FAG
sosu-fag
Formålet med det uddannelsesspecifikke fag Sosufaglighed, er at give eleven erhvervsfaglige kompetencer til at kunne blive optaget på hovedforløbet til social- og sundhedsassistentuddannelsen. Undervisningen i faget skal sikre, at eleven udvikler kompetence til at anvende social- og sundhedsassistentuddannelsens metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Herunder kompetence til at anvende eksisterende faglig dokumentation og kompetence til at indgå i -og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen.
I det uddannelsesspecifikke fag er beskrevet 8 kompetencemål, som eleven skal opnå på præstationsstandarden begynderniveau og 6 kompetencemål som eleven skal opnå på præstationsstandarden rutineret niveau forud for optagelse på hovedforløbet.
Faget er tematiseret i 8 temaer. Der arbejdes med temaerne i rækkefølge, da der er indtænkt progression. Ses herunder eller i temaoversigt.
Undervisningen tilrettelægges tematiseret for at sikre en helhedsorientering, med fokus praksisnærhed og progression.
Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsassistentuddannelsen er på begynder og rutineret niveau.
På begynderniveau løser eleven opgaver og udfører aktiviteter i kendte situationer eller ud fra kendte problemstillinger eller udfører mere komplicerede aktiviteter under vejledning.
På dette niveau lægges der vægt på personlige kompetencer ved eleven til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og kompetencer til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsninger.
På rutineret niveau planlægger og gennemføre eleven opgaver eller aktiviteter eller løser problemstillinger i rutinemæssige eller kendte situationer og omgivelser, alene og i samarbejde med andre.
På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf.
Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.
Undervisningen i sosufag bærer præg af differentiering, hvor den enkelte elev bliver mødt, således at eleven når nærmeste udviklingszone; eksempelvis i forbindelse med facilitering og individuel faglig vejledning, brug af digitale værktøjer, hybridicering, samt ved at øge eller reducere kompleksitet i opgaver m.m.
GRUNDFAG
Tekst om grundfag
FORMÅL
Matematik på C-niveau er et fag, der fokuserer på at give eleverne en grundlæggende forståelse for matematikkens begreber og teorier. Faget er en kombination af teori og praktisk anvendelse og har til formål at udvikle elevernes matematiske tænkning og arbejde med løsning af opgaver.
Faget vil også give eleverne en bred vifte af matematiske færdigheder og kompetencer, som vil være relevante både i uddannelsessammenhæng og i praksis. Gennem faget vil eleverne lære at kommunikere matematiske ideer og resultater klart og præcist, både mundtligt og skriftligt.
Matematiske kompetencer og tal-færdighed er en forudsætning for at løse såvel teoretiske som praktiske opgaver på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Matematik er samtidigt vigtig i hverdagen. Endelig bibringer matematik, eleven indsigt i samfundet og individets samspil med offentlige myndigheder.
Matematikken omfatter metoder til modellering, som forenkler, strukturerer, skaber forståelse og muliggør løsning af opgaver i sundhedsfaget, det private liv og i forholdet til samfundet. Matematik på social- og sundhedsassistentuddannelsen er særligt karakteriseret ved at bidrage til den sundhedsfaglige kvalificering, derudover at give almene kompetencer, herunder studiekompetence.
Undervisningen i matematik tilrettelægges i sammenhæng med den øvrige undervisning på Grundforløb 2, SSA-EUX i videst muligt omfang.
INDHOLD
For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 5 uger på niveau C, uanset elevens forudgående niveau.
Undervisningen i matematik tilrettelægges praksisnært, helhedsorienteret, hvor faget ses i en sundhedsfaglig kontekst og IT inddrages i undervisningen.
Der anvendes forskellige arbejdsformer og undervisningen tilrettelægges med faglig progression.
Undervisningen omfatter sosufaglige emner og problemstillinger med udgangspunkt i elevens valg af sosufagligt hovedområde og fagretning.
I faget matematik på C-niveau formulerer eleverne sig i forskellig former såsom i tekst, beregninger og grafer.
Derudover arbejdes der med matematisk modellering, analyse af data og evnen til at tænke abstrakt og logisk. Der kan f.eks. arbejdes med blokprogrammering.
I undervisningen anvendes der matematikprogrammer f.eks. Geogebra og Wordmat.
MÅL
Eleven kan …
- anvende matematisk modellering til formulering, afgrænsning, analyse og løsning af enkle som komplekse opgaver samt undersøgelse af spørgsmål fra erhverv, hverdag eller samfund, herunder vurdere og reflektere over resultatet og dets validitet (modelleringskompetence),
- anvende tal og symboler samt kendte og ukendte formeludtryk præcist (symbolkompetence),
- forstå og anvende matematiske begreber, tankegang og metoder samt vælge og gøre rede for forskellige repræsentationer af det samme matematiske stof (tankegangs- og repræsentationskompetence),
- formidle forhold af matematisk karakter mundtligt og skriftligt ved vekslende anvendelse af et præcist matematisk symbolsprog og hverdagssproget (kommunikationskompetence),
- anvende relevante hjælpemidler, herunder digitale hjælpemidler (hjælpemiddelkompetence) og
- udføre og forholde sig til eget og andres ræsonnement (ræsonnementskompetence).
Kernestoffet omhandler:
- Regneregler, herunder parenteser og regningsarternes hierarki.
- Regning med procent, potenser og rødder.
- Simpel algebraisk manipulation.
- Reduktion.
- Anvendelse af regnetekniske hjælpemidler.
Derudover er der supplerende stof omhandlende:
- Funktioner og grafer
- Statistik
- Trigonometri
Projektforløb
I undervisningen inddrages et projektforløb, hvor eleven eller lærlingen får mulighed for at anvende matematikken til at undersøge spørgsmål af praktisk karakter ved hjælp af matematisk modellering.
Hvor undervisningen er obligatorisk i en uddannelse, tages der udgangspunkt i situationer fra elevens eller lærlingens erhverv.
Der kan eventuelt inddrages andre forhold. Hvor undervisningen er tilvalgt, findes emnet for projektet i erhverv, det private liv eller samfundet.
Projektforløbet har udgangspunkt i et projektoplæg udarbejdet af læreren. Projektoplægget fastsætter rammerne for projektet og sikrer et tilstrækkeligt matematisk niveau. Projektforløbet skal give eleven eller lærlingen mulighed for at arbejde med opstilling, afgrænsning, løsning og konklusion på spørgsmålene samt fortolkning af resultatet.
Supplerende stof:
Der vælges mindst tre af emnerne geometri, funktioner og grafer, trigonometri, rentes- og annuitetsregning samt statistik.
Geometri:
- Plangeometriske figurer samt punkt, linjer og vinkler
- Rumlige figurer, herunder rumfang og overfladeareal
Funktioner og grafer:
- Koordinatsystemet
- Lineære funktioner, andengradsfunktioner, eksponentielle funktioner og logaritmefunktioner med tilhørende grafiske afbildninger
- Regressionsanalyse
- Løsning af ligninger og simple uligheder
Statistik:
- Empiriske observationssæt, herunder grafiske beskrivelser og statistiske deskriptorer
- Udtræk af data fra database.
- Konstruktion af tabeller
- Grafisk beskrivelse af observationssæt, herunder frekvensfunktioner og sumfunktioner
- Middelværdi, varians og standardafvigelse
Trigometri:
- Enhedscirkelen
- Sinus, cosinus og deres respektive grafer
- Trigonometriske funktioner
- Trigonometriske formler for retvinklede trekanter samt sinus- og cosinusrelationerne
Indekstal, rente- og annuitetsregning:
- Rentesregning, herunder frem- og tilbageskrivning af en kapital, beregning af rentefod, antal terminer og gennemsnitlig procent
- Årlig effektiv rente
- Kendskab til årlig omkostning i procent
- Indextal
- Annuitetsregning, herunder opsparings- og gældsannuitet, beregning af annuitetsydelse, rentefod og antal ydelser
- Amortisationsplan
FORMÅL
Kemi på C-niveau er et fag, der fokuserer på at give eleverne en grundlæggende forståelse for kemiens begreber og teorier. Faget er en kombination af teori og praktisk anvendelse og har til formål at udvikle elevernes naturvidenskabelige tænkning og arbejde med løsning af opgaver.
Faget vil også give eleverne en bred vifte af færdigheder og kompetencer indenfor faget kemi, som vil være relevante både i uddannelsessammenhæng og i praksis,
Gennem faget vil eleverne lære at kommunikere ideer og resultater klart og præcist, både mundtligt og skriftligt.
Faget skal bidrage til løsninger i de praksisnære problemer eleven møder i sin social- og sundhedsassistentuddannelse. Faget skal endvidere bidrage til elevens forståelse af kemiens betydning og den teknologiske udvikling og dens påvirkning, af erhvervs- og samfund.
Undervisningen tilrettelæggelse i sammenhæng med den øvrige undervisning på Grundforløb 2, SSA-EUX i videst muligt omfang.
INDHOLD
For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3 uger på niveau C, uanset elevens forudgående niveau.
Undervisningen i kemi tilrettelægges praksisnært, helhedsorienteret, hvor faget ses i en sundhedsfaglig kontekst og IT inddrages i undervisningen.
Der anvendes forskellige arbejdsformer og undervisningen tilrettelægges med faglig progression.
Undervisningen omfatter sosufaglige emner og problemstillinger med udgangspunkt i elevens valg af sosufagligt hovedområde og fagretning.
MÅL
Eleven kan …
- Kan anvende det kemiske formel- og fagsprog,
- kan forklare og videreformidle stoffers opbygning samt kemiske reaktioner,
- sikkert kan anvende den naturvidenskabelige arbejdsmetode fra problem til konklusion, herunder:
- udvælge, planlægge og udføre eksperimentelt arbejde,
- udføre og vurdere eksperimentelt arbejde, under hensyn til laboratoriesikkerhed
- tage ansvar og handle begrundet ud fra sikkerhed og risikomomenter,
- dokumentere det kemifaglige arbejde gennem registrering og efterbehandling af data og iagttagelser,
- formidle eksperimenterne og perspektivere den opnåede viden,
- kan anvende relevante matematiske modeller og udføre beregninger i forbindelse med det kemifaglige arbejde,
- kan forholde sig til kemiens betydning for den teknologiske udvikling, samt dens påvirkning af mennesket, erhverv og samfund,
- kan forholde sig til kemiske problemstillinger fra elevens eller lærlingens uddannelsesområde,
- kan indhente, forholde sig til, vurdere og kritisk anvende kemisk information og relevante it-værktøjer.
Kernestoffer:
- Udvalgte stoffers opbygning og egenskaber, herunder det kemiske fagsprog
- Kemiske reaktioner
- Kemiske bindingstyper, elektronegativitet og blandbarhed
- Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
- Eksperimentelt arbejde med anvendelse af forskellige metoder og analyser
- Laboratorie- og kemikaliesikkerhed og bortskaffelse af kemikalieaffald
- Kemiens betydning for den samfundsmæssige og teknologiske udvikling og produktion inden for elevens eller lærlingens uddannelsesområde
FORMÅL
Fysik på C-niveau er et fag, der fokuserer på at give eleverne en grundlæggende forståelse for fysikkens begreber og teorier. Faget er en kombination af teori og praktisk anvendelse og har til formål at udvikle elevernes naturvidenskabelige tænkning og arbejde med løsning af opgaver.
Faget vil også give eleverne en bred vifte af færdigheder og kompetencer i faget fysik, som vil være relevante både i uddannelsessammenhæng og i praksis. Gennem faget vil eleverne lære at kommunikere ideer og resultater klart og præcist, både mundtligt og skriftligt.
Fysik omfatter menneskers forsøg på igennem hypoteser eksperimenter og observationer at opnå struktureret forståelser af verden.
Arbejdet med fysikkens sprog og begreber bidrager til forståelser og diskussion af sundhedsfaglige, teknologiske og samfundsmæssige forhold samt en naturvidenskabelig teknologisk kompetence.
Faget giver forståelse for naturvidenskabelig teori og arbejdsmetode.
Undervisningen i fysik tilrettelægges i sammenhæng med den øvrige undervisning på Grundforløb 2, SSA-EUX i videst muligt omfang.
INDHOLD
For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3 uger på niveau C, uanset elevens forudgående niveau.
Undervisningen i fysik tilrettelægges praksisnært, helhedsorienteret, hvor faget ses i en sundhedsfaglig kontekst og IT inddrages i undervisningen.
Der anvendes forskellige arbejdsformer og undervisningen tilrettelægges med faglig progression.
Undervisningen omfatter sosufaglige emner og problemstillinger med udgangspunkt i elevens valg af sosufagligt hovedområde og fagretning.
MÅL
Eleven kan …
- Kan analysere og anvende modeller og formler, som kvalitativt eller kvantitativt, kan forklare forskellige fysiske fænomener og sammenhænge,
- kan anvende komplekse beregningsmetoder ved anvendelse af fysiske formler,
sikkert kan anvende den naturvidenskabelige arbejdsmetode, herunder:- selvstændigt kan planlægge og udføre kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, samt begrunde sit valg af udstyr,
- kan registrere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og generalisere dem med henblik på at udlede fysiske sammenhænge,
- kan beskrive eksperimenter og formidle resultater ved anvendelse af fagets sprog samt reflektere over og vurdere resultaterne,
- kan reflektere over og forholde sig til fysikfaglige problemstillinger indenfor erhverv og samfund, herunder forklare fysikkens bidrag til forståelse af teknologi- og samfundsudviklingen, og
- kan udvælge, kritisk vurdere og anvende relevante it-værktøjer til eksempelvis simulering informationssøgning og -behandling, databehandling, dokumentation og præsentation.
Kernestof:
- Energikilder, herunder vedvarende energikilder, energiformer og energiomsætning
- Energiforbrug, effekt og virkningsgrad
- Eksperimentel og kvantitativ behandling af omsætningen mellem energiformer
- Kraftbegrebet, herunder tyngdekraft og normalkraft
- Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension
- En krafts arbejde, potentiel- og kinetisk energi
- Eksperimentel behandling af et relevant fysisk emne som knytter sig til elevens eller lærlingens erhvervsuddannelse
- Perspektivering af fysikkens bidrag til forståelse af naturfænomener og teknologi- og samfundsudvikling
Supplerende stof:
Det supplerende stof vælges, så det supplerer kernestoffet og sikrer bredde i fagets indhold. Det valgfrie stof der kan vælges i mellem:
- Mekanik
- Tryk
- Elektricitet og magnetisme
- Varme
- Bølger
CERTIFIKATUNDERVISNING
Mange erhvervsuddannelser retter sig mod jobområder, hvor andre myndigheder har sat krav om certifikat for at kunne udføre et konkret arbejde. Nogle af certifikaterne er fastsat af EU eller FN. Eleverne skal derfor opnå disse certifikater, førstehjælp og brandbekæmpelse som led i uddannelsen.
Førstehjælp og brandbekæmpelse skal bestås på grundforløb 2 som overgangskrav til hovedforløbene:
Bekendtgørelsen foreskriver således:
- Kompetencer svarende til ”Førstehjælp på erhvervsuddannelserne”, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. august 2016.
- Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.
BEDØMMELSE OG EVALUERING
Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål.
FØRSTEHJÆLP
Eleven kan handle ud fra førstehjælpens hovedpunkter i forbindelse med såvel almindelige førstehjælpssituationer som brancherelaterede ulykker samt forebyggelse af disse. Eleven kan handle hensigtsmæssigt ved ulykker, der umiddelbart er livstruende, eller som kan udvikle sig til livstruende situationer. Eleven kan både selvstændigt og i samarbejde med andre, håndtere en voksen bevidstløs person, med og uden normal vejrtrækning, jf. ERC guidelines for basal genoplivning. Eleven kan give relevant førstehjælp til en voksen person, der har fremmedlegemer i luftvejene, jf. ERC guidelines for basal genoplivning. Eleven kan yde førstehjælp til akutte skader, akut opståede sygdomme, og kan reagere relevant på den tilskadekomnes tilstand, samt sikre relevant videre hjælp
Undervisningen varer 12 timer og kræver fuld tilstedevær.
Undervisningen er praksisnær, varieret og tilrettelagt efter 21st century skills.
Link til: Førstehjælp på erhvervsuddannelserne
BRANDBEKÆMPELSE
Formålet med kurset er at give eleven en basisviden om brandbekæmpelse og at lære, ved hjælp af praktiske øvelser, hvordan en opstået brand slukkes korrekt ved hjælp af mindre slukningsudstyr. Samtidig lærer eleven, hvilke slukningsmidler, der bør anvendes til forskellige typer brande samt vurdere, hvornår der er brug for ekstra hjælp.
Undervisningen varer 3 timer og kræver fuld tilstedevær.
Undervisningen er praksisnær og varieret, hvor alle får mulighed for afprøve forskelligt slukningsudstyr m.m.
Link til: elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.
VIRKSOMHEDSFORLAGT OPLÆRING
Formålet med virksomhedsforlagt oplæring er at have undervisning på et oplæringssted for at få kendskab til opgaverne som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent. I VFO arbejder du med følgende kompetencemål:
Kompetencemål for elever på Grundforløb 2, rettet mod social- og sundhedsassistent:
Eleven kan i kendte situationer medvirke til at skabe relationer, samt understøtte rehabilitering, guidning og vejledning af borgeren til mestring af eget liv, samt inddrage enkle faktorer der fremmer og hæmmer motivationen for egenomsorg
Eleven kan medvirke til at igangsætte enkle sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter (samt reflektere over kost og motions betydning for livskvalitet, fysisk, psykisk og social sundhed for en udvalgt målgruppe)
Eleven kan i kendte situationer medvirke i samarbejdet med professionelle samarbejdspartnere og anvende udvalgte metoder til kommunikation med borgere, pårørende og professionelle (for at forebygge vold og konflikter).
MÅL
| BEGYNDERNIVEAU | ||
| Kompetencemål | Læringsmål | Emner |
|
1. Eleven kan i kendte situationer yde omsorg, sygepleje og praktisk hjælp til borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse ud fra enkle etiske refleksioner over borgerens selvbestemmelsesret, intimsfære og blufærdighed.
|
1.1 Eleven kan genfortælle hvad omsorg er 1.2 Eleven kan i hverdagssituationer yde omsorg, sygepleje og praktisk hjælp til borgere med fysisk eller psykisk (f.eks.: tandbørstning, skænke en kop kaffe) 1.3 Eleven kan reflektere over borgerens intimsfære og blufærdighed
1.4 Eleven kan beskrive, hvordan hun i samarbejde med borgeren sikrer borgerens selvbestemmelsesret.
|
Sygepleje Omsorg Personlig og praktisk hjælp. Funktionsnedsættelse Etiske refleksioner Selvbestemmelsesret Intimsfære Blufærdighed |
| 2. Eleven kan medvirke til at igangsætte enkle sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter, samt reflektere over kost og motions betydning for livskvalitet, fysisk, psykisk og social sundhed for en udvalgt målgruppe |
2.1 Eleven kan genfortælle en teori om fysisk, psykisk og social sundhed (f.eks. det brede sundhedsbegreb og KRAM) 2.2 Eleven kan komme med eksempler på faktorer, der påvirker sundheden 2.3 Eleven kan under vejledning medvirke til at igangsætte enkle sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter. 2.4 Eleven kan deltage i refleksioner over sundhedsfremmende aktiviteter 2.5 Eleven kan deltage i refleksioner over kost og motions betydning for udvalgte målgrupper (f.eks. borgeren med KOL) 2.6 Eleven kan genfortælle teori om livskvalitet |
Sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter Kost og motion Sundhed Livskvalitet |
| 3. Eleven kan i kendte situationer redegøre for ergonomiske principper, regler om sikkerhed og arbejdsmiljø, samt deltage i forflytninger med og uden velfærdsteknologiske hjælpemidler, samt i enkle situationer reflektere over egenomsorg i jobudøvelsen. |
3.1 Eleven kan under instruktion vise eksempler på forflytninger med og uden velfærdsteknologiske hjælpemidler (f.eks. indstille plejeseng) 3.2 Eleven kan selvstændigt efter instruktion vise de ergonomiske principperne 3.3 Eleven kan under vejledning tilrettelægge kendte arbejdssituationer så regler om sikkerhed og arbejdsmiljø overholdes (f.eks. fysisk, psykisk, biologisk, kemisk) 3.4 Eleven kan deltage i refleksioner over egenomsorg i arbejdet som social- og sundhedshjælper |
Ergonomiske principper Arbejdsmiljø Forflytninger Velfærdsteknologiske hjælpemidler Egenomsorg i jobudøvelsen
|
| 4. Eleven kan redegøre for social- og sundhedsvæsnets opbygning og social- og sundhedshjælperens rolle, samt gengive de mest almindelige rettigheder og pligter som fagperson. |
4.1 Eleven kan genfortælle, hvordan social- sundhedsvæsenet er opbygget
4.2 Eleven kan komme med eksempler på social- og sundhedshjælperens rolle i sundhedsvæsenet 9.3 Eleven kan gengive, hvad der kræves af dem som social- og sundhedshjælper i forhold til rettigheder og pligter. |
Social og sundhedsvæsenet opbygning Social og sundhedshjælperens rolle Rettigheder og pligter |
| 5. Eleven kan gengive fysiske, mikrobiologiske og kemiske faktorer, der påvirker hygiejnen, herunder temperatur, eksponentiel vækst og syre/base balance |
5.1 Eleven kan gengive teori om fysiske, mikrobiologiske og kemiske faktorer der påvirker hygiejnen
5.2 Eleven kan genfortælle, hvilken indflydelse temperatur kan have på hygiejnen
5.3 Eleven kan give eksempler på, hvordan eksponentiel vækst og syre/base balance og hygiejne hænger sammen |
Fysiske, mikrobiologiske og kemiske faktorers påvirkning af hygiejnen; Temperatur Eksponentiel vækst Syre/base balance
|
|
6. Eleven kan medvirke til sammensætning af kost til målgruppen ud fra statistik og udregning af energibehov og -forbrug, under hensynstage til målgruppens behov for vitaminer og næringsstoffer.
|
6.1 Eleven kan medvirke til sammensætningen af kost til en målgruppe (f.eks. borgere med KOL) 6.2 Eleven kan under vejledning medvirke til at udregne energibehov til en målgruppe 6.3 Eleven kan gengive målgruppens behov for vitaminer og næringsstoffer |
Statistik og udregning af energibehov Vitaminer og næringsstoffer Kost til målgruppe
|
|
7. Eleven kan gengive udvalgte kemiske stoffers opbygning og egenskaber og deres betydning for kemikaliesikkerheden.
|
7.1 Eleven kan under vejledning, i hverdagssituationer gengive udvalgte kemiske stoffers opbygning (f.eks. stoffer anvendt til personlig pleje og rengøring) 7.2 Eleven kan medvirke til at overholde kemikaliesikkerhed (f.eks. ved brug af rengøringsartikler med forskellig koncentration) |
Kemiske stoffers opbygning Kemikalie sikkerhed
|
|
8. Eleven kan i enkle situationer vejlede og inddrage borgeren i at opnå digital kontakt til offentlige myndigheder med fokus på beskyttelse af borgerens digitale data.
|
8.1 Eleven kan selvstændigt efter instruktion vejlede og inddrage borgeren i det digitale Danmark. 8.2 Eleven kan under vejledning være med til at beskytte borgerens digitale data |
Digital kontakt Beskyttelse af data |
| RUTINERET NIVEAU | ||
| Kompetencemål | Læringsmål | Emner |
|
1. Eleven kan redegøre for kroppens opbygning, organsystemer og basale funktioner, samt videregive observationer og handle fagligt relevant på hyppigst forekommende livsstilsrelaterede sygdomme og de hyppigste symptomer på demens i kendte situationer.
|
1.1 Eleven kan tilegne sig viden om kroppens opbygning og basale funktioner 1.2 Eleven kan tilegne sig viden om de mest almindelige symptomer på livsstilsrelaterede sygdomme. 1.3 Eleven kan alene og i samarbejde med andre videregive observationer og handle fagligt relevant på livsstilsrelaterede livsstilssygdomme 1.4 Eleven kan gengive de mest almindelige symptomer på demens. 1.5 Eleven kan medvirke til at handle fagligt relevant på symptomer på demens |
Kroppens opbygning og funktion Livsstilsrelaterede sygdomme Symptomer på demens Observationer og faglige relevante handlinger
|
| 2. Eleven kan i kendte situationer indgå i relationer, samt understøtte rehabilitering, guidning og vejledning af borgeren til mestring af eget liv, samt inddrage enkle faktorer, der fremmer og hæmmer motivationen for egenomsorg. |
2.1 Eleven kan genfortælle, hvad egenomsorg er 2.2 Eleven kan genfortælle, hvad indre og ydre motivation er 2.3 Eleven kan alene og i samarbejde med andre inddrage enkelte faktorer, der fremmer og hæmmer motivation for egenomsorg (f.eks. inddrage viden om borgerens livshistorie i den personlige pleje) 2.4 Eleven kan vise eksempler på den rehabiliterende tilgang 2.5 Eleven kan genfortælle en teori om mestring 2.6 Eleven kan deltage i hverdagssituationer, hvor borgeren guides og vejledes til mestring af eget liv 2.7 Eleven kan medvirke til og indgå i relationer til borgeren |
Relationer Rehabilitering Mestring Egenomsorg Motivation |
|
3. Eleven kan i kendte situationer varetage afbrydelse af smitteveje og reflektere over enkle måder at overholde hygiejniske retningslinjer.
|
3.1 Eleven kan selvstændigt afbryde smitteveje 3.2 Eleven kan i hverdagssituationer anvende hygiejniske retningslinjer ved personlig pleje 3.3 Eleven kan i hverdagssituationer anvende hygiejniske retningslinjer ved praktisk hjælp 3.4 Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre reflektere over, hvordan hygiejniske retningslinjer overholdes |
Smitteveje Afbrydelse af smitteveje Hygiejniske retningslinjer
|
|
4. Eleven kan i kendte situationer indgå i samarbejdet med tværprofessionelle samarbejdspartnere og anvende udvalgte metoder til kommunikation med borgere, pårørende og professionelle for at forebygge vold og konflikter.
|
4.1 Eleven skal tilegne sig viden om udvalgte metoder til kommunikation (f.eks. anerkendende kommunikation) 4.2 Eleven kan alene og i samarbejde med andre indgå i hverdagssituationer med samarbejdspartnere 4.3 Eleven kan i samarbejde med andre være med til at forebygge vold og konflikter igennem kommunikation med borgere, pårørende og samarbejdspartnere |
Samarbejde med professionelle samarbejdspartnere Metoder til kommunikation Konflikthåndtering Forebyggelse af vold
|
|
5. Eleven kan deltage i enkel faglig kommunikation og anvende sundhedsfaglige begreber og på baggrund af observationer i kendte situationer indgå i faglig dokumentation i digitale kommunikations- og dokumentationssystemer.
|
5.1 Eleven kan indgå i enkel faglig kommunikation (f.eks. videregive observationer objektivt når noget afviger fra normalen) 5.2 Eleven kan kende sundhedsfaglige begreber og give eksempler på, hvordan begreberne anvendes 5.3 Eleven kan selvstændigt og i samarbejde dokumentere observationer i digitale dokumentations- og kommunikationssystemer |
Faglig kommunikation Sundhedsfaglige begreber Faglig dokumentation Digitale kommunikations- og dokumentationssystemer. |
|
6. Eleven kan udvise empati for målgruppen og reflektere over enkle etiske dilemmaer i jobudøvelsen.
|
6.1 Eleven kan beskrive, hvad etik er og give eksempler på enkle etiske dilemmaer 6.2 Eleven kan reflektere over enkle etiske dilemmaer 6.3 Eleven kan beskrive, hvad empati er og give eksempler på forskellen mellem empati og sympati 6.4 Eleven kan udvise empati i mødet med borgeren |
Empati Etiske dilemmaer |
INDHOLD
Eleven lærer at forholde sig til etiske dilemmaer i jobudøvelsen, samt få forståelsen af empati.
Arbejdsformen er kollaborativ.
Underviser stilladserer læringsaktiviteten ved at vise eleverne konkrete eksempler på, hvordan det ser ud, når der udvises empati i mødet med borgeren. Efterfølgende inddrages eksemplerne i øvelser, hvor eleverne træner elementer i nonverbal og verbal kommunikation.
Dialogbaseret: Mht. kultur, at lytte og være nysgerrig på de kulturelle forskelligheder der er i f.eks. at modtage hjælp professionelt
Med hjælp fra underviser at eleverne lærer at kunne skelne mellem empati og sympati
Eleverne får kendskab til forskellige normer, holdninger og værdier igennem interview f.eks. i klassen eller privat netværk.
TEMAETS MÅL
2Rutineret: Eleven kan i kendte situationer indgå i relationer, samt understøtte rehabilitering, guidning og vejledning af borgeren til mestring af eget liv samt inddrage enkle faktorer, der fremmer og hæmmer motivationen for egenomsorg.
6Rutineret: Eleven kan udvise empati for målgruppen og reflektere over enkle etiske dilemmaer i jobudøvelsen
SUCCERSKRITERIER OG STILLADSERING
Beskrivelse af succeskriterier og stilladsering (empati)
Underviser stilladserer læringsaktiviteten ved at vise eleverne konkrete eksempler på, hvordan det ser ud, når der udvises empati i mødet med borgeren. Efterfølgende inddrages eksemplerne i øvelser, hvor eleverne træner elementer i nonverbal og verbal kommunikation.
Nedenstående er eksempler på tydelige succeskriterier som en referenceramme for den formative feedback knyttet til læringsaktiviteten:
- Eleven kan fastholde øjenkontakt
- Eleven er i øjenhøjde
- Eleven fremstår nærværende og lyttende, f.eks. ved at nikke og tilkendegive at man har hørt, hvad borgeren siger
- Eleven kan validere følelser og handle derefter, f.eks. ”jeg kan se, du er ked af det”
Succeskriterier og stilladsering (refleksion over enkle etiske dilemmaer)
Underviser stilladserer læringsaktiviteten ved at vise eleverne eksempler på, hvad etik er og eksempler på refleksioner over enkle etiske dilemmaer.
Det kan f.eks. vises ved hjælp af film eller scenarier, hvor eksempler på etik og enkle etiske dilemmaer simuleres. Det kan være borgeren, der ikke vil have vasket tøj eller borgeren, der ikke vil sove til middag.
Læringsaktiviteten planlægges så eleverne kan reflektere over, hvad der er rigtigt og forkert i en given situation. Succeskriterier for den formative feedback er:
- Eleven medvirker aktivt i refleksionerne
- Eleven kan stille HV-spørgsmål til det etiske dilemma
- Eleven kan skabe sammenhæng mellem teori og praksis ved at inddrage teori i besvarelser af HV-spørgsmålene f.eks. teori om hygiejne og teori om borgerens selvbestemmelsesret, når borgeren ikke vil have vasket tøj
INDHOLD
Eleven skal have en indsigt i hvad der fremmer sundhed og forebygger sygdom. Eleven får kendskab til aktiviteter der fremmer livskvaliteten.
Arbejdsformen er kollaborativ.
Eleverne kan f.eks. bygge et værelse i en bolig hvor elevernes fordomme er i spil i forhold til hvad der har ført til livsstilssygdommen.
Træne kommunikation med borger i forhold til at afdække hvad der er meningsfuldt for borgeren inden sundhedsfremmende aktiviteter planlægges.
Eks. på progression i emnet, er at der med fordel kan gøres brug af den kommunikations teori som eleverne allerede har erhvervet sig tidligere på GF2
TEMAETS MÅL
2Begynder: Eleven kan medvirke til at igangsætte enkle sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter, samt reflektere over kost og motions betydning for livskvalitet, fysisk, psykisk og social sundhed for en udvalgt målgruppe
6Begynder: Eleven kan medvirke til sammensætning af kost til målgruppen ud fra statistik og udregning af energibehov og -forbrug, under hensyntagen til målgruppens behov for vitaminer og næringsstoffer
2Rutineret: Eleven kan i kendte situationer indgå i relationer, samt understøtte rehabilitering, guidning og vejledning af borgeren til mestring af eget liv samt inddrage enkle faktorer, der fremmer og hæmmer motivationen for egenomsorg.
INDHOLD
Eleven lærer om kroppens basale funktioner og opbygning, samt kendskab til de mest hyppige livsstilsrelaterede sygdomme og demens . Arbejdsformen er kollaborativ.
Emnet er stort. Hvis det vælges at arbejde med emnet samlet, anbefales det, at emnet placeres i den sidste halvdel af GF2.
Eleverne kan bygge kroppen i hel figur, bygge et organ, inddrage læringsteknologi til bl.a. at filme organets virkemåde.
F.eks. luftvejsinfektion hos en borger med KOL, eller for højt/lavt BG ved borger med diabetes.
F.eks. Påklædningens rækkefølge, overblik, glemsomhed.
En anden mulighed er at splitte “kroppen og livsstilssygedommene” op og fordele emnerne ud over de andre opgaver. Således at det bliver fordelt mere bredt udover hele GF2.
F.eks. Kan man under “Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse” arbejde med fordøjelsen og type 2 diabetes.
TEMAETS MÅL
SSA 1Rutineret: Eleven kan redegøre for kroppens opbygning, organsystemer og basale funktioner, samt videregive observationer og handle fagligt relevant på hyppigst forekommende livsstilsrelaterede sygdomme og de hyppigst forekommende symptomer på demens i kendte situationer.
INDHOLD
Eleven lærer om velfærdsteknologiske hjælpemidler som kan hjælpe dem i hverdagssituationer med borgeren. Eleven får redskaber til at arbejde med forflytninger på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, både for eleven selv og for borgeren.
Arbejdsformen er kollaborativ. Udvælg et velfærdsteknologisk hjælpemiddel f.eks. en plejeseng Udform en APV evt. over klassen. Lav en plantegning der tager højde for pladskarv til borgerens evt. hjælpemidler.
Byg et soveværelse eller andet rum som lever op til pladskravet.
Lav et overskueligt antal forflytninger inddrag evt. velfærdsteknologiske hjælpemidler.
Dyk ned i fysisk og psykisk arbejdsmiljø (obs på kemikaliesikkerhed, se data-sikkerhedsblad)
Inddrag f.eks. plejeseng, el kørestol, lift, robotstøvsuger, kørestol, vend let, personlig GPS.
TEMAETS MÅL
SSA 3Begynder: Eleven kan i kendte situationer redegøre for ergonomiske principper, regler om sikkerhed og arbejdsmiljø, samt deltage i forflytninger med og uden velfærdsteknologiske hjælpemidler, samt i enkle situationer reflektere over egenomsorg i jobudøvelsen
SSA 7Begynder: Eleven kan gengive udvalgte kemiske stoffers opbygning og egenskaber og deres betydning for kemikaliesikkerheden
INDHOLD
Eleven lærer om SSA’s rolle. De bliver bevidste om deres rettigheder og pligter.
Arbejdsformen er kollaborativ. Debat i større forum omkring rettigheder og pligter som fagperson. Eleverne omsætter deres viden til praksisvisning i deres grupper. Eleverne udarbejder en figur over de forskellige opgaver der ligger under henholdsvis service og sundhedsloven
TEMAETS MÅL
3Begynder: Eleven kan i kendte situationer redegøre for ergonomiske principper, regler om sikkerhed og arbejdsmiljø, samt deltage i forflytninger med og uden velfærdsteknologiske hjælpemidler, samt i enkle situationer reflektere over egenomsorg i jobudøvelsen.
7Begynder: Eleven kan gengive udvalgte kemiske stoffers opbygning og egenskaber og deres betydning for kemikaliesikkerheden
INDHOLD
Eleven lærer om de hygiejniske principper ifm. Personlig og praktisk hjælp.
Som underviser kan du arbejde med emnet samlet eller som adskilte emner.
Arbejdsformen er kollaborativ.
Eleverne skal anvende viden om smittekæden erhvervet i naturfag f.eks. ved at indrette et soveværelse/badeværelse hvor elementer fra smittekæden er repræsenteret. Eleverne kan herefter løse opgaven ved at bytte lokale.
Udarbejde en instruktionsvideo over korrekt håndhygiejne.
Arbejde i praksisbokse med nedre hygiejne, mundhygiejne mm.
Sortering af vasketøj Rengøring af toilet eller lejlighedsmiljøer.
Sengeredning.
TEMAETS MÅL
1Begynder: Eleven kan i kendte situationer yde omsorg, sygepleje og praktisk hjælp til borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ud fra enkle etiske refleksioner over borgerens selvbestemmelsesret, intimsfære og blufærdighed.
1Rutineret: Eleven kan redegøre for kroppens opbygning, organsystemer og basale funktioner, samt videregive observationer og handle fagligt relevant på hyppigst forekommende livsstilsrelaterede sygdomme og de hyppigst forekommende symptomer på demens i kendte situationer.
3Rutineret: Eleven kan i kendte situationer varetage afbrydelse af smitteveje og reflektere over enkle måder at overholde hygiejniske retningslinjer.
5Begynder: Eleven kan gengive fysiske, mikrobiologiske og kemiske faktorer, der påvirker hygiejnen, herunder temperatur, eksponentielt vækst og syre/basebalance.
3Begynder: Eleven kan i kendte situationer redegøre for ergonomiske principper, regler om sikker hed, arbejdsmiljø, samt deltage i forflytninger med og uden velfærdsteknologiske hjælpemidler, samt i enkelte situationer reflekterer over egenomsorg i jobudøvelsen.
INDHOLD
Eleven træner færdigheder i grundlæggende kommunikation, for at styrke deres samarbejdskompetencer og forebyggelse af konflikter.
Arbejdsformen er kollaborativ. Kommunikationsøvelser Eleverne laver f.eks. film hvor de viser hvordan de anvender kommunikationsteorierne i praksis. I praksisvisning kan eleverne ligeledes vise hvordan de anvender deres kommunikationsteorier i praksis. Konflikttrappen kan udfoldes via byggemetoden
TEMAETS MÅL
4Rutineret: Eleven kan i kendte situationer indgå i samarbejdet med tværprofessionelle samarbejdspartnere og anvende udvalgte metoder til kommunikation med borgere, pårørende og professionelle for at forebygge vold og konflikter.
5Rutineret: Eleven kan deltage i enkelt faglig kommunikation og anvende sundhedsfaglige begreber og på baggrund af observationer i kendte situationer indgå i faglig dokumentation i digitale kommunikations-og dokumentationssystemer.
TEMAOVERSIGT
- Kommunikation
- Den rehabiliterende tilgang
- Personlig og praktisk hjælp
- Rettigheder og pligter
- Arbejdsmiljø og ergonomi
- Kroppen og livstilsrelaterede sygdomme
- Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
- Etik
INDHOLD
Eleven træner færdigheder i grundlæggende kommunikation, for at styrke deres samarbejdskompetencer og forebyggelse af konflikter. Arbejdsformen er kollaborativ. For at eleverne tilegner sig viden og grundlæggende kendskab til teorien der omhandler rehabilitering, kan eleverne bygge og filme mens de f.eks. forklarer.
- ADL-taxonomi
- SMART-mål
- Livskvalitet
- Antonowsky´s teori om Mestring Behovspyramiden
Eleverne skal kunne fremstille et scenarie hvor eleven viser at de kan indgå i at understøtte borgeren i rehabilitering. Idet man skaber en relation, kan man have brug for at forholde sig til borgerens livshistorie og Kulturbegrebet
TEMAETS MÅL
2Rutineret: Eleven kan i kendte situationer indgå i relationer, samt understøtte rehabilitering, guidning og vejledning af borgeren til mestring af eget liv samt inddrage enkle faktorer, der fremmer og hæmmer motivationen for egenomsorg.
6Rutineret: Eleven kan udvise empati for målgruppen og reflektere over enkle etiske dilemmaer i jobudøvelsen
HOLDETS TIME
Holdets time har til formål at styrke elevernes trivsel, fællesskab og faglige identitet gennem meningsfulde sociale og praksisnære aktiviteter. Modulet skal skabe et trygt og inkluderende læringsrum, hvor eleverne udvikler relationer, sociale kompetencer og ansvarsfølelse i samspil med hinanden.
Undervisningen understøtter elevernes demokratiske dannelse og sociale kapital ved at fremme samarbejde, respekt, tillid og aktiv deltagelse i fællesskabet. Samtidig kobles aktiviteterne til elevernes kommende rolle som social- og sundhedsprofessionelle gennem refleksion over kommunikation, etik, samarbejde og professionelt ansvar.
Holdets time fungerer som et fælles refleksions- og udviklingsrum, hvor eleverne får mulighed for at:
- udvikle sociale og personlige kompetencer
- styrke klassefællesskab og trivsel
- arbejde med konflikthåndtering og samarbejde
- opbygge faglig identitet og professionel forståelse
- få medansvar og medindflydelse på fællesskabet
- opleve variation, bevægelse, kreativitet og dialog i skoledagen
- inddragelse af elevrådets aktiviteter og kommunikation imellem klasse og elevrådet.
Underviseren fungerer som facilitator, rammesætter, meddeltager, mens eleverne inddrages aktivt i valg af aktiviteter og udvikling af klassens kultur og fællesskab. Undervisers roller er at Skabe tryg ramme, tydelig struktur, holde fokus på respekt og deltagelse, koble aktivitet til faglighed.