling, så aktiviteter kan tilpasses den pædagogiske målgruppe.
- Eleverne skal øves i at have blik for ude/ind-rummets muligheder for sansemotorisk, kreativ og musisk udfoldelse.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Avanceret niveau:
- Eleven kan anvende viden om sansemotorisk udvikling til at indrette kreative bevægelsesrum, der kan understøtte sanseoplevelser og motivere til fysisk aktivitet i den pædagogiske praksis.
- Eleven kan anvende viden om kroppen og kropslige udtryksformer som et redskab til at kommunikere med forskellige pædagogiske målgrupper.
- Eleven kan afprøve forskellige inde- og udendørs bevægelsesaktiviteter, der understøtter den pædagogiske målgruppes fysiske udvikling og sociale samspil.
Ekspert niveau:
- Eleven kan anvende viden om sansemotorisk udvikling til at vurdere og begrunde indretningen af kreative bevægelsesrum, der kan understøtte sanseoplevelser og fysisk aktivitet i den pædagogiske praksis.
- Eleven kan anvende viden om kroppen og kropslige udtryksformer som et redskab til at kommunikere målrettet med forskellige pædagogiske målgrupper.
- Eleven kan begrunde og vurdere forskellige inde- og udendørs bevægelsesaktiviteter, der understøtter den pædagogiske målgruppes fysiske udvikling og sociale samspil.
Udbydes på 1. oplæringsperiode
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 1 uge
FORMÅL
Undervisningens overordnede formål er at eleverne kan anvende viden om kost og sundhed, når de skal planlægge et pædagogisk måltid. Eleverne kan anvende didaktiske modeller til at planlægge pædagogiske aktiviteter, der udvikler maddannelse.
INDHOLD
Undervisningen vil omfatte at eleverne undervises i smagspædagogik, fordøjelse, måltidet som læringsmiljø og relevante didaktiske modeller til at planlægge og understøtte dette.
Dette for at klæde eleverne på til at kunne indgå i relevante mad- og måltidssituationer med en udvalgt målgruppe.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
1. Eleven kan anvende viden om måltidet som pædagogisk aktivitet til at understøtte kulturelle samspilsprocesser, social læring, dannelse, trivsel og udvikling. Eleverne kan anvende viden om smag og smagssanser til at kunne planlægge aktiviteter, der udvikler madmod.
2. Eleven kan anvende viden om kost og sundhed til at inddrage den pædagogiske målgruppe i planlægningen og tilberedelsen af måltidet.
3. Eleven kan anvende viden om mad, sansning og æstetik i tilrettelæggelsen af det pædagogiske måltid.
Udbydes på 1 oplæringsperiode / 2. skoleperiode
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 2 uger
FORMÅL
Formålet med dette fag er at fremme en dyb forståelse af kulturel mangfoldighed. Eleverne lærer, at vi alle er forskellige, men samtidig alle mennesker, og at alle har ret til at blive behandlet retfærdigt og med respekt. Mangfoldighed forstås bredt og omfatter forskelle i kompetencer, personlighed, interesser, behov og livserfaringer. Eleverne vil blive udfordret i deres egen habitus, normer og holdninger.
Faget fokuserer ikke på sociale kategorier som alder, køn, etnicitet, hudfarve, handicap, social baggrund eller tro. I stedet bruges disse kategorier som udgangspunkt for at diskutere, hvorfor vi har en tendens til at skabe sådanne kategorier, i stedet for at se på individet foran os. Gennem denne tilgang lærer eleverne at værdsætte og arbejde med mangfoldighed på en inkluderende og respektfuld måde.
INDHOLD
Undervisningen vil omfatte en række aktiviteter og emner, der hjælper eleverne med at arbejde pædagogisk med kulturel mangfoldighed. Her er nogle af de centrale elementer:
- Diskussioner og refleksioner: Eleverne vil deltage i diskussioner om, hvad kulturel mangfoldighed betyder, og reflektere over deres egne normer og holdninger.
- Case-studier: Gennemgang af konkrete eksempler, hvor kulturel mangfoldighed har spillet en rolle i pædagogiske sammenhænge.
- Praktiske øvelser: Øvelser, der udfordrer elevernes forståelse af mangfoldighed og hjælper dem med at udvikle respektfulde og inkluderende praksisser.
- Gruppeprojekter: Samarbejde om projekter, der fremmer forståelsen af forskelle i kompetencer, personlighed, interesser, behov og livserfaringer.
- Kritisk analyse: Analyse af, hvorfor vi har en tendens til at kategorisere mennesker baseret på alder, køn, etnicitet osv., og hvordan vi kan fokusere på individet i stedet.
- Fordybelse og teori: Eleverne får adgang til nyere forskning og praksiseksempler, så de kan udbygge deres egen praksis og styrke deres pædagogiske tilgang til inklusion og mangfoldighed.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Eleven kan …
- anvende viden om betydningen af kulturopfattelser og kategoriseringer til at igangsætte pædagogiske aktiviteter, der understøtter kulturel mangfoldighed.
- reflektere over betydningen af egen kultur og egne værdier i mødet med den pædagogiske målgruppe.
- i det pædagogiske arbejde anvende en bred forståelse af kulturbegrebet, der knytter sig til etnicitet, køn, social baggrund og fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
- tage initiativ til at understøtte den pædagogiske målgruppes livsformer og levevilkår gennem viden, forståelse og indsigt i den kulturelle baggrund som ressource.
- anvende viden om anerkendende metoder til at understøtte den pædagogiske målgruppes egne forudsætninger og perspektiver.
FORMÅL
…
INDHOLD
..
MÅL (LÆRINGSMÅL)
- …
Udbydes på 1. oplæringsperiode
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 1 uge
FORMÅL
Undervisningens overordnede formål er:
Vi tager udgangspunkt i at den understøttende undervisning kan bidrage til at skabe variation i skoledagen og være med til at alle elever udfordres uanset niveau.
INDHOLD
Undervisningen vil omfatte bevidsthed om at alle børn lærer på forskellige måder og den understøttende undervisning giver mulighed for at tilrettelægge dagen, så alle børn lærer mest muligt. Det f.eks. børn med særlige talenter eller særlige behov.
Eleverne skal ikke se sig selv som undervisere. De skal kunne lave aktiviteter som understøtter den daglige undervisning, tilrettelagt af læreren.
Eleverne opnår viden om pædagogiske IT-redskaber, digitale læringsmiljøer eller inddragelse af teknologier, samt differentiering via lege og spil.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Avanceret:
- Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der fremmer læring, udvikling og trivsel hos børn og unge ud fra didaktiske og pædagogiske tilgange.
- Eleven kan igangsætte pædagogiske aktiviteter med fokus på kreativitet og læring, som øger børn og unges fordybelsesevne og motivation.
- Eleven kan i den understøttende undervisning bidrage til at styrke klassefællesskabet og børn og unges sociale kompetencer.
- Eleven kan bidrage til at understøtte læreprocessen hos børn og unge i grundskolens fag.
Udbydes på 1 oplæringsperiode
Præstationsstandard: Avanceret niveau
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 1 uge
FORMÅL
Samlet set forbereder faget eleverne på at arbejde selvstændigt og professionelt med børns trivsel, læring og udvikling, samtidig med at de bliver i stand til at tilpasse deres pædagogiske praksis til børns individuelle udviklingsbehov og læringsmiljøer.
INDHOLD
Undervisningen giver eleverne en bred forståelse af de psykologiske, sociale og kognitive læreprocesser, der former små børns trivsel, udvikling og læring. Gennem en kombination af teoretisk viden og praktiske værktøjer lærer eleverne at skabe meningsfulde pædagogiske læringsmiljøer og aktiviteter, der fremmer barnets dannelse. Faget fokuserer på at udvikle elevernes kompetencer i at understøtte børns trivsel gennem kommunikative metoder.
Eleverne vil opnå færdigheder til at vælge pædagogiske aktiviteter, der er tilpasset børns individuelle behov, samt til at inddrage metoder som tegn-til-tale og dialogisk læsning i arbejdet med børn i alderen 0-5 år. Derudover lærer de at anvende deres forståelse af familiens rolle i barnets trivsel og udvikling til at føre en faglig dialog med forældre og andre omsorgspersoner. Eleverne vil også reflektere over, hvordan det fysiske rum kan tilpasses for at skabe de bedste betingelser for læring og trivsel hos børnene.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
1. Eleven kan anvende viden om barnets psykologiske, sociale og kognitive læreprocesser til at vælge aktiviteter og redskaber, der understøtter trivsel, udvikling, læring og dannelse.
2. Eleven kan selvstændigt inddrage viden om kommunikative metoder som tegn-til-tale og dialogisk læsning i det pædagogiske arbejde med 0-2 årige og 3-5 årige børn.
3. Eleven kan i den daglige dialog med familien anvende viden om familiens betydning for barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.
4. Eleven kan anvende viden om det fysiske rums betydning for trivsel, læring, udvikling og dannelse til at reflektere over det pædagogiske rums indretning.
Udbydes på 1 oplæringsperiode
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 1 uge
FORMÅL
Undervisningens overordnede formål…
Der arbejdes ud fra et pædagogisk dobbeltblik, hvor vi både arbejder med tidlig opsporing af det enkelte barn og at PA skal skabe inkluderende pædagogiske læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle børn i børnefællesskaberne.
Eleven får viden om betydningen af, hvordan et barn i en udsat position i et dagtilbud defineres ud fra den styrkede pædagogiske læreplan herunder børnesyn.
INDHOLD
Undervisningens overordnede formål…
Der arbejdes ud fra et pædagogisk dobbeltblik, hvor vi både arbejder med tidlig opsporing af det enkelte barn og at PA skal skabe inkluderende pædagogiske læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle børn i børnefællesskaberne.
Eleven får viden om betydningen af, hvordan et barn i en udsat position i et dagtilbud defineres ud fra den styrkede pædagogiske læreplan herunder børnesyn.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
- Eleven kan anvende viden om tidlig opsporing til at identificere børn i udsatte positioner.
- Eleven kan anvende viden om børnesynet og det pædagogiske læringsmiljøs betydning til at støtte børn i udsatte positioner og deres deltagelse i børnefællesskabet.
- Eleven kan gøre brug af løbende observation, refleksion, dokumentation og evaluering af det pædagogiske læringsmiljø til at vurdere behov for inddragelse af tværfaglige kompetencer i forhold til det enkelte barn.
Udbydes på 2. skoleperiode
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 2 uger
FORMÅL
Undervisningens overordnede formål…
I faget introduceres til forskellige specialpædagogiske målgrupper, og eleverne skal kunne igangsætte relevante pædagogiske aktiviteter ud fra mål og handleplaner og inddrage neuropædagogiske metoder. I faget arbejdes at møde målgrupperne respektfuldt ud fra pædagogiske og lovgivningsmæssige rammer. I faget arbejdes med dokumentation, observation og betydning af tværfagligt samarbejde for målgruppen.
INDHOLD
I faget arbejder eleverne i grupper. Faget starter med et institutionsbesøg i praksis, og herudfra udvikler eleverne et scenarie, der indeholder beskrivelse af målgruppe, borger/barn, institutionstype, pædagogiske handlinger ud fra handleplaner og mål, refleksion over etiske handlemuligheder m.m. Der er løbende oplæg også af eksterne fra pædagogisk praksis. Disse oplæg kan f.eks. handle om kvalitetssikring, pædagogiske metoder som KRAP, neuropædagogiske metoder og mennesker med udviklingsforstyrrelser. Den nye viden skal eleverne efterfølgende indarbejde i deres scenarie. Den sidste dag er der vidensdeling ud fra scenariet.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Avanceret:
- Eleven kan anvende viden om forskellige specialpædagogiske målgrupper i tilrettelæggelsen af pædagogiske aktiviteter.
- Eleven kan anvende viden om pædagogiske målgrupper med udviklingsforstyrrelser til at igangsætte pædagogiske aktiviteter.
- Eleven kan selvstændigt inddrage viden om neuropædagogiske metoder i egen pædagogiske praksis.
- Eleven kan selvstændigt forholde sig til egen pædagogiske praksis og arbejde respektfuldt med udgangspunkt i den enkeltes behov, forudsætninger og selvbestemmelsesret.
- Eleven kan anvende viden om metoder til kvalitetssikring til at deltage i arbejdet med resultat- og målstyring i forbindelse med handleplaner samt lokale procedure og retningslinjer.
- Eleven kan selvstændigt medvirke i tværfaglige praksisfællesskaber, hvor der arbejdes med pædagogisk observation som redskab til at dokumentere den pædagogiske praksis.
Udbydes på 1 oplæringsperiode / 2. skoleperiode
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 1 uge
FORMÅL
Undervisningens overordnede formål er at give eleverne praktisk viden om, hvordan sociale og digitale medier påvirker pædagogiske miljøer. De får også indsigt i, hvordan sociale medier påvirker målgruppens syn på deres egne kreative værker, så de kan bruge medierne effektivt i pædagogiske aktiviteter. Endelig lærer eleverne at bruge viden om motivation til at engagere målgruppen i fysiske aktiviteter ved hjælp af sociale og digitale medier.
INDHOLD
Undervisningen vil omfatte :
- Eleverne leger og eksperimenterer med teknologier i børnehøjde.
- Eleverne arbejder med at udvikle en forståelse af teknologier som et pædagogiske værktøj, som kan understøtte kreativitet, motivation, aktivitet og identitetsdannelse.
- Eleverne diskuterer, hvordan sociale og digitale medier påvirker, hvordan målgruppen ser deres egne kreative værker.
- Eleverne eksperimenterer med, og diskuterer dilemmaer i, hvordan man bruger sociale medier på en meningsfuld måde i pædagogiske aktiviteter.
- Eleverne undersøger og diskuterer hvordan men kan bruge sociale og digitale medier til at motivere forskellige målgrupper.
- Eleverne arbejder med praktiske øvelser og case-studies, for at anvende viden i praksis.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Eleven kan …
- anvende viden om inklusions- og eksklusionsmekanismer til målrettet at observere hvordan gruppedynamikker påvirkes ved inddragelsen af sociale- og digitale medier i den pædagogiske praksis.
- anvende viden om sociale og digitale mediers betydning for den pædagogiske målgruppes vurdering af egne æstetiske og kreative produkter, tilat vurdere og begrunde inddragelsen af sociale- og digitale medier i en pædagogisk aktivitet.
- anvende viden om motivation og demotivation hos forskellige pædagogiske målgrupper, til at vurdere og begrunde inddragelsen af sociale- og digitale medier som redskab til at motivere målgruppen til at deltage i fysisk udviklende aktiviteter.
Udbydes på 2. skoleperiode
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Præstationsstandard: Avanceret niveau
Varighed: 2 uger
FORMÅL
Eleven får viden om diagnoser og dens betydningen for borgeren herunder bivirkning af medicinske behandling.
Eleven får viden om diagnoser og de etiske dilemmaer som ligger i forbindelse med målgruppes autonomi i forhold til medicin.
Eleven får viden om lovgivning og kan indgå i et tværfagligt samarbejde omkring medicinhåndtering og bortskaffelse af lægemidler.
INDHOLD
Undervisningen vil bl.a. omfatte:
- Lægemiddelhåndtering
- Medicinens vej i kroppen
- Ansvar & kompetencer
- Lovgivning, Samtykke
- Medicinadministration
- Dokumentation
- Medicin og databaser
- Immunforsvar
- Børnevaccinationer
- Sundheds- og sygdomsbegreber
- Arbejdsmiljø v/medicinering
- Fysiske og psykiske Diagnoser
- Psykofarmaka
- Typiske tilstande og sygdomme hos børn
MÅL (LÆRINGSMÅL)
- Eleven kan finde og anvende viden om lokale retningslinjer og instrukser for medicinhåndtering, herunder bortskaffelse af lægemidler.
- Eleven har viden om lovgivning og handlekompetence i forhold til sikkerhedsforanstaltninger i omgangen med lægemidler, herunder selvstændigt forholde sig til eget ansvar og kompetenceområde.
- Eleven har viden om og kan tage initiativ til at inddrage relevante samarbejdspartnere i forbindelse med medicingivning.
- Eleven kan anvende viden om pædagogiske metoder, redskaber og praksisformer til at arbejde med den pædagogiske målgruppes motivation, mestringsstrategier og handlemuligheder.
- Eleven kan reflektere over etiske dilemmaer i forbindelse med medicinhåndtering herunder magtanvendelse og betydningen af den pædagogiske målgruppes mulighed for selvbestemmelse, indflydelse og medansvar.
- Eleven skal kunne anvende viden om relevante diagnoser og betydningen af virkning og bivirkning af den medicinske behandling, i forhold til at støtte og vejlede den pædagogiske målgruppe i egen håndtering af medicin.
- Eleven kan anvende viden om former for lægemidler og -lægemiddelgrupper, deres indhold, virkning og bivirkning, samt administrationsformer ved indtagelse, til at understøtte den pædagogiske målgruppe.
FORMÅL
Formålet med faget Netværk og lokalsamfund er at eleverne skal opdage og udfolde de pædagogiske mulighederne som findes i nærmiljøet. Gennem demokrati og fællesskab styrkes den pædagogiske målgruppes trivsel og det lokale foreningsliv, forretningsliv og nærmiljø i gensidighed.
INDHOLD
- Eleven får kendskab til og forståelse for demokrati og fællesskab ved at arbejde med demokratiske principper i praksis.
- Eleven får viden om forandringsstrategier som redskaber til at styrke empowerment for målgruppen, ved at arbejde med relevant teori koblet til praksis.
- Eleven faciliterer et samarbejde mellem den pædagogiske målgruppe og det lokale nærmiljø ved at kontakte og udforske muligheder.
- Eleven kan anvende muligheder i nærmiljøet til at styrke målgruppens sociale netværk og planlægge relevante pædagogiske aktiviteter.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Avanceret niveau:
- Eleven kan anvende viden om demokratiske principper i planlægning og igangsættelse af pædagogiske aktiviteter i lokalsamfundet.
- Eleven kan ud fra viden om forandringsstrategier og empowerment selvstændigt medvirke i samarbejdet med den pædagogiske målgruppe og de pårørende om styrkelse af det sociale netværk.
- Eleven kan anvende viden om betydningen af socio-økonomisk bæredygtighed til at inddrage lokale foreninger og virksomheder i pædagogiske aktiviteter.
- Eleven kan tage initiativ til samarbejder med interesseorganisationer og frivillige i planlægningen af pædagogiske aktiviteter for den pædagogiske målgruppe i nærmiljøet.
Præstationsstandarden i fagene er på avanceret niveau. Eleverne bedømmes bestået/ikke bestået.
BEDØMMELSE OG EVALUERING
Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål.
HOLDETS TIME
Holdets time har til formål at styrke elevernes trivsel, fællesskab og faglige identitet gennem meningsfulde sociale og praksisnære aktiviteter. Modulet skal skabe et trygt og inkluderende læringsrum, hvor eleverne udvikler relationer, sociale kompetencer og ansvarsfølelse i samspil med hinanden.
Undervisningen understøtter elevernes demokratiske dannelse og sociale kapital ved at fremme samarbejde, respekt, tillid og aktiv deltagelse i fællesskabet. Samtidig kobles aktiviteterne til elevernes kommende rolle som social- og sundhedsprofessionelle gennem refleksion over kommunikation, etik, samarbejde og professionelt ansvar.
Holdets time fungerer som et fælles refleksions- og udviklingsrum, hvor eleverne får mulighed for at:
- udvikle sociale og personlige kompetencer
- styrke klassefællesskab og trivsel
- arbejde med konflikthåndtering og samarbejde
- opbygge faglig identitet og professionel forståelse
- få medansvar og medindflydelse på fællesskabet
- opleve variation, bevægelse, kreativitet og dialog i skoledagen
- inddragelse af elevrådets aktiviteter og kommunikation imellem klasse og elevrådet.
Underviseren fungerer som facilitator, rammesætter, meddeltager, mens eleverne inddrages aktivt i valg af aktiviteter og udvikling af klassens kultur og fællesskab. Undervisers roller er at Skabe tryg ramme, tydelig struktur, holde fokus på respekt og deltagelse, koble aktivitet til faglighed.