TEMAER

LUP DASHBOARD
5
PA HF
5
PA HF TEMAER

BARNDOM – intro

Intro

Eleverne introduceres til alle fag på hovedforløbet og bygger videre på viden fra grundforløbet. Begreber og teorier foldes mere ud og der arbejdes mere i dybden for at opnå en større sammenhæng mellem teori og praksis.

Intro til fag, forskel på grundforløb og hovedforløb, gruppesamarbejde.

At kunne kombinere viden fra de forskellige uddannelsesspecifikke fag med henblik på at bruge den samlede viden, når de skal i 1. oplæring

Stikord: Læringsstile, Ellamøbler, ressourcer, hukommelse, personlig nuzo, IT-hjælp udefra af 2 dage, hvert fag har en IT-opgave, hvad er meningen med fagene, IT-hjælp i TTF, modstand mod læring, ro på, mere krop, klassefællesskab, uddannelsen omhandler alle målgrupper og eleverne klædes på til selvstændigt, kreativt og aktivt at møde alle målgrupper.

INDHOLD

MÅL

bedømmelse + evaluering

BARNDOM – Udvikling, leg, sprog, krop, sanselighed

1. SKOLEPERIODE

TEMA 1

Temaet tager udgangspunkt i målgruppen 0-7 år. Der arbejdes i dybden med målgruppens fysiske og kognitive udvikling, der ligges især vægt på det lille barns identitetsudvikling, som er vigtigt for eleverne at have viden om inden de sendes ud i 1. oplæring. Ydermere er der fokus på den sproglige udvikling hos målgruppen samt at kunne indgå i en faglig diskussion med andet pædagogisk personale.

Viden om barnets udvikling af sprog, krop, sansernes betydning for leg. En del af undervisningen skal være situeret læring i praksisnært miljø, så eleverne er klædt på til praktikken.

INDHOLD

MÅL

bedømmelse + evaluering

BARNDOM – Fællesskab, relationer, motivationer

1. SKOLEPERIODE

TEMA 2

Temaet har fokus på det store barns udvikling og trivsel gennem leg, relationer, motivation, identitet, socialisering m.m.

Der er i dette tema fokus på de praktiske fag, der understøtter ovenstående og som giver eleven praktiske kompetencer i arbejdet med målgruppens udvikling.

Eleven får viden om: Bevægelse der understøtter fag i skolen, fokus på at kunne skabe aktiviteter i sfo’en, understøttende undervisning i praksis, udvikling af spil, konkurrenceelement, cooperativ learning.

INDHOLD

MÅL

bedømmelse + evaluering

Opvækst – Barndom – Tværfaglighed

2. SKOLEPERIODE

TEMA 1

Temaet ”Barndom – Tværfaglighed” har fokus på at eleven kan indgå i et tværfagligt samarbejde med forskellige faggrupper på en specialinstitution/skole.

Eleverne arbejder med at kunne identificere og arbejde med målgruppens særlige behov i samarbejde med øvrigt pædagogiske personale og forældre/pårørende.

Formål:

Eleven får et professionelt syn på Pædagogisk Assistentens rolle i et tværfagligt team.

Eleven introduceres til begreber, modeller og love der knytter sig til borgere med særlige behov.

INDHOLD

MÅL

bedømmelse + evaluering

Opvækst – Velfærd og kultur

2. SKOLEPERIODE

TEMA 1

I temaet ”Opvækst – Velfærd og kultur” arbejdes der med ungdomspædagogik både indenfor normal- og specialområdet. Der er fokus på at kunne igangsætte aktiviteter med målgruppen.

Formål:

At eleven kan vise, hvordan man er en tydelig voksen og rollemodel.

At eleven kan indrette og anvende et pædagogiske læringsmiljø, som tager højde for målgruppens særlige udfordringer.

INDHOLD

MÅL

bedømmelse + evaluering

Jeg’et – Livskvalitet og værdighed

2. SKOLEPERIODE

TEMA 2

I Temaet ”Jeg’et – Livskvalitet og værdighed” arbejdes der med etiske dilemmaer, som problemer og udfordringer, der byder på flere muligheder, hvoraf ingen er utvetydige acceptable eller at foretrække.

Formål:

At eleven kan vise hvordan med tydelighed kan arbejde med borgerens autonomi og mestring af eget liv.

At eleven opnår kompetencer som kvalificerer til den kommende oplæring.

INDHOLD

MÅL

bedømmelse + evaluering

Professionalisme

3. SKOLEPERIODE

TEMA 1

Formål:

Elevernes værktøjskasse skal genbesøges, udbygges og deles.

Eleven skal lære at kunne sortere materialet, perspektivere og være bevidst om forskellen på en “synsning”, erfaring og viden.

INDHOLD

MÅL

bedømmelse + evaluering

etiske dillemaer

Gennem hele uddannelsen bliver der arbejdet med etiske dillemaer ind i fag, forløb og projekter.

skoleperiode 1

skoleperiode 2

skoleperiode 3

SKOLEPERIODE 3

Monofaglige dilemmaer Real life cases fra praktik

Prøve-prøve Ud fra prøveoplæg

Tværfaglig prøve

SKOLEPERIODE 2

Bud på etiske holdepunkter i pædagogisk sammenhæng:	De fem færdigheder:	Bottum-up-praksis (case)
Man bør behandle andre på en anerkendende måde, der muliggør udviklingen en sund social identitet. Man bør udvise respekt for andres værdighed og selvbestemmelse. Man bør handle inkluderende, så alle får mulighed for at udvikle sig i et samhørigt fællesskab. Man bør fremme andres trivsel og velvære. Man vær være omsorgsfuld over for dem, man har ansvar for. Man bør hjælpe andre med deres personlige såvel som deres almene dannelse.	Perspektivfleksibilitet Empati Emotionel åbenhed Selvforståelse og selvregulering Etisk intuition	Hensyn til barnet Hensyn til børnefællesskabet Hensyn til forældre Hensyn til kollegaer og fælles beslutninger Hensyn til politiske holdninger Hensyn til egne faglige holdninger, Erfaringer, fornemmelser

SKOLEPERIODE 1

Start af periode Hvilke dilemmaer er der i vores værdier som elev og underviser?

Praktikfokus (slutning af periode): Hvad kan jeg stå i som elev?

Etiske dilemmaer: Et etisk dilemma opstår, når det virker svært eller umuligt at afveje forskellige hensyn: – Mange hensyn – og værdierne, de afspejler – er svære at afveje i forhold til hinanden – Ofte går hensyn og værdier i direkte konflikt med hinanden De etiske spørgsmål opstår: – Hvilke hensyn og værdier er vigtigst? – Findes der værdier, der ”trumfer” de andre værdier? – Klassiske etiske teorier og professionsetiske ”grundlag” forsøger at finde de vigtigste værdier/principper, der kan trumfe andre hensyn. – Men hvordan skal man håndtere dilemmaer og etiske konflikter i praksis?

FORMÅL

Elevernes værktøjskasse skal genbesøges, udbygges og deles

Eleverne skal lave podcast til hinanden og sig selv, de skal lære at formidle faglige begreber, teorier og metoder på en levende, engageret og troværdig måde. Hvordan får man sin ”tekst” til at leve.

Hvordan italesætter og videregiver eleven sin viden, så lytteren kan bruge materialet professionelt og ved en afsluttende eksamen.

Eleven skal lære at kunne sortere materialet, perspektivere og være bevidst om forskellen på en “synsning”, erfaring og viden.

Det skal være visuelt i fællesrummet, hvem der arbejder med hvilke temaer, så eleverne er bevidste om, vigtigheden af at gøre sig umage, da deres podcast er en del af en større vidensbank, som de også drager nytte af.

Vidensdelingsarbejdet kan sidestilles med traditionel repetitionsundervisning.

Fokusset på den mundtlige fortælling skal resultere i, at det levende ord bliver styrket i forhold til det oplæste ord i eksamenssammenhæng og PA ‘ens professionelle virke.

Den gode Podcast bliver debatteret på klassen og fra dette opstilles rammerne (længde, lyd, ord) for elevernes podcast. Dette gøres i pædagogik i uge 2 på 3. skoleperiode

Eleverne arbejder med podcast fra ottende uge i 3. skoleperiode. De har en feedbackgruppe, der hjælper med at optimere deres podcasts lyd. Det må ikke ende med en oplæsning i et one-take. Vi gør os umage. Podcasten lever videre på en fælles PA-site, efter eleverne er stoppet på skolen.

Undervisernes rolle bliver ikke den tekniske guru!! Eleverne skal lære værktøjerne og mulighederne af hinanden.

Underviserne skal give feedback, vejlede og fastholde.

INDHOLD

Repetition

”Øve-prøve” som forberedelse til afsluttende tværfaglig prøve.

I øveprøven opfordres eleverne til at arbejde med en målgruppe som eleverne føler sig udfordret på. Projektet er det samme som afsluttende tværfaglige prøve – beskrivelse af denne findes i afsnittet ”Tværfaglig eksamen”.

Modulfordeling

Pædagogik	23	Sundhed	11	Natur og udeliv	6	Dansk	0
Psykologi	13	Bevægelse	12	Digital kultur	7	Samfundsfag	0
Kommunikation	6	KUF	12

Uddannelsesspecifik 1 uge

Afsluttende Prøve 1 uge

MÅL

FAG	FAGMÅL	LÆRINGSMÅL	UNDERVISNINGSINDHOLD
Praktikfokus Ca. 6 moduler	Scenarieeksempler Praktikfokus: hvad har eleverne været særlig optaget af? Hvorfor blev de optaget af det? Hvordan vil de formidle det videre. Hvordan kan præsentationen tunes ind så det passer til indholdet.
Pædagogik:	1-15		Uge 1 – 7: Scenarieeksempler Lær om scenariebaseret didaktik Playwheel Uge 8 – 12: Scenarieeksempler Afsluttende prøve: HUSK
Psykologi:	1-9		Uge 1 – 7: Scenarieeksempler Uge 8 – 12: Scenarieeksempler Afsluttende prøve: HUSK
Kommunikation:	1 -7		Uge 1 – 7: Scenarieeksempler Uge 8 – 12: Scenarieeksempler Afsluttende prøve: HUSK
Sundhed:	1. Eleven skal arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i den pædagogiske praksis samt kunne anvende et sundhedsbegreb, der medtager psykiske, fysiske og sociale forhold.		Kap. 6: Sundhed og bevægelse Sundhed, sundhedsstyrelsens anbefalinger, livsstilssygdomme/fedme, borgskalaen og bevægelsesaktiviteter. Kap 10: Syge børn og voksne Almindeligt forekomne børnesygdomme, observation af trivsel, smitsomme sygdomme, Infektionssygdomme/kroniske sygdomme og immunforsvar. Kap 11: Medicinhåndtering – ansvar og kompetencer Sundhedsstyrelsens anbefaling og vejledning, PA’ens ansvar, medicintyper, at give medicin, hygiejne og sikkerhed, motivation.
	8. Eleven skal have kendskab til de mest almindeligt forekommende sygdomme og anvende viden om smitteveje til at bryde smittekæden og mindske risikoen for institutionsinfektioner.
	9. Eleven kan anvende viden om lokale procedurer og handle i forhold til egen rolle og ansvar ved håndtering af medicin i den pædagogiske praksis.
Bevægelse og idræt:	2. Eleven kan planlægge og formidle forskellige bevægelseslege i kreative og fantasifulde rammer samt organisere bevægelseslege, der understøtter specifikke udviklings- og læringsområder.	Eleven kan planlægge og igangsætte boldlege der inkluderer målgruppen. Eleven har viden om boldbasis og kan igangsætte basale boldlege. Eleven har viden om spilhjulet og kan anvende det til at målrette boldlege til målgruppen.	Kap. 25: Boldlege og boldbasis som et pædagogisk redskab Inkluderende boldlege, boldbasis, boldtilvænning, teambold, og spilhjulet. (Kap. 29: Forebyggelse af skader og ulykker)
Natur og udeliv:	1-8	Genbesøg målene fra 1. og 2. skoleperiod1	Uge 1 – 7: Scenarieeksempler Uge 8 – 12: Scenarieeksempler Afsluttende prøve: HUSK
KUF:	1-9	Genbesøg målene fra 1. og 2. skoleperiode	Uge 1 – 7: Scenarieeksempler Hvordan kan vi bruge vores viden fra KUF til at fastholde, udfordre og begejstre tilhørerne til brug både i en professionel sammenhæng og til eksamen. Uge 8 – 12: Scenarieeksempler Der arbejdes med podcast til vidensdeling Afsluttende prøve: HUSK
Digital kultur:	1-8	Genbesøg målene fra 1. og 2. skoleperiode	Uge 1 – 7: Scenarieeksempler En aktivitet der samler op på faget Lav en blog til klassens fælles vidensdeling af alle fag Uge 8 – 12: Scenarieeksempler Fordeling repetitions områder og vidensdeling på blog
Ergonomi: 30 moduler	1.Eleven kan anvende viden om det fysiske, kemiske, psykosociale og ergonomiske arbejdsmiljø, til at planlægge og udføre arbejdsopgaver. 2.Eleven kan selvstændigt planlægge og arbejde med forflytningsopgaver herunder forebygge arbejdsbetingede belastninger og arbejdsulykker ved hjælp af velfærdsteknologi, hjælpemidler og ergonomiske teknikker. 3.Eleven kan anvende viden om faktorer, der kan føre til konflikter og vold, til at reflektere over og medvirke i forebyggelsen af fysisk og psykisk vold på arbejdspladsen. 4.Eleven kan anvende viden om relevant arbejdsmiljølovgivning i arbejdet som pædagogisk assistent, til at reflektere over egen rolle i forhold til udviklingen af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. 5.Eleven kan anvende viden om relevante arbejdsmiljøaktører til løsning af problemer med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. 6.Eleven kan anvende lokale retningslinjer og procedurer, til at medvirke i igangsættelse af kriseberedskab		Formål: Eleverne får indblik i arbejdsmiljølovgivningen, viden om hvad et arbejdsmiljø er og hvilke faktorer der spiller ind på arbejdsmiljøet, samt metoder til at kunne arbejde forebyggende og problemløsende med arbejdsmiljøet.

MÅL

22 UGER	2.SKOLEPERIODE: JEG’ET
TEMA 3	LIVSKVALITET OG VÆRDIGHED MÅLGRUPPE: PRIMÆRT UNGE OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV, DER ARBEJDES OGSÅ VIDERE MED ANDRE MÅLGRUPPER
FAG	FAGMÅL	LÆRINGSMÅL	UNDERVISNINGSINDHOLD
Pædagogik:	3. Eleven kan selvstændigt anvende metoder til observation og på baggrund af iagttagelser justere egen pædagogisk praksis i arbejdet med børn, unge og voksne.	Eleven kan lave en objektiv observation og anvende den refleksivt i min pædagogiske praksis.	Eksempel på rækkefølge Kap. 5 – At planlægge og igangsætte målrettede aktiviteter, udvikling, læring og trivsel, læreplaner, observationsskema, dokumentation, SM(I)TTE Kap. 2 – Udvikling af professionel fagidentitet, serviceloven, professionel betydningsfuld voksen Kap. 4 – Omsorg og omsorgssvigt, magtanvendelse, underretningspligt, Kap. 3 – Relationer i den pædagogiske praksis (genbesøg) Kap. 8 – Relationer og anerkendelse, definitionsmagt, anerkendelse, Anne-Lise Schibbye, Berit Bae Kap. 9 – Inklusion i den pædagogiske praksis, forskellige former for børnefællesskaber Kap. 10 – Mangfoldighed i den pædagogiske praksis, mangfoldighed og etnicitet, multikulturelt, flersproget, handicapkonventionen, seksualitet Scenarieeksempler Kap. 5 – arbejde med forskellige former for observationer i fx Ikea, praktikken, parallelklasser mm. (samarbejd med kommunikation og brug IBI s 108 i kommunikationsbogen) Kap. 2 – KRAP, tværfagligt samarbejde, caseopgaver med benspænd Kap. 4 – 4 former for omsorgssvigt (Kari Killén) Besøg på Svennebjerggaard, døgninstitution (Louise har kontakt) Kap. 8 – lommefilm med anerkendelsessituationer, analysere hinandens videoer Kap. 9 – Rasmus Alenkjær, dokumentar: Smertens børn, observationer i dokumentaren (underviser udarbejder spørgsmål til dokumentaren), styr på begreber i faglig dialogisk sammenhæng (underviseren går ved siden af) Kap. 10 – lav et byggesæt så beskueren kan sammensætte det komplekse menneske på en udstilling
	5. Eleven kan identificere etiske dilemmaer og reflektere over professionelle handlemuligheder i den pædagogiske praksis	Eleven kan identificere etiske dilemmaer i den pædagogiske praksis samt indtage forskellige perspektiver. Eleven kan reflektere over professionelle handlemuligheder i den pædagogiske praksis
	7. Eleven kan med afsæt i gældende lovgivning reflektere over praksis i forhold til magtanvendelse, omsorgs-, underretnings-, oplysnings-, og tavshedspligt i arbejdet med børn, unge og voksne.	Eleven har forståelse for de forskellige loves indflydelse på den pædagogiske praksis. Eleven kan anvende viden om magtanvendelse, omsorgs-, underretnings-, oplysnings- og tavshedspligt, til at arbejde efter gældende lovgivning i den pædagogiske sektor.
	10. Eleven kan etablere relationer, samt reflektere over den professionelles ansvar for anerkendelse i samspillet og samværet med børn, unge og voksne.	Eleven kan anvende viden om anerkendelse og for at skabe relationen til målgruppen. Eleven er bevidst om mit ansvar for at skabe en positiv relation.
	11. Eleven kan udføre professionel omsorg for at fremme udvikling og trivsel hos børn, unge og voksne samt identificere eventuelt omsorgssvigt	Eleven kan anvende og inddrage viden om lovgivning for at arbejde med omsorg på en professionel måde.
	13. Eleven kan selvstændigt understøtte fællesskaber og inkluderende miljøer for børn, unge og voksne ud fra viden om inklusion og mangfoldighed.	Eleven kan med en professionel tilgang understøtte sociale og mangfoldige fællesskaber uanset målgruppens udfordringer.
Psykologi:	1. Eleven kan reflektere over psykologiske teorier, samt børn, unge og voksnes psykiske udvikling til selvstændigt at understøtte trivsel, læring og udvikling.	Eleven har viden om psykiatriens historie.	Eksempel på rækkefølge Kap. 15, Dannelse og identitet, Eriksson, Bowlby, narrativ identitet og Giddens og livshistorier og dobbelt socialisering. Kap. 13, Det normale og afvigende, psykiatriens historie Kap. 14, udvikling af psykisk robusthed, Resiliens. Kap. 16, støtte til leg og udvikling, genbesøg af kap. 16 Kap. 19 Støtte til udsatte unge Scenarieeksempler: Kap. 15 Beskriv et barns livshistorie og byt med en anden gruppe (Fød et barn) Case arbejde. Narrativ og modnarrativ. Kap. 13, se filmen “De åndssvages historie” fra DR.1. evt. Besøg forsorgsmusset Kap. 14, dokumentarer, fx Vores liv på børnehjem, kigge på beskyttelses- sårbarheds- og risikofaktorer. Kap. 19, arbejder med podcast med unge i udsatte positioner. DOK. Narkoland “prisen for et misbrug” Claus –lydfil fra Socialstyrelsen. Kap. 20 Recovery, gæstelærer fra praksis. ”Nye tanker – nye følelser” (materiale fra Faaborg/Midtfyn kommune)
	2. Eleven kan selvstændigt understøtte børn, unge og voksnes identitetsdannelse og evne til at indgå i relationer og fællesskaber ud fra viden om socialpsykologi	Eleven kan anvende viden om identitet for at arbejde med narrativer og modnarrativer.
	7. Eleven kan inddrage relevant viden om socialpsykologi og kognitiv psykologi til selvstændigt og i samarbejde med andre at arbejde målrettet med børn, unge og voksnes trivsel, læring og udvikling.	Eleven kan anvende viden om resiliens til at kunne genkende beskyttelse- sårbarheds- og risikofaktorer for målgruppen.
	9. Eleven kan arbejde ressourcefokuseret med børn, unge og voksne ud fra viden om specialpædagogiske behov	Eleven kan anvende redskaber til at arbejde med unge og voksnes recovery-proces.
Kommunikation:	3. Eleven kan vejlede børn, unge og voksne og deres pårørende med afsæt i relevante redskaber og metoder.	Eleven kan anvende forskellige teknikker til at rådgive og vejlede forskellige målgrupper.	Eksempel på rækkefølge Kap. 3 – professionelle samtaler Kap. 4 – dokumentation i den pædagogiske praksis Kap. 6 – konflikter Kap. 7 – vold og voldsforebyggelse Scenarieeksempler: Kap. 3 – balanceskemaet på side 91-9 Kap. 4 – observationer i praksis, undervisning er kombineret med pædagogik. Kap. 6 – Scenariedidaktisk undervisning med ”Time Out” (undervisere spiller en rolle, som handler om en konflikt, og under en time out, skal eleverne komme med bud på, hvordan de vil handle)
	4. Eleven kan dokumentationsformer som redskab til faglig formidling og kvalitetssikring i arbejdet med børn, unge og voksne samt i dialogen med kollegaer, pårørende og tværprofessionelle samarbejdspartnere.	Eleven kan anvende forskellige dokumentationsformer til faglig formidling i mit pædagogiske arbejde.
	6. Eleven kan anvende et professionelt fagsprog i samarbejdet med kollegaer og tværprofessionelle samarbejdspartnere	Eleven kan anvende et professionelt fagsprog i mit samarbejde
	7. Eleven kan reflektere over og anvende retningslinjer og metoder til forebyggelse og håndtering af vold og konflikt i arbejdet med børn, unge og voksne og samarbejdspartnere.	Eleven kan anvende IVK (ikke voldelig kommunikation) som redskab til konflikthåndtering med forskellige målgrupper.
Sundhed:	5. Eleven kan anvende viden om nationale retningslinjer og lokale procedurer for hygiejne til at vurdere og begrunde det konkrete arbejde for at forebygge infektioner.	Eleven kender til smittekæden og kan medvirke til at bryde smittekæden i praksis. Eleven kender til de nationale retningslinjer for hygiejne og kan formidle det gennem aktiviteter målrettet målgruppen	Kap 7: Hygiejne Smittekæden, hygiejne i institutioner, håndhygiejne, nationale retningslinjer og pædagogiske aktiviteter om hygiejne. Kap 8: Hjælp til personlig hygiejne Hjælp til børn, unge og voksne med særlige behov, Scenarieeksempler: Kap. 7: Glitterbug forsøg, scenarier med hygiejne dilemmaer, hygiejne i praksis, Kap 8: I sammenhæng med Tilpasset idræt og bevægelse (TIB opgaven). Øve hjælp til personlig hygiejne, lån fra sosu?
Sundhed:	7. Eleven kan vurdere og begrunde behovet for at støtte og motivere den pædagogiske målgruppe, til at tage ansvar for egen personlige hygiejne.	Eleven kan støtte børn, ugen og voksne med særlige behov i deres personlige hygiejne. Eleven kan, kreativt og omsorgsfuldt, motivere målgruppen til at tage ansvar for deres personlige hygiejne.
Bevægelse og idræt:	6. Eleven kan anvende viden om mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne til selvstændigt at planlægge bevægelsesaktiviteter, så målgruppen udvikler egne handlekompetencer gennem fysisk aktivitet. 3. Eleven skal kunne planlægge, gennemføre og målrette inkluderende idræts- og bevægelsesaktiviteter, hvor målgruppen oplever glæde ved bevægelse og møder varierende deltagelsesmuligheder.	Eleven har viden om tilpasset idræt og bevægelse (TIB) og kan tilpasse aktiviteter til målgruppens behov/funktionsnedsættelser Eleven kan skabe oplevelser med bevægelsesglæde for målgruppen	Kap. 28: Idræt til mennesker med handicap TIB/Tilpasset idræt og bevægelse, idræt til mennesker med forskellige funktionsnedsættelser Kap. 23 – Glæde ved bevægelse Alle kan og skal have mulighed for at føle glæde ved en eller anden form for bevægelse. Scenarieeksempler Kap. 28 – Besøg fra dansk handikap forbund, arbejde med cases, som omhandler mennesker med forskellige funktionsnedsættelser, og afprøve aktiviteter til målgruppen i praksis https://videnomhandicap.dk/centralt-begreb/tilpasset-idraet-og-bevaegelse-tib/ https://parasport.dk/ Kap. 23 – Alle har ret til bevægelse og lykken er at bevæge sig – fokus på forskellige bevægelsesaktiviteter til forskellige funktionsnedsættelser.
Natur og udeliv:	2. Eleven kan anvende viden om naturen og udelivets muligheder, til at understøtte den pædagogiske målgruppes socialisering, identitet og sansemotoriske udvikling. 4. Eleven kan anvende viden om naturens ressourcer og menneskelig påvirkning, til at inddrage bæredygtighed i de pædagogiske aktiviteter.	Eleven kan bruge naturens muligheder til at lave sanseaktiviteter og styrke samarbejdet. Eleven kan anvende vide ombæredygtighed i pædagogiske aktiviteter	Eksempel på rækkefølge. Kap. 13 –sansehuset Kap. 15 bæredygtighed og økologi Scenarie eksempler Gå en tur i mørket eller tidlig om morgen, mærk vind og vejr. Arbejde med bæredygtighed og selvforsyningstanke på institutioner.
KUF:	5. Eleven kan anvende viden om inklusion, fællesskaber og forskellige pædagogiske målgruppers kulturelle baggrunde og udtryksformer i planlægningen af pædagogiske aktiviteter.	Eleven har fået kendskab til forskellige retninger indenfor kunst og kultur	Eksempel på rækkefølge Kap. 7 – kultur og kulturelle udtryksformer Kap. 9 Kultur og kønsroller Kap. 10 – personlig integritet og autonomi Kap. 3 – æstetik og æstetiske læreprocesser i det pædagogiske arbejde Kap. 4 – aktiviteter der fremmer sociale kompetencer Scenarieeksempler: Kap. 7 – Scenarier, hvor man er på opdagelse i forskellige udtryksformer som i dans, skulptur, installation Kap. 9 – Lærke Posselt (fotoserie med unge som er non-binære) -på opdagelse i fotografiens verden. Evt. Museumsbesøg og selv lave et fotografisk udtryk. Kap. 10 – aktiviteter på bosteder med bevægelse og kreativitet. Kap. 3 – genbesøg Kap. 4 – genbesøg
	7. Eleven kan anvende viden om kulturens betydning for opfattelsen og udviklingen af kønsroller, til at understøtte den pædagogiske målgruppes forskellige udtryk og interesser.	Eleven kan anvende viden om forskellige udtryksformer til at arbejde med målgruppens køn og seksualitet
	8. Eleven kan anvende viden om den pædagogiske målgruppes forudsætninger, til selvstændigt at planlægge og igangsætte aktiviteter, der medinddrager og understøtter målgruppens autonomi, integritet og værdighed.	Eleven kan planlægge og igangsætte aktiviteter for borgere på et bosted.
	9. Eleven kan anvende viden om kulturæstetiske processer, til selvstændigt og i samarbejde med andre at arbejde målrettet med aktiviteter, som fremmer målgruppens dannelse og sociale kompetencer.	Eleven har viden om hvordan kulturoplevelser fremmer dannelse og sociale kompetencer.

MÅL

Skoleperiode 2, Tema 2: Opvækst; velfærd og kultur

22 UGER	2.SKOLEPERIODE: OPVÆKST
TEMA 2	VELFÆRD OG KULTUR MÅLGRUPPE: PRIMÆRT 6 – 12-ÅRIGE MED SÆRLIGE BEHOV, MEN DER BYGGES OGSÅ VIDERE PÅ ANDRE MÅLGRUPPER.
FAG	FAGMÅL	LÆRINGSMÅL	UNDERVISNINGSINDHOLD
Pædagogisk:	8. Eleven kan reflektere over egen pædagogiske praksis, som en velfærdsopgave der er styret af politiske retningslinjer og beslutninger for at kunne handle professionelt.	Eleven kan reflektere over min egen pædagogiske praksis som en velfærds- og samfundsopgave.	Eksempel på rækkefølge Kap. 2 – Folkeskoleloven Kap. 7 – Howard Gardner 7 intelligenser, indret af læringsmiljøer Kap. 8 – Jesper Juul, selvværd, selvfølelse, selvtillid Kap. 9 – Børnefællesskaber Kap. 10 – supplerende litteratur om diagnoser. Fx Jeg har autisme, hvad er din supermagt? Scenarie eksempler Kap. 2 – dokumentar: Smertens børn (tv2), Rasmus Alenkær Kap. 8 – Eleven tester sig selv, laver små aktiviteter, Løb; hvor grupper og opgaver inddeles efter intelligenser, så alle kan bidrage med en styrke Kap. 9 – Gå ind i IVK-rummet, film Kap. 10 – high og low arousel, berøring af diagnoser i folkeskolen, dilemma spørgsmål. oplæg udefra evt. af en gl. elev
	5. Eleven kan identificere etiske dilemmaer og reflektere over professionelle handlemuligheder i den pædagogiske praksis	Eleven kan identificere etiske dilemmaer i den pædagogiske praksis samt indtage forskellige perspektiver. Eleven kan reflektere over professionelle handlemuligheder i den pædagogiske praksis
	10. Eleven kan etablere relationer, samt reflektere over den professionelles ansvar for anerkendelse i samspillet og samværet med børn, unge og voksne.	Eleven har forståelse for relationens betydning for arbejdet med den pædagogiske målgruppe.
	13. Eleven kan selvstændigt understøtte fællesskaber og inkluderende miljøer for børn, unge og voksne ud fra viden om inklusion og mangfoldighed.	Eleven har viden om inklusion og inkluderende miljøer.
	15. Eleven kan reflektere over hvordan den pædagogiske praksis og egen rolle kan have indflydelse på normer, køn, identitet og stereotyper.	Eleven kan reflektere over hvordan den pædagogiske praksis og egen rolle kan have indflydelse på normer, køn, identitet og stereotyper.
Psykologi:	4. Eleven kan understøtte børn, unge og voksnes identitetsdannelse ud fra betydning af arv og miljø samt psykosociale forståelser for køn.	Eleven har viden om hvordan jeg bevidst kan understøtte og arbejde med en bred identitetsdannelse.	Eksempel på rækkefølge Kap. 15 – Livshistorier og narrativer Kap. 18 – Konflikter i gruppen, flygtningebørn, personlighedstræk i gruppen Scenarie eksempler Kap. 15 – Dokumentar: Vores liv på børnehjemmet (tv2)- modnarrativ Kap. 18 – Flere stationer, stationer med skrevne opgaver, der kan løses på egen hånd, 1 station med underviserne, der agerer konflikter, laver timeout, eleverne skal komme med løsningsforslag
Psykologi:	6. Eleven kan igangsætte inkluderende aktiviteter og arbejde med at understøtte fællesskaber og pædagogiske læringsmiljøer ud fra viden om normer, kultur, etnicitet og mangfoldighed.	Eleven har viden om hvordan jeg bevidst kan understøtte og arbejde med normer, kultur og etnicitet.
Kommunikation:	Ingen moduler
Sundhed:	2. Eleven kan vurdere og begrunde igangsatte sundhedsfremmende aktiviteter i den pædagogiske praksis under hensyn til mestring og forskellige forståelser af sundhed.	Eleven har viden om ABC for mental sundhed og kan bidrage til at øge målgruppens mentale sundhed. Eleven kender til og kan igangsætte forskellige aktiviteter der øger målgruppens mentale sundhed	Eksempel på rækkefølge Kap 2: Mental sundhed Aron Antonowsky og flodmetaforen, ABC for mental sundhed, ensomhed, søvn mm. Fællesskaber og sundhed. Kap. 3: Mental sundhed og mindfulness Mindfulness, nærvær, fordybelse og ro – arousal Scenarie eksempler Kap. 3: Afprøve forskellige aktiviteter der understøtter ABC (Gør noget aktivt, gør noget meningsfuldt og gør noget sammen) www.abcformentalsundhed.dk Kap. Ud i naturen (Skoven, stranden, bål mm).
Bevægelse og idræt:	8. Eleven kan i planlægningen af pædagogiske aktiviteter reflektere over den samfundsmæssige påvirkning af børn, unge og voksnes bevægelsesvaner og kropsforståelse.	Eleven bliver præsenteret for aktiviteter, der er en del af den danske bevægelseskultur. Eleven er blevet inspireret til at afprøve nye former for aktiviteter Eleven kan bruge mit kendskab til nye aktiviteter til at øge målgruppens empowerment	Eksempel på rækkefølge Kap. 19 – definition af idræt, leg og bevægelse, idrætspædagogik, rammesættende. Udviklingsskema til idrætspædagogiske overvejelser. Kap. 20 – inspirerende bevægelsesmiljøer ud fra omgivelserne Scenarie eksempler Kap. 19 – 20 – Ture ud af huset, hvor eleven afprøver forskellige idrætsformer (Padel, squash, multibane på UNI)
Natur og udeliv:	6. Eleven kan anvende naturens muligheder som ramme for det pædagogiske måltid.	Eleven kan lave mad med naturens råvarer.	Eksempel på rækkefølge Kap. 17 – Naturens forrådskammer, samtalekøkken, spisestue Kap. 18 – Friluftsaktiviteter, politik og tilbud Kap. 19 – sikkerhed i naturen Scenarie eksempler Kap. 17 – Spis af naturen afhængig af årstiden, tang, svampe, bær, planter Kap. 18 – Tarup Davinde, Grejbanken Kap. 19 – Eleverne skal lave aktiviteter i naturen, hvor de skal tage højde for sikkerheden, adventurebane i Kohaveskoven
	7. Eleven kan anvende viden om friluftspolitik og lokale naturvejledningstilbud, til at igangsætte friluftsaktiviteter målrettet den pædagogiske målgruppe.	Eleven har viden om hjemmesider hvor jeg kan søge oplysninger om friluftspolitik og naturvejledningstilbud.
	8. Eleven kan anvende viden om sikkerheds- og lovmæssige retningslinjer i planlægningen og gennemførelsen af friluftsliv, lege- og bevægelsesaktiviteter i naturen.	Eleven har viden om sikkerhed og lovgivning i pædagogiske aktiviteter i naturen
KUF:	7. Eleven kan anvende viden om kulturens betydning for opfattelsen og udviklingen af kønsroller, til at understøtte den pædagogiske målgruppes forskellige udtryk og interesser.	Eleven har viden om hvordan kulturen kan vise nuancer af kønsroller.	Eksempel på rækkefølge Kap. 9 – Kultur og kønsroller Kap. 3 – Æstetik og æstetiske læreprocesser i det pædagogiske arbejde Kap. 4 – Aktiviteter, der fremmer sociale kompetencer Scenarie eksempler Kap. 9 – Aktiviteter der ligger op til at udtrykke forskellige feminine og maskuline sider der er i mennesket, tegne til musik, dans, teater Kap. 3 og 4 – teater, brug af forskellige virkemidler for at opnå æstetiske oplevelser, billedsprog, lydfiler, foto, museumsbesøg, fordybe sig i et udtryk
KUF:	9. Eleven kan anvende viden om kulturæstetiske processer, til selvstændigt og i samarbejde med andre at arbejde målrettet med aktiviteter, som fremmer målgruppens dannelse og sociale kompetencer.	Eleven har viden om hvordan kulturoplevelser fremmer dannelse og sociale kompetencer.
Digital kultur:	6. Eleven kan vurdere og begrunde behovet for velfærdsteknologi, sociale- og digitale medier som hjælpemiddel til øget selvhjulpenhed og styrket livskvalitet hos den pædagogiske målgruppe.	Eleven kan i min pædagogiske praksis forklare brugen af velfærdsteknologi, sociale og digitale medier som hjælpemidler	Dokumentation og formidling Eksempel på scenarie App dag dokumenteres, evalueres og formidles til ”forældre” Teknologier Ex. Studiesites Litteratur *Kap 9*. Planlægning af digitale medier *Kap 14*. Digitale medier som kommunikation og dokumentationsredskab Supp. Litteratur om: mediepædagogisk loopmodel Velfærdsteknologer Eksempel på scenarie Valgfri teknologi og vidensdel Teknologier Valgfri teknologi Litteratur *Kap. 15* Velfærdsteknologi Supp. Litt.: Social IT katolog, Socialt Udviklingscenter SUS og Living IT Lab Kommunikationsteknologier Eksempel på scenarier Med udgangspunkt i kommunikationshandicap, stum, autisme, døv, svagt-seende, kognitive handicap Teknologier Litteratur *Kap. 15* Velfærdsteknologi Supp. litt.: Kap. 9 Dammeyer & Bøttcher: At Arbejde Pædagogisk Med Kommunikationshjælpemidler Kap. 2, uddrag: Dammeyer & Bøttcher Typer Af Kommunikationshandicap (side 40-44)
	7. Eleven kan målrettet anvende it, sociale og digitale medier som formidlings-, kommunikations- og dokumentationsredskaber i den pædagogiske praksis.	Eleven kan anvende og vurdere digitale og sociale medier
	8. Eleven kan anvende viden om lovgivning og gøre sig etiske overvejelser til at vurdere og begrunde brugen af digitale og sociale medier i den pædagogiske praksis.	Eleven kender til lovgivningen omkring brug af digitale og sociale medier i den pædagogiske praksis. Eleven kan argumentere for mine etiske overvejelser ved brug af digitale og sociale medier i den pædagogiske praksis

MÅL

Skoleperiode 2, Tema 1: Barndom; tværfaglighed

22 UGER	2.SKOLEPERIODE: BARNDOM
TEMA 1	TVÆRFAGLIGHED PRIMÆRT 0 – 6-ÅRIGE MED SÆRLIGE BEHOV, DER ARBEJDES OGSÅ MED ANDRE MÅLGRUPPER, BYGGER OVENPÅ SKOLEPERIODE 1
FAG	FAGMÅL	LÆRINGSMÅL	UNDERVISNINGSINDHOLD
Pædagogisk:	2. Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske indsatser, opgaver og aktiviteter ud fra didaktiske modeller og anvende mål for lære- og handleplaner i den pædagogiske praksis.	Eleven kan anvende forskellige modeller til at målrette en aktivitet til en bestemt målgruppe.	Eksempel på rækkefølge Kap. 3 – relations former, relationskompetencer Kap. 5 – observation, dokumentation Kap. 8 – anerkendelse, Schibbye, Berit Bae, Kap. 9 – inklusion, Kap.10 – forældresamarbejde, multikulturel pædagogik Scenarie eksempler Kap. 3 – relationsbårede lege Kap. 5 – observere på praktiksted, objektiv, tolkning, skærpe opmærksomhed Kap. 8 – rollespil/lommefilm om: anerkendelse, lyt, forstå, acceptere/ tolerer, bekræfte, definitionsmagt Kap. 9 – case: Fælles tredje, PA’s ansvar for relation, Kap. 10 – case: kommunikation med forældre omkring dansk institution. E-bog: introduktionsbog til etniske forældre. Dansk som 2. sprog, leg sproget ind. ”Dialog med forældre om youtubeengelsk”
	5. Eleven kan identificere etiske dilemmaer og reflektere over professionelle handlemuligheder i den pædagogiske praksis	Eleven kan identificere etiske dilemmaer i den pædagogiske praksis samt indtage forskellige perspektiver. Eleven kan reflektere over professionelle handlemuligheder i den pædagogiske praksis
	10. Eleven kan etablere relationer, samt reflektere over den professionelles ansvar for anerkendelse i samspillet og samværet med børn, unge og voksne.	Eleven har forståelse for relationens betydning for arbejdet med den pædagogiske målgruppe.
	11. Eleven kan udføre professionel omsorg for at fremme udvikling og trivsel hos børn, unge og voksne samt identificere eventuelt omsorgssvigt	Eleven kan udføre professionel omsorg for at fremme udvikling og trivsel hos børn samt identificere eventuelt omsorgssvigt
	13. Eleven kan selvstændigt understøtte fællesskaber og inkluderende miljøer for børn, unge og voksne ud fra viden om inklusion og mangfoldighed.	Eleven har viden om inklusion og inkluderende miljøer.
Psykologi:	2. Eleven kan selvstændigt understøtte børn, unge og voksnes identitetsdannelse og evne til at indgå i relationer og fællesskaber ud fra viden om socialpsykologi 4. Eleven kan understøtte børn, unge og voksnes identitetsdannelse ud fra betydning af arv og miljø samt psykosociale forståelser for køn	Eleven kan bruge min viden om relationer og identitetsdannelse i arbejdet med forskellige målgrupper.	Eksempel på rækkefølge Kap. 15 – Erikson, Bowlby, Dion Sommer, barnets kontekst Kap. 17 – motivation, Maslow Kap. 18 – gruppedynamik, STROF, Scenarie eksempler Tænk sammen med pædagogik omkring handleplaner og delmål Kap. 15 – ”Fød et barn”- der skal udtænkes et barn med særlige behov Kap. 17 – genbesøg Maslow i forbindelse med ”Fød et barn”. Kap. 18 – case ukrainsk flygtningebarn, anvende STROF-modellen kombineret med relation
	5. Eleven kan understøtte børn, unge og voksnes deltagelse i sociale aktiviteter ud fra viden om gruppedynamikker.	Eleven har forståelse for fællesskabets betydning for den enkelte og kan arbejde med sociale aktiviteter
	8. Eleven kan anvende og kombinere motivationsformer, der kan fremme eller hæmme børn, unge og voksnes deltagelse i pædagogiske aktiviteter og fællesskaber.	Eleven har viden om indre og ydre motivation og hvilken indflydelses det har på individets deltagelsesmuligheder.
	9. Eleven kan arbejde ressourcefokuseret med børn, unge og voksne ud fra viden om specialpædagogiske behov	Eleven kan anvende specialpædagogiske redskaber og metoder i min tilgang til det enkelte barn
Kommunikation:	Ingen moduler
Sundhed:	Ingen moduler
Bevægelse og idræt:	2. Eleven kan planlægge og formidle forskellige bevægelseslege i kreative og fantasifulde rammer samt organisere bevægelseslege, der understætter specifikke udviklings- og læringsområder	Eleven kan planlægge og gennemføre aktiviteter der skaber glæde hos målgruppen. Eleven kan målrette aktiviteten til målgruppens behov.	Eksempel på rækkefølge Kap. 23 – bevægelsesglæde, frirum uden begrænsninger, flow, inklusion, motivation Kap. 19 – Idrætspædagogik Kap. 20 – Omgivelserne udnyttes til at skabe inspirerende bevægelsesmiljøer Scenarieeksempler Kap. 23 – Afprøve forskellige former for bevægelse i forskellige omgivelser Kap. 19 – Tilgang til bevægelsesfaget, der rammesætter leg, bevægelse og idræt Kap. 20 – Aktiviteter i omgivelser, der ikke inspirerer til aktivitet (f.eks. I auditoriet) – Benspænd Kap. 28 – Besøg fra dansk handikap forbund, arbejde med cases, som omhandler mennesker med forskellige funktionsnedsættelser, og afprøve dem i praksis
	3. Eleven skal kunne planlægge, gennemføre og målrette inkluderende idræts- og bevægelsesaktiviteter, hvor målgruppen oplever glæde ved bevægelse og møder varierede deltagelsesmuligheder	Eleven kan skabe rum for bevægelsesaktiviteter i de omgivelser jeg har til rådighed. Eleven er kreativ i min udvikling af nye bevægelsesmuligheder.
	7. Eleven skal gennem udvikling af egen kropsbevidsthed kunne tilrettelægge aktiviteter, der understøtter og udvikler en positiv kropsbevidsthed hos den pædagogiske målgruppe.	Eleven har deltaget i forskellige aktiviteter, som har gjort mig bevidst om egen kropslighed. Eleven kan anvende egen bevidsthed om kropslighed til at identificere målgruppens udvikling af kropsbevidsthed. Eleven kan tilrettelægge aktiviteter der understøtter forskellige målgruppers udvikling af kropsbevidsthed
Natur og udeliv:	2. Eleven kan anvende viden om naturen og udelivets muligheder, til at understøtte den pædagogiske målgruppes socialisering, identitet og sansemotoriske udvikling.	Eleven kan bruge naturens muligheder til at lave sanseaktiviteter og styrke samarbejdet.	Eksempel på rækkefølge Kap. 13 – Sansehuset, sansernes betydning for barnets udvikling Kap. 15 – bæredygtighed og økologi Kap. 16 – naturfænomener og naturoplevelser Scenarie eksempler Kap. 13 – tag skoene af og mærk underlaget du går på. Brug alle sanserne (smag, lugt, hør osv.) Aktiviteter der træner i sansernes opbygning fra sansehuset Kap. 15 – Besøg på Halmhuset Kap. 16 – Så og plant, vulkaner(Mentos i cola), hvornår går dyrene i hi. Fotosyntese, snegleeksperiment, Easyscoope(læringsteknologi)
	4. Eleven kan anvende viden om naturens ressourcer og menneskelig påvirkning, til at inddrage bæredygtighed i de pædagogiske aktiviteter.	Eleven kan anvende viden om bæredygtighed i pædagogiske aktiviteter.
	5. Eleven kan anvende viden om naturfænomener, til gennem formidling af naturoplevelser at stimulere nysgerrighed og erfaringsdannelse hos den pædagogiske målgruppe.	Eleven har viden om naturfænomener og kan igangsætte pædagogiske aktiviteter som kan stimulere målgruppens nysgerrighed.
KUF:	9. Eleven kan anvende viden om kulturæstetiske processer, til selvstændigt og i samarbejde med andre at arbejde målrettet	Eleven kan selvstændigt og i et samarbejde med andre arbejde med æstetiske udtryk.	Eksempel på rækkefølge Kap. 3 – Indtryk, udtryk, aftryk, Reggio Emilia Scenarie eksempler Kap. 3 – museumsbesøg, filmfestival, HCA-festival, musik, hvor de selv kan få indtryk, så de kan arbejde med et udtryk og sætte et aftryk
Digital kultur:	2. Eleven kan anvende viden om digital mediekultur og digital dannelse, til at arbejde målrettet med den pædagogiske målgruppes overvejelser og adfærd i brugen af digitale- og sociale medier.	Eleven kan anvende sociale og digitale medier i en professionel pædagogisk sammenhæng.	Sociale medier + 3 P’er + Goffman Eksempel på scenarier · Rollespil, front, back, middle · Padlet – stimuleret instagramscreen · Sociale medier Teknologier Litteratur *Kap 12*. Digital dannelse *Kap 13*. Digital socialisering, identitet og relationer Supp. litteratur. om: Cybermobning Socialt liv på nettet Digitale spor Cookies E-sport Eksempel på scenarier · Socialt fællesskab – oplevelsesdag · Understøttende læring – skabe proces Teknologier Ex. Minecraft, Cospaces, Toontastic, Dramadronning Litteratur *Kap. 10*: Digitale medier og læring s. 195 – 206 *Kap. 11:* Digitale medier og æstetiske læreprocesser s. 207 – 216 Supp. Litteratur om.: Understøttende undervisning Computerspil øger lyst til at lære Apps som pædagogisk værktøj med henblik læring og fællesskab. Eksempel på scenarier Appbaseret oplevelser (UDFLUGT), dagen dokumenteres undervejs til brug i næste undervisning Elever afprøver gratis aktivitetet og apps i Odense kommune, de dokumenterer aktiviteterne med info-videoer til en bestemt målgruppe (tværfaglig kuf/komm) Teknologier Ex. Usseum, Woop, Natureventyr, Powtoon Litteratur Supp. Litteratur om: GDPR vurderede apps

MÅL

Skoleperiode 2, Tema 1: Barndom; tværfaglighed

22 UGER	2.SKOLEPERIODE: BARNDOM
TEMA 1	TVÆRFAGLIGHED PRIMÆRT 0 – 6-ÅRIGE MED SÆRLIGE BEHOV, DER ARBEJDES OGSÅ MED ANDRE MÅLGRUPPER, BYGGER OVENPÅ SKOLEPERIODE 1
FAG	FAGMÅL	LÆRINGSMÅL	UNDERVISNINGSINDHOLD
Pædagogisk:	2. Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske indsatser, opgaver og aktiviteter ud fra didaktiske modeller og anvende mål for lære- og handleplaner i den pædagogiske praksis.	Eleven kan anvende forskellige modeller til at målrette en aktivitet til en bestemt målgruppe.	Eksempel på rækkefølge Kap. 3 – relations former, relationskompetencer Kap. 5 – observation, dokumentation Kap. 8 – anerkendelse, Schibbye, Berit Bae, Kap. 9 – inklusion, Kap.10 – forældresamarbejde, multikulturel pædagogik Scenarie eksempler Kap. 3 – relationsbårede lege Kap. 5 – observere på praktiksted, objektiv, tolkning, skærpe opmærksomhed Kap. 8 – rollespil/lommefilm om: anerkendelse, lyt, forstå, acceptere/ tolerer, bekræfte, definitionsmagt Kap. 9 – case: Fælles tredje, PA’s ansvar for relation, Kap. 10 – case: kommunikation med forældre omkring dansk institution. E-bog: introduktionsbog til etniske forældre. Dansk som 2. sprog, leg sproget ind. ”Dialog med forældre om youtubeengelsk”
	5. Eleven kan identificere etiske dilemmaer og reflektere over professionelle handlemuligheder i den pædagogiske praksis	Eleven kan identificere etiske dilemmaer i den pædagogiske praksis samt indtage forskellige perspektiver. Eleven kan reflektere over professionelle handlemuligheder i den pædagogiske praksis
	10. Eleven kan etablere relationer, samt reflektere over den professionelles ansvar for anerkendelse i samspillet og samværet med børn, unge og voksne.	Eleven har forståelse for relationens betydning for arbejdet med den pædagogiske målgruppe.
	11. Eleven kan udføre professionel omsorg for at fremme udvikling og trivsel hos børn, unge og voksne samt identificere eventuelt omsorgssvigt	Eleven kan udføre professionel omsorg for at fremme udvikling og trivsel hos børn samt identificere eventuelt omsorgssvigt
	13. Eleven kan selvstændigt understøtte fællesskaber og inkluderende miljøer for børn, unge og voksne ud fra viden om inklusion og mangfoldighed.	Eleven har viden om inklusion og inkluderende miljøer.
Psykologi:	2. Eleven kan selvstændigt understøtte børn, unge og voksnes identitetsdannelse og evne til at indgå i relationer og fællesskaber ud fra viden om socialpsykologi 4. Eleven kan understøtte børn, unge og voksnes identitetsdannelse ud fra betydning af arv og miljø samt psykosociale forståelser for køn	Eleven kan bruge min viden om relationer og identitetsdannelse i arbejdet med forskellige målgrupper.	Eksempel på rækkefølge Kap. 15 – Erikson, Bowlby, Dion Sommer, barnets kontekst Kap. 17 – motivation, Maslow Kap. 18 – gruppedynamik, STROF, Scenarie eksempler Tænk sammen med pædagogik omkring handleplaner og delmål Kap. 15 – ”Fød et barn”- der skal udtænkes et barn med særlige behov Kap. 17 – genbesøg Maslow i forbindelse med ”Fød et barn”. Kap. 18 – case ukrainsk flygtningebarn, anvende STROF-modellen kombineret med relation
	5. Eleven kan understøtte børn, unge og voksnes deltagelse i sociale aktiviteter ud fra viden om gruppedynamikker.	Eleven har forståelse for fællesskabets betydning for den enkelte og kan arbejde med sociale aktiviteter
	8. Eleven kan anvende og kombinere motivationsformer, der kan fremme eller hæmme børn, unge og voksnes deltagelse i pædagogiske aktiviteter og fællesskaber.	Eleven har viden om indre og ydre motivation og hvilken indflydelses det har på individets deltagelsesmuligheder.
	9. Eleven kan arbejde ressourcefokuseret med børn, unge og voksne ud fra viden om specialpædagogiske behov	Eleven kan anvende specialpædagogiske redskaber og metoder i min tilgang til det enkelte barn
Kommunikation:	Ingen moduler
Sundhed:	Ingen moduler
Bevægelse og idræt:	2. Eleven kan planlægge og formidle forskellige bevægelseslege i kreative og fantasifulde rammer samt organisere bevægelseslege, der understætter specifikke udviklings- og læringsområder	Eleven kan planlægge og gennemføre aktiviteter der skaber glæde hos målgruppen. Eleven kan målrette aktiviteten til målgruppens behov.	Eksempel på rækkefølge Kap. 23 – bevægelsesglæde, frirum uden begrænsninger, flow, inklusion, motivation Kap. 19 – Idrætspædagogik Kap. 20 – Omgivelserne udnyttes til at skabe inspirerende bevægelsesmiljøer Scenarieeksempler Kap. 23 – Afprøve forskellige former for bevægelse i forskellige omgivelser Kap. 19 – Tilgang til bevægelsesfaget, der rammesætter leg, bevægelse og idræt Kap. 20 – Aktiviteter i omgivelser, der ikke inspirerer til aktivitet (f.eks. I auditoriet) – Benspænd Kap. 28 – Besøg fra dansk handikap forbund, arbejde med cases, som omhandler mennesker med forskellige funktionsnedsættelser, og afprøve dem i praksis
	3. Eleven skal kunne planlægge, gennemføre og målrette inkluderende idræts- og bevægelsesaktiviteter, hvor målgruppen oplever glæde ved bevægelse og møder varierede deltagelsesmuligheder	Eleven kan skabe rum for bevægelsesaktiviteter i de omgivelser jeg har til rådighed. Eleven er kreativ i min udvikling af nye bevægelsesmuligheder.
	7. Eleven skal gennem udvikling af egen kropsbevidsthed kunne tilrettelægge aktiviteter, der understøtter og udvikler en positiv kropsbevidsthed hos den pædagogiske målgruppe.	Eleven har deltaget i forskellige aktiviteter, som har gjort mig bevidst om egen kropslighed. Eleven kan anvende egen bevidsthed om kropslighed til at identificere målgruppens udvikling af kropsbevidsthed. Eleven kan tilrettelægge aktiviteter der understøtter forskellige målgruppers udvikling af kropsbevidsthed
Natur og udeliv:	2. Eleven kan anvende viden om naturen og udelivets muligheder, til at understøtte den pædagogiske målgruppes socialisering, identitet og sansemotoriske udvikling.	Eleven kan bruge naturens muligheder til at lave sanseaktiviteter og styrke samarbejdet.	Eksempel på rækkefølge Kap. 13 – Sansehuset, sansernes betydning for barnets udvikling Kap. 15 – bæredygtighed og økologi Kap. 16 – naturfænomener og naturoplevelser Scenarie eksempler Kap. 13 – tag skoene af og mærk underlaget du går på. Brug alle sanserne (smag, lugt, hør osv.) Aktiviteter der træner i sansernes opbygning fra sansehuset Kap. 15 – Besøg på Halmhuset Kap. 16 – Så og plant, vulkaner(Mentos i cola), hvornår går dyrene i hi. Fotosyntese, snegleeksperiment, Easyscoope(læringsteknologi)
	4. Eleven kan anvende viden om naturens ressourcer og menneskelig påvirkning, til at inddrage bæredygtighed i de pædagogiske aktiviteter.	Eleven kan anvende viden om bæredygtighed i pædagogiske aktiviteter.
	5. Eleven kan anvende viden om naturfænomener, til gennem formidling af naturoplevelser at stimulere nysgerrighed og erfaringsdannelse hos den pædagogiske målgruppe.	Eleven har viden om naturfænomener og kan igangsætte pædagogiske aktiviteter som kan stimulere målgruppens nysgerrighed.
KUF:	9. Eleven kan anvende viden om kulturæstetiske processer, til selvstændigt og i samarbejde med andre at arbejde målrettet	Eleven kan selvstændigt og i et samarbejde med andre arbejde med æstetiske udtryk.	Eksempel på rækkefølge Kap. 3 – Indtryk, udtryk, aftryk, Reggio Emilia Scenarie eksempler Kap. 3 – museumsbesøg, filmfestival, HCA-festival, musik, hvor de selv kan få indtryk, så de kan arbejde med et udtryk og sætte et aftryk
Digital kultur:	2. Eleven kan anvende viden om digital mediekultur og digital dannelse, til at arbejde målrettet med den pædagogiske målgruppes overvejelser og adfærd i brugen af digitale- og sociale medier.	Eleven kan anvende sociale og digitale medier i en professionel pædagogisk sammenhæng.	Sociale medier + 3 P’er + Goffman Eksempel på scenarier · Rollespil, front, back, middle · Padlet – stimuleret instagramscreen · Sociale medier Teknologier Litteratur *Kap 12*. Digital dannelse *Kap 13*. Digital socialisering, identitet og relationer Supp. litteratur. om: Cybermobning Socialt liv på nettet Digitale spor Cookies E-sport Eksempel på scenarier · Socialt fællesskab – oplevelsesdag · Understøttende læring – skabe proces Teknologier Ex. Minecraft, Cospaces, Toontastic, Dramadronning Litteratur *Kap. 10*: Digitale medier og læring s. 195 – 206 *Kap. 11:* Digitale medier og æstetiske læreprocesser s. 207 – 216 Supp. Litteratur om.: Understøttende undervisning Computerspil øger lyst til at lære Apps som pædagogisk værktøj med henblik læring og fællesskab. Eksempel på scenarier Appbaseret oplevelser (UDFLUGT), dagen dokumenteres undervejs til brug i næste undervisning Elever afprøver gratis aktivitetet og apps i Odense kommune, de dokumenterer aktiviteterne med info-videoer til en bestemt målgruppe (tværfaglig kuf/komm) Teknologier Ex. Usseum, Woop, Natureventyr, Powtoon Litteratur Supp. Litteratur om: GDPR vurderede apps

MÅL

FAG	FAGMÅL	LÆRINGSMÅL Hvad skal eleven lære?	UNDERVISNINGSINDHOLD Hvilke læringsaktiviteter for at nå målet/målene
Velkomst 2 dage
Pædagogik	6. Eleven kan reflektere over den pædagogiske sektors historie og menneskesynets betydning for dannelse og opdragelse, herunder demokrati, medbestemmelse, autonomi, integritet og værdighed.	Eleven har fået viden om de grundlæggende pædagogiske teoretikere	Kap. 1 + 16 tænkere Fx Hver gruppe for tildelt en teoretiker og laver en lille fremlæggelse a la lommefilm med rollespil
Psykologi	2. Eleven kan reflektere over psykologiske teorier, samt børn, unge og voksnes psykiske udvikling til selvstændigt at understøtte voksnes trivsel, læring og udvikling	Eleven har fået viden om, hvad psykologi som fag på PA er.	Kap. 12 Fx Nærlivsverden – hvad ved jeg om psykologi. Identificere forskellige psykologiske retninger i forhold til praksis, hvor mon det hører til henne?
Kommunikation	2. Eleven kan med afsæt i relevante kommunikationsteorier anvende verbal, nonverbal og visuel kommunikation, til at indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne.	Eleven har kendskab til egen og andres kommunikationsformer, og hvilke virkemidler og effekt har sproget.	Kap. 1 Fx Hvad lærte vi på GF2 sprog og 3 p’er Introduktion til forskellige kommunikationsformer: mime og lyd lege som intro til pædagogisk vinkel på verbal – nonverbalsprog
Sundhed	1. Eleven skal kunne arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i den pædagogiske praksis samt kunne anvende et sundhedsbegreb, der medtager psykiske, fysiske og sociale forhold.	Eleven kender til det brede og positive sundhedsbegreb og kan understøtte målgruppens fysiske, sociale og mentale sundhed.	Kap. 1. Intro til faget Fx skal lære den brede og positive sundhedsbegreb at kende, evt ved brug af Sundhedsstjernen med fokus på at kropsliggøre fysisk, mental og social sundhed. Kap 4. Sundhedspædagogik – fokus på empowerment (Børns sundhedsadfærd og unge/voksnes handlekompetencer) og PA’ens rolle i forhold til at arbejde sundhedsfremmende. Kap. 4 Fx arbejdes der med empowerment som sundhedspædagogisk redskab. Hvordan bidrager vi til målgruppens empowerment, ud fra kernebegreberne Viden, deltagelse, handling og handlekompetence. Fx vi laver aktiviteter der rummer de 4 elementer.
Sundhed	2. Eleven kan igangsætte sundhedsfremmende aktiviteter i den pædagogiske praksis under hensyn til mestring og forskellige forståelser af sundhed.	Eleven kender til den fysiske, mentale og sociale sundhed og kan planlægge aktiviteter, der fremmer målgruppens sundhed Eleven er bevidst om, at egen rolle som pædagogisk assistent kan have en sundhedsfremmende betydning for målgruppen
Bevægelse	1. Eleven kan anvende viden om leg, sanser, bevægelse og idræt, til at understøtte den pædagogiske målgruppes fysiske, psykiske og sociale udvikling og trivsel.	Eleven kan anvende aktivitetshjulet til at målrette en aktivitet til en bestemt målgruppe.	Kap. 21 – Planlægning og udførelse af bevægelsesaktiviteter: Aktivitetshjulet af Mads Hougaard. Vi laver aktiviteter og ”skruer på aktivitetshjulet” og eksperimenterer med ændringer. Vi udvikler aktiviteter til forskellige målgrupper med forskellige behov. Fx arbejder vi med Mads Hougaards aktivitetshjul, som redskab til at udvikle og tilpasse forskellige pædagogiske aktiviteter. Vi tilpasser f.eks. eksisterende aktiviteter eller udvikler nye aktiviteter ved brug af hjulet. Fx udarbejder vi en top ti over de vigtigste punkter, som gør at en aktivitet bliver sat i gang på en god måde, hvor eleven bl.a. forholder sig til sin rolle som igangsætter. Kap. 23 Fokus på bevægelsesglæde – hvordan bevægelse opleves forskelligt og hvordan vi skaber bevægelsesglæde for forskellige målgupper. Fx afprøver vi forskellige aktiviteter/ lege fx brug af legeskabelonen.
	2. Eleven kan planlægge og formidle forskellige sanse- og bevægelseslege i kreative og fantasifulde rammer samt organisere bevægelseslege, der understøtter specifikke udviklings- og læringsområder.	Eleven kan udvikle aktiviteter, der har bestemte formål i forbindelse med målgruppens udvikling og læring.
	3. Eleven skal kunne planlægge, gennemføre og målrette inkluderende idræts- og bevægelsesaktiviteter, hvor målgruppen oplever glæde ved bevægelse og møder varierede deltagelsesmuligheder.	Eleven har kendskab til glæden ved bevægelse opleves forskelligt og at rollen er at skabe trygge rammer for bevægelse.
Natur	11. Eleven kan medvirke i udvikling af pædagogiske forløb, der anvender naturen som sanserum, læringsrum og oplevelsesrum.	Eleven har kendskab til naturen som pædagogisk læringsrum	Kap. 12 Fx Ud og mærk naturen, kig op, kig ned, skoene af, smag, leg
KUF	4. Eleven kan selvstændigt planlægge og udøve æstetiske, musiske og praktiske forløb i forhold til den pædagogiske målgruppe	Eleven kan redegøre for en leg ud fra SMITTE-modellen	Kap. 1 Fx Sæt en kendt leg ind i en SMITTE, kastanjedyr, krongemme,
Digital Kultur	1. Eleven kan anvende digitale medier, til målrettet at planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter.	Eleven kan orientere sig i og anvende skolens digitale platforme. Eleven har registreret sig korrekt med billede og kontaktoplysninger på alle skolens platforme. Eleven har viden om en del af læringsteknologierne på skolens platforme	Intro til faget – 2 moduler Eleven er logget korrekt ind på de digitale platforme med oplysninger og billede Teknologier Sosufyns digitale platforme Litteratur Kap 8. Digitale medier i pædagogisk praksis *Suppl. Lit:* 5 gode råd til bedre digitale dagtilbud. Børn&Unge 11 2021 TEMA forskning i digitale fællesskaber

MÅL

FAG	FAGMÅL	LÆRINGSMÅL	UNDERVISNINGSINDHOLD
Pædagogik	1. Eleven kan vurdere og begrunde aktuelle og relevante pædagogiske retninger, teorier og metoder i arbejdet børn, unge og voksnes trivsel, udvikling, læring og dannelse, og kan reflektere over den pædagogiske assistents rolle herved.	Eleven er bekendt med forskellige pædagogiske retninger og deres indflydelse på den moderne pædagogik. (sidste del af målpinden arbejdes der med i skoleperiode 3)	Eksempel på rækkefølge Kap.7– Nuzo, flow, legekvadrolog, positionering, legetyper Kap.5 – Dagtilbudslov, læreplaner, SMITTE, observation. Kap. 2 – de 3 p´er, dagtilbudslov, folkeskolelov, tavshedspligt, tværfagligt samarbejde og forældresamarbejde. Kap. 3: Relationsformer, relationskompetencer, definitionsmagt, Per Schultz Jørgensen. Kap 6. Det lille barns sprogudvikling Scenarie eksempler Kap 7: gæt en legetype, nærlivsverden, analyse af video. Kap 5: Lav selv en SMITTE, Observation i offentligrum Kap 2: Påklædningsdukker (3 P’er), Pixton, Postits, cases med dilemmaer. Kap 3: Byg en bro (PSJ), Diskutere begrebet relation med spørgsmål og dilemmaer, ændrer klasserummet med Ellamøbler, det er vigtigt at klassen for fælles forståelse af begreberne i kap. 3 Kap 6: Dialogisk læsning
	2. Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske indsatser, opgaver og aktiviteter ud fra didaktiske modeller og anvende mål for lære- og handleplaner i den pædagogiske praksis.	Eleven har anvendt relevante didaktiske modeller i en pædagogisk praksis med udgangspunkt i læreplaner. (handleplaner arbejdes der med i skoleperiode 2)
	6. Eleven kan reflektere over den pædagogiske sektors historie og menneskesynets betydning for dannelse og opdragelse, herunder demokrati, medbestemmelse, autonomi, integritet og værdighed.	Eleven kan reflektere over forskellige pædagogiske retninger og deres indflydelse på den moderne pædagogik.
	7. Eleven kan med afsæt i gældende lovgivning reflektere over praksis i forhold til magtanvendelse, omsorgs-, underretnings-, oplysnings-, og tavshedspligt i arbejdet med børn, unge og voksne.	Eleven har forståelse for de forskellige loves indflydelse på den pædagogiske praksis. Eleven kan anvende viden om magtanvendelse, omsorgs-, underretnings-, oplysnings- og tavshedspligt, til at arbejde efter gældende lovgivning i den pædagogiske sektor.
	10. Eleven kan etablere relationer, samt reflektere over den professionelles ansvar for anerkendelse i samspillet og samværet med børn, unge og voksne.	Eleven har forståelse for relationens betydning for arbejdet med den pædagogiske målgruppe.
	12. Eleven kan igennem aktiviteter og leg understøtte børn, unge og voksnes kompetencer herunder trivsel, læring og udvikling og dannelse.	Eleven har forståelse for legens betydning og kan justere legen, så den understøtter målgruppens trivsel, læring og udvikling og dannelse
	14. Eleven kan vurdere sammenhængen mellem kognition og sproglig udvikling til selvstændigt at planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der understøtter sprogstimulerende miljøer for børn, unge og voksne.	Eleven har forståelse for aktiviteters betydning og kan justere dem, så de understøtter målgruppens kognitive og sproglige udvikling.
Psykologi;	2. Eleven kan selvstændigt understøtte børn, unge og voksnes identitetsdannelse og evne til at indgå i relationer og fællesskaber ud fra viden om socialpsykologi	Eleven kan bruge sin viden om relationer og identitetsdannelse i arbejdet med forskellige målgrupper.	Eksempel på rækkefølge Kap 15: Erikson, Stern, affektiv afstemning, Bowlby Kap 16: Adfærdspsykologi, Pavlovs hunde, Piaget, (Sprouts videoer på Youtube) (Obs Thomas Nissen kumulativ læring) Scenarie eksempler Kap 15: Praksisnær bleskift/garderobe/modtage, videoklip m. affektiv afstemning, visuel tolkning af teorierne Kap 16: Pavlovs hunde til menneskelig adfærd, film med Skinner og Pavlov, rollespil i scenarier
	3. Eleven kan inddrage relevant viden om udviklings- og neuropsykologi, herunder tilknytningsteori, til at understøtte børn, unge og voksnes trivsel, læring udvikling.	Eleven har forståelse for, at børns adfærdsmønstre, udvikling og læring ikke er éns.
	7. Eleven kan inddrage relevant viden om socialpsykologi og kognitiv psykologi til selvstændigt og i samarbejde med andre at arbejde målrettet med børn, unge og voksnes trivsel, læring og udvikling	Eleven har forståelse for, hvordan målgruppens psykologiske udvikling har indflydelse på læring hos det 0 – 6-årige barn og kan igangsætte en leg, der understøtter målgruppens udviklingstrin.
Kommunikation	1. Eleven kan med afsæt i kommunikationsteorier, – strategier og – metoder indgå i dialog og samarbejde med børn, unge og voksne samt, pårørende, kollegaer og tværprofessionelle samarbejdspartnere.	Eleven er bevidst om hvor stor betydning mit sprog har for modtageren.	Eksempel på rækkefølge Kap 1: Kommunikations trekanten, symmetrisk og asymmetrisk kommunikation. En og to vejs-kommunikation. Impressivt og ekspressivt sprog. Kap 2: De 3 p´er, JoHaris vindue og aktivlytning, empati, transaktionsanalyse. Kap 6: konflikttyper og konflikttrappe. Scenarie eksempler Kap 1: “find din citron” (1. lær din citron at kende, 2. klassen sendes ud, 3. citronerne bliver gemt i klassen, 4. klassen bliver lukket ind med bind for øjnene og skal finde deres egen citron. 5. underviseren observerer) Spil af forskellige typer hvor man er tvunget til at kommunikere, verbal og nonverbal Kap 2: Øvelse i JoHaris vindue, analyse af video, case fra bogen Kap 6: visuel tolkning, EVK – indret rummet, rollespil
	2. Eleven kan med afsæt i relevante kommunikationsteorier anvende verbal, nonverbal og visuel kommunikation, til at indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne.	Eleven er bevidst om eget og andres kropssprog, og hvilken betydning det har for kommunikation.
	5. Eleven kan reflektere over roller og relationer til selvstændigt at indgå professionelt i samarbejde med børn, unge og voksne samt kollegaer og tværprofessionelle samarbejdspartnere.	Eleven er bevidst om at indtage en professionel rolle i samarbejde med børn, unge, voksne og andre fagpersoner.
	7. Eleven kan reflektere over og anvende retningslinjer og metoder til forebyggelse og håndtering af vold og konflikt i arbejdet med børn, unge og voksne og samarbejdspartnere.	Eleven kan anvende IVK (ikke voldelig kommunikation) som redskab til konflikthåndtering med forskellige målgrupper.
Sundhed;	3. Eleven kan anvende viden om kostens og måltidets betydning for sundhed, trivsel og socialisering til at tilrettelægge måltidet som målrettet pædagogisk aktivitet.	Eleven har viden om de officielle kostråd til forskellige målgrupper. Eleven kan sætte rammen om et pædagogisk måltid, der har fokus på maddannelse og madmod.	Kap 5: Maden og måltidet Maddannelsesblomsten, madleg Måltidspædagogik Madmod og maddannelse Kap 7: Hygiejne Vi arbejder fx med at eleverne får kendskab til retningslinjerne for hygiejne i institutionen, håndtering af hygiejne i praksis, især med fokus på håndhygiejne og det legende element – ex. Vaskehænder sang mm. og andre hygiejneaktiviteter.
Sundhed;	5. Eleven kan anvende viden om nationale retningslinjer og lokale procedurer for hygiejne til at kunne forebygge infektioner.	Eleven kan identificere smittekilder og afbryde smitteveje. Eleven kan udarbejde pædagogiske aktiviteter med fokus på hygiejne og leg med hygiejne
Bevægelse og idræt	1. Eleven kan anvende viden om leg, sanser, bevægelse og idræt, til at understøtte den pædagogiske målgruppes fysiske, psykiske og sociale udvikling og trivsel.	Eleven kender til forskellige definitioner af leg og kan på baggrund deraf planlægge relevante lege for målgruppen Eleven kan genkende forskellige legetyper og beskrive hvilken betydning de har for målgruppens udvikling	Den pædagogiske assistent som rollemodel – Eleven som rollemodel og igangsætter af pædagogiske aktiviteter Fx Opgave hvor eleven forholder sig til styrker og svagheder, værdier og kompetencer i forhold til egen rolle og udfordrer os selv som rollemodel. Kap. 22 Legekultur og inkluderende fællesskaber Roger Caillois’ definition af leg, de 4 lege- og spilkategorier og paidia/ludus Vi afprøver forskellige legetyper og eleverne skal identificere hvilke typer det er og hvilke styrker/svagheder legetyperne har. Kap. 24 Sanser: De 7 sanser – F.eks. sansetur i skoven med aktiviteter der udfordrer de 7 sanser, sansebaner eller andre sanaeaktiviteter som eleverne udvikler ud fra et sansemotorisk udgangspunkt. Motorik: Vi arbejder fx med børns motoriske udvikling, motoriktræet, grundlege, grov/fin motorik, motoriktrappen og de motoriske cirkler. Fx: Kropsliggørelse af motoriktrappen, motorikbaner osv.
	2. Eleven kan planlægge og formidle forskellige sanse- og bevægelseslege i kreative og fantasifulde rammer samt organisere bevægelseslege, der understøtter specifikke udviklings- og læringsområder.	Eleven tør udfordre egne styrker og svagheder, eleven som rollemodel har, så der tages hensyn til målgruppens behov og ikke kun egne behov.
	5. Eleven kan anvende viden om den pædagogiske målgruppes motoriske udvikling og sansning til at tilrettelægge og udføre sansemotoriske aktiviteter.	Eleven kan anvende viden om de 7 sanser til at lave aktiviteter, der målrettet stimulerer enkelte eller alle sanserne.
Natur og udeliv:	1. Eleven kan medvirke i udviklingen af pædagogiske forløb, der anvender naturen som sanserum, læringsrum og oplevelsesrum.	Eleven kan lave aktiviteter i naturen.	Eksempel på rækkefølge Kap 12: Hvad er natur? Mennesket i naturen Kap 13: Naturen som sanserum, læringsrum (berøres igen på skoleperiode 2) Kap 14: Sansehuset, libiske system, amygdala Scenarie eksempler Kap 12: Eleven visualiserer sit eget natursyn Kap 13: Strømper af, ud i naturen og oplev Kap 14: Kram et træ, kobling mellem oplevelse og elevens eget sansesystem/amygdala
	2. Eleven kan anvende viden om naturen og udelivets muligheder, til at understøtte den pædagogiske målgruppes socialisering, identitet og sansemotoriske udvikling.	Eleven har forståelse for, hvordan naturen påvirker målgruppens sanser.
	3. Eleven kan understøtte den pædagogiske målgruppes fantasi og kreativitet gennem innovativt arbejde med natur- og genbrugsmaterialer på værksted og i naturen.	Eleven kan lave kreative aktiviteter med naturens materialer.
KUF:	4. Eleven kan selvstændigt planlægge og udøve æstetiske, musiske og praktiske forløb i forhold til den pædagogiske målgruppe.	Eleven kan planlægge og udføre forskellige kreative aktiviteter.	Eksempel på rækkefølge Kap 2: fantasi og kreativitet, udvikling af fantasi, kreativ proces, PA som kulturbærer Kap 1: SMITTE, evaluering (berøres igen på skoleperiode 2) Kap 8: Historisk legeperspektiv, sprog, fortæller, legeformer (berøres igen på skoleperiode 2) Scenarie eksempler Kap 2: pust liv i billederne (Jacob Ellehøj) fantasifortællinger, fri fantasi <-> skabelon Kap 1: Årstiden klip i SMITTE Kap 8: Lege gamle lege fra Hop i elastik til computer
KUF:	6. Eleven kan skabe rammer for leg, oplevelser og sansninger, der understøtter den pædagogiske målgruppes æstetiske udvikling og læring.	Eleven kan anvende en didaktisk model til at planlægge en aktivitet, hvor der kan være fokus på æstetik (æstetik kommer i 2. skoleperiode).
Digital kultur:	1. Eleven kan anvende digitale medier, til målrettet at planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter.	Eleven kan bruge og inddrage digitale medier i sin planlægning aktiviteter	Foto som pædagogiskværktøj – digitale fotos som kulturskabende aktivitet. Dataloven, GDPR, SMITTE – PORTFOLIO Teknologier Easeli, Litteratur Kap. 11: Digitale medier og æstetiske læreprocesser *Supp. Litt.:* Når børn tager billeder pdf (Bakspejlet_2013 Forskning og ny viden om dagtilbud årgang 2013) Tjekliste til vuggestuer og børnehaver ved brug af billeder og video, Datatilsynet 2021 Hvad betyder gdpr for lærernes daglige arbejde, emu, grundskole

MÅL

FAG	FAGMÅL	LÆRINGSMÅL	UNDERVISNINGSINDHOLD
Pædagogik	1. Eleven kan vurdere og begrunde aktuelle og relevante pædagogiske retninger, teorier og metoder i arbejdet børn, unge og voksnes trivsel, udvikling, læring og dannelse, og kan reflektere over den pædagogiske assistents rolle herved.	Eleven er bekendt med forskellige pædagogiske retninger og deres indflydelse på den moderne pædagogik. (sidste del af målpinden arbejdes der med i skoleperiode 3)	Eksempel på rækkefølge Kap.7– Nuzo, flow, legekvadrolog, positionering, legetyper Kap.5 – Dagtilbudslov, læreplaner, SMITTE, observation. Kap. 2 – de 3 p´er, dagtilbudslov, folkeskolelov, tavshedspligt, tværfagligt samarbejde og forældresamarbejde. Kap. 3: Relationsformer, relationskompetencer, definitionsmagt, Per Schultz Jørgensen. Kap 6. Det lille barns sprogudvikling Scenarie eksempler Kap 7: gæt en legetype, nærlivsverden, analyse af video. Kap 5: Lav selv en SMITTE, Observation i offentligrum Kap 2: Påklædningsdukker (3 P’er), Pixton, Postits, cases med dilemmaer. Kap 3: Byg en bro (PSJ), Diskutere begrebet relation med spørgsmål og dilemmaer, ændrer klasserummet med Ellamøbler, det er vigtigt at klassen for fælles forståelse af begreberne i kap. 3 Kap 6: Dialogisk læsning
	2. Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske indsatser, opgaver og aktiviteter ud fra didaktiske modeller og anvende mål for lære- og handleplaner i den pædagogiske praksis.	Eleven har anvendt relevante didaktiske modeller i en pædagogisk praksis med udgangspunkt i læreplaner. (handleplaner arbejdes der med i skoleperiode 2)
	6. Eleven kan reflektere over den pædagogiske sektors historie og menneskesynets betydning for dannelse og opdragelse, herunder demokrati, medbestemmelse, autonomi, integritet og værdighed.	Eleven kan reflektere over forskellige pædagogiske retninger og deres indflydelse på den moderne pædagogik.
	7. Eleven kan med afsæt i gældende lovgivning reflektere over praksis i forhold til magtanvendelse, omsorgs-, underretnings-, oplysnings-, og tavshedspligt i arbejdet med børn, unge og voksne.	Eleven har forståelse for de forskellige loves indflydelse på den pædagogiske praksis. Eleven kan anvende viden om magtanvendelse, omsorgs-, underretnings-, oplysnings- og tavshedspligt, til at arbejde efter gældende lovgivning i den pædagogiske sektor.
	10. Eleven kan etablere relationer, samt reflektere over den professionelles ansvar for anerkendelse i samspillet og samværet med børn, unge og voksne.	Eleven har forståelse for relationens betydning for arbejdet med den pædagogiske målgruppe.
	12. Eleven kan igennem aktiviteter og leg understøtte børn, unge og voksnes kompetencer herunder trivsel, læring og udvikling og dannelse.	Eleven har forståelse for legens betydning og kan justere legen, så den understøtter målgruppens trivsel, læring og udvikling og dannelse
	14. Eleven kan vurdere sammenhængen mellem kognition og sproglig udvikling til selvstændigt at planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der understøtter sprogstimulerende miljøer for børn, unge og voksne.	Eleven har forståelse for aktiviteters betydning og kan justere dem, så de understøtter målgruppens kognitive og sproglige udvikling.
Psykologi;	2. Eleven kan selvstændigt understøtte børn, unge og voksnes identitetsdannelse og evne til at indgå i relationer og fællesskaber ud fra viden om socialpsykologi	Eleven kan bruge sin viden om relationer og identitetsdannelse i arbejdet med forskellige målgrupper.	Eksempel på rækkefølge Kap 15: Erikson, Stern, affektiv afstemning, Bowlby Kap 16: Adfærdspsykologi, Pavlovs hunde, Piaget, (Sprouts videoer på Youtube) (Obs Thomas Nissen kumulativ læring) Scenarie eksempler Kap 15: Praksisnær bleskift/garderobe/modtage, videoklip m. affektiv afstemning, visuel tolkning af teorierne Kap 16: Pavlovs hunde til menneskelig adfærd, film med Skinner og Pavlov, rollespil i scenarier
	3. Eleven kan inddrage relevant viden om udviklings- og neuropsykologi, herunder tilknytningsteori, til at understøtte børn, unge og voksnes trivsel, læring udvikling.	Eleven har forståelse for, at børns adfærdsmønstre, udvikling og læring ikke er éns.
	7. Eleven kan inddrage relevant viden om socialpsykologi og kognitiv psykologi til selvstændigt og i samarbejde med andre at arbejde målrettet med børn, unge og voksnes trivsel, læring og udvikling	Eleven har forståelse for, hvordan målgruppens psykologiske udvikling har indflydelse på læring hos det 0 – 6-årige barn og kan igangsætte en leg, der understøtter målgruppens udviklingstrin.
Kommunikation	1. Eleven kan med afsæt i kommunikationsteorier, – strategier og – metoder indgå i dialog og samarbejde med børn, unge og voksne samt, pårørende, kollegaer og tværprofessionelle samarbejdspartnere.	Eleven er bevidst om hvor stor betydning mit sprog har for modtageren.	Eksempel på rækkefølge Kap 1: Kommunikations trekanten, symmetrisk og asymmetrisk kommunikation. En og to vejs-kommunikation. Impressivt og ekspressivt sprog. Kap 2: De 3 p´er, JoHaris vindue og aktivlytning, empati, transaktionsanalyse. Kap 6: konflikttyper og konflikttrappe. Scenarie eksempler Kap 1: “find din citron” (1. lær din citron at kende, 2. klassen sendes ud, 3. citronerne bliver gemt i klassen, 4. klassen bliver lukket ind med bind for øjnene og skal finde deres egen citron. 5. underviseren observerer) Spil af forskellige typer hvor man er tvunget til at kommunikere, verbal og nonverbal Kap 2: Øvelse i JoHaris vindue, analyse af video, case fra bogen Kap 6: visuel tolkning, EVK – indret rummet, rollespil
	2. Eleven kan med afsæt i relevante kommunikationsteorier anvende verbal, nonverbal og visuel kommunikation, til at indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne.	Eleven er bevidst om eget og andres kropssprog, og hvilken betydning det har for kommunikation.
	5. Eleven kan reflektere over roller og relationer til selvstændigt at indgå professionelt i samarbejde med børn, unge og voksne samt kollegaer og tværprofessionelle samarbejdspartnere.	Eleven er bevidst om at indtage en professionel rolle i samarbejde med børn, unge, voksne og andre fagpersoner.
	7. Eleven kan reflektere over og anvende retningslinjer og metoder til forebyggelse og håndtering af vold og konflikt i arbejdet med børn, unge og voksne og samarbejdspartnere.	Eleven kan anvende IVK (ikke voldelig kommunikation) som redskab til konflikthåndtering med forskellige målgrupper.
Sundhed;	3. Eleven kan anvende viden om kostens og måltidets betydning for sundhed, trivsel og socialisering til at tilrettelægge måltidet som målrettet pædagogisk aktivitet.	Eleven har viden om de officielle kostråd til forskellige målgrupper. Eleven kan sætte rammen om et pædagogisk måltid, der har fokus på maddannelse og madmod.	Kap 5: Maden og måltidet Maddannelsesblomsten, madleg Måltidspædagogik Madmod og maddannelse Kap 7: Hygiejne Vi arbejder fx med at eleverne får kendskab til retningslinjerne for hygiejne i institutionen, håndtering af hygiejne i praksis, især med fokus på håndhygiejne og det legende element – ex. Vaskehænder sang mm. og andre hygiejneaktiviteter.
Sundhed;	5. Eleven kan anvende viden om nationale retningslinjer og lokale procedurer for hygiejne til at kunne forebygge infektioner.	Eleven kan identificere smittekilder og afbryde smitteveje. Eleven kan udarbejde pædagogiske aktiviteter med fokus på hygiejne og leg med hygiejne
Bevægelse og idræt	1. Eleven kan anvende viden om leg, sanser, bevægelse og idræt, til at understøtte den pædagogiske målgruppes fysiske, psykiske og sociale udvikling og trivsel.	Eleven kender til forskellige definitioner af leg og kan på baggrund deraf planlægge relevante lege for målgruppen Eleven kan genkende forskellige legetyper og beskrive hvilken betydning de har for målgruppens udvikling	Den pædagogiske assistent som rollemodel – Eleven som rollemodel og igangsætter af pædagogiske aktiviteter Fx Opgave hvor eleven forholder sig til styrker og svagheder, værdier og kompetencer i forhold til egen rolle og udfordrer os selv som rollemodel. Kap. 22 Legekultur og inkluderende fællesskaber Roger Caillois’ definition af leg, de 4 lege- og spilkategorier og paidia/ludus Vi afprøver forskellige legetyper og eleverne skal identificere hvilke typer det er og hvilke styrker/svagheder legetyperne har. Kap. 24 Sanser: De 7 sanser – F.eks. sansetur i skoven med aktiviteter der udfordrer de 7 sanser, sansebaner eller andre sanaeaktiviteter som eleverne udvikler ud fra et sansemotorisk udgangspunkt. Motorik: Vi arbejder fx med børns motoriske udvikling, motoriktræet, grundlege, grov/fin motorik, motoriktrappen og de motoriske cirkler. Fx: Kropsliggørelse af motoriktrappen, motorikbaner osv.
	2. Eleven kan planlægge og formidle forskellige sanse- og bevægelseslege i kreative og fantasifulde rammer samt organisere bevægelseslege, der understøtter specifikke udviklings- og læringsområder.	Eleven tør udfordre egne styrker og svagheder, eleven som rollemodel har, så der tages hensyn til målgruppens behov og ikke kun egne behov.
	5. Eleven kan anvende viden om den pædagogiske målgruppes motoriske udvikling og sansning til at tilrettelægge og udføre sansemotoriske aktiviteter.	Eleven kan anvende viden om de 7 sanser til at lave aktiviteter, der målrettet stimulerer enkelte eller alle sanserne.
Natur og udeliv:	1. Eleven kan medvirke i udviklingen af pædagogiske forløb, der anvender naturen som sanserum, læringsrum og oplevelsesrum.	Eleven kan lave aktiviteter i naturen.	Eksempel på rækkefølge Kap 12: Hvad er natur? Mennesket i naturen Kap 13: Naturen som sanserum, læringsrum (berøres igen på skoleperiode 2) Kap 14: Sansehuset, libiske system, amygdala Scenarie eksempler Kap 12: Eleven visualiserer sit eget natursyn Kap 13: Strømper af, ud i naturen og oplev Kap 14: Kram et træ, kobling mellem oplevelse og elevens eget sansesystem/amygdala
	2. Eleven kan anvende viden om naturen og udelivets muligheder, til at understøtte den pædagogiske målgruppes socialisering, identitet og sansemotoriske udvikling.	Eleven har forståelse for, hvordan naturen påvirker målgruppens sanser.
	3. Eleven kan understøtte den pædagogiske målgruppes fantasi og kreativitet gennem innovativt arbejde med natur- og genbrugsmaterialer på værksted og i naturen.	Eleven kan lave kreative aktiviteter med naturens materialer.
KUF:	4. Eleven kan selvstændigt planlægge og udøve æstetiske, musiske og praktiske forløb i forhold til den pædagogiske målgruppe.	Eleven kan planlægge og udføre forskellige kreative aktiviteter.	Eksempel på rækkefølge Kap 2: fantasi og kreativitet, udvikling af fantasi, kreativ proces, PA som kulturbærer Kap 1: SMITTE, evaluering (berøres igen på skoleperiode 2) Kap 8: Historisk legeperspektiv, sprog, fortæller, legeformer (berøres igen på skoleperiode 2) Scenarie eksempler Kap 2: pust liv i billederne (Jacob Ellehøj) fantasifortællinger, fri fantasi <-> skabelon Kap 1: Årstiden klip i SMITTE Kap 8: Lege gamle lege fra Hop i elastik til computer
KUF:	6. Eleven kan skabe rammer for leg, oplevelser og sansninger, der understøtter den pædagogiske målgruppes æstetiske udvikling og læring.	Eleven kan anvende en didaktisk model til at planlægge en aktivitet, hvor der kan være fokus på æstetik (æstetik kommer i 2. skoleperiode).
Digital kultur:	1. Eleven kan anvende digitale medier, til målrettet at planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter.	Eleven kan bruge og inddrage digitale medier i sin planlægning aktiviteter	Foto som pædagogiskværktøj – digitale fotos som kulturskabende aktivitet. Dataloven, GDPR, SMITTE – PORTFOLIO Teknologier Easeli, Litteratur Kap. 11: Digitale medier og æstetiske læreprocesser *Supp. Litt.:* Når børn tager billeder pdf (Bakspejlet_2013 Forskning og ny viden om dagtilbud årgang 2013) Tjekliste til vuggestuer og børnehaver ved brug af billeder og video, Datatilsynet 2021 Hvad betyder gdpr for lærernes daglige arbejde, emu, grundskole

Gennem forskellige praksisopgaver (Observationer, video, understøttende undervisning/aktiviteter) får eleverne mundtlig feedforward fra underviser, elever og gæster.

Eleverne får mundtlig feedback i løbet af temaet og som afslutning på projektet.

Eleven skal kunne redegøre hvad, hvordan og hvorfor i sin planlagte aktivitet.
Eleven skal kunne redegøre for udvalgte teorier.
Eleven bruger faglig argumentation, baseret på viden frem for ”eleven synes”.
Eleven mestrer de 3 P’er (professionel, privat og personlig).
Eleven kan selvstændigt arbejde med udgangspunkt i HV-spørgsmålene (hvor, hvad, hvordan og hvorfor).

Eleverne får mundtlig feedback i løbet af temaet og som afslutning på projektet.

Evaluering og bedømmelse af afsluttende tværfaglige projekt i temaet:

Eleven kan redegøre hvad, hvordan og hvorfor for sin planlagte aktivitet.
Eleven kan redegøre for udvalgte teorier.
Eleven kan handle på observationer og justere.

Der kan være løbende formativ feedback i forløbet.

Gennem forskellige praksisopgaver (Observationer, video, understøttende undervisning/aktiviteter) får eleverne mundtlig feedback fra underviser, elever og målgruppe.

Eleverne får mundtlig feedback i løbet af temaet og som afslutning på projektet.

Anvendelse af it og skolens forskellige platforme, som understøtter elevens videre uddannelse.

Screening af ordblindhed mm.

Opmærksom på om eleven har brug for støtte.

Evaluering og bedømmelse af afsluttende tværfaglige projekt i temaet:

Eleven kan redegøre for hvordan og hvorfor det er vigtigt at indgå i et tværfagligt samarbejde med særlig fokus på Pædagogisk Assistentens rolle.

Eleven kan redegøre for udvalgte teorier og metoder.

Eleven kan handle med afsæt i den pågældende lovgivning.

Der kan være løbende feedback i forløbet.

Forløbet slutter med fremlæggelse og eleven får feedforward.

Evaluering og bedømmelse:

Anvendelse af it og skolens forskellige platforme, som understøtter elevens videre uddannelse.

Screening af ordblindhed mm.

Opmærksom på om eleven har brug for støtte.

Evaluering og bedømmelse:

Elevernes første projekt bliver udgangspunkt for den faglige bedømmelse, som eleven modtager inden 2. Tema går i gang. I form af summativ feedback. Kontaktlæreren sørger for at indsamle fra teamet, så det en samlet med bedømmelse, hvor der kan gøres opmærksom på manglende fokus, viden og deltagelse i enkelte fag.

Evaluering og bedømmelse af projekt:

Eleven kan redegøre hvad, hvordan og hvorfor for sin planlagte leg. Eleven kan redegøre for udvalgte teorier. Eleven kan handle.

Der kan være løbende feedback i forløbet

Forløbet slutter med fremlæggelse og får feed forward

Gennem forskellige praksisopgaver (Observationer, video, understøttende undervisning/aktiviteter) får eleverne mundtlig feedforward fra underviser, elever og gæster.

Eleverne får mundtlig feedback i løbet af temaet og som afslutning på projektet.

Eleven skal kunne redegøre hvad, hvordan og hvorfor i sin planlagte aktivitet.
Eleven skal kunne redegøre for udvalgte teorier.
Eleven bruger faglig argumentation, baseret på viden frem for ”eleven synes”.
Eleven mestrer de 3 P’er (professionel, privat og personlig).
Eleven kan selvstændigt arbejde med udgangspunkt i HV-spørgsmålene (hvor, hvad, hvordan og hvorfor).

Eleverne får mundtlig feedback i løbet af temaet og som afslutning på projektet.

Evaluering og bedømmelse af afsluttende tværfaglige projekt i temaet:

Eleven kan redegøre hvad, hvordan og hvorfor for sin planlagte aktivitet.
Eleven kan redegøre for udvalgte teorier.
Eleven kan handle på observationer og justere.

Der kan være løbende formativ feedback i forløbet.

Evaluering og bedømmelse:

Elevernes samlede projekter bliver udgangspunkt for den faglige bedømmelse, som eleven modtager inden praktikfokus i form af summativ feedback. Kontaktlæreren sørger for at indsamle fra teamet, så det er en samlet bedømmelse, hvor der kan gøres opmærksom på manglende fokus, viden og deltagelse i enkelte fag.

Skoleperioden afsluttes med et tværfagligt standpunkt.

INDHOLD

I dette tema arbejdes der primært med unge og voksne med omsorgsmæssige og særlige behov, og der arbejdes også videre med de andre målgrupper.

Temaet er på 3 uger. Derudover er der en grundfagsprøve, et valgfrit uddannelsesspecifik fag-uge og en uges oplæringsforberedelse.

Der arbejdes med elevens progression, ved at understøtte at eleven går fra at indrette læringsmiljøer til at kunne indgå i et eksisterende og måske udfordrende miljø.

Ud fra tidligere erfaringer kan eleven reflektere, planlægge og forholde sig professionelt til borgere med særlige behov.

I det afsluttende projekt går underviserne BAGVED ved at lade eleverne udvælge en målgruppe indenfor rammen af udsatte unge/voksne.

Eleverne arbejder så vidt muligt selvstændig, hvor de fortolker projektets emne, og forholder sig til, hvorfor det er relevant for dem som pædagogiske assistenter at fordybe sig i den valgte problematik. Målgruppen kan være: Borgere i bofællesskaber, ungdomsfællesskaber eller socialt udsatte.

Nøgleordene er: En tydelig PA, borgerens autonomi og mestring af eget liv.

Formidlingsdelen kan være i form af podcast eller film. Her kunne afholdes en PAFF (PA-film festival), hvor eventuelle informanter inviteres ind på skolen.

Modulfordeling i temaet:

Pædagogik	9
Psykologi i den pædagogiske praksis	6
Bevægelse og idræt	6
Sundhed i den pædagogiske praksis	6
Kommunikation i den pædagogiske praksis	4
Natur og udeliv	5
Kulturelle udtryksformer og aktiviteter i den pædagogiske praksis	8
Dansk	14

INDHOLD

I dette tema arbejdes der primært med de 6-12årige med særlige behov, og der arbejdes også videre med de andre målgrupper.

Temaet er på 5 uger, inklusiv en uges projekt. Derudover er der en grundfagsprøve.

Temaet slutter med en praksisnær dag med besøg ude fra.

Der arbejdes med elevens progression, ved at understøtte at eleven kan omsætte teorierne fra fagene til selvstændige tværfaglige handlinger i et understøttende dynamisk læringsmiljø. Der arbejdes med læringsstile, som eleverne har fået kendskab til på Grundforløb 2.

I det afsluttende projekt går underviserne VED SIDEN AF ved at inspirere og indgå i en sparringsproces med eleverne.

Der vil være fokus på mangfoldighed i et inkluderende miljø.

Det kan være ved at eleverne indretter et dynamisk læringsmiljø for målgruppen.

Eleverne skal have særlig fokus på deres rolle som den tydelige voksne i form af den gode rollemodel. Eleverne bruger deres viden og færdigheder fra 1. tema i 2. skoleperiode, hvor kommunikation bliver et redskab til at være den tydelige rollemodel kombineret viden om målgruppen og hvordan et læringsmiljø, der tager højde for målgruppens udfordringer, indrettes.

Modulfordeling i temaet:

Pædagogik	17
Psykologi i den pædagogiske praksis	4
Bevægelse og idræt	4
Sundhed i den pædagogiske praksis	4
Kommunikation i den pædagogiske praksis	5
Natur og udeliv	6
Digital Kultur	8
Kulturelle udtryksformer og aktiviteter i den pædagogiske praksis	9
Dansk	8
Samfundsfag	10

INDHOLD

I dette tema arbejdes der primært med de 0-6-årige med omsorgsmæssige og særlige behov. Der kan også arbejdes med andre målgrupper.

Temaet er på 5 uger, inklusiv en uges projekt. Derudover er der 2 ugers valgfag.

Der arbejdes med elevens progression, ved at der bygges videre på elevens praksisviden fra praktikken. Den indsamlede erfaring bliver omsat til fagsprog, fagbegreber og kobling af praksis på teorien.

I fagene Kulturelle udtryksformer og aktiviteter i den pædagogiske praksis, natur og udeliv, sundhed i den pædagogiske praksis og bevægelse og idræt arbejdes der med et tværfagligt projekt sammen med Grundforløb 2, PA.

I det afsluttende tværfaglige projekt går underviserne foran ved at starte med et rollespil, hvor underviserne har rollerne. Underviserne indtager mesterlærerrollen, for at indføre eleverne i specialområdet og alle de positioner man kan indtage. F.eks.: “Hvordan samarbejder man med forældre til børn i en udsat position?”

Eleverne vælger en valgfri institution, der er udgangspunktet i deres projekt. Her ligges fokus på den Pædagogiske Assistents rolle og det tværfaglige samarbejde.

Eleverne skal øve sig i den verbale og nonverbale kommunikation. Det kunne f.eks. være ved at spille forumteater med fokus på kommunikation og andre faggruppers roller (”hierarki”).

Eleverne udveksler viden fra praktikker, hvor de har oplevet kommunikation i forskellige arenaer.

Modulfordeling i temaet:

Pædagogik	14
Psykologi i den pædagogiske praksis	6
Bevægelse og idræt	8
Kulturelle udtryksformer og aktiviteter i den pædagogiske praksis	8
Natur og udeliv	7
Digital Kultur	10
Dansk	5
Samfundfag	17

INDHOLD

Progression:

Eleven får kigget på og afprøvet forskellige læringsstile, hukommelsesteknikker, notatteknik og bliver præsenteret for forskellige måder at gå i skole på, så eleven selvstændigt finder sin egen stil.

Afsluttende tværfaglige individuelle projekt

Fælles læringsmateriale (afventer)

Egen- og grupperefleksion

Progressionsbog (Næsten under udarbejdelse)

Modulfordeling

Pædagogik	3	Sundhed	0	Natur og udeliv	0	Dansk	0
Psykologi	6	Bevægelse	3	Digital kultur	3	Samfundsfag	0
Kommunikation	7	KUF	0

INDHOLD

Progression:

Eleven får kigget på og afprøvet forskellige læringsstile, hukommelsesteknikker, notatteknik og bliver præsenteret for forskellige måder at gå i skole på, så eleven selvstændigt finder sin egen stil.

Afsluttende tværfaglige individuelle projekt

Fælles læringsmateriale (afventer)

Egen- og grupperefleksion

Progressionsbog (Næsten under udarbejdelse)

Modulfordeling

Pædagogik	3	Sundhed	0	Natur og udeliv	0	Dansk	0
Psykologi	6	Bevægelse	3	Digital kultur	3	Samfundsfag	0
Kommunikation	7	KUF	0

INDHOLD

Progression:

Fagene bygger videre på elevernes kendskab og viden fra GF2 og på de forrige ugers undervisning og erfaringer fra projekt: ”UDVIKLE EN LEG”.

Fagenes undervisning bygger op til tværfagligt projekt: ”UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING”.

Progression sker via den viden som eleven løbende tilegner sig via undervisningen og ender ud i et tværfagligt projekt.

Afsluttende tværfaglige projekt:

Eleverne skal planlægge en aktivitet til understøttende undervisning. Der skal indgå en teknologisk løsning. Der er fokus på enkeltheden, funktionaliteten og æstetikken, det skal kunne bruges i praksis.

Fx En projektor, der afspiller en film ned på et iglotelt, hvor børnene sidder inde i. På teltvæggene kan børnene se det indvendige af en raket. (evt. se video XX som inspiration. Derefter går børnene videre til andre aktiviteter inden for samme fagområde. Fx byg en raket, hop fra planet til planet, spis astronautmad, opfind din egen planet.

Modulfordeling

Pædagogik	9	Sundhed	4	Natur og udeliv	6	Dansk	0
Psykologi	10	Bevægelse	6	Digital kultur	2	Samfundsfag	7
Kommunikation	6	KUF	7

BEDØMMELSE OG EVALUERING

Afsluttende standpunktsbedømmelse

Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål.