SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT HOVEDFORLØB FAG
Uddannelsesspecifikke fag
De otte uddannelsesspecifikke fag i social- og sundhedsassistentuddannelsen er designet til at give eleverne den nødvendige viden og kompetencer inden for deres fagområde. Undervisningen i fagene skal sikre, at eleven udvikler kompetencer til at anvendelse i social- og sundhedsassistentens virke.
Fagene spiller sammen og former et stillads, der sikrer progression igennem uddannelsen, således kan der godt arbjede med samme mål fra et fag på flere skoleperioder, hvor taksonomi bliver øget med fokus praksisnærhed og progression.
Undervisningen i de uddannelsesspecifikke bærer præg af differentiering, hvor den enkelte elev bliver mødt, således at eleven når nærmeste udviklingszone; eksempelvis i forbindelse med facilitering og individuel faglig vejledning, brug af digitale værktøjer, hybridicering, samt ved at øge eller reducere kompleksitet i opgaver m.m. en mere uddybelse beskrivelse af undervisningens tilrettelæggelse finde under knappen ”Undervisningens tilrettelæggelse”
STORYBOARDS
Social og sundhedsuddannelserne er bygget op som en veksling imellem skole og oplæring. Vekslingen mellem skole og oplæring giver eleverne mulighed for at anvende teoretisk viden i praktiske situationer, hvilket styrker forståelsen, transfer og anvendeligheden af det lærte. uddannelsesbogen som eleven arbejder i samarbejde med underviser, er med til at understøtte transfer imellem skole og oplæring.
På skoleperiode 1A bliver eleverne introduceret til nogle af de uddannelsesspecifikke fag, introduktion brug at læringsplatforme og storyboardmetoden. På skoleperiode indgår også projekttid hvor eleven får mulighed for at koble alle elementer fra undervisningen.
Skoleperioden har en varighed på 5 uger og afsluttes med en delkarakter i de fag der er repræsenteret på skoleperioden, og en grundig introduktion til deres første oplæring.
| Vejledende moduler fordelt på storyboards | |||
| Fag | Moduler i alt | Storyboard 1 | Storyboard 2 |
| DSBP |
6 |
3 | 3 |
| KU |
6 |
3 | 3 |
| MMBP |
12 |
7 | 5 |
| SFR |
18 |
8 | 10 |
| SSS | 9 | 5 | 4 |
| Fag | Emner | Fagmål | læringsmål | Praksisrelateret |
| KU |
· Fysisk arbejdsmiljø · Psykisk arbejdsmiljø · Voldsforebyggelse · Sikkerhed på arbejdspladsen |
Mål 9
|
9.1 Eleven kan selvstændigt medvirke til kvalitetsudvikling af arbejdsmiljøet. |
Fokus på kommunikation Træne professionel kommunikation |
|
DSBP
|
· Arbejdsmiljølov · Trivsel på arbejdspladsen · Sundhedslov · Servicelov · Ligebehandling · delegering |
Mål 1 Mål 5 |
1.1 Eleven kan kombinere viden om sundhedslov og servicelov til at indgå i samarbejdet hos borgeren |
Eleven møder ind i dagvagt efter en uges ferie Der er lavet en dagsdisponering Der er 4 ekstra besøg – ved 2 besøg kræves det, at eleven skal oplæres i den konkrete aktivitet Lovgivning faciliteres ind i processen
|
|
5.1 Eleven kan selvstændigt medvirke til at udvikle det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen |
||||
| SFR |
· Sundhedsfremme og forebyggelse · Forflytninger · Velfærdsteknologi /hjælpemidler · Aktivitetsanalyse · Sundhedsbegrebet |
Mål 1 Mål 10 |
1.1 Eleven kan i samarbejde med borgeren vurdere og planlægge meningsfulde aktiviteter
|
Borgeren kan ikke det samme som andre – humøret er dalende Eleverne skal lave en aktivitetsanalyse ud fra borgercase herunder inddragelse af relevante samarbejdspartnere (vurdere) Er der behov at tænke i velfærdsteknologiske løsninger eller hjælpemidler |
|
1.2 Eleven kan anvende viden om sundhedsbegrebet til at begrunde valg af handlinger |
Med afsæt i det snævre og brede sundhedsbegreb skal elevernes vise en argumentation i form af en telefonsamtale | |||
|
10.1 Eleven kan planlægge og udføre forflytning og lejring af den komplekse borger og vurdere behovet for hjælpemidler og velfærdsteknologi |
Borgeren skal forflyttes fra kørestol til seng og lejres ved hjælp af puder i sengen Forflytningen skal filmes og der laves QR-koder |
|||
|
MMB
|
· Livsformer · Livsfaser · Kommunikation · Konflikthåndtering · Etik |
Mål 4 Mål 6 Mål 9 |
4.1 Med afsæt i borgerens livsform, livsfaser og livshistorie kan eleven argumentere for sin indsats hos borgeren |
Træning af aktiv lytning og gensvar ud fra borgerens situation.
Eleven evaluerer mødet med borgeren sammen med sin oplæringsvejleder Fx ved reflekterende teams
Eleverne dykker ned i · Hvad er livsform · Hvad er livsfase · Viser et eksempel på hvordan dette vises i kommunikationen
|
|
6.1 Eleven kan reflektere over etiske dilemmaer i mødet med borgeren, patienten og de pårørende |
Der arbejdes med de 4 former for etik
Fx ved Æstetiske læreformer Rollespil
|
|||
|
9.1 Eleven kan vurdere, hvornår og hvordan strategier for konflikthåndtering anvendes
|
Konflikt mellem pårørende og personalet
Eleverne arbejder i grupper og bygger og viser konflikter til hinanden Grupperne skal vurdere, og argumentere for, hvilke strategier der bruges i håndteringen
Fx Forumteater
|
|||
|
SSS
|
· Sygeplejeprocessen: Dataindsamling – behov · Hygiejne (herunder personlig hygiejne kvinde) (3 moduler) |
Mål 1 Mål 8 |
1.1 Eleven kan vurdere komplekse borgeres/patienters ressourcer, behov og sundhedstilstand ud fra virginia Hendersons 14 grundlæggende behovsområder
. |
Eleven skal forberede dagens besøg hos borgeren Det gøres ud fra Virginia Hendersons 14 behovsområder
Drøft Virginia Hendersons behovsområde nr. 10. Med fokus på at kunne inddrage drøftelse om borgeren seksualitet i din kommunikation og dataindsamling. |
|
8.1 Eleven kan vurdere, planlægge og udføre nedre hygiejne hos den komplekse borger med en urinvejsinfektion |
Advis om urinvejsinfektion Foretage nedre hygiejne Filme mødet med borgeren
Eleven øver sig i at udføre nedre hygiejne hos borgeren |
| Fag | Emner | Fagmål | Læringsmål | Praksisrelateret |
| KU
|
· Tavshedspligt
· Personfølsomme oplysninger · Sundhedsvæsenets opbygning · Dokumentation · Lovgivning (Sundheds- og serviceloven) |
Mål 4 | 4.1
Eleven kan vejlede om reglerne for tavshedspligt og personfølsomme oplysninger.
4.2 Eleven kan vejlede om reglerne for omsorgspligt og dokumentation.
4.3 Eleven kan anvende viden om sundhedsvæsenets opbygning, ydelser samt relevant lovgivning, der knytter sig hertil. |
Case baseret læringsaktivitet, hvor der arbejdes med refleksioner over:
Tavshedspligtensomfang Lovgivning Dokumentation
|
| DSBP
|
· Lovgivning (Sundheds- og servicelov)
· Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde · Mundtlig + skriftlig dokumentation · Arbejdspladsens organisering · patientsikkerhed |
Mål 1
Mål 3
|
1.1
Eleven kan kombinere viden om sundhedslov og servicelov til at indgå i samarbejdet hos borgeren.
3.1 Eleven kan medvirke til mundtlig og skriftlig kommunikation i samarbejdet med borger, pårørende og fagpersoner. |
Tværsektorielt samarbejde
Borgeren skal til kontrol på sygehuset – Eleverne bygger og illustrerer det tværsektorielle arbejde visuelt, hvilke arbejdsgange er der
Borgeren får ikke tilstrækkelig næring. Ønsker ikke madordning Diskuter reglerne på området
Arbejdsmiljø og organisering Der opstilles et scenarie i praksisboks – borgeren har store tunge møbler i lejligheden Eleverne udarbejder en APV og forholder sig til, hvordan de kan udføre deres arbejde i borgerens hjem |
| SFR
|
· Kommunikation og relationsdannelse
· Meningsfuld aktivitet · Rehabiliteringsforløb · Funktionsevne · Mestring · Motivation · Livskvalitet |
Mål 1
Mål 3 Mål 7 Mål 10 |
1.1
Eleven kan i samarbejde med borgeren vurdere og planlægge meningsfulde aktiviteter
1.3 Eleven kan vurdere betydningen af kommunikation og relationsdannelse i rehabiliteringsforløbet af den komplekse borger.
3.1 Eleven kan i samarbejde med borger, pårørende og andre relevante parter, vurdere aktiviteter, formulere mål og delmål i et rehabiliteringsforløb
7.1 Eleven kan i samarbejde med borger, pårørende og andre relevante parter, planlægge og koordinere trænings- og handleplaner i rehabiliteringsprocessen. 10.2 Eleven kan planlægge pleje- og omsorgsopgaver ud fra borgerens funktions- og mestringsevne og vurdere behovet for hjælpemidler og velfærdsteknologi
|
Hverdagsrehabilitering
borgerens funktionsevne er faldet Der redegøres for rehabiliteringsforløbets faser Arbejdsproces vises visuelt og dokumenteres i Nexus
|
| MMB
|
· Kultur
· Sundhedsopfattelser · Livshistorie |
Mål 3
Mål 4 Mål 6 |
3.1
Eleven kan anvende viden om forskellige kulturer og sundhedsopfattelser til at møde borgeren/patienten og de pårørende med respekt for værdighed og integritet.
4.1 Med afsæt i borgerens livsform, livsfaser og livshistorie kan eleven argumentere for sin indsats hos borgeren
6.1 Eleven kan reflektere over etiske dilemmaer i mødet med borgeren, patienten og de pårørende
|
Dataindsamling
Der arbejdes med livsform, livshistorie, netværk og interesser.
Eleverne kommer med bud på meningsfulde aktiviteter Der laves en præsentation af borgeren fx via thinglink
Kultur og sundhedsopfattelse Borgeren har tabt sig og har nedsat funktionsevne. Eleverne forholder sig til, hvordan de kan hjælpe borgeren
|
| SSS
|
· Sygeplejeprocessen: Dataindsamling – behov
· Sygeplejeprocessens fire faser · Hygiejne Mundpleje |
Mål 1
Mål 3 |
1.1
Eleven kan vurdere komplekse borgeres/patienters ressourcer, behov og sundhedstilstand ud fra Virginia Hendersons 14 grundlæggende behovsområder
3.1 Eleven kan anvende viden om sygeplejeprocessens 5 faser til at planlægge sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren. |
Borgeren har fået et sår ved munden og belægninger på slimhinder
Der skal udføres mundhygiejne Eleverne skal i deres arbejde anvende sygeplejeprocessen, VAR og Nexus |
Social og sundhedsuddannelserne er bygget op som en veksling imellem skole og oplæring. Vekslingen mellem skole og oplæring giver eleverne mulighed for at anvende teoretisk viden i praktiske situationer, hvilket styrker forståelsen, transfer og anvendeligheden af det lærte. uddannelsesbogen som eleven arbejder i samarbejde med underviser, er med til at understøtte transfer imellem skole og oplæring.
På Skoleperiode 1B har eleverne alle uddannelsesspecifikke fag, på nær ”psykisk sygdom og sygepleje” Ligeledes opstarter eleverne deres grundfag og har en uges valgfag. På skoleperiode indgår også projekttid hvor eleven får mulighed for at koble alle elementer fra undervisningen.
På skoleperiode 1B vælger eleverne både valgfag, valgfrie uddannelsesspecifikke fag for hele deres uddannelse og samt tager stilling til om de ønsker på- bygning og om vil ansøge om udlandspraktik.
Skoleperioden har en varighed på 11 uger og afsluttes med en delkarakter i de fag der er repræsenteret på skoleperioden, og en grundig introduktion til deres næste oplæring.
| Modulantal fordelt på storyboards | |||||
| Fag | Moduler i alt | Storyboard 1 | Storyboard 2 | Storyboard 3 | Storyboard 4 |
| DSBP | 9 | 2 | 2 | 2 | 3 |
| KU | 12 | 3 | 3 | 3 | 3 |
| MMB | 15 | 4 | 4 | 4 | 3 |
| SFR | 27 | 6 | 7 | 6 | 7 |
| SSS | 30 | 8 | 7 | 7 | 7 |
| FAM | 9 | 3 | 2 | 2 | 2 |
| Fag | Emner | Fagmål | Læringsmål | Praksisrelateret |
|
KU
|
· Kvalitetssikring · De 8 nationale mål · Erfaring og evidens · Pligter og rettigheder for ssa · Digitale redskaber · Informationssøgning
|
2, 7 |
2.1 Eleven kan anvende viden om nationale mål for kvalitetssikring og reflektere over social- og sundhedsassistentens rettigheder og pligter.
7.1 Eleven kan anvende digitale redskaber til at sikre kvalitet og sammenhæng i de sundhedsfaglige ydelser.
|
En kompleks borger Forløbsprogrammer Indikatorer midler efter behandling
Din oplæringsvejleder vil have dig til at undersøge, hvordan der fremsøges information på VAR Informationssøgning: Sundhedsportalen VAR Find fx videns stof om udskillelse af affaldsstoffer At arbejde evidensbaseret.
Databehandling: Triagering Nexus: Dokumentation |
| DSBP |
· Autorisationslov · Kompetenceområde · Delegering |
7 |
7.1 Eleven kan koordinere og begrunde egne og andres arbejdsopgaver i komplekse situationer.
|
Opstart af kompressionsbehandling
Delegeres af SSA Hvad må den autoriserede elev.
|
|
MMB
|
· Kommunikation · Mestring · Motivation |
2, 7 |
2.1 Eleven kan anvende viden om målrettet kommunikation til at skabe en professionel relation til borger/patient og pårørende.
7.1 Eleven kan vurdere mestringsstrategier og motivationsfaktorer i samarbejdet med borgere/patienter
|
I hjemmeplejegruppen laves en beboer konference
Der trænes spørgsmålstyper
Fx Karl Tomms spørgsmålstyper eller perspektivskifte Træne borgerens perspektiv Træne empati
Fx forumspil eller simulation som pædagogisk metode Motivation og mestring |
|
SFR
|
· Tværfaglige samarbejdspartnere · ADL taxonomi · ICF – funktionsevne · Rehabilitering (hverdagsrehabilitering) · Frivillige organisationer · Netværksgrupper og kommunale tilbud · Inddragelse af frivillige og pårørende · Motivation
|
2, 3, 6, 9 |
2.1 Eleven kan anvende viden om motivation i det sundhedsfremmende arbejde med borger og patienten. 3.1 Eleven kan i samarbejde med borger, pårørende og andre relevante parter, vurdere og evaluere aktiviteter i et rehabiliteringsforløb.
6.1 Eleven kan vurdere borgerens funktionsevne og på denne baggrund udvælge, tilrettelægge og gennemføre relevante aktiviteter
9.1 Eleven kan vejlede borger og pårørende om kommunale tilbud, frivillige organisationer og netværksgrupper.
|
Borgeren kan ikke overskue hverdagen Udfylde en ADL-taksonomi ud fra funktionsniveau
Vurdere funktionsevne fx ved hjælp af ICF-modellen
Borgeren er ensom, modløs og bekymret for sit helbred. Idekatalog til meningsfulde aktiviteter. Undersøge kommunale tilbud |
| SSS |
Sygeplejeprocessen Sygeplejeteorier Omsorg
Hjerte kredsløb Fordøjelsen
TOBS ISBAR Obstipation
Bjørks Model for færdighedstræning |
Mål 1, 2, 3, 5 |
1.2 Eleven kan anvende viden om Kari Martinsens teori om omsorg til at vurdere og tilpasse sin indsats overfor borgeren
2.1 Eleven kan anvende viden om hjertes anatomi og fysiologi ved udførelse af sygeplejefaglige handlinger.
2.2 Eleven kan anvende viden om fordøjelsens anatomi og fysiologi ved udførelse af sygeplejefaglige handlinger.
3.1 Eleven kan anvende viden om sygeplejeprocessens 5 faser til at planlægge sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren
5. 1 Eleven kan vurdere ændringer i borgerens sundhedstilstand og planlægge relevante sygeplejehandlinger
|
Forklare det raske hjerte
Lægen har ordineret fast BT måling dagligt. Der trænes BT-måling Forklare koblingen mellem måling af BT og hjertes funktion
Borgeren er obstiperet. Der laves praksisnære afføringsprøver Eleverne træner observationer og handlinger og forholder sig til Bristolskalaen.
|
|
FMK 3 moduler |
Farmakokinetik Farmakodynamik Virkning Bivirkning Kontraindikation Interaktion Dispenseringsform |
Mål 3, 5 |
3.1Eleven kan forklare farmakokinetik og farmakodynamik.
5.1 Eleven kan forklare almen farmakologiske begreber
|
Der arbejdes med begrebsafklaring: Eleverne skal forklare: Virkning Bivirkning Kontraindikation Interaktion Dispenseringsform Fx via filmproduktion
Eleverne vælger et præparat og forholder præparatet til begreberne |
| Fag | Emner | Fagmål | Læringsmål | Praksisrettet læringsaktivitet |
|
KU
|
Tavshedspligt Regler for Personfølsomme oplysninger. Omsorgspligt Pligter og rettigheder for ssa |
4 |
4. 1 Eleven kan vejlede om reglerne for tavshedspligt og personfølsomme oplysninger
4.2 Eleven kan vejlede om reglerne for omsorgspligt og dokumentation.
4.4 Eleven kan reflektere over rettigheder og pligter ift. at være autoriseret social og sundhedsassistent.
|
Fokus på vejledning Situationer: Datter/nabo ønsker information om ægteparrets helbredstilstand.
Borger har et skinnebenssår han ikke ønsker behandlet, da han ikke bryder sig om sin læge.
Du taler med hjemmesygeplejersken om såret. Hun vil gerne have at du sender et billede via sms. Du har kun din egen telefon med
Dokumenter dine observationer i Nexus.
En kollega springer dokumentationen over, da hun kender lægen personligt. |
|
SBP
|
Kulturforståelse Samarbejdsformer
|
6 | 6.1. Eleven kan forklare begreberne kulturforståelser, værdier og samarbejdsformer. |
Uoverensstemmelse mellem plejen og egen læge vedr. manglende opfølgning på skinnebenssår. Hvad gør vi her?
|
|
MMBP
|
· Professionelle relationer · Rådgivning · Vejledning · Kommunikation · Sundhedspædagogisk teori · Sundhedsfremmende aktiviteter · Mestring
|
1, 2, 5 og 7 |
1.1 Eleven kan vurdere hvornår der skal anvendes rådgivning, vejledning og instruktion i mødet med borgeren. 2.2 Eleven kan vurdere og begrunde brug af forskellige kommunikationsformer til at skabe en professionel relation til borger/patient og pårørende. 5.1 Eleven kan med udgangspunkt i sundhedspædagogisk teori og metode planlægge sundhedsfremmende aktiviteter for borgeren/patienten. 7.1 Eleven kan anvende viden om mestringsstrategier i samarbejdet med borgere/patienter.
|
Et Ægtepar skal vejledes vedr. KRAM-faktorer og instrueres i livsstilsændringer og brug af fx digi-rehab. De har lav mestring og forståelse for indsatsen, eget helbred og KRAM. Manden har en brysk kommunikationsform. De skal motiveres til at ændre strategi. Lav et sygdomsforebyggende/sundhedsfremmende forløb for ægteparret. |
|
SFR
|
KRAM – dobbelte kram Ernæringstilstand Sundhedsfremme/forebyggelse Sygdomsforebyggelse Livskvalitet Inddragelse af pårørende |
Mål 2, 5 |
2.2 Eleven kan anvende sundhedspædagogiske metoder til at motivere og vejlede borgeren/patienten til at opnå en bedre livsstil. 2.3 Eleven kan i samarbejde med borger/patient formulere forventninger og mål for hverdagslivet. 5.1 Eleven kan vejlede borger i hensigtsmæssig ernæring og fysisk aktivitet med henblik på sygdomsforebyggelse og livskvalitet.
|
Med afsæt i det dobbelte KRAM skal eleverne analysere og planlægge en sundhedsfremmende indsats hos ægteparret.
Ægteparret er (i mindre grad) motiveret for en generel kostomlægning, men er på bar bund – de mangler viden og inspiration. I skal komme med bud på energibehov og producere ex på en kostplan/måltid til målgruppen. Eleverne skal undersøge diverse sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende velfærdsteknologiske løsninger ift. ernæring til ægteparret.
Brug jeres viden om sundhedspædagogiske metoder til at udforme en handlingsplan for parret.
|
|
SSS
|
Respiration Hud og slimhinder Respiratoriske problemer TOBS Multiresistente bakterier Isolationsregimer
|
2, 5, 8 |
2.3 Eleven kan anvende viden om lungernes anatomi og fysiologi ved udførelse af sygeplejefaglige handlinger
2.4 Eleven kan anvende viden om hud og slimhinders anatomi og fysiologi ved udførelse af sygeplejefaglige handlinger
5.1 Eleven kan vurdere ændringer i borgerens sundhedstilstand og planlægge relevante sygeplejehandlinger.
8.2 Eleven kan vejlede borger/patient og pårørende om særlige hygiejniske forholdsregler og regimer relateret til infektioner.
|
Hustru er plaget af hoste og ekspektorat særligt om morgenen. Bliver forpustet og føler åndenød ved aktivitet. Grundlæggende viden om A/F, lunger, luftveje og respiration Træne: OBS af ekspektorat OBS af SAT TOBS Lejring af borger med åndenød Foregår som færdighedstræning
Observation og handlinger med udgangspunkt i sygeplejeprocessen. Dokumenteres i Nexus
|
|
FAM
|
Kvalitetssikring UTH Medicinhåndtering Patientsikkerhed Medicinregning
|
Mål 2, 4 |
2.1 Eleven kan begrunde og varetage kvalitetssikring af medicinhåndtering i praksis – herunder håndtering af utilsigtede hændelser (UTH).
4.1 Eleven kan anvende medicinregning til dosering og kontrol af ordinerede lægemidler. |
Du bliver opmærksom på en UTH – kom med bud på en sådan og efterfølgende handlinger. Der står små plastbægere med medicin rundt i huset, som ikke er indtaget. Hvad stiller vi op med det? Hvad er gældende lovgivning og regler for medicinadministration og dispensering?
Der er uklarhed om lægemiddeldosering – Lav en kontrolberegning. Fx – Pamol til hustru |
| Fag
|
Emner | Fagmål | Læringsmål | Praksisrelateret |
| KU
|
· Instrukser og retningslinjer
· Visiterede ydelser · Instrukser · Kliniske retningslinjer · Visiterede ydelser |
Mål 1 og 3 | 1.Eleven kan anvende viden om overordnede sammenhænge mellem social- og sundhedspolitik, menneskerettigheder, kvalitetsstandarder og lokale målsætninger til at prioriterer egne opgaver.
3 Eleven kan sikre kvalitet og ligeret til sundhedsydelser ved at anvende viden om kliniske retningslinjer og lokale instrukser |
Situation:
Borgeren vil gerne hjem i eget hjem, hvilket med nuværende funktionsniveau ikke kan lade sig gøre grundet husets indretning. Borger mener, at hvis hjemmeplejen leverer en højere service bliver det ikke noget problem. Hun har en søster i Gentofte, der i en lignende situation har modtaget betydeligt mere hjælp i form af boligændringer, praktisk hjælp og bistand. |
| DSBP
|
· Tværsektorielt samarbejde
· Koordinering af arbejdsopgaver |
Mål 7 | 7
Eleven kan koordinere og begrunde egne og andres arbejdsopgaver i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.
|
Situation:
Borgeren vil gerne snart hjem til egen bolig, da hun er træt af at være så tæt på andre mennesker i en sårbar situation. Hun oplever rammerne som begrænsende og er træt af at skulle følge en genoptræningsplan. Fra hospitalet har man anbefalet at hun er mindst 2 uger i døgnrehabilitering. Borgeren er meget uenig i dette. Hun vil gerne hjem nu og have maksimal hjælp i hjemmet – hvad stiller vi op i den her situation? Hvem skal vi samarbejde med? Hvem skal koordinere? Hvem gør hvad?
|
| MMB | · Instruktion
· Professionelle relationer · Sundhedspædagogisk teori · Rehabiliterende aktiviteter · Motivation |
Mål 1, 5 og 7 | 1.1 Eleven kan vurdere hvornår der skal anvendes rådgivning, vejledning og instruktion i mødet med borgeren
5.1 Eleven kan med udgangspunkt i sundhedspædagogisk teori og metode planlægge rehabiliterende aktiviteter for borgeren/patienten.
7.1 Eleven anvender viden om motivationsfaktorer i samarbejdet med borgere/patienter.
|
Der har været afholdt et hjemmebesøg med den kommunale ergoterapeut og borgeren. Her er det blevet tydeligt, at borgeren skal have et højere fysisk funktionsniveau, hvis det skal kunne fungere.
Borgerens soveværelse ligger på 1. sal, så hun skal kunne gå sikkert på trapper.
Borgeren har indvilligeret i at give det en uge mere, hvor hun træner med SSA dagligt i ADL situationer og med fysioterapeut i træningssalen for at opnå en højere aktivitetsudøvelse. Dagligt afviser borgerne at deltage i ovenstående, da hun føler sig uoplagt og i bund og grund mener at hvile er vejen frem. Hvad handler dette om? Hvad tænker I om s mestring og motivation? Og hvad vil du gøre som borgerens kontaktperson?
|
| SFR
|
Tværfaglige samarbejdspartnere
Rehabiliteringsforløb Aktivitetsudøvelse Aktivitetsanalyse ICF – funktionsevne Træning Livskvalitet
|
Mål 3, 6, 10 | 3.2 Eleven kan koordinere og samarbejde med borger/patient, pårørende og relevante samarbejdspartnere i rehabiliteringsforløbet.
6 Eleven kan vurdere borgerens funktionsevne, og på denne baggrund udvælge, tilrettelægge og gennemføre relevante aktiviteter. 10.1 Eleven kan vejlede borger/patient i brug af hjælpemidler til mobilisering med henblik på at øge funktionsevne og mestring. |
Koordinere borgerens hjemkomst ud fra det at klare sig i eget hjem – hvad skal der ske efterfølgende?
Boligændringer?
Hjemmeplejen ønsker en plejeseng i stuen af hensyn til faldrisikoen og har vurderet at dette er der fint plads til. Borgeren trækker dig til side efter mødet og fortæller tøvende at XX ofte overnatter og at hun ønsker at kunne komme på 1.salen til hendes egen dobbeltseng. Aktivitetsudøvelse – aktivitetsanalyse som redskab – analyser aktiviteten ”at komme på 1. sal i seng?”
Og drøft hvordan borgerens livskvalitet påvirkes af ovenstående.
Som underviser kan der søges inspiration i bogen “Seksuel sundhed og omsorg” der er flere eksemplarer på alle matrikler. |
| SSS
|
Sygeplejeteorier
Egenomsorg Bevægeapparatet Nervesystemet Sygeplejeprocessen Immobilitet
|
1, 2, 3, 5 | 1.2 Eleven kan planlægge og begrunde sygeplejehandlinger med udgangspunkt i Orems egenomsorgsteori.
2.5 Eleven kan anvende viden om Bevægeapparatets anatomi og fysiologi ved udførelse af sygeplejefaglige handlinger
2.6 Eleven kan anvende viden om nervesystemets anatomi og fysiologi ved udførelse af sygeplejefaglige handlinger
3.Eleven kan anvende viden om sygeplejeprocessens 5 faser til at planlægge sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren
5 Eleven kan vurdere ændringer i borgerens sundhedstilstand og planlægge relevante sygeplejehandlinger
|
Borgeren er stadig påvirket efter hofteoperationen og hun føler sig træt og svækket. Hendes mobilitet er begrænset, og hun kan kun bevæge sig med hjælp fra personalet. Borgeren vil helst bruge tiden på at hvile og slappe af inden hun skal tilbage til egen bolig.
· Grundlæggende viden om A/F relateret til knogler, led og muskler. · Brug af sygeplejeprocessen og dokumentation i Nexus · Hvad sker der i kroppen ved immobilitet, hvad gør du/I
|
| FAM
|
Medicindispensering
Medicinadministration Love og regler Instrukser Vejledninger Lokale procedurer Medicinhåndtering Hygiejniske principper Værnemidler
|
Mål 1, 7 | 1 Eleven kan begrunde og varetage medicindispensering og medicinadministration med udgangspunkt i gældende love og regler på området.
7 Eleven kan anvende viden om hygiejniske principper og værnemidler ved medicinhåndtering. |
Træning af færdigheder ift.
Administration af medicin og
korrekt medicinhåndtering |
| Fag | Emner | Fagmål | Læringsmål | Praksisrelateret |
| KU
|
· Forebyggelse af diskrimination
· Kliniske retningslinjer · Lokale instrukser
|
3 | 3. Eleven kan sikre kvalitet og ligeret til sundhedsydelser ved at anvende viden om kliniske retningslinjer og lokale instrukser. | Situation:
Borger har tiltagende smerter i underlivet. Du finder jeres lokale instruks frem, så du kan lave en korrekt stix af hans urin. Find inspiration på Var Health care ‘Urinprøvetagning: ren ved spontan vandladning – voksne’. Du og din oplæringsvejleder kan konstatere, at borgeren har en urinvejsinfektion. Din oplæringsvejleder har bedt dig forholde dig til ‘Den kliniske retningslinje’ omkring urinvejsinfektioner og inkontinenshjælpemidler. Da din elevkammerat er syg i dag, skal du lave en film, hvor du fremlægger og viser hvordan du vil anvende din viden i mødet med borger. Du skal i filmen forholde dig til i hvor høj grad den kliniske retningslinje kan bruges på borgeren og hvad det særligt kræver af dig som SSA elev.
|
| DSBP
|
· Autorisationslov
· Delegering · Medhjælp · Styrelsen for patientsikkerhed |
2 | 2 Eleven kan anvende viden om autorisationsloven og delegering og evaluere praksis med afsæt i disse. | Du er i dagvagt og ser at din kollega doserer medicin i kaffestuen. Du har på skolen lært, at SSA altid skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i alle opgaver.
Opgave 1: Du finder dine noter omkring Social- og sundhedsassistenten som autoriseret sundhedsperson frem og vælger at gå i dialog med din vejleder omkring situationen. Du skal vise møde med din vejleder, hvor du fortæller hvad du har observeret og derefter præsentere og argumentere for konkrete bud, som I kan handle efter i den konkrete situation.
|
| MB
|
· Mestring
· Motivation · Sundhedspædagogik |
1, 2, 5, 7 | 1.1 Eleven kan vurdere hvornår der skal anvendes rådgivning, vejledning og instruktion i mødet med borgeren.
2.1 Eleven kan anvende viden om målrette kommunikation til at skabe en professionel relation til borger/patient og pårørende. 2.2 Eleven kan vurdere og begrunde brug af forskellige kommunikationsformer til at skabe en professionel relation til borger/patient og pårørende. 5.1 Eleven kan med udgangspunkt i sundhedspædagogisk teori og metode planlægge sundhedsfremmende aktiviteter for borgeren/patienten 7.1Eleven kan anvende viden om mestringsstrategier og motivationsfaktorer i samarbejde med borgeren/patienten |
Situation:
Som afslutning på dit arbejde i praktikken bliver du bedt om at forholde din viden ‘Mødet med borgeren’ til dit arbejde med borgeren. Du skal vælge et læringsmål fra MMB ud og fordybe dig i det og koble det til borgercasen. Begrund og argumenter for hvorfor det er vigtigt at arbejde med det udvalgte læringsmål ift. borgercasen. Vis hvordan du vil arbejde med læringsmålet hos borgeren.
|
| SFR | Forflytninger
Hjælpemidler Velfærdsteknologi |
Mål 10 | 10.5 Eleven kan anvende forflytningsbeskrivelser og viden om borgerens funktionsevne til at planlægge pleje- og omsorgsopgaver.
10.6 Eleven kan vurdere og udvælge relevante velfærdsteknologiske løsninger
|
Opgave Du møder ind i dagvagt og din oplæringsvejleder har givet dig tid til at lave et mindmap over borgers funktionsevne. Dan dig et overblik over, hvornår borgeren har brug for din hjælp i forflytninger i løbet af dagvagten.
Forflytningsdag Brainstorm på funktionsevne Mindmap
Forflytninger VAR
Maker Space teknologier
Fald på badeværelse – anvende Raizer
Liftes fra stol til seng (VAR) |
| SS
|
Nyre og urinveje
TOBS Dehydrering ISBAR Konfusion Feber
|
2, 5 | 2.7 Eleven kan anvende viden om nyre og urinvejenes anatomi og fysiologi ved udførelse af sygeplejefaglige handlinger.
5.1 Eleven kan vurdere ændringer i borgeren sundhedstilstand og planlægge relevante sygeplejehandlinger |
Opgave 1
Situation Du har idag plejen omkring Erik og ved middagstid fremstår han pludselig meget konfus og tror han skal med bussen i biografen. Han ved ikke længere at han er på et plejecenter. Du tilkalder din praktikvejleder som beder dig TOBS’e Erik og stixe hans urin, da han tidligere har tilbagevendende urinvejsinfektioner. I drøfter også, om Erik kan være dehydreret, da han har drukket sparsomt de sidste dage. Du starter med at TOBS’e Erik. Hvordan kan det afspejle sig i Eriks værdier, hvis han har en urinvejsinfektion eller er dehydreret? Hvordan vil du aflæse urinstixen? Og hvilke observationer vil du generelt gøre dig i forhold til Eriks vandladning og væskeindtag?
|
| FMK
2 moduler |
Sundhedspædagogiske metoder
Refleksionsblomsten Compliance Non-compliance Concordance |
6 | 6.1 Eleven kan reflektere over farmakologiske sundhedspædagogiske metoder, der kan anvendes i samarbejdet med borgeren. |
Begrebsafklaring og forklarøvelser ift.: Compliance Concordance Selvadministration
Medicinblomsten anvendes
|
- ↑
- Skoleperiode 2
- Moduler og fordeling
- Storyboard 1
- Storyboard 2
- Storyboard 3
- Storyboard 4
- Storyboard 5
- Storyboard 6
- Storyboard 7
- Storyboard 8+9
Social og sundhedsuddannelserne er bygget op som en veksling imellem skole og oplæring. Vekslingen mellem skole og oplæring giver eleverne mulighed for at anvende teoretisk viden i praktiske situationer, hvilket styrker forståelsen, transfer og anvendeligheden af det lærte. uddannelsesbogen som eleven arbejder i samarbejde med underviser, er med til at understøtte transfer imellem skole og oplæring.
Skoleperiode 2 er centeret hovedsageligt omkring det uddannelsesspecifikke fag ”Psykisk sygdom og sygepleje” repræsenteret som skal klargøre dem til den psykiatri oplæring de skal i efterfølgende.
I skoleperiode har eleven også er de andre uddannelsesspecifikke fag, grundfag, samt både en uges valgfag og en uges valgfrit uddannelsesspecifikt fag. Ligeledes indgår projekttid hvor eleven får mulighed for at koble alle elementer fra undervisningen, dette er hovedsageligt i form simulation og scenariedidaktik.
Skoleperiode har en varighed på 12 uger og afsluttes med en standpunktskarakter i faget ”Psykisk sygdom og sygepleje” og delkarakter i de andre fag, der ikke afsluttes, samt en grundig introduktion til deres næste oplæring.
| Modulantal og fordeling på storyboards | |||||||
| MMBP | DSBP | KU | PSS | SFR | FAM | PROJEKT | |
| 1 Psykiatriens historie | 6 | ||||||
|
2 Affektive lidelser og selvmord
|
2 | 2 | 1 | 16 | 1 | 2 | |
| 3 Terapi-dag | 3 | ||||||
| 4 Skizofreni og personlighedsforstyrrelser | 2 | 1 | 1 | 16 | 2 | 2 | |
| 5 Demens | 1 | 2 | 1 | 9 | 2 | 1 | |
| 6 Angst og stress | 1 | 1 | 3 | 8 | 1 | 1 | |
| 7 Misbrug og dobbeltdiagnoser | 9 | ||||||
| 8+9 Retspsykiatri/psykisk handicap | 5 | ||||||
| 10 SIM | 3 | ||||||
| 11 Scenarie | 15 | ||||||
| Moduler i alt på 2.skoleperiode | 6 | 6 | 6 | 61 | 6 | 6 | 29 |
| Fag | Emner | Fagmål | Læringsmål | Læringsaktivitet |
| PSS
|
Ulighed i sundhed
Stigmatisering Psykiatriens historie
|
7 | 7.1 Eleven kan anvende viden om socialpsykologi og omgivelsernes betydning for at sikre værdighed og respekt for den enkelte borger.
|
Eleverne arbejder med psykiatrien historie fra middelalderen til nu. De dykker ned i fordomme, stigmatisering, interesseorganisationer og patientforeninger |
| Fag | Emner | Fagmål | Læringsmål | Praksisrelateret |
| KU
|
Velfærdsteknologi
Anvendelse af teknologi
|
8 |
8.1 Eleven kan forklare hvad velfærdsteknologi er og kan anvende det i praksis.
8.2 Eleven kan reflektere over i hvilke sammenhænge velfærdsteknologi kan anvendes, til hvem og hvorfor.
|
Borgeren/patienten har svært ved at strukturere sin hverdag og glemmer at tage sin medicin.
Undersøg hvad der findes af velfærdsteknologiske løsninger, der kan afhjælpe borgerens problematikker |
| DSBP
|
Selvbestemmelsesret og borgerens ukrænkelighed
Mundtlig og skriftlig kommunikation/dokumentation i det tværprofessionelle/tværsektorielle samarbejde
|
1,3 | 1.2 Eleven kan anvende viden fra psykiatriloven, sundhedsloven og serviceloven til at sikre patientsikkerhed og patientens grundlæggende rettigheder.
3.2 Eleven kan anvende mundtlig og skriftlig kommunikation i samarbejdet med borger/patient, pårørende og fagpersoner.
|
Borgeren/patienten ønsker ikke hjælp og vil ikke tage sin medicin.
Observationer dokumenteres og videregives på et tværfagligt møde
Eleven reflekterer over rettigheder og pligter i den konkrete case
|
| Informere, vejlede, instruere
Kultur Værdier Samarbejdsformer
|
4,6 | 4.1 Eleven kan anvende viden om kommunikation, relationsdannelse og vejledningsmetoder til selvstændigt at kunne informere, vejlede og instruere kolleger.
6.2 Eleven kan reflektere over hvordan kulturforståelser, værdier og samarbejdsformer påvirker det tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejde.
|
Læringsaktiviteten konstrueres som et tværfagligt møde, hvor eleverne indtager forskellige roller.
Eleverne arbejder nysgerrigt og kritisk med forskellige faggruppers viden og afslutningsvis udarbejdes en plan for arbejdet med borgeren |
|
| FAM
|
Hovedgruppe N
Medicinens virkning i synapsespalten Interaktionsdatabasen Kontraindikationer
|
5 | 5.2 Eleven kan anvende viden om forskellige antidepressiva til behandling af mennesker med affektive lidelser
5.3 Eleven kan forklare hvad der sker i hjernen når borgeren indtager antidepressiva
5. 4Eleven kan anvende viden om antidepressiva til at observere virkning og bivirkninger hos borgere/patienter.
5. 5 Eleven kan forklare hvornår borgeren må og ikke må indtage medicin og hvordan medicinen interagerer med andre præparater
|
Eleverne arbejder i grupper med at forklare medicinens virkning og hvad der sker i synapsespalten. Forklaringerne filmes og uploades i farmakologibloggen
Der arbejdes med refleksios blomsten ud fra borgercasen |
| Sundhedspædagogiske metoder fx refleksionsblomsten
Compliance/concordance
|
6 | 6.1 Eleven kan reflektere over farmakologiske sundhedspædagogiske metoder, der anvendes i samarbejdet med borgeren
|
||
| MMB
|
Triggeranalyse
|
9
|
9.2 Eleven kan anvende viden om konfliktnedtrappende metoder til at forebygge konflikter og magtanvendelse.
|
Eleverne øver sig i at arbejde med triggeranalyse først fra en kendt situation dernæst en analyse og perspektivering ud fra borgeren i storyboardets konkrete case |
| PSS
|
Affektive lidelser
Kommunikation og relations dannelse Selvmord/screening Selvskade Stress-sårbarhedsmodel ICD 10/11
CHIME – recovery og psykosocial rehabilitering
|
1
|
1.1 Eleven kan anvende viden om affektive lidelser i kontakten og relationen med borgere med affektive lidelser
1.2 Eleven kan anvende viden om risiko for selvmord i kontakten og relationen til borgere med affektive lidelser
1.3 Eleven kan anvende viden selvskade i kontakten og relationen til borgere
|
Forberedelse af et besøg hos en borger med affektiv lidelse
Med afsæt i en praksisnær situation skal eleverne reflektere over – og producere en visuel fremstilling (med redskaber fra studietube) over refleksioner relateret til affektive lidelser
Eleverne skal præsentere CHIME modellen for deres kolleger, der ikke kender den og sætte den i spil i forhold til den konkrete borger case. Derudover forholde sig til, hvordan eleven som SSA anvender modellen i praksis |
| Jegstøttende sygepleje
Tidevandsmodellen Kontaktperson De 12 psykiatriske observationsområde
|
2
|
2.1 Eleven kan anvende viden om psykosocial rehabilitering og recovery til at understøtte borgerens rehabiliteringsproces.
2.2 Eleven kan anvende sygeplejefaglige teorier og metoder i arbejdet som kontaktperson i psykiatrien.
|
Eleverne samarbejder om at udarbejde en personlig sikkerhedsplan (tidevandsmodellen) til borgeren i storyboardets case
I grupper arbejder eleverne med 3 ud af 12 sygeplejeprincipper og udarbejder et produkt fx fra studietube, der viser, hvordan eleverne arbejder med principperne
Med afsæt i en sygeplejeteori (som eleven selv vælger) reflekteres over samarbejdet med borgeren fra storyboardets case |
|
| Psykosociale forudsætninger
|
4
|
4.1 Eleven kan anvende viden om borgerens/patientens psykosociale forudsætninger til at styrke borgerens/patientens mestring af hverdagslivet.
|
||
| Sygeplejeprocessen
|
5
|
5.1 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere psykiatrisk sygepleje
|
Med afsæt i storyboardets borgercase skal eleverne forklare og vise, hvordan de kan anvende sygeplejeprocessen.
Eleverne dokumenterer ved at udarbejde en handleplan |
|
| ECT-behandling | 6
|
6.1 Eleven har viden om komplekse sygepleje- og behandlingsforløb fx ECT-behandling og kan anvende denne viden i det tværfaglige og tværprofessionelle samarbejde.
|
Eleverne til en podcast om ECT-behandling
I grupper forbereder eleverne et oplæg om ECT-behandling. Herunder hvordan den virker i hjernen samt deltager i en holdningsdebat om ECT-behandling |
|
| SFR
|
Kommunikation
Relations dannelse Tværprofessionelt arbejde
|
1
|
1.4 Eleven kan vurdere betydningen af kommunikation og relationsdannelse i rehabiliteringsforløbet af borgeren med psykisk sygdom.
|
Eleverne skal undersøge hvilke sundhedsfremmende tilbud, der findes i storyboardets borgercase
|
| Kommunale tilbud, frivillig organisationer og netværksgrupper
|
9 | 9.1 Eleven kan vejlede borgere om kommunale tilbud, frivillig organisationer og netværksgrupper.
|
| Fag | Emner | Fagmål | Læringsmål | Praksisrelateret |
| PS
|
Fx naturen som redskab
Craft Træning
|
2
|
2.1 Eleven kan anvende viden om psykosocial rehabilitering og recovery til at understøtte borgerens rehabiliteringsproces.
|
Der kan vælges tre forskellige måder at arbejde med terapi.
Der anvendes podcast, der etables aktiviteter der rummer elementer som motion, bevægelighed, mindfulness og meditation
Uanset hvilken terapiform der fokuseres på skal eleven kunne koble den nye viden til handlinger i praksis.
|
| Fag | Emner | Fagmål | Læringsmål | Praksisrelateret |
| KU
|
Fysisk og psykisk arbejdsmiljø
Forebyggelse af stress og vold
|
9 | 9.2 Eleven kan anvende viden om faktorer der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø til at planlægge aktiviteter der styrker arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.
|
Din leder har bedt dig komme med et udspil til en trivselsdag, hvor I skal have teambuilding på arbejdspladsen. Fokus skal ligge på at bedre det psykiske arbejdsmiljø.
I grupper undersøges psykiske arbejdsmiljø og planlægge en trivselsdag for afdelingens ansatte, hvor fokus er på det psykiske arbejdsmiljø, og hvordan I kan bedre dette.
|
| DSBP
|
Psykiatriens organisering
Servicelov, sundhedslov, psykiatriloven Tvangsforanstaltninger |
1
|
1.2 Eleven kan anvende viden fra psykiatriloven, sundhedsloven og serviceloven til at sikre patientsikkerhed og patientens grundlæggende rettigheder.
|
Underviser kan fx vælge, at den ene halvdel af holdet arbejder med SBP opgave 1, og den anden halvdel arbejder med SBP opgave 2 En ny elev starter og du skal præsentere den nye elev for psykiatriens organisering – Lav en planche. Du kan finde inspiration på https://www.foa.dk/forbund/temaer/p-aa/psykiatri-hvad-goer-foa Derudover skal du lave en oversigt over servicelov, sundhedslov og psykiatrilov og udpege særlige kendetegn ved de forskellige love. Giv et eksempel på hvilke opgaver der hører under de forskellige lovgivninger.
|
| Informere, vejlede, instruere | 4 | 4.1 Eleven kan anvende viden om kommunikation, relationsdannelse og vejledningsmetoder til selvstændigt at kunne informere, vejlede og instruere kolleger.
|
||
| FAM
|
Hovedgruppe N
Medicinens virkning i synapsespalten Interaktionsdatabasen Kontraindikationer
|
5 | 5.6 Eleven kan anvende viden om antipsykotika til behandling af mennesker med psykotiske tilstande
5.7 Eleven kan forklare hvad der sker i hjernen når borgeren indtager antipsykotika
5.8 Eleven kan anvende viden om almen og speciel farmakologi indenfor antipsykotika til at observere virkning og bivirkninger hos borgere/patienter
|
X er træt af, at X får alt det medicin. X har mange bivirkninger og det påvirker X’s hverdag negativt. X mener ikke det er nødvendigt at indtage så store mængder medicin og føler sig ikke hørt. X har brug for en forklaring/psykoedukation. Benyt viden om medicinpædagogik og refleksionsblomsten i dit møde med X.
Udvælg to præparater som X får. Hvad er præparaternes funktion? Tegn en model over, hvordan de to præparater virker i synapsespalten. Du skal forklare det i et sprog, så X forstår det.
|
| Compliance/concordance
Refleksionsblomsten Medicinpædagogik |
6
|
6.1 Eleven kan reflektere over farmakologiske sundhedspædagogiske metoder, der anvendes i samarbejdet med borgeren
|
||
| MMBP
|
Safewards
Low arousal Affektudbrudsmodellen
|
9 | 9.2 Eleven kan anvende viden om konfliktnedtrappende metoder til at forebygge konflikter og magtanvendelse.
|
Med henblik på at fremme den mentale sundhed og trivsel på afdelingen skal eleverne arbejde med safewards og du får til opgave at være tovholder på at formidle arbejdet på et tværfagligt møde på afdelingen.
Du skal formidle de 10 tiltag til dine kollegaer og komme med eksempler på og vise, hvordan I kan arbejde med dem på afdelingen. Har vi tid samler vi jeres tiltag op på klassen.
|
| PS
|
Skizofreni
Personlighedsforstyrrelser Kommunikation og relationsdannelse Stress-sårbarhedsmodellen ICD 10/11
|
1
|
1.4 Eleven kan anvende viden om de hyppigst forekommende psykiske sygdomme i kontakten og relationen til borgere med psykiske lidelser
|
Du er på psykiatrisk afdeling og skal ind til X.
Du starter med at reflektere over følgende: · Hvad er skizofreni? · Hvad er 1. og 2. rangs symptomer? · Hvad er en psykose? Inddrag en relevant psykiatrisk sygepleje teori i din besvarelse. I skal lave en visuel fremstilling (planche eller gerne med redskaber fra studietube)af jeres arbejde, så I kan formidle det til jeres kollegaer.
|
| Kontaktperson
Jeg-støttende sygepleje Miljøterapi Den kognitive tilgang Tidevandsmodellen De 10 psykiatriske observationsområder
|
2
|
2.2 Eleven kan anvende sygeplejefaglige teorier og metoder i arbejdet som kontaktperson i psykiatrien.
|
Eleven er i praktik på en lukket psykiatrisk afdeling.
Situationen: Senere i dag skal eleven ind til XXXX for første gang. Eleven er koblet på som ny kontaktperson for XXXX. Brug en relevant psykiatrisk sygeplejeteori til at forberede dit besøg og reflekter over din rolle som kontaktperson.
|
|
| Psykoedukation
Samarbejde med pårørende Etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer fx Hummelvoll/Travelbee
|
3
|
3.1 Eleven kan anvende psykoedukation i samarbejde med borger/patient, pårørende og samarbejdspartnere
3.2 Eleven kan anvende viden om professionelle relationer og kommunikation i samarbejdet med borgeren med psykisk sygdom, pårørende og samarbejdspartnere.
|
I grupper skal eleverne introducere X til den Kognitive Diamant. Hvordan kan den forklares, så den er til at forstå.
Undersøg hvilke tanker og følelser X har, når I møder X på afdelingen? Hvordan påvirker x´s tanker og følelser X’s krop og adfærd? Forklar X hvordan de fire hjørner hænger sammen og påvirker hinanden. Brug 5-kolonne skemaet til højre til jeres arbejde. Dernæst skal I hver især udarbejde huskekort, hvor der står beroligende ord eller eksempler på aktiviteter som i vil kunne vejlede X i at anvende.
|
|
| Sygeplejeprocessen
|
5
|
5.1 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere psykiatrisk sygepleje
|
Lav en dataindsamling på en af patienterne og brug sygeplejeprocessen.
|
|
| Værdighed og respekt
Omgivelserne betydning til at skabe ro hos en borger.
|
7
|
7.1 Eleven kan anvende viden om socialpsykologi og omgivelsernes betydning for at sikre værdighed og respekt for den enkelte borger.
7.2 Eleven kan anvende metoder til at forebygge magtanvendelse i psykiatrien. |
Eleven er kontaktperson for X(hun), som er blevet indlagt på røde papirer (tvangsindlæggelse). Men efter et par dage vil hun gerne hjem. Hun bliver ved at gå til dig, for at du kan udskrive hende. Det virker som om, at hun har en god dag. Kan du hjælpe hende ift. udskrivelse? Hvilke regler gælder egentlig når man er indlagt på røde og gule papirer? Og hvem beslutter hvad? Dokumenter jeres arbejde som et nexusnotat.
|
|
| Sanser
Fysisk aktivitet
|
8 | 8.1 Eleven kan anvende socialpædagogiske metoder til at skabe et meningsfuldt hverdagsliv for borgeren.
|
Du kommer ind til X som er meget urolig og slår sig selv. Du har i din uddannelse lært om sansernes betydning for kropsfornemmelse, og du tænker, at du gennem sansestimulation kan få X mere i ro.
Du skal nu vurdere hvilke(n) sanser du vil arbejde med, hvorfor og udføre behandlingen på X. Vis hvordan, gennem en film eller anden kreativ fremstilling.
|
|
| SFR
|
Aktivitetsanalyse | 8 | 8.1 Eleven kan anvende aktivitetsanalysen til at understøtte et meningsfuldt hverdagsliv for personer og grupper af borgere med psykiske sygdomme.
|
Anvend aktivitetsanalyse, ved at udfylde skemaet ud fra samtalen om aktivitetsudøvelse med X. Du skal forestille dig, at skemaet er udfyldt lige inden en indlæggelse – Når X har det dårligst.
hvad finder I ud af? Hvad kan I sige om X’s funktionsevne? Hvilke aktivitetsproblemer er vigtigst for X at arbejde med? Hvordan kan vi støtte X? Motivere? Hvordan kan vi gribe sagen an?
|
| Fag | Emner | Fagmål | Læringsmål | Praksisrelateret |
| KU |
Velfærdsteknologi Anvendelse af teknologi
|
8 | 8.1 Eleven kan forklare hvad velfærdsteknologi er og kan anvende det i praksis |
Dette storyboard er kendetegnet ved, at undervisningstilrettelæggelsen rummer mulighed for at skabe en fro og meget åben arbejdsform, der foregår fx hybridt, online eller fysisk i lokalet. Der er fokus på demens – herunder livshistorie, sansestimulerende aktiviteter, velfærdsteknologi, magtanvendelse, demens blandt etniske minoriteter og psykofarmaka.
Eleven undersøger forskelligt velfærdsteknologi med henblik på en teknologianalyse og anvendelse i praksis Eleverne arbejder med afsæt i storyboardets case med at undersøge regler om magtanvendelse og udfylde magtindberetningsskema Eleverne arbejder med sansernes betydning for den demente borgers trivsel og når der skal udføres aktiviteter i hverdagen – herunder lejring, søvn, musikterapi og reminiscens Læringsaktiviteten tager afsæt i storyboardets borgercase, hvor eleverne skal vise eksempler på ovenstående
|
|
DSBP
|
Magtanvendelsesreglerne | 1 | 1.3 Eleven kan anvende servicelovens regler om magtanvendelse herunder anvendelse af magtindberetningsskemaer | |
| SFR |
Aktiviteter
|
2,8
|
2.4 Eleven kan anvende viden om sundhedspædagogik og livstilsfaktorer i samarbejdet med borgeren/patienten og pårørende for at motivere borger/patient med demens.
8.1 Eleven kan anvende aktivitetsanalysen til at understøtte et meningsfuldt hverdagsliv for personer og grupper af borgere med psykiske sygdomme.
|
|
|
MMB
|
Seksuel opmærksomhed
|
9
|
9.3 Eleven kan anvende redskaber til håndtering af uønsket seksuel opmærksomhed.
|
|
|
PSS
|
Demenstyper ABC demens |
1
|
1.5 Eleven har viden om demens og kan bruge denne viden i mødet med borgere/patienter med demens
|
|
| 3. |
3.1 Eleven kan anvende psykoedukation i samarbejde med borger/patient, pårørende og samarbejdspartnere
3.2 Eleven kan anvende viden om professionelle relationer og kommunikation i samarbejdet med borgeren med psykisk sygdom, pårørende og samarbejdspartnere.
|
|||
|
6
|
6.1 Eleven har viden om komplekse sygepleje- og behandlingsforløb og kan anvende denne viden i det tværfaglige og tværprofessionelle samarbejde.
|
|||
|
7
|
7.3 Eleven kan benytte sin viden om socialpsykologisk teori til at møde den enkelte borger/patient med respekt og værdighed og til at forebygge brug af magt
|
|||
| 8 |
8.2 Eleven kan benytte socialpædagogiske metoder til at støtte borgeren/patienten i et meningsfuldt hverdagsliv
|
|||
| FMK |
Hovedgruppe N Midler mod Alzheimers sygdom Ældre og psykofarmaka Polyfarmaci Medicinens virkning i synapsespalten Interaktionsdatabasen Kontraindikationer |
5 |
5.9 Eleven kan anvende viden om forskellige psykofarmaka til behandling af mennesker med demens
5.10 Eleven kan forklare hvad der sker i hjernen når borgeren med demens indtager medicinen
5.11 Eleven kan anvende viden om almen og speciel farmakologi indenfor psykofarmaka til at observere virkning og bivirkninger hos borgere/patienter med demens.
|
|
| FAM |
Compliance/concordance Refleksionsblomsten
|
6
|
6.1 Eleven kan reflektere over farmakologiske sundhedspædagogiske metoder, der anvendes i samarbejdet med borgeren
|
| Emner | Fagmål | Læringsmål | Praksisrelateret | |
|
KU
|
Velfærdsteknologi Anvendelse af teknologi Telemedicin Holdninger til VFT Innovation
|
8 |
8.2 Eleven kan reflektere over i hvilke sammenhænge velfærdsteknologi kan anvendes, til hvem og hvorfor
8.3 Eleven kan forklare hvad telemedicin er og kan anvende det i praksis
8.4 Eleven kan redegøre for egne holdninger til at inddrage velfærdsteknologiske løsninger i sit arbejde som SSA
8.5 Eleven kan arbejde innovativt og omstille sin praksis ved at inddrage velfærdsteknologiske løsninger
|
Casepersonen kan lide at spille computerspil og er ferm til it. Du tænker derfor, at en telemedicinsk løsning er en optimal metode til at understøtte borgeren behandlingsforløb for sin angst. Du skal derfor undersøge hvad internetpsykiatrien har af tilbud til borgere med angst og forholde dig til, hvordan casepersonen vil kunne anvende dette tilbud. Samtidig har du en kollega, som har arbejdet i psykiatrien i 30 år, men aldrig har arbejdet med internetbaseret terapi. Hun har ofte modstand på forandring og du oplever at hendes negativitet smitter af på kollegaerne. Hun stresser op og er med til at skabe en konfliktfyldt situation omkring anvendelse af nye innovative løsninger i personalegruppen. Hvordan vil du motivere hende og resten af dine kollegaer til anvendelse af de nye teknologier? Hvad er din egen holdning til anvendelse af teknologi i psykiatrien.
|
| Fysisk og psykisk arbejdsmiljø | 9 |
9.2 Eleven kan anvende viden om faktorer der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø til at planlægge aktiviteter der styrker arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.
|
||
|
DSBP
|
Mundtlig og skriftlig kommunikation/dokumentation i det tværprofessionelle/tværsektorielle samarbejde
|
3
|
3.2 Eleven kan anvende mundtlig og skriftlig kommunikation i samarbejdet med borger/patient, pårørende og fagpersoner.
|
En ny SSA starter på dit arbejdsplads og da du gerne vil lave en rigtig god overlevering til hende, skal du sammenfatte dit arbejde med casepersonen. Eleven skal lave en korrekt og relevant mundtlig dokumentation til din kollega samt en skriftlig dokumentation i Nexus af Rudis situation og dit arbejde med ham indtil nu.
|
|
PS 8 |
Angst og stressrelaterede tilstande Stress-sårbarhedsmodellen Kommunikation og relationsdannelse ICD 10/11
|
1 |
1.4 Eleven kan anvende viden om de hyppigst forekommende psykiske sygdomme i kontakten og relationen til borgere med psykiske lidelser
|
Din oplæringsvejleder har bedt dig om at lave en oversigt over de forskellige nervøse og stressrelaterede tilstande og hvad der særligt karakteriserer dem. Oversigten skal præsenteres for de nye elever som skal starte i oplæringen. Du kan hente inspiration i bogen samt på foreningers hjemmesider, fx. psykiatrifonden mv.
|
|
Huskekort Den kognitive tilgang De 10 psykiatriske observationsområder
|
2
|
2.2 Eleven kan anvende sygeplejefaglige teorier og metoder i arbejdet som kontaktperson i psykiatrien.
|
Case personen vil gerne have huskekort, som kan aflede ham, når tankerne og følelserne hamrer derudaf og angsten stiger. Sammen med casepersonen skal I lave 5 huskekort, som han kan anvende når angsten stiger. Huskekortene hænger I op i klassen. Sammen med dine kollegaer skal I nu gennemgå casepersonen ud fra de 10 observationsområder. Hvad ser I? Vurder hvorfor har casepersonen den adfærd/tilstand? Hvad vil I gøre herfra?
|
|
|
Psykoedukation
|
3 |
3.1 Eleven kan anvende psykoedukation i samarbejde med borger/patient, pårørende og samarbejdspartnere
|
||
|
Psykosociale forudsætninger
|
4
|
4.1 Eleven kan anvende viden om borgerens/patientens psykosociale forudsætninger til at styrke borgerens/patientens mestring af hverdagslivet
|
||
|
MMBP
|
Mestring og motivation
|
7 |
7.2 Eleven kan anvende viden om mestringsstrategier og motivationsfaktorer, i samarbejde med borgeren/patienten om mestring af deres sygdom og rehabiliteringsproces
|
Din oplæringsvejleder har bedt dig om at dykke ned i mestringsstrategier og motivationsfaktorer, med henblik på at støtte Rudy i recoveryforløbet. Da du har fået en kort deadline, vælger du bl.a. at anvende AI-chat GPT til din opgave. Vedhjælp af AI-chat GPT skal du: Definere hvad mestringsstrategier (følelsesfokuseret og problemfokusret) og motivationsfaktorer er. Du skal nu gå i samarbejde med casepersonen, benytte din viden om mestringsstrategier og motivationsfaktorer til at støtte casepersonen bedst muligt. Ved hjælp af AI skal du gå i dialog med case personen. Du skal prompte AI til at agere case personen, derefter kan du skriftlig gå i dialog med case personen om håb, ønsker og drømme for et recoveryforløb.
|
|
SFR
|
Aktiviteter
|
9 |
Eleven kan planlægge og udføre sociale, fysiske, kulturelle og kreativitet aktiviteter sammen med borgeren med stress-relaterede tilstande
|
Du skal snakke med case personen om en relevant aktivitet/handling/seance som kan reducere hans stressniveau. Hvad vil du anbefale og hvordan vi du gribe det an? Husk at I skal kunne argumentere for jeres valg af aktivitet. I skal demonstrere et udsnit af en aktivitet til case personen og involvere klassen.
|
|
FAM
|
Hovedgruppe N Medicinens virkning i synapsespalten Interaktionsdatabasen Kontraindikationer
|
5 |
5.12 Eleven kan anvende viden om forskellige anxiolytica til behandling af mennesker med angst og stress-relaterede tistande.
5.13 Eleven kan forklare hvad der sker i kroppen når borgeren indtager anxiolytica
|
Hvilken medicin forventer du at case personen får. Beskriv virkning, bivirkning, kontraindikationer, interaktion og dispenseringsform. Hvordan virker medicinen i hjernen? Forklar hvad der sker i kroppen, når case personen indtager medicin mod angst.
|
Storyboard 7 – skoleperiode 2
| Fag | Emner | Fagmål | Læringsmål | Praksisrelateret |
|
Projekt
|
Misbrug og dobbeltdiagnoser | Alle som eleverne har arbejdet indtil nu på 2. skp. |
Alle som eleverne har arbejdet indtil nu på 2. skp.
|
Projektarbejde Eleven vælger mellem 2 cases samt en psykiatrisk diagnose elevendu vil koble på misbruget (dobbeltdiagnose). Eleven guides til PBL via en opslagstavle. Eleven skal stoppe op ved hvert PBL nedslag og vurdere om eleven er kommet i mål med dette nedslag? De opslag som eleverne møder på deres vej er til inspiration. De skal selv fordybe sig i emnerne og vurderer om de har relevans ift. den problematik borgeren har. Men vigtigt at de følger PBL processen, der er angivet på opslagstavlen. Husk at fase 2 og 5 i PBL processen skal godkendes af en underviser inden I kan gå videre. Forløbet her løber over flere dage –
|
| Fag | Emner | Fagmål | Læringsmål | Læringsaktivitet |
| Projekt | Retspsykiatri
Psykisk handicap |
Der arbejdes bl.a. med mål 1 og 6 i PS
|
Eleven kan anvende viden om de hyppigst forekommende psykiske sygdomme i kontakten og relationen til borgere med psykiske lidelser
|
Der er mulighed for at fordybe sig i et af områderne
Psykisk handicap Elevernes valg afhænger ofte af, hvor de skal i oplæring. |
| Eleven kan anvende viden om komplekse sygepleje og behandlingsforløb til mennesker med psykiske handicap samt mennesker indlagt på retspsykiatrisk afdeling
|
Social og sundhedsuddannelserne er bygget op som en veksling imellem skole og oplæring. Vekslingen mellem skole og oplæring giver eleverne mulighed for at anvende teoretisk viden i praktiske situationer, hvilket styrker forståelsen, transfer og anvendeligheden af det lærte. uddannelsesbogen som eleven arbejder i samarbejde med underviser, er med til at understøtte transfer imellem skole og oplæring.
Skoleperiode 3 har eleverne alle uddannelsesspecifikke fag, på nær ”psykisk sygdom og sygepleje” som er afsluttet på skoleperiode 2. Ligeledes forsætter eleverne deres grundfag, og har en uges valgfrit uddannelsesspecifikt fag.
På 3. skoleperiode vil eleven mærke at niveauet er blevet mere avanceret, de skal kunnen koble flere elementer, og forholde sig mere komplekse problemstillinger. På skoleperiode indgår også projekttid hvor eleven får mulighed for at koble alle elementer fra undervisningen.
Skoleperiode har en varighed på 13 uger, og afsluttes med en standpunktskarakter i alle fag for elever med afkortning. Elever med fuldt forløb får en standpunktskarater i alle fag, undtagen MMB. I skoleperiodens sidste del går eleverne til prøve i farmakologi, dansk og naturfag. Den sidste skoledag er en temadag hvor oplæring deltager, med det formål at skabe transfer imellem skole og oplæring, samt ruste eleven til dennes sidste oplæringsperiode.
| Fag | 1.
Geriatrisk afdeling |
2.
Døgn-Rehabilitering |
3.
Dilemmadag Etiske dilemmaer oppe i tiden Fx aktiv dødshjælp og handicap. |
4.
Den sidste tid |
5.
Farma-natten |
6.
Farmakologi prøve
2 dage |
7.
Naturfags prøve 3 dage |
8.
Dansk prøve 3 dage |
| Farmakologi | 4 | 3 | 2 | 6 | 3 | |||
| SFR | 3 | 6 | 2 | |||||
| SS | 13 | 9 | 7 | 7 | ||||
| MBP | 2 | 2 | 2 | 2 | ||||
| SBP | 4 | 3 | 2 | |||||
| KU | 2 | 2 | 2 | 3 | ||||
| Projekt | 1 | 1 | 6 | 1 | 2 | |||
| I alt | 29 | 26 | 6 | 18 | 20 | 3 |
| Fag | Emner | Fagmål | Læringsmål | Praksisrelateret |
| SSS
|
TOKS
Akut sygepleje DÆMP/Olympiade Hjerte-kar Lungelidelse immunforsvaret Reumatologi Anæmi Ødemer Delir Præ per post (Sygeplejeprocessen) |
1,2,3,4,5,6,10 | 1.4 Eleven kan anvende sygeplejeteorier til at vurdere borgerens/patientens ressourcer, behov og sundhedstilstand samt begrunde sygeplejehandlinger i det komplekse forløb.
1.5 Eleven kan anvende viden om olympiadesyndromet til at vurdere den ældre medicinske borger/patient.
2.8 Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi i tilrettelæggelse og udførelse af sygepleje hos borgere/patienter med hjerte-karlidelser.
2.9 Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi i tilrettelæggelse og udførelse af sygepleje hos borgere/patienter med infektioner. 2.10 Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi i tilrettelæggelse og udførelse af sygepleje hos borgere/patienter med lungelidelser.
2.11 Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi i tilrettelæggelse og udførelse af sygepleje hos borgere/patienter med sygdomme i bevægeapparatet.
3.2 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at planlægge, udføre og evaluere sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren/patienten med hjerte-karlidelse.
3.3 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at planlægge, udføre og evaluere sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren/patienten med infektioner.
3.4 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at planlægge, udføre og evaluere sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren/patienten med lungelidelser.
3.5 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at planlægge, udføre og evaluere sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren/patienten med sygdomme i bevægeapparatet.
4.1 Eleven kender de hyppigst forekommende sygdomme i bevægeapparatet, hjerte-kredsløb og respirationsvejene og kan anvende denne viden til at varetage sygepleje hos borgeren/patienten.
5.2 Eleven kan anvende TOBS og TOKS til at vurdere ændringer i borgerens/patientens sundhedstilstand.
5.3 Eleven kan planlægge og udføre sygeplejehandlinger ved ændringer i borgerens/patientens sundhedstilstand relateret til anæmi, ødemer og delir.
6.1 I det tværfaglige samarbejde kan eleven anvende viden om somatiske sygdomme i bevægeapparatet, hjerte-kredsløb og respirationsvejene til at indgå i komplekse og akutte sygepleje- og behandlingsforløb.
10.1 Eleven kan anvende viden om præ-per- og postoperative faser til at observere og pleje patienten før og efter operationen. |
– Simulation omkring akut sygepleje – fx lungeødem, TOKS, ISBAR
– Simulationsødemer – KOL dragt – Tegnefilm, fx som lektie: ”Den indre læge”. Byg efterfølgende en mock up ift. immunsystemet – Byg ”olympiadesyndromet” med afsæt i borgeren – PRÆ-PER-POST: Producer vejledninger fx film til pre-per-post – VAR portalen – Lav en sygeplejeproces dokumentation
|
| MMB
|
Vejledning
Instruktion |
8 | 8.4 Eleven kan anvende viden om sundhedspædagogik til at planlægge og gennemføre information, instruktion og vejledning i det præ-, per- og postoperative forløb. | – Vejledning:
o operation o udskrivelse o sygdomsforebyggelse o mellem kollegaer o til patient/pårørende |
| SFR
|
Screeningsredskaber (aflæse)
Sygdomsforebyggelse Mobilisering |
4 | 4.1 Eleven kan anvende screeningsredskaber til vurdering af borgerens/patientens funktionsevne i det tværfaglige samarbejde.
4.2 Eleven kan ud fra viden om borgerens funktionsevne vurdere borgerens/patientens behov for en forebyggende indsats.
|
– Besøg af praksis – hvilke redskaber anvendes i praksis?
– Besøg i praksis, fx egen somatik praktik – Mobilisering af patienter – Hvordan forebygger vi fald – Pulsen op – Klargøring til at komme hjem – rehabiliteringsproces – Regimer, fx hofteregime – Hjælpemidler |
| DSBP
|
Tværfagligt samarbejde
Konference |
6 | 6.3 Eleven kan anvende viden om kulturforståelser, værdier og samarbejdsformer til at etablere og indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. | – Besøg fra praksis – hvordan afholdes tværfaglige møder/konferencer? Din rolle som SSA til konferencen.
– Besøg i praksis – Udfør en konference og fordel tværfaglige roller. – Fælles case med fys/ergo/sygeplejepleje. |
| KU
|
Patient/borgerinddragelse Patienttilfredshedsundersøgelser
|
6 | 6.1 Eleven kan anvende viden om metoder til patient- og borgerinddragelse og reflektere over hvordan patienttilfredshedsundersøgelser påvirker praksis. | – Udvælg en afdeling og find den nyeste patientilfredshedsundersøgelse. Hvordan scorer afdelingen? Eleverne skal i personalegruppen opsætte forslag til tiltag, som kan bedre kvaliteten på afdelingen. |
| FAM
|
Hovedgruppe B
Hovedgruppe C Hovedgruppe J Hovedgruppe R
|
5 | 5.14 Eleven kan anvende viden om præparater til hjerte-karlidelser til at observere virkninger og bivirkninger samt forklare kontraindikationer, interaktioner og dispenseringsformer.
5.15 Eleven kan anvende viden om præparater til infektioner til at observere virkninger og bivirkninger samt forklare kontraindikationer, interaktioner og dispenseringsformer.
5.16 Eleven kan anvende viden om præparater til lungelidelser til at observere virkninger og bivirkninger samt forklare kontraindikationer, interaktioner og dispenseringsformer.
|
– Farmakologibloggen
– Lav et produkt som skal kunne oploades i farmakologibloggen. I produktet skal eleverne vise hvordan hovedgrupperne kobles til patienterne. Denne aktivitet uddeles i grupper som efterfølgende præsenterer det for hinanden. – Eleverne bygger et scenarie hvor der opstår: Observerer bivirkninger og kontraindikationer og kan handle på det. I scenariet skal de også vise dispenseringsformer. – Husk gerne at inddrage repetition af medicinregning |
| Fag | Emner | Fagmål | Læringsmål | Praksisrelateret |
| SSS |
Telemedicin Velfærdsteknologi Smerter Obstipation
Neurologi (parkinson) Sondeernæring
Sår Steril teknik Anlæggelse af kateter
Osteoporose
|
2,3,4,5,9,11 |
2.12 Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi i tilrettelæggelse og udførelse af sygepleje hos borgere/patienter med neurologiske lidelser.
2.13 Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi i tilrettelæggelse og udførelse af sygepleje hos borgere/patienter med osteoporose.
2.14 Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi i tilrettelæggelse og udførelse af sygepleje hos borgere/patienter med stroke.
3.6 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at planlægge, udføre og evaluere sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren/patienten med neurologiske lidelser.
3.7 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at planlægge, udføre og evaluere sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren/patienten med osteoporose.
3.8 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at planlægge, udføre og evaluere sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren/patienten med stroke.
4.2 Eleven kender de hyppigst forekommende neurologiske sygdomme samt osteoporose og stroke og kan anvende denne viden til at varetage sygepleje hos borgeren/patienten.
5.4 Eleven kan planlægge og udføre sygeplejehandlinger ved ændringer i borgerens/patientens sundhedstilstand relateret til decubitus, obstipation og smerter.
9.1 Eleven kan anvende viden om sterile og rene procedurer ved udførelsen af sårpleje, stomipleje, kateteranlæggelse og sondeernæring.
11.1 Eleven kan anvende viden om velfærdsteknologi og telemedicin og kan medvirke til implementering af nye teknologiske løsninger i praksis. |
· Eleverne skal træne non-farmakologisk smertebehandling. Eleverne skal identificere og lave cases om de forskellige smertetyper. · Inviter fx en sårsygeplejerske ind. · Færdighedstræning (Bjørks model) o Følg VAR portalen ifb. sondepleje – simulationslokale – afprøv på dukker. Eleverne skal observere indstiksstedet, slange mv. o Skift af stomipose, tjek VAR o Eleverne skal lave sårpleje – evt inspiration fra VAR portalen. Evt udfyld tryk-sårs-screening “Norton” · Eleverne skal undersøge hvordan man på døgnrehabilitering anvender telekommunikation og udføre en telemedicinsk opfølgende kontrol på Geriatrisk afdeling · Eleverne skal undersøge hvad der findes af modeller/tjeklister mv, for at sikre sig, at de kommer omkring alle vigtige elementer i samtalen, når de skal telekommunikere med patienterne/borgerne? · Tag afsæt i borgerne på døgnrehab og udvælg en teknologi som borgerne kan oplæres i på døgnrehab og tage med hjem ved udskrivelsen. Tag evt afsæt i VTV modellen. |
| MMB |
Seksuel opmærksomhed
|
9 |
9.4 Eleven kan vurdere og reflektere over seksuel opmærksomhed og behov i samarbejde med borger/pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere.
|
· Eleverne skal lave en guide/undervisningsmateriale omkring håndtering af uønsket seksuel opmærksomhed til nye kollegaer/elever/ufaglærte. |
| SFR |
Screeningsredskaber (udfylde) GOP ABC lejring/mobilisering Muliggørelse af aktivitet |
4,6,7 |
4.1 Eleven kan anvende screeningsredskaber til vurdering af borgerens/patientens funktionsevne i det tværfaglige samarbejde.
4.3 Eleven kan ud fra viden om borgerens funktionsevne vurdere borgerens behov i den rehabiliterende indsats.
6.2 Eleven kan vurdere borgerens funktionsevne og på denne baggrund udvælge, tilrettelægge og gennemføre aktiviteter der støtter borgerens mestring og livskvalitet.
7.2 Eleven kan i samarbejde med borgere, pårørende og andre relevante parter planlægge, koordinere, udføre og evaluere trænings- og handleplaner i rehabiliteringsprocessen. |
· Eleverne skal afprøve geriatridragten og udføre ADL funktioner. · Eleverne udvælger relevante screeningsredskaber til borgerne og udfylder dem og sætter handlinger i gang fx “timed up go”, “Barthel 100”, EQ5D, “Rejse-sætte-sig” · Eleverne skal læse og forstå en GOP – følge handleanvisningerne fra en GOP. · ABC-konceptet – færdighedstræning fx mundstimulation, lejring, nøglepunkter og fysisk guidning – eleverne afprøver det på hinanden.
|
| DSBP |
Samarbejde og koordinering med almen praksis
Tværfaglig/tværsektoriel
|
8 |
8.1 Eleven kan i samarbejde med almen praksis planlægge og koordinere det sammenhængende borger- og patientforløb.
|
· Eleverne modtager en af borgerne fra sygehuset. · SAMBO-aftalen · Hvilke opgaver ligger ved almen praksis og hvilke ved sygehus · En borger skal udskrives fra døgnrehab – hvem vil eleven koordinerer med? Hvorfor? |
| KU |
Pårørendeinddragelse Evalueringsmetoder Metoder til kvalitetssikring (fx kliniske retningslinjer)
|
5,6 |
5.1 Eleven kan medvirke til at udvikle og sikre borger- og patientsikkerhed i rehabiliteringsforløbet.
6.1 Eleven kan anvende viden om metoder til patient- og borgerinddragelse og reflektere over hvordan patienttilfredshedsundersøgelser påvirker praksis. |
· Hvilke evalueringsmetoder anvender man på en døgnrehabilitering? Tjek VIBIS · Eleverne skal kunne forholde sig til de data de læser. Hvad indikerer de og hvordan kan man handle med afsæt i dem? · VAR |
| FAM |
Hovedgruppe M Hovedgruppe N (parkinsonmedicin + smertestillende)
|
5 |
5.17 Eleven kan anvende viden om præparater til neurologiske lidelser til at observere virkninger og bivirkninger samt forklare kontraindikationer, interaktioner og dispenseringsformer.
5.18 Eleven kan anvende viden om præparater til osteoporose til at observere virkninger og bivirkninger samt forklare kontraindikationer, interaktioner og dispenseringsformer.
5.19 Eleven kan anvende viden om præparater til smerter til at observere virkninger og bivirkninger samt forklare kontraindikationer, interaktioner og dispenseringsformer. |
· Farmakologibloggen · Eleverne skal undersøge hovedgrupperne og formidle til hinanden. · Ud fra borgerne skal eleverne lave medicinskema for borgerne. Begrund hvorfor medicinen skal gives på disse tidspunkter og hvordan den skal gives (gerne fokus på osteoporose og parkinsonmedicin). Hvad skal eleverne særligt observere på når medicin er indtaget (bivirkning/virkning/kontraindikationer)? · Afslut med at præsentere medicinskema mv for de andre grupper. |
| Fag | Emner | Fagmål | Læringsmål | Praksisrelateret |
|
SSS
|
Palliation Cancer KOL Sygepleje Professionel omsorg Sorg og krise Nonfarmakologisk behandling
|
1,2,3,4,7 |
1.6 Eleven kan anvende teorier om sorg og krise til at begrunde sygeplejehandlinger i det palliative forløb.
2.15 Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi i tilrettelæggelse og udførelse af sygepleje hos borgere/patienter med cancer.
3.9 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at planlægge, udføre og evaluere sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren/patienten med cancer.
3.10 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at planlægge, udføre og evaluere sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren/patienten med KOL.
4.3 Eleven kender de hyppigst forekommende cancer sygdomme og kan anvende denne viden til at varetage sygepleje hos borgeren/patienten.
7.1 Eleven kan anvende viden om palliativ indsats til at udføre sygepleje og yde omsorg for borger, patient og pårørende i et sorg- og kriseforløb. |
Hvor finder man rådgivning til sorg- og krise?
Rollespil om kommunikation, sorg, krise
Simulation omkring kvalme, smerter – fokus på kommunikation, smertelindring
Muligheder/indsatser i den sidste tid.
Byg en cancerform
Lav en film om de fysiske tegn på dødens indtræden
Simulation (dukke) – den terminale borger med KOL. |
| MMB |
Vejledning
|
8 | 8.2 Eleven kan anvende viden om sundhedspædagogik til at planlægge og gennemføre information, instruktion og vejledning i det palliative forløb |
Vejledning af pårørende i forventelige tegn på forestående død
Vejledning i forbindelse med sorg- og krisereaktioner
Udarbejde skriftligt/mundtligt materiale omkring kommunens tilbud til borger, pårørende i den sidste tid. |
|
SFR
|
Lejring/mobilisering Rehabilitering
|
6 | 6.2 Eleven kan vurdere borgerens funktionsevne og på denne baggrund udvælge, tilrettelægge og gennemføre aktiviteter der støtter borgerens mestring og livskvalitet. |
Vejledning af borger: Hvad er vigtigt at du bruger din energi på?
Muliggørelse af aktivitet i det palliative forløb
Øve lejring af terminal borger/patient |
|
SBP
|
Kulturforståelse: etnisk, alder, geografisk, social
|
6 | 6.4 Eleven kan anvende viden om kulturforståelser og værdier til at indgå i det professionelle samarbejde med borger, pårørende og andre relevante parter. |
Mødet med andre kulturer i det terminale forløb, fx anden etnicitet, hvor mange pårørende vil være med i plejen osv.
Forskel i kultur/holdninger i personalegruppen om hvor meget man vil inddrage pårørende
Personalemøde hvor der debatteres om hvor meget pårørende skal fylde i plejen af den terminale borger. Udarbejd nogle retningslinjer herom.
Opmærksomhed om de pårørende er en ressource eller en belastning? |
|
KU
|
Pårørendeinddragelse Retningslinjer
|
5,6 |
5.2 Eleven kan medvirke til at udvikle og sikre borger- og patientsikkerhed i det palliative forløb.
6.1 Eleven kan anvende viden om metoder til patient- og borgerinddragelse og reflektere over hvordan patienttilfredshedsundersøgelser påvirker praksis. |
Retningslinjer ift. Den sidste tid.
Autonomi i den sidste tid
Patientrettigheder
Rettigheder når man bliver teminalerklæret
Plejeorlov – hvilket regler gælder?
|
|
FAM
|
Hovedgruppe H
Ansvar/kompetence/delegering
PN medicin
Farmakologi i den sidste tid |
1,5 |
1.2 Eleven kan vejlede i gældende love og regler for delegering, medicindispensering og medicinadministration.
5.20 Eleven kan observere og vurdere borger og patienters behov for farmakologisk behandling i den palliative og terminale fase. |
Vejledning af SSH som kommer i hjemmet i den sidste tid.
Den pårørende vil gerne have at der gives mere PN morfin, da SSA der kom i går gjorde det. Må du det?
SIM/færdighedstræning i koblingsforløb med SS faget. |
| Fag | Emner | Fagmål | Læringsmål | Praksisrelateret |
| SSS
|
Akut sygepleje
ISBAR TOKS Diabetes Hormoner Bjørks model
|
2,3,4,5,6 | 2.16 Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi i tilrettelæggelse og udførelse af sygepleje hos borgere/patienter med diabetes.
3.11 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at planlægge, udføre og evaluere sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren/patienten med diabetes.
4.4 Eleven kan anvende viden om diabetes til at varetage sygepleje hos borgeren/patienten.
5.2 Eleven kan anvende TOBS og TOKS til at vurdere ændringer i borgerens/patientens sundhedstilstand.
6.2 I det tværfaglige samarbejde kan eleven anvende viden om diabetes til at indgå i komplekse og akutte sygepleje- og behandlingsforløb. |
Forslag om at eleverne selv bygger de borgere, de skal arbejde med evt. ud fra på forhånd givne kriterier. Borgeren skal have en diabetes med akut forværring. Eleverne kan evt få chat GBT til at udforme beskrivelserne af borgerne.
Simdukke – færdighedstræning. Eleverne bygger et sim-scenarie til hinanden og besøger hinandens “stationer”. Alle læringsmål fra faget SS skal indgå i dette sim-setup.
Lav en kreativ fremstilling af hormonsystemet.
Lav podcast ift en situation hvor de viser/fortæller hvordan de benytter ISBAR.
VAR – procedure om håndtering af for lavt blodsukker.
Nexus
|
| MBP | Instruktion og vejledning | 8 | 8.3 Eleven kan anvende viden om sundhedspædagogik til at planlægge og gennemføre information, instruktion og vejledning til borgeren med diabetes. | Planlægge og oplære borgeren i at tage injektion insulin sc. Planlægningen kunne fx foregå med afsæt i Hiim og Hippe.
Filme en instruktion/vejledning til en borger. |
| SFR
Ingen SFR i dette storyboard |
||||
| SBP
Ingen SBP i dette storyboard |
||||
| KU
|
UTH
STPS Organisering af teams Triagering |
5 | 5.1 Eleven kan medvirke til at udvikle og sikre borger- og patientsikkerhed i rehabiliteringsforløbet.
|
Du besøger borger og skal triagere. Hvad vil du gøre? Hvem vil du kontakte? Hvorfor? |
| FAM
|
Hovedgruppe A (antidiabetika)
Injektionsteknik
Mål 1 Risikolægemidler Ansvar/kompetence/delegering
Mål 2 UTH/STPS
Mål 7: Hygiejne Risikofaktorer Arbejdsmiljø |
1,2,5,7 | 1.2 Eleven kan vejlede i gældende love og regler for delegering, medicindispensering og medicinadministration.
2.1 Eleven kan begrunde og varetage kvalitetssikring af medicinhåndtering i praksis – herunder håndtering af utilsigtede hændelser (UTH). 5.21 Eleven kan anvende viden om præparater til diabetes til at observere virkninger og bivirkninger samt forklare kontraindikationer, interaktioner og dispenseringsformer.
7.2 Eleven kan anvende viden om hygiejniske principper og værnemidler ved medicinhåndtering samt forebygge arbejdsskader i praksis. |
KOBLINGSFORLØB MED NATURFAG
– Fx omkring hormoner og observationer
Øve injektionsteknik – koblingsforløb med MBP.
Koblingsforløb med KU ift “stik-skader” og UTH.
Eleverne bygger scenarier med dilemmaer omkring arbejdsmiljø og medicinhåndtering fx inhalationsmedicin og aerosoler i luften. De går på besøg hos hinanden og filmer hvordan de forebygger/håndtere dilemmaerne.
Injektionsskemaer “stikke-skemaer” – byg et dilemma med dette. Eleverne får et skema der er udfyldt forkert – hvad vil de gøre? |
Dilemmadagene har fokus på aktuelle etiske dilemmaer, hvor eleverne arbejder reflekterende med egne oplevede situationer eller aktuelle situationer i samfundet. Her er der mulighed for, at eleverne arbejder undersøgende og kan fordybe sig
Det kan fx være i følgende emner
- Omsorg i sundhedsvæsenet
- Sundhedsøkonomi
- Teknologi
- Sex på plejecenter
Social og sundhedsuddannelserne er bygget op som en veksling imellem skole og oplæring. Vekslingen mellem skole og oplæring giver eleverne mulighed for at anvende teoretisk viden i praktiske situationer, hvilket styrker forståelsen, transfer og anvendeligheden af det lærte. uddannelsesbogen som eleven arbejder i samarbejde med underviser, er med til at understøtte transfer imellem skole og oplæring.
Skoleperiode 4 vil være forskellig alt efter hvilket forløb eleven er på. For elever med afkortning vil skoleperioden bestå af 2 uger afsluttende prøveforløb.
For elever med fuldt forløb vil skoleperioden hav en varighed på 7 uger. De består af en afsluttende del af faget ” Mødet med borgeren”, et niveau i engelsk/ bonusfag, en uges valgfag, en uges valgfrit uddannelsesspecifikt fag, samt to ugers afsluttende prøveforløb.
Fuldt forløb:
| Fag | Moduler |
| Grundfag Engelsk | 27 + 4 TTF/ bonusfag |
| Grundfagsprøve engelsk | Ca. 3 afhængigt af antal elever (tages fra engelsk) |
| MMB | 15 + 2 TTF |
| Projekt | 11 |
| VUF | 15 + 2 TTF |
| Valgfag | 15 + 2 TTF |
| Afsluttende prøve | 15 |
| Evaluering | 1 |
| Dimission |
2 (book hjerterummet) A |
Afkortet forløb:
| Fag | Moduler |
| Projekt | 11 |
| Afsluttende prøve | 16 |
| Afslutning og Evaluering | 2 |
Særlige faglige fokusområder
På SOSU Fyn har vi valgt to særlige faglige fokusområder inden for Social- og sundhedsassistentens virke, som vi ønsker er gennemgående temaer, der går igen på flere skoleperiode. De to særlige fokusområder er faglig stolthed og seksualitet. Taksonomisk øges krav til at arbejde med temaerne igennem uddannelsen.
Faglig stolthed som fokus
At arbejde med faglig stolthed i Social- og sundhedsuddannelsen er vigtigt af flere grunde:
- Øget Motivation og Engagement: Når elever føler stolthed over deres fag, er de mere motiverede og engagerede i deres uddannelse og arbejde.
- Kvalitet i Arbejdet: Faglig stolthed fører til en højere standard i udførelsen af arbejdsopgaver, da elever og faglærte stræber efter at levere det bedste resultat.
- Arbejdsglæde og Tilfredshed: Stolthed over sit fag kan øge arbejdsglæden og den generelle tilfredshed med karrieren.
- Samarbejde og Fællesskab: En stærk faglig identitet kan styrke samarbejde og fællesskabsfølelse blandt kolleger.
- Tiltrækning af Nye Elever: Faglig stolthed gør social- og sundhedsuddannelserne mere attraktive for potentielle elever, som ser værdien i at blive en del af et respekteret og meningsfuldt fagområde.
Oversigt over undervisningsindhold om faglig stolthed i flere skoleperiode
Materiale og beskrivelsen af læringsforløbet ”Faglig stolthed” til den lokale undervisningsplan for SSA-uddannelsen tager afsæt i et landsdækkende projekt ”Faglig stolthed og aktive elever i erhvervsuddannelserne” 2019-2021 – VIA, University College
Faglig stolthed
Forslag til fortløbende dokumentation:
Underviser søger for at oprette en fælles sway blok af faglig stolthed, som alle elever på holdet lægger deres produkter om faglig stolthed op i. Alle produkter på skoleperioderne lægges op i denne blok.
Vigtigt at alle undervisere i teamet er enige om hvordan sway eller andre fortløbende dokumentationer benyttes samt følger disse aftaler.
| Skoleperiode 1A | ||
| Fagmål | Læringsmål | Indhold |
| KU 1,2
SSS 1 |
Eleven opnår forståelse for faglig stolthed og kan beskrive deres motivation for social- og sundhedsassistentens arbejdsområde.
|
Læs artikel fra om emnet og høre podcast om emnet.
Forslag til læringsaktivitet:
Læs fx artiklen fra Geeti Amiri eller lyt til podcasten som indspark til emnet faglig stolthed på 1A. Underviserne udarbejder en læringsaktivitet hvor eleverne beskriver hvad faglig stolthed er for dem – hvilke kvaliteter skal en SSA have og hvad motiverer eleverne i at arbejde som SSA? Fremhæv værdierne og fyr “fordommene”. En værdi kunne fx være “Jeg vil ikke bare være en varm hånd. Jeg er menneskekender”
|
| Skoleperiode 1B | ||
| Fagmål | Læringsmål | Indhold |
| SFR 1
SSS 1 |
1B
Eleven kan undersøge og analysere faglig stolthed i praksis.
|
Forslag til læringsaktivitet:
Lav en podcast om de gode praksiseksempler – Eleverne laver undersøgende interviews af hinandens fortællinger om faglig stolthed i praksis. FX. Hvornår føler du dig stolt af at være SSA? Undersøg hvad der har betydning for oplevelsen af faglig stolthed. Hvad oplever du som den gode historie? Podcasten lægges i elevens portfolie og i holdets sway eller bruges som aktivitet i TTF – Gå og Lyt via QR-kode.
|
| Skoleperiode 2 | ||
| Fagmål | Læringsmål | Indhold |
| PS 1,3 | Eleven kan synliggøre og tage ansvar for at fortælle om social- og sundhedsassistentens omsorgsarbejde.
|
Forslag til læringsaktiviteter – eleverne kan fx vælge mellem nedenstående opgaver (A eller B) og videndeling/oplæg til TTF workshop.
Forråelse og faglig stolthed: Afsættet kan være at eleverne ser udvalgte filmklip fra dokumentarudsendelserne ”plejehjemmet bag facaden” eller ”opråb fra plejehjem” med fokus på forråelsen. Filmene findes på Mit CFU.
Opgave A: Du arbejder på plejehjemmet, filmen er lige kommet ud. Du ser din kollega på filmen. Hvad vil du og I som team gøre? Lav en guide til at undgå forråelsen.
Opgave B: Hvordan skaber vi det gode image af SSA – vi er i krig mod medierne! Lav et valgfrit kreativt produkt som illustrerer jeres arbejde.
Underviser kan fx tage afsæt i Dorthe Birkemose og Bo Hejlskov Elvén
|
| Skoleperiode 3 | ||
| Fagmål | Læringsmål | Indhold |
| MBP 6
SFR 1
|
Eleven kan reflektere, argumentere og forholde sig kritisk til arbejdspladsens kultur og samfundet som helhed
– Herunder: · Sproglige normer · Sprogbrug i og om faget · Fordomme
|
Forslag til læringsaktivitet:
Debat på klassen omkring · Sproglige normer i oplæringen · Sprogbrug i og om faget i oplærigen og i samfundet generelt · Fordomme i samfundet Eleverne laver et individuelt læserbrev (i samarbejde med danskunderviserne, som forholder sig kritisk til arbejdspladsens kultur og samfundet som helhed. I læserbrevet skal eleverne dele deres drømme om faglige ambitioner og faglige stolthed.
Eleverne kan formidle deres dømme om faglige ambitioner og faglige stolthed til omverdenen, fx GF2. |
Fag:
| Fag | Skoleperiode | Moduler | Fagmål |
| KU | 1A | 1 | 1,2 |
| SSS | 1A | 1 | 1 |
| SFR | 1B | 1 | 1 |
| SSS | 1B | 1 | 1 |
| PS | 2. | 2 | 1,3 |
| MBP | 3. | 1 | 6 |
| SFR | 3 | 1 | 1 |
Kvalitet og udvikling
- Eleven kan anvende viden om overordnede sammenhænge mellem social- og sundhedspolitik, menneskeretlige principper, nationale kvalitetsmål, lokale målsætninger og serviceniveauer i kommuner og regioner, til at prioritere egne arbejdsopgaver ud fra de visiterede ydelser.
- Eleven kan anvende viden om nationale mål for kvalitetssikring til at reflektere over social- og sundhedsassistentens pligter og rettigheder som autoriseret sundhedsperson.
SSS
- Eleven kan anvende viden om sygeplejefaglig teori og metode til at vurdere borgerens/patientens ressourcer, behov og sundhedstilstand samt til at handle på kompleksiteten af de grundlæggende behov, herunder identificere og inddrage relevante samarbejdspartnere.
SFR
- Eleven kan anvende viden om sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, samt reflektere over betydningen af kommunikation og relationsdannelse i begrundelsen og varetagelsen af social- og sundhedsassistentens opgaver i den tværprofessionelle og tværsektorielle indsats med udgangspunkt i borgerens/patientens ønsker og behov.
PS
- Eleven kan anvende viden om de hyppigst forekommende psykiske sygdomme og deres symptomer herunder demenssygdomme, skizofreni, affektive lidelser, angsttilstande, personlighedsforstyrrelser og dobbeltdiagnoser til selvstændigt at varetage sygepleje, samt reflektere over kommunikation og relationsdannelse med borgere/patienter med psykisk sygdom.
- Eleven kan anvende viden om mellemmenneskelige relationer og interaktioner samt målrettet kommunikation til at etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer i samarbejdet med borgeren/patienten med psykisk sygdom, pårørende og andre samarbejdspartnere, herunder i forhold til psykoedukation.
- MMBP
- Eleven kan anvende viden om kommunikation og betydning af ligeværdige relationer til at reflektere over etiske dilemmaer og handle empatisk i mødet med borgeren/patienten og de pårørende.
Skoleperiode 1A
Eleven opnår forståelse for faglig stolthed og kan beskrive deres motivation for social- og sundhedsassistentens arbejdsområde.
Skoleperiode 1B
Eleven kan undersøge og analysere faglig stolthed i praksis.
Skoleperiode 2
Eleven kan synliggøre og tage ansvar for at fortælle om social- og sundhedsassistentens omsorgsarbejde.
Skoleperiode 3
Eleven kan reflektere, argumentere og forholde sig kritisk til arbejdspladsens kultur og samfundet som helhed
Herunder:
- Sproglige normer
- Sprogbrug i og om faget
- Fordomme
Seksualitet som fokus
At arbejde med seksualitet i social- og sundhedsuddannelserne er vigtigt af flere grunde:
- Helhedsorienteret Pleje: Seksualitet er en naturlig del af menneskers liv og velvære. Ved at integrere dette emne i uddannelsen kan social- og sundhedsassistenter yde en mere holistisk og personcentreret pleje.
- Tabuer og Forlegenhed: Mange patienter oplever, at seksualitet er et tabu. Uddannelse i emnet kan hjælpe fagfolk med at håndtere disse samtaler med sensitivitet og respekt.
- Fysisk og Psykisk Sundhed: Seksuel sundhed har direkte indvirkning på både fysisk og psykisk velvære. Ved at forstå og kunne adressere seksuelle helbredsproblemer, kan sundhedspersonale bedre støtte patienternes samlede sundhed.
- Særlige Behov: Ældre, kronisk syge og personer med handicap har ofte særlige behov i forhold til seksualitet. Kompetencer på dette område gør fagfolk bedre i stand til at imødekomme disse behov.
- Forebyggelse og Rådgivning: Viden om seksualitet er vigtig for at kunne rådgive om prævention, seksuelt overførte infektioner og seksuel sundhed generelt.
Sammenfattende styrker uddannelse i seksualitet fagpersoners evne til at levere omfattende og empatisk pleje, hvilket forbedrer patienternes livskvalitet.
Oversigt over forslag til undervisningsindhold om seksualitet på flere niveauer og på flere skoleperiode
| Skoleperiode | Emne | Fagmål |
| GF1 | Egen seksualitet
Forebyggelse af kønssygdomme herunder prævention |
|
| GF2 | Hvad er seksualitet? Maslows basale behov
Hudsult |
|
| 1A | Virginia Henderson – Seksualitet som en del af de 14 behovsområder | SS mål 1 |
| 1B | Seksualitet som del af aktivitet (mestring, identitet, livskvalitet, hjælpemidler) | SFR mål 3 (storyboard 3) |
| 2. Skp | Håndtering af uønsket seksuel opmærksomhed | MB mål 9 (storyboard demens) |
| 3. Skp | Startopgave: Tina og Salma ift. tabu”;
Opgave om seksuel opmærksomhed i storyboard 2 |
En opgave under Dilemmadag
MMBP: mål 9 |
Undervisningens tilrettelæggelse på tværs af alle uddannelsesspecifikke fag.
Undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag er tilrettelagt ud fra storyboards hvor der er laver x antal storyboards per skoleperiode, som eleverne skal arbejde med.
Hvert storyboard tager udgangspunkt i et praksisnært element, som kan være en case, podcast, film, eller andet som skaber et praksisnært og virkelighedsnært udgangspunkt for undervisningen. Alle de læringsaktiviteter der er i alle uddannelsesspecifikke fag, der er repræsenteret på skoleperioden, tager udgangspunkt i samme praksisnære element. På denne måde skabes der ud fra en helhed, et skabt fokus på de enkle elementer der er i hvert uddannelsesspecifikke fag. Det praksisnære element bliver på den måde belyst ud hvert fags vinklen og giver på den måde eleven mulighed for både at se helhed, delelementer og samspillet imellem de forskellige fag.
Undervisningsdifferentiering er et centralt element undervisning, for at sikre, at alle elever udvikler sig optimalt og får mulighed for at nå deres fulde potentiale. Nedenfor beskrives forskellige metoder og strategier for undervisningsdifferentiering, der anvendes i undervisningen.
Progression i læringsmål er en væsentlig del af undervisningsdifferentieringen handler om at sikre progression i de enkelte læringsmål fra skoleperiode til skoleperiode. For eksempel skal eleverne i første skoleperiode kunne forklare et koncept, mens de senere i deres skolegang skal kunne anvende denne viden i praksis. Dette gradvise øgede krav sikrer, at eleverne kontinuerligt udfordres og udvikler deres færdigheder.
Kollaboration er et stærkt element i afviklingen af de uddannelsesspecifikke fag. Grupper sammensættes har stor betydning for undervisningsdifferentieringen. Det er vigtigt at overveje, hvem der arbejder sammen med hvem. Skal elever med forskellige faglige niveauer blandes, eller skal de arbejde sammen med kammerater på samme niveau? Ved at blande forskellige niveauer kan stærkere elever støtte de svagere, mens samarbejde mellem elever på samme niveau kan skabe en tryg læringssituation, hvor alle føler sig ligeværdige. Dog tilgodeser undervisningen ligeledes individet, det er vigtigt at veksle mellem gruppeopgaver og individuelle opgaver. Gruppeopgaver kan fremme samarbejdsevner og social læring, mens individuelle opgaver giver eleverne mulighed for at arbejde i deres eget tempo og fokusere på deres personlige læringsmål.
Opgaver skal differentieres i sværhedsgrad, for eksempel ved at variere graden af stilladsering og taksonomi. Dette kan betyde, at nogle opgaver er mere guidede og strukturerede, mens andre kræver højere grad af selvstændighed og abstrakt tænkning. På denne måde tilpasses opgaverne til den enkelte elevs faglige niveau og behov.
Storyboards er bygget op således det fremme at alle er elever engagerede og udfordrede. Der kan der gives ekstra opgaver. Disse opgaver skal være meningsfulde og relevante for deres læringsmål, så de fortsat føler sig udfordrede og motiverede.
Graden af udfordringer kan også variere i forbindelse med feedback, hvor eleverne får vejledning om, hvordan de kan forbedre deres arbejde. Dette kan indebære at give mere komplekse opgaver eller introducere nye problemstillinger, som kræver anvendelse af tidligere lært viden på nye måder. Differentiering kan også tage udgangspunkt i feedback-modellen, som fokuserer på opgave-, proces- og selvreguleringsfeedback. Dette betyder, at eleverne ikke kun får feedback på selve opgaven, men også på deres arbejdsproces og deres evne til at selvregulere deres læring. Dette hjælper eleverne med at udvikle metakognitive færdigheder og blive mere selvstændige i deres læring.
Endelig kan læringsaktiviteter differentieres ved at øge kompleksiteten og koble flere fag sammen. Ved at integrere flere faglige discipliner i én aktivitet kan eleverne se sammenhængen mellem forskellige vidensområder og udvikle en dybere forståelse. Dette vil blandt andet gøre sig gældende i projektperioder.
Læringsaktiviteterne der er en del af storyboards er er tilrette lagt med høj grad af variation, elevaktivitet og med brug af It og pædagogisk læringens platforme.
FAGETS MÅL
| Fagmål | Læringsmål |
| 1.
Eleven kan anvende viden om rådgivning, vejledning og instruktion til selvstændigt at etablere relationer og skabe samarbejde med borgeren/patienten om forløbet. |
1.1
Eleven kan vurdere hvornår der skal anvendes rådgivning, vejledning og instruktion i mødet med borgeren
|
| 2.
Eleven kan anvende viden om forskellige former for målrettet kommunikation til at etablere, fastholde og afslutte en professionel relation i mødet med borgeren/patienten og d |
2.1 Eleven kan anvende viden om målrettet kommunikation til at skabe en professionel relation til borger/patient og pårørende
2.2 Eleven kan vurdere og begrunde brug af forskellige kommunikationsformer til at skabe en professionel relation til borger/patient og pårørende.
|
| 3.
Eleven kan anvende viden om forskellige kulturer og sundhedsopfattelser til at møde borgeren/patienten og de pårørende med respekt for værdighed |
3.1
Eleven kan anvende viden om forskellige kulturer og sundhedsopfattelser til at møde borgeren/patienten og de pårørende med respekt for værdighed og integritet.
|
| 4.
Eleven kan anvende viden om forskellige livsformer, livsfaser og livshistorier til at varetage en helhedsorienteret indsats i mødet med borgeren/patienten. |
4.1
Med afsæt i borgerens livsform, livsfaser og livshistorie kan eleven argumentere for sin indsats hos borgeren |
| 5.
Eleven kan anvende viden om sundhedspædagogisk teori og metode til at tilrettelægge aktiviteter, der understøtter borgerens/patientens ressourcer samt fremmer rehabiliteringsprocesser og borgerens sundhed. |
5.1
Eleven kan med udgangspunkt i sundhedspædagogisk teori og metode planlægge sundhedsfremmende aktiviteter for borgeren/patienten.
5.2 Eleven kan med udgangspunkt i sundhedspædagogisk teori og metode planlægge rehabiliterende aktiviteter for borgeren/patienten.
|
| 6.
Eleven kan anvende viden om kommunikation og betydning af ligeværdige relationer til at reflektere over etiske dilemmaer og handle empatisk i mødet med borgeren/patienten og de pårørende. |
6.1
Eleven kan reflektere over etiske dilemmaer i mødet med borgeren, patienten og de pårørende |
| 7.
Eleven kan anvende viden om mestringsstrategier og motivationsfaktorer til at understøtte borgerens/ patientens mestring af egen sygdom og rehabiliteringsproces. |
7.1
Eleven anvender viden om mestringsstrategier og motivationsfaktorer i samarbejdet med borgere/patienter.
7.2 Eleven kan anvende viden om mestringsstrategier og motivationsfaktorer, i samarbejde med borgeren/patienten om mestring af deres sygdom og rehabiliteringsproces
|
| 8.
Eleven kan anvende viden om sundhedspædagogisk teori og metode til i et tværfagligt samarbejde at planlægge og gennemføre information, instruktion og vejledning af borgere/patienter og pårørende. |
8.1 Eleven kan anvende viden om sundhedspædagogik til at planlægge og gennemføre information, instruktion og vejledning.
8.2 Eleven kan anvende viden om sundhedspædagogik til at planlægge og gennemføre information, instruktion og vejledning i det palliative forløb
8.3 Eleven kan anvende viden om sundhedspædagogik til at planlægge og gennemføre information, instruktion og vejledning til borgeren med diabetes.
8.4 Eleven kan anvende viden om sundhedspædagogik til at planlægge og gennemføre information, instruktion og vejledning i det præ-, per- og postoperative forløb.
|
| 9.
Eleven kan anvende viden om fysiske og psykiske funktionsnedsættelser til selvstændigt at tage medansvar for konflikthåndtering, forebyggelse af konflikter og magtanvendelse, samt til at håndtere seksuel opmærksomhed, herunder uønsket seksuel opmærksomhed, i mødet med borgeren/patienten. |
9.1
Eleven kan vurdere, hvornår og hvordan strategier for konflikthåndtering anvendes
9.2 Eleven kan anvende viden om konfliktnedtrappende metoder til at forebygge konflikter og magtanvendelse.
9.3 Eleven kan anvende redskaber til håndtering af uønsket seksuel opmærksomhed.
9.4 Eleven kan vurdere og reflektere over seksuel opmærksomhed og behov i samarbejde med borger/pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere.
|
LÆRINGSMÅL OG PROGRESSION FORDELT PÅ SKOLEPERIODER
| Fagmål | Læringsmål
|
| 1.
Eleven kan anvende viden om Serviceloven, Sundhedsloven og Psykiatriloven til i det tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejde at arbejde under hensyn til borgerens/patientens rettigheder, sikkerhed og ligebehandling, herunder grundlovens bestemmelser om individets selvbestemmelsesret og boligens ukrænkelighed. |
1.1
Eleven kan kombinere viden om sundhedslov og servicelov til at indgå i samarbejdet hos borgeren
1.2 Eleven kan anvende viden fra psykiatriloven, sundhedsloven og serviceloven til at sikre patientsikkerhed og patientens grundlæggende rettigheder.
1.3 Eleven kan anvende servicelovens regler om magtanvendelse herunder anvendelse af magtindberetningsskemaer |
| 2.
Eleven kan anvende viden om Autorisationsloven og Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp til at kunne reflektere over og varetage social- og sundhedsassistentens opgaver, herunder delegerede opgaver, i det tværprofessionelle samarbejde omkring det sammenhængende borger-/patientforløb. |
2.1
Eleven kan anvende viden om Autorisationsloven og delegering og evaluere praksis med afsæt i disse.
|
| 3.
Eleven kan anvende viden om mundtlig og skriftlig kommunikation til selvstændigt at varetage dokumentation samt kunne udveksle data i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde. |
3.1
Eleven kan medvirke til mundtlig og skriftlig kommunikation i samarbejdet med borger, pårørende og fagpersoner.
3.2 Eleven kan anvende mundtlig og skriftlig kommunikation i samarbejdet med borger/patient, pårørende og fagpersoner.
|
| 4.
Eleven kan anvende viden om kommunikation, relationsdannelse og vejledningsmetoder til selvstændigt at kunne informere, vejlede og instruere kolleger |
4.1
Eleven kan anvende viden om kommunikation, relationsdannelse og vejledningsmetoder til selvstændigt at kunne informere, vejlede og instruere kolleger.
|
| 5.
Eleven kan anvende viden om Arbejdsmiljøloven, arbejdspladsens organisering og rettigheder som fag- og myndighedsperson til at tage initiativ til at udvikle den fysiske og psykiske trivsel, herunder varetagelse og koordinering af arbejdsopgaver. |
5.1
Eleven kan selvstændigt medvirke til at udvikle det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen |
| 6.
Eleven kan anvende viden om betydningen af kulturforståelser, værdier og samarbejdsformer til at etablere og varetage tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejde |
6.1.
Eleven kan forklare begreberne kulturforståelse, værdier og samarbejdsformer.
6.2 Eleven kan reflektere over hvordan kulturforståelser, værdier og samarbejdsformer påvirker det tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejde.
6.3 Eleven kan anvende viden om kulturforståelser, værdier og samarbejdsformer til at etablere og indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
6.4 Eleven kan anvende viden om kulturforståelser og værdier til at indgå i det professionelle samarbejde med borger, pårørende og andre relevante parter.
|
| 7.
Eleven kan anvende viden om social- og sundhedsassistentens kompetenceområde og arbejdspladsens organisering til at koordinere egne og andres arbejdsopgaver i det sammenhængende borger-/patientforløb, herunder teamledelse og koordinatorfunktion |
7.1
Eleven kan koordinere og begrunde egne og andres arbejdsopgaver i komplekse situationer
7.2 Eleven kan koordinere og begrunde egne og andres arbejdsopgaver i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.
|
| 8.
Eleven kan anvende viden om almen praksis’ tilbuds-, ansvars- og funktionsområde til at samarbejde om koordinering af det sammenhængende borger-/patientforløb |
8.1
Eleven kan i samarbejde med almen praksis planlægge og koordinere det sammenhængende borger- og patientforløb. |
FAGETS MÅL
| Fagmål | Læringsmål |
| 1.
Eleven kan anvende viden om sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, samt reflektere over betydningen af kommunikation og relationsdannelse i varetagelsen af social- og sundhedsassistentens opgaver i den tværprofessionelle og tværsektorielle indsats med udgangspunkt i borgerens/patientens ønsker og behov |
1.1
Eleven kan i samarbejde med borgeren vurdere og planlægge meningsfulde aktiviteter
1.2 Eleven kan anvende viden om sundhedsbegrebet til at begrunde valg af handlinger
1.3 Eleven kan vurdere betydningen af kommunikation og relationsdannelse i rehabiliteringsforløbet af den komplekse borger.
1.4 Eleven kan vurdere betydningen af kommunikation og relations dannelse i rehabiliteringsforløbet af borgeren med psykisk sygdom.
|
| 2.
Eleven kan anvende viden om sundhedspædagogik og livsstilsfaktorer til i et involverende samarbejde med borgeren/patienten og pårørende at arbejde motiverende i forhold til borgerens/patientens formulering af forventninger og mål for hverdagsliv |
2.1
Eleven kan anvende viden om motivation i det sundhedsfremmende arbejde med borger/patient.
2.2 Eleven kan anvende sundhedspædagogiske metoder til at motivere og vejlede borgeren/patienten til at opnå en bedre livsstil
2.3 Eleven kan i samarbejde med borger/patient formulere forventninger og mål for hverdagslivet.
2.4 Eleven kan anvende viden om sundhedspædagogik og livsstilsfaktorer i samarbejdet med borgeren/patienten og pårørende for at motivere borger/patient med demens.
|
| 3.
Eleven kan anvende viden om rehabilitering i hverdagslivet til at indgå i et involverende samarbejde med borgeren/patienten og dennes netværk, herunder understøtte sammenhæng i borgerens/patientens hverdagsliv. |
3.1
Eleven kan i samarbejde med borger, pårørende og andre relevante parter, vurdere og evaluere aktiviteter i et rehabiliteringsforløb
3.2 Eleven kan koordinere og samarbejde med borger/patient, pårørende og relevante samarbejdspartnere i rehabiliteringsforløbet
|
| 4.
Eleven kan anvende viden om kliniske vurderinger og screeningsværktøjer til at foretage relevante faglige vurderinger i den tværfaglige forebyggende indsats i forhold til den enkelte borgers/patients sundhedstilstand. |
4.1
Eleven kan anvende screeningsredskaber til vurdering af borgerens/patientens funktionsevne i det tværfaglige samarbejde.
4.2 Eleven kan ud fra viden om borgerens funktionsevne vurdere borgerens/patientens behov for en forebyggende indsats.
4.3 Eleven kan ud fra viden om borgerens funktionsevne vurdere borgerens behov i den rehabiliterende indsats.
|
| 5.
Eleven kan anvende viden om profylaksebegrebets betydning for sundhedstilstand og livskvalitet til at samarbejde med borgeren/patienten om behovet for fysisk aktivitet og hensigtsmæssig ernæring. |
5.1
Eleven kan vejlede borger i hensigtsmæssig ernæring og fysisk aktivitet med henblik på sygdomsforebyggelse og livskvalitet.
|
| 6.
Eleven kan anvende viden om funktionsevne og funktionsevnescreening til at udvælge, tilrettelægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter borgerens/patientens mestring og livskvalitet. |
6.1
Eleven kan vurdere borgerens funktionsevne og på denne baggrund udvælge, tilrettelægge og gennemføre relevante aktiviteter
6.2 Eleven kan vurdere borgerens funktionsevne og på denne baggrund udvælge, tilrettelægge og gennemføre aktiviteter der støtter borgerens mestring og livskvalitet.
|
| 7.
Eleven kan anvende viden om trænings- og handleplaner til at indgå i et tværfagligt samarbejde, der understøtter den samlede rehabiliteringsproces af borgeren/patienten. |
7.1
Eleven kan i samarbejde med borger, pårørende og andre relevante parter, planlægge og koordinere trænings- og handleplaner i rehabiliteringsprocessen
7.2 Eleven kan i samarbejde med borgere, pårørende og andre relevante parter planlægge, koordinere, udføre og evaluere trænings- og handleplaner i rehabiliteringsprocessen.
|
| 8.
Eleven kan anvende viden om analyse, planlægning, udførelse og evaluering af sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter for enkeltpersoner og grupper til at understøtte et meningsfuldt hverdagsliv for borgeren/patienten ud fra en rehabiliterende tilgang. |
8.1
Eleven kan anvende aktivitetsanalysen til at understøtte et meningsfuldt hverdagsliv for personer og grupper af borgere med psykiske sygdomme.
|
| 9.
Eleven kan anvende viden om kommunale tilbud, frivillige organisationer og netværksgrupper til at udvælge og gennemføre meningsfulde aktiviteter i samarbejde med borgeren/patienten. |
9.1
Eleven kan vejlede borger om kommunale tilbud, frivillige organisationer og netværksgrupper
9.2 Eleven kan planlægge og udføre sociale, fysiske, kulturelle og kreativitet aktiviteter sammen med borgeren med stress-relaterede tilstande (ANGST)
|
| 10.
Eleven kan anvende viden om funktionsevne, forflytning, lejring, mobilisering samt hjælpemidler og velfærdsteknologi til at tilrettelægge pleje- og omsorgsopgaver med fokus på borgerens/patientens mestringsevne. |
10.1
Eleven kan planlægge og udføre forflytning og lejring af den komplekse borger og vurdere behovet for hjælpemidler og velfærdsteknologi
10.2 Eleven kan planlægge pleje- og omsorgsopgaver ud fra borgerens funktions- og mestringsevne og vurdere behovet for hjælpemidler og velfærdsteknologi
10.3 Eleven kan vejlede borger/patient i brug af velfærdsteknologiske løsninger med henblik på at øge funktionsevne og mestring.
10.4 Eleven kan vejlede borger/patient i brug af hjælpemidler til mobilisering med henblik på at øge funktionsevne og mestring.
10.5 Eleven kan anvende forflytningsbeskrivelser og viden om borgerens funktionsevne til at planlægge pleje- og omsorgsopgaver
10.6 Eleven kan vurdere og udvikle nye velfærdsteknologiske løsninger |
FAGETS MÅL
| Fagmål | Læringsmål |
| 1.
Eleven kan anvende viden om overordnede sammenhænge mellem social- og sundhedspolitik, menneskeretlige principper, nationale kvalitetsmål, lokale målsætninger og serviceniveauer i kommuner og regioner, til at prioritere egne arbejdsopgaver ud fra de visiterede ydelser. |
1.1
Eleven kan anvende viden om overordnede sammenhænge mellem social- og sundhedspolitik, menneskerettigheder, kvalitetsstandarder og lokale målsætninger til at prioriterer egne opgaver.
|
| 2.
Eleven kan anvende viden om nationale mål for kvalitetssikring til at reflektere over social- og sundhedsassistentens pligter og rettigheder som autoriseret sundhedsperson. |
2. 1
Eleven kan anvende viden om nationale mål for kvalitetssikring og reflektere over social- og sundhedsassistentens rettigheder og pligter.
|
| 3.
Eleven kan anvende viden om nationale kliniske retningslinjer og lokale instrukser til med udgangspunkt i borgerens/patientens og pårørendes behov og mål for sygeplejen at medvirke til at sikre kvalitet og ikke-diskrimination i de sundhedsfaglige ydelser |
3.1
Eleven kan sikre kvalitet og lige ret til sundhedsydelser ved at anvende viden om kliniske retningslinjer og lokale instrukser
|
| 4.
Eleven kan anvende viden om forvaltningslovens regler for tavshedspligt, varetagelse af personfølsomme data, omsorgspligt, privatlivsbeskyttelse og dokumentation til at reflektere over socialog sundhedsassistentens pligter og rettigheder som autoriseret sundhedsperson |
4.1
Eleven kan vejlede om reglerne for tavshedspligt og personfølsomme oplysninger
4.2 Eleven kan vejlede om reglerne for omsorgspligt og dokumentation
4.3 Eleven kan anvende viden om sundhedsvæsenets opbygning, ydelser og lovgivning, der knytter sig hertil. |
| 5.
Eleven kan anvende viden om forskellige værktøjer og metoder til kvalitetssikring og selvstændigt medvirke til at udvikle og sikre patientsikkerhed i det tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejde. |
5.1
Eleven kan medvirke til at udvikle og sikre borger- og patientsikkerhed i rehabiliteringsforløbet.
5.2 Eleven kan medvirke til at udvikle og sikre borger- og patientsikkerhed i det palliative forløb.
|
| 6.
Eleven kan anvende viden om evalueringsmetoder til at inddrage borgeren/patienten og pårørende i gennemførelse og implementering af initiativer og dermed medvirke til støttet beslutningstagen og øget oplevet og sundhedsfaglig kvalitet. |
6.1
Eleven kan anvende viden om metoder til patient- og borgerinddragelse og reflektere over hvordan patienttilfredshedsundersøgelser påvirker praksis. |
| 7.
Eleven kan med afsæt i viden baseret på erfaring og evidens anvende digitale redskaber til informationssøgning, databehandling, dokumentation og kommunikation til at sikre kvalitet og kontinuitet i de sundhedsfaglige ydelser |
7.1
Eleven kan anvende digitale redskaber til at sikre kvalitet og sammenhæng i de sundhedsfaglige ydelser.
|
| 8.
Eleven kan anvende viden om velfærdsteknologi og innovative processer til at medvirke til implementering af nye teknologiske løsninger og arbejdsgange i den sundhedsfaglige praksis, herunder medvirke i anvendelse af telemedicin. |
8.1
Eleven kan forklare hvad velfærdsteknologi er og kan anvende det i praksis.
8.2 Eleven kan reflektere over i hvilke sammenhænge velfærdsteknologi kan anvendes, til hvem og hvorfor
8.3 Eleven kan forklare hvad telemedicin er og kan anvende det i praksis
8.4 Eleven kan redegøre for egne holdninger til at inddrage velfærdsteknologiske løsninger i sit arbejde som SSA
8.5 Eleven kan arbejde innovativt og omstille sin praksis ved at inddrage velfærdsteknologiske løsninger
|
| 9.
Eleven kan anvende viden om fysisk og psykisk arbejdsmiljø til at medvirke til kvalitetsudvikling af arbejdsmiljøet, herunder stresshåndtering, voldsforebyggelse og sikkerhed på arbejdspladsen. |
9.1
Eleven kan selvstændigt medvirke til kvalitetsudvikling af arbejdsmiljøet
9.2 Eleven kan anvende viden om faktorer der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø til at planlægge aktiviteter der styrker arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.
|
FAGETS MÅL
| Fagmål | Læringsmål
|
| 1.
Eleven kan anvende viden om sygeplejefaglig teori og metode til at vurdere borgerens/patientens ressourcer, behov og sundhedstilstand samt til at handle på kompleksiteten af de grundlæggende behov, herunder inddrage relevante samarbejdspartnere. |
1.1
Eleven kan vurdere komplekse borgeres/patienters ressourcer, behov og sundhedstilstand ud fra Virginia Hendersons 14 grundlæggende behovsområder 1.2 Eleven kan anvende viden om Kari Martinsens teori om omsorg til at vurdere og tilpasse sin indsats overfor borgeren.
1.3 Eleven kan planlægge og begrunde sygeplejehandlinger med udgangspunkt i Dorothea Orems egenomsorgsteori 1.4 Eleven kan anvende sygeplejeteorier til at vurdere borgerens/patientens ressourcer, behov og sundhedstilstand samt begrunde sygeplejehandlinger i det komplekse forløb.
1.5 Eleven kan anvende viden om olympiadesyndromet til at vurdere den ældre medicinske borger/patient.
1.6 Eleven kan anvende teorier om sorg og krise til at begrunde sygeplejehandlinger i det palliative forløb.
|
| 2.
Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi samt sammenhænge mellem organsystemerne til at forklare og forstå de enkelte organer og organsystemers betydning ved udførelse af sygeplejefaglige handlinger. |
2.1
Eleven kan anvende viden om hjertets anatomi og fysiologi ved udførelse af sygeplejefaglige handlinger
2.2.Eleven kan anvende viden om fordøjelsens anatomi og fysiologi ved udførelse af sygeplejefaglige handlinger. 2.3 Eleven kan anvende viden om lungernes anatomi og fysiologi ved udførelse af sygeplejefaglige handlinger
2.4 Eleven kan anvende viden om hud og slimhinders anatomi og fysiologi ved udførelse af sygeplejefaglige handlinger 2.5 Eleven kan anvende viden om Bevægeapparatets anatomi og fysiologi ved udførelse af sygeplejefaglige handlinger
2.6 Eleven kan anvende viden om nervesystemets anatomi og fysiologi ved udførelse af sygeplejefaglige handlinger
2.7 Eleven kan anvende viden om nyre og urinvejenes anatomi og fysiologi ved udførelse af sygeplejefaglige handlinger
2.8 Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi i tilrettelæggelse og udførelse af sygepleje hos borgere/patienter med hjerte-karlidelser.
2.9 Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi i tilrettelæggelse og udførelse af sygeplejehos borgere/patienter med infektioner. 2.10 Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi i tilrettelæggelse og udførelse af sygepleje hos borgere/patienter med lungelidelser.
2.11 Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi i tilrettelæggelse og udførelse af sygepleje hos borgere/patienter med sygdomme i bevægeapparatet.
2.12 Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi i tilrettelæggelse og udførelse af sygepleje hos borgere/patienter med neurologiske lidelser. 2.13 Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi i tilrettelæggelse og udførelse af sygepleje hos borgere/patienter med osteoporose.
2.14 Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi i tilrettelæggelse og udførelse af sygepleje hos borgere/patienter med stroke.
2.15 Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi i tilrettelæggelse og udførelse af sygepleje hos borgere/patienter med cancer.
2.16 Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi i tilrettelæggelse og udførelse af sygepleje hos borgere/patienter med diabetes.
|
| 3.
Eleven kan anvende viden om principperne for sygeplejeprocessen til målrettet at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere klinisk sygepleje med udgangspunkt i borgerens/patientens ressourcer samt fysiske, psykiske og sociale behov. |
3.1
Eleven kan anvende viden om sygeplejeprocessens 5 faser til at planlægge sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren
3.2 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at planlægge, udføre og evaluere sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren/patienten med hjerte-karlidelse.
3.3 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at planlægge, udføre og evaluere sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren/patienten med infektioner. 3.4 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at planlægge, udføre og evaluere sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren/patienten med lungelidelser.
3.5 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at planlægge, udføre og evaluere sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren/patienten med sygdomme i bevægeapparatet.
3.6 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at planlægge, udføre og evaluere sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren/patienten med neurologiske lidelser.
3.7 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at planlægge, udføre og evaluere sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren/patienten med osteoporose.
3.8 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at planlægge, udføre og evaluere sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren/patienten med stroke.
3.9 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at planlægge, udføre og evaluere sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren/patienten med cancer.
3.10 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at planlægge, udføre og evaluere sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren/patienten med KOL.
3.11 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at planlægge, udføre og evaluere sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren/patienten med diabetes.
|
| 4.
Eleven kan anvende viden om de hyppigst forekommende sygdomme til at forklare årsager, symptomer og behandlingsformer til selvstændigt at varetage sygepleje ud fra identificerede behov. |
4.1 Eleven kender de hyppigst forekommende sygdomme i bevægeapparatet, hjerte-kredsløb og respirationsvejene og kan anvende denne viden til at varetage sygepleje hos borgeren/patienten.
4.2 Eleven kender de hyppigst forekommende neurologiske sygdomme samt osteoporose og stroke og kan anvende denne viden til at varetage sygepleje hos borgeren/patienten.
4.3 Eleven kender de hyppigst forekommende cancer sygdomme og kan anvende denne viden til at varetage sygepleje hos borgeren/patienten.
4.4 Eleven kan anvende viden om diabetes til at varetage sygepleje hos borgeren/patienten.
|
| 5.
Eleven kan anvende viden om somatisk sygdom til at observere ændringer i borgerens/patientens sundhedstilstand, fx ændringer der skyldes dehydrering, under- og fejlernæring, anæmi, ødemer, respiratoriske problemer, obstipation, diarré, feber, konfusion, fejlmedicinering og immobilitet, og handle hensigtsmæssigt herpå. |
5.1
Eleven kan vurdere ændringer i borgerens sundhedstilstand og planlægge relevante sygeplejehandlinger.
5.2 Eleven kan anvende TOBS og TOKS til at vurdere ændringer i borgerens/patientens sundhedstilstand.
5.3 Eleven kan planlægge og udføre sygeplejehandlinger ved ændringer i borgerens/patientens sundhedstilstand relateret til anæmi, ødemer og delir.
5.4 Eleven kan planlægge og udføre sygeplejehandlinger ved ændringer i borgerens/patientens sundhedstilstand relateret til decubitus, obstipation og smerter.
|
| 6.
Eleven kan anvende viden om somatisk sygdomslære, herunder multisygdomme og akutte sygdomme til at kunne indgå i komplekse sygepleje- og behandlingsforløb i det tværprofessionelle samarbejde. |
6.1 I det tværfaglige samarbejde kan eleven anvende viden om somatiske sygdomme i bevægeapparatet, hjerte-kredsløb og respirationsvejene til at indgå i komplekse og akutte sygepleje- og behandlingsforløb.
6.2 I det tværfaglige samarbejde kan eleven anvende viden om diabetes til at indgå i komplekse og akutte sygepleje- og behandlingsforløb.
|
| 7.
Eleven kan anvende viden om palliative indsatser og terminale forløb samt reflektere over kommunikation og relationsdannelse i forhold til at varetage sygepleje og professionel omsorg for borgeren/patienten og pårørende i sorg- og kriseforløb |
7.1 Eleven kan anvende viden om palliativ indsats til at udføre sygepleje og yde omsorg for borger, patient og pårørende i et sorg- og kriseforløb.
|
| 8.
Eleven kan anvende viden om principper for hygiejne til at arbejde med særlige regimer i forbindelse med infektionssygdomme og institutionsinfektioner samt til at vejlede borgeren/patienten, pårørende og kolleger i at overholde hygiejniske principper for at afbryde smitteveje. |
8.1
Eleven kan vurdere, planlægge og udføre nedre hygiejne hos den komplekse borger med en urinvejsinfektion 8.2 Eleven kan vejlede borger/patient og pårørende om særlige hygiejniske forholdsregler og regimer relateret til infektioner.
|
| 9.
Eleven kan anvende viden om sterile rutiner, teknikker og rene procedurer til at afbryde smitteveje og håndtere sygeplejeopgaver i forbindelse med fx sår, sonder og katetre |
9.1 Eleven kan anvende viden om sterile og rene procedurer ved udførelsen af sårpleje, stomipleje, kateteranlæggelse og sondeernæring |
| 10.
Eleven kan anvende viden om præ-, per- og postoperativ fase til at forberede patienten til operation og kunne observere og pleje patienten i den postoperative fase |
10.1 Eleven kan anvende viden om præ-per- og postoperative faser til at observere og pleje patienten før og efter operationen.
|
| 11.
Eleven kan anvende viden om velfærdsteknologi i sygeplejen til at medvirke ved implementering af nye teknologiske løsninger i forhold til borgeren/patienten og pårørende, herunder telemedicinske løsninger. |
11.1 Eleven kan anvende viden om velfærdsteknologi og telemedicin og kan medvirke til implementering af nye teknologiske løsninger i praksis. |
FAGETS MÅL
| Fagmål | Læringsmål
|
| 1
Eleven kan anvende viden om de hyppigst forekommende psykiske sygdomme og deres symptomer herunder demenssygdomme, skizofreni, affektive lidelser, angsttilstande, personlighedsforstyrrelser og dobbeltdiagnoser til selvstændigt at varetage sygepleje, samt reflektere over kommunikation og relationsdannelse med borgere/patienter med psykisk sygdom. |
1.1.Eleven kan anvende viden om affektive lidelser i kontakten og relationen med borgere med affektive lidelser.
1.2 Eleven kan anvende viden om risiko for selvmord i kontakten og relationen til borgere med affektive lidelser.
1.3 Eleven kan anvende viden selvskade i kontakten og relationen til borgere.
1.4 Eleven kan anvende viden om de hyppigst forekommende psykiske sygdomme i kontakten og relationen til borgere med psykiske lidelser.
1.5 Eleven har viden om demens og kan bruge denne viden i mødet med borgere/patienter med demens.
|
| 2
Eleven kan anvende viden om sygeplejefaglig teori, metode og vurdering, herunder jeg-støttende sygepleje, kognitiv tilgang og miljøterapi til at arbejde som kontaktperson og understøtte borgerens/patientens rehabiliteringsproces og recovery. |
2.1 Eleven kan anvende viden om psykosocial rehabilitering og recovery til at understøtte borgerens rehabiliteringsproces.
2.2 Eleven kan anvende sygeplejefaglige teorier og metoder i arbejdet som kontaktperson i psykiatrien. |
| 3
Eleven kan anvende viden om mellemmenneskelige relationer og interaktioner samt målrettet kommunikation til at etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer i samarbejdet med borgeren/patienten med psykisk sygdom, pårørende og andre samarbejdspartnere, herunder i forhold til psykoedukation. |
3.1 Eleven kan anvende psykoedukation i samarbejde med borger/patient, pårørende og samarbejdspartnere.
3.2 Eleven kan anvende viden om professionelle relationer og kommunikation i samarbejdet med borgeren med psykisk sygdom, pårørende og samarbejdspartnere. |
| 4
Eleven kan anvende viden om mestringsstrategier og den enkeltes psykosociale forudsætninger og udviklingsmuligheder til selvstændigt at indgå i et involverende samarbejde med borgeren/patienten om et forløb. |
4.1 Eleven kan anvende viden om borgerens/patientens psykosociale forudsætninger til at styrke borgerens/patientens mestring af hverdagslivet. |
| 5
Eleven kan anvende viden om principperne for sygeplejeprocessen til målrettet at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere psykiatrisk sygepleje med udgangspunkt i borgerens/patientens ressourcer og behov. |
5.1 Eleven kan anvende sygeplejeprocessen til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere psykiatrisk sygepleje.
|
| 6
Eleven kan anvende viden om komplekse sygepleje- og behandlingsforløb, herunder dobbeltdiagnoser, multisygdomme og misbrugsproblematikker til at indgå i helhedsorienteret tilrettelæggelse af tværfaglige og tværprofessionelle pleje- og behandlingsforløb. |
6.1 Eleven har viden om komplekse sygepleje- og behandlingsforløb fx ECT behandling og kan anvende denne viden i det tværfaglige og tværprofessionelle samarbejde. |
| 7
Eleven kan anvende viden om socialpsykologi og omgivelsernes betydning for borgere med psykisk sygdom, herunder demens, til at kunne bevare respekt og værdighed for den enkelte borger/patient samt forebygge udadreagerende adfærd og magtanvendelse. |
7.1 Eleven kan anvende viden om socialpsykologi og omgivelsernes betydning for at sikre værdighed og respekt for den enkelte borger.
7.2 Eleven kan anvende metoder til at forebygge magtanvendelse i psykiatrien.
7.3 Eleven kan benytte sin viden om socialpsykologisk teori til at møde den enkelte borger/patient med respekt og værdighed og til at forebygge brug af magt.
|
| 8
Eleven kan anvende viden om socialpædagogisk praksis, fx reminiscens, sansestimulering, personcentreret omsorg og fysisk aktivitet til at understøtte et meningsfuldt hverdagsliv for borgeren/patienten. |
8.1 Eleven kan anvende socialpædagogiske metoder til at skabe et meningsfuldt hverdagsliv for borgeren.
8.2 Eleven kan benytte socialpædagogiske metoder til at støtte borgeren/patienten i et meningsfuldt hverdagsliv.
|
FAGETS MÅL
| Fagmål | Læringsmål |
|
1. Eleven kan anvende viden om lovgivning, instrukser, vejledninger og lokale procedurer til at forklare social- og sundhedsassistentens ansvar og kompetenceområde til selvstændigt at kunne varetage medicinhåndtering i gældende praksis, herunder delegering, videredelegering, ledelsens ansvar og akkreditering.
|
1.1 Eleven kan begrunde og varetage medicindispensering og medicinadministration med udgangspunkt i gældende love og regler på området.
1.2 Eleven kan vejlede i gældende love og regler for delegering, medicindispensering og medicinadministration.
|
|
2 Eleven kan anvende viden om kvalitetssikring og utilsigtede hændelser (UTH) til selvstændigt og i det tværprofessionelle samarbejde at kunne fremme patientsikkerheden og forebygge fejl ved medicinhåndtering i praksis, herunder dokumentere, indrapportere samt følge op på sundhedsfaglige tilsyn.
|
2.1 Eleven kan begrunde og varetage kvalitetssikring af medicinhåndtering i praksis – herunder håndtering af utilsigtede hændelser (UTH).
|
|
3 Eleven kan anvende viden om anatomi og fysiologi til at forklare lægemidlers farmakokinetik, herunder absorption, distribution og elimination og farmakodynamik.
|
3.1 Eleven kan forklare farmakokinetik og farmakodynamik.
|
|
4 Eleven kan anvende beregninger af medicin for at fremme patientsikkerheden og forebygge fejl ved medicinhåndtering.
|
4.1 Eleven kan anvende medicinregning til dispensering og kontrol af ordinerede lægemidler.
|
|
5 Eleven kan anvende viden om almen og speciel farmakologi, herunder psykofarmaka til at observere virkninger og bivirkninger samt forklare kontraindikationer, interaktioner og dispenseringsformer inden for de mest almindelige hovedgrupper, herunder hvilken betydning det har for observationen af borgere og patienter.
|
5.1 Eleven kan forklare almen farmakologiske begreber 5.2 Eleven kan anvende viden om forskellige antidepressiva til behandling af mennesker med affektive lidelser
5.3 Eleven kan forklare hvad der sker i hjernen når borgeren indtager antidepressiva
5.4 Eleven kan anvende viden om antidepressiva til at observere virkning og bivirkninger hos borgere/patienter.
5.5 Eleven kan forklare hvornår borgeren må og ikke må indtage medicin og hvordan medicinen interagerer med andre præparater
5.6 Eleven kan anvende viden om antipsykotika til behandling af mennesker med psykotiske tilstande
5.7 Eleven kan forklare hvad der sker i hjernen når borgeren indtager antipsykotika
5.8 Eleven kan anvende viden om almen og speciel farmakologi indenfor antipsykotika til at observere virkning og bivirkninger hos borgere/patienter
5.9 Eleven kan anvende viden om forskellige psykofarmaka til behandling af mennesker med demens.
5.10 Eleven kan forklare hvad der sker i hjernen når borgeren med demens indtager medicinen
5.11 Eleven kan anvende viden om almen og speciel farmakologi indenfor psykofarmaka til at observere virkning og bivirkninger hos borgere/patienter med demens.
5.12 Eleven kan anvende viden om forskellige anxiolytica til behandling af mennesker med angst og stress-relaterede tilstande.
5.13 Eleven kan forklare hvad der sker i kroppen når borgeren indtager anxiolytica
5.14 Eleven kan anvende viden om præparater til hjerte-karlidelser til at observere virkninger og bivirkninger samt forklare kontraindikationer, interaktioner og dispenseringsformer.
5.15 Eleven kan anvende viden om præparater til infektioner til at observere virkninger og bivirkninger samt forklare kontraindikationer, interaktioner og dispenseringsformer. 5.16 Eleven kan anvende viden om præparater til lungelidelser til at observere virkninger og bivirkninger samt forklare kontraindikationer, interaktioner og dispenseringsformer.
5.17 Eleven kan anvende viden om præparater til neurologiske lidelser til at observere virkninger og bivirkninger samt forklare kontraindikationer, interaktioner og dispenseringsformer.
5.18 Eleven kan anvende viden om præparater til osteoporose til at observere virkninger og bivirkninger samt forklare kontraindikationer, interaktioner og dispenseringsformer.
5.19 Eleven kan anvende viden om præparater til smerter til at observere virkninger og bivirkninger samt forklare kontraindikationer, interaktioner og dispenseringsformer. 5.20 Eleven kan observere og vurdere borger og patienters behov for farmakologisk behandling i den palliative og terminale fase.
5.21 Eleven kan anvende viden om præparater til diabetes til at observere virkninger og bivirkninger samt forklare kontraindikationer, interaktioner og dispenseringsformer.
|
|
6 Eleven kan anvende viden om sundhedspædagogiske metoder, redskaber og praksisformer, herunder vejledning, motivation og selvadministration i samarbejdet med borgere, patienter og pårørende i primær og sekundær sektor, herunder samarbejde med almen praksis til at øge kvaliteten og patientsikkerheden ved medicinhåndtering.
|
6.1 Eleven kan reflektere over farmakologiske sundhedspædagogiske metoder, der kan anvendes i samarbejdet med borgeren.
|
|
7 Eleven kan anvende viden om hygiejne og risikofaktorer ved medicinhåndtering herunder arbejdsmiljøudvalgets opgave og arbejdsmiljøcertificering til at forebygge arbejdsskader i praksis.
|
7.1 Eleven kan anvende viden om hygiejniske principper og værnemidler ved medicinhåndtering. 7.2 Eleven kan anvende viden om hygiejniske principper og værnemidler ved medicinhåndtering samt forebygge arbejdsskader i praksis.
|
BEDØMMELSE + EVALUERING
Der afgives ikke delkarakter eller standpunktskarakter i valgfagene.
Der anvendes formativ evaluering på uddannelsen til Social- og sundhedshjælper (SSH). Et af skolens pædagogiske pejlemærker er, at vi ”giver løbende formativ feedback til alle og træner eleverne i at evaluere deres egne læringsfremskridt.” Det betyder, at vi kontinuerligt arbejder med at identificere, hvor eleven befinder sig i sin faglige udvikling, og hvad de næste skridt skal være for at nå de opstillede læringsmål. Denne proces indebærer, at læringsmålene formidles tydeligt og forståeligt til eleven gennem konkrete og specifikke succeskriterier. Vi lægger vægt på at skabe en læringskultur, hvor eleverne aktivt reflekterer over deres egne fremskridt og udviklingsområder. Formativ feedback fungerer således som et redskab til at guide eleverne i deres læringsproces og til at støtte dem i at nå deres fulde potentiale. Det sikrer, at eleverne ikke blot modtager information om deres præstationer, men også får indsigt i, hvordan de kan forbedre sig og hvad der kræves for at nå deres mål. Dette skaber en dynamisk og interaktiv læringsoplevelse, hvor elevernes personlige og faglige udvikling er i centrum.
GRUNDFAG
Grundfag på Social- og sundhedsassistentuddannelsen er grundfagene: Naturfag på c niveau og Dansk på c-niveau. Grundfagene skal understøtte elevernes faglige udvikling og sikre, at de opnår nødvendige kompetencer for både videre uddannelse og arbejdsmarkedet. Grundfagene spiller en central rolle i at give eleverne en bred faglig basis, der understøtter deres mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse med succes og efterfølgende indgå i erhvervslivet eller videreuddannelse. Grundfagene er obligatoriske og danner et vigtigt fundament i erhvervsuddannelserne, både som dannelsesfag og som understøttende til de uddannelsesspecifikke fag. Undervisning tilrettelægges Undervisningen skal tilrettelægges, så den fremmer elevernes faglige progression.
FORMÅL
Formålet med danskfaget på hovedforløbet er at styrke elevens forudsætninger for at benytte det danske sprog i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag til kommunikation og samarbejde og som værktøj til erkendelse, læring, oplevelse, tolerance og fællesskab.
Faget udvikler elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, med henblik på, at eleven bliver bedre til at kommunikere mundtligt, skriftligt og multimodalt, dvs. når ord, billeder, film, animation, lyd og andre midler til kommunikation støtter hinanden i en tekst. Faget understøtter også elevens kommunikative bevidsthed og færdighed, med henblik på kontekstuel kommunikation. Faget bidrager til, at eleven med forståelse kan lytte, læse og deltage i samtale ud fra forskellige tekster og teksttyper om erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag.
Danskfaget på hovedforløbet til social- og sundhedsassistent bidrager gennem tværfagligt samspil med uddannelsens øvrige fag til at styrke og udvikle danskfaglige og personlige kompetencer. Fagets omdrejningspunkt er de kulturelle og kommunikative kompetencer: At tale, at samtale, at præsentere, at lytte, at læse, at skrive og at se. Faget hviler på to ben: Det almene og det erhvervsfaglige. C-niveauet bygger videre på D-niveauet.
INDHOLD
Danskfagets kernestof er de væsentlige begreber, modeller og metoder, der indgår i kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Der inddrages tekster, med et bredt fokus på de uddannelsesspecifikke fag og elevens dagligdag. Der arbejdes med det udvidede tekstbegreb. Forskellige teksttyper skal være repræsenteret.
Der undervises med udgangspunkt i teoriafsnit i grundbogen “Dansk på Social og Sundhedsuddannelserne” fra forlaget Gad. Materialevalg i form af tekster, opgaver osv. koordineres i individuelle teams.
Fagets metoder styrker elevens innovative, kreative, analytiske og kritiske beredskab til at kunne løse opgaver og møde udfordringer, som eleven møder i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag.
Eksempel på læringsaktiviteter:
- Eleven får stillet til opgave at skrive et debatindlæg om et fagrelevant emne, herunder anvende sin viden om sproglige virkemidler, genretræk, layout, argumentation og kommunikationsforhold
- Eleven får stillet til opgave at planlægge og udarbejde dokumentation af et besøgsforløb hos en borger fra en læst fiktionstekst, med afsæt i sin viden om kommunikationsforhold, dokumentation og SSA-specifikke overvejelser.
- Eleven får stillet til opgave at undersøge en velfærdsteknologi og udarbejde en modtagerrettet folder som indeholder præsentation af teknologien, samt anvendelse i praksis.
- Eleven får stillet til opgave at analysere og fortolke en novelle eller et digt, og perspektivere til sin viden om psykiatrien.
Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevens faglige niveau og tilrettelægges så vidt muligt med udgangspunkt i elevernes aktuelle erhvervsuddannelser.
Undervisningen gennemføres med hovedvægt på helhedsorienteret undervisning. Undervisningens rammer skal give mulighed for, at eleven kan bruge sin viden i erhvervsfaglig sammenhæng, så sammenhængen mellem fagets metoder og modeller og elevens uddannelsesområde står tydeligt for eleven. Der lægges vægt på fagets centrale arbejdsmetoder og tankegange ved løsning af konkrete problemstillinger.
Den faglige progression i forhold til abstraktionsniveau indgår ved at der arbejdes med synlig læring og feedback.
Undervisningen tager udgangspunkt i elevens erhvervsuddannelse i hverdagens temaer og almen dannelse. Undervisning og arbejdsformer er i begyndelsen fortrinsvis er lærerstyrede, men skal gradvist afløses af undervisning og arbejdsformer, der giver eleverne eller lærlingene større selvstændighed, medbestemmelse og ansvar. Arbejdsformer og metoder skal passe til de faglige mål, hvor der veksles mellem undervisningsformer og elevinddragelse. Faget tilrettelægges helhedsorienteret og så der som en del af undervisningen arbejdes med at undersøge problemstillinger og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metode anvendes, f.eks. i forbindelse med kommunikationsanalyse, arbejde med sagprosa, virksomhedskommunikation, arbejde med skønlitteratur mv.
Eleverne skal anvende og forstå, at digitale medier bidrager til deres faglige læring. De skal lære at tage aktive og kritiske valg af brugen af it, og bruge it til at støtte den sproglige kompetence og evnen til at udtrykke sig klart og nuanceret på korrekt dansk.
Elevernes skal med udgangspunkt i deres it-færdigheder arbejde med at søge, sortere og udvælge og formidle relevant fagligt materiale med kritisk bevidsthed. Eleverne skal opnå viden om og kendskab til at anvende digitale medier i kommunikationssammenhænge, så de kan indgå ansvarligt, kritisk og etisk bevidst i globale og digitale fællesskaber.
Eksempel på brug af it-teknologier i læringsaktiviteter:
- Eleven stilles en opgave i kommunikation, og skal bruge teknologien Pixton til at illustrere viden om modtagerrettet kommunikation og argumentation. Opgaven er at overbevise visitator om nødvendigheden af mere tid hos en beskreven borger, som eleverne kender fra en case i sosufag.
- Eleverne læser en novelle som tager udgangspunkt i psykiatrien. Eleverne får til opgave at skrive en dokumentation af et besøg hos novellens hovedperson, på baggrund af deres analyse og fortolkning af novellen. Dokumentationen skrives i en fælles Padlet, hvor eleverne vil have mulighed for at sammenligne og gå i kritisk dialog om deres egne og de andres besvarelser.
- Eleverne har analyseret og fortolket en tekst, og får supplerende viden fra en podcast, som grundlag for syntese og vurdering.
- Eleven modtager løbende formativ feedback på opgaveløsning og portfolioopgaver i form af individuel og peerfeedback. Feedbacken tager udgangspunkt i tydelige succeskriterier. I den individuelle feedback inddrages relevant grammatik og sprogforståelse. Feedbacken kan være formativ og 7-trinsskalaen.
- Eksempel på feedback i en læringsaktivitetet:
- Eleven stilles en opgave i analyse af debatindlæg. Eleven præsenteres for succeskriterierne. Opgaven skal løses som gruppearbejde, og formidles som ekspert-karrusel (CL-struktur) som både indebærer peer-feedback i sin grundstruktur, og mundtlig underviser-feedback.
Succeskriterier for opgaven:
- Eleven analyserer og opbygger argumenter ud fra relevante modeller fx Toulmins argumentationsmodel
- Eleven anvender sin viden om argumentation fx appelformer i dennes kommunikation
- Eleven forholder sig kritisk, når denne indgår i dialoger i forskellige kommunikationssammenhænge
- Eleven anvender viden om sproglig stil fx høj, normal og lav stil, sprogfunktion og sproglige normer
- Eleven anvender forskellige sproglige virkemidler fx billedsprog
- Eleven deltager i diskussioner om teksters indhold
- Eleven er kritisk, når denne søger information og jeg vurderer kilder
- Eleven har viden om forskellige genrers kendetegn
- Eleven forholder sig til sin omverden gennem teksters indhold fx via temaer eller problemstillinger
- Eleven vælger en relevant analysemodel og analyserer tekster indenfor forskellige genrer
- Eleven indgår i diskussioner om tekster, denne har analyseret
- Eleven fortolker forskellige slags tekster og forstår deres betydning fx temaer og budskaber
- Eleven reflekterer over og begrunder sin fortolkning med udgangspunkt i relevant teori fx en analysemodel
- Eleven indgår i kritisk dialog om dennes fortolkning
- Eleven sætter teksters indhold ind i en større sammenhæng fx perspektiverer til andre tekster, erhverv og/eller samfund
Evaluering og bedømmelsesgrundlag
Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens aktuelle standpunkt. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget.
Arbejds-og præsentationsportfolio
Eleverne skal udarbejde en arbejdsportfolio, hvoraf mindst 1 af opgaverne skal være en skriftlig opgave på tværs af fag. Eleven udvælger fra sin arbejdsportfolio ved forløbets afslutning en eller flere opgaver til deres præsentationsportfolio, som de ønsker at medbringe til eksamen.
Eleven vurderes på baggrund af indholdet af elevens arbejdsportfolio, løsning af opgaver jf. prøveform b, samtaler mellem underviser og elev samt mundtlige fremlæggelser. Elevens aktuelle standpunkt bedømmes i forhold til fagets mål, arbejdsportfolio og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget.
Afsluttende prøve
Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i en lodtrukken, praktisk orienteret og ukendt opgave samt elevens præsentationsportfolio. Skolen udarbejder de ukendte opgaver. Den enkelte opgave må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. Et opgavesæt skal i al væsentlighed dække de faglige mål og kernestoffet.
Eleven har 60 minutters forberedelsestid til løsning af den lodtrukne praktisk orienterede opgave. I forberedelsen medbringer eleven egne noter og materialer anvendt i undervisningen.
Eksaminationen varer ca. 30 minutter inklusive votering.
Eksaminationen er todelt. Første halvdel består af elevens præsentation og løsning af den ukendte opgave samt en efterfølgende samtale om opgaven mellem elev og eksaminator.
Anden halvdel består af elevens fremlæggelse af præsentationsportfolio med efterfølgende dialog.
Det udarbejdede prøvemateriale sendes sammen med en beskrivelse af undervisningen, herunder skolens formulering af præsentationsportfolio, til censor ved prøve.
MÅL
De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Kommunikation
- Eleven eller lærlingen kan kommunikere reflekteret og nuanceret i komplekse almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation
- Eleven eller lærlingen kan diskutere, argumentere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre.
- Eleven eller lærlingen kan reflektere over samspillet mellem formål og forskellige former for kommunikation samt egen rolle og ansvar i kommunikationssituationen
- Eleven eller lærlingen kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt, reflekteret og kritisk til kommunikation, informationssøgning og formidling
- Eleven eller lærlingen kan skelne mellem, reflektere over, vurdere og indgå i kritisk dialog om virksomheders interne og eksterne kommunikation
- Eleven eller lærlingen kan forklare og reflektere over sproglige normer i diverse kontekster indenfor erhverv, uddannelse, samfund og danskfaget
Læsning
- Eleven eller lærlingen kan læse, forstå og diskutere teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst
- Eleven eller lærlingen kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag
- Eleven eller lærlingen kan ud fra læseformål, kontekst og kendskab til teksttyper forberede og gennemføre læsning af relevans for erhverv, uddannelse og samfund og efterfølgende indgå i kritisk dialog om denne læsning
Fortolkning
- Eleven eller lærlingen kan forholde sig til kultur, sprog, historie, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster
- Eleven eller lærlingen kan vælge og analysere diverse tekster, som er relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag og anvende relevante analysemodeller
- Eleven eller lærlingen kan tolke og/eller uddrage relevant betydning af tekster, relateret til erhverv, historie, uddannelse, samfund og dagligdag, på grundlag af analyse og diskutere og vurdere tolkningen.
- Eleven eller lærlingen kan metodisk reflektere over og vurdere tekster relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse og indgå i kritisk dialog om sin vurdering
- Eleven eller lærlingen kan perspektivere tekster relateret til erhverv, historie, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse
Fremstilling
- Eleven eller lærlingen kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt, varieret og nuanceret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation
- Eleven eller lærlingen kan planlægge, forberede og fremstille formelt korrekte, varierede og nuancerede skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper, der er relevante i forhold til emner og kontekster inden for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag
- Eleven eller lærlingen kan sammenligne og gå i kritisk dialog med folk fra uddannelse og erhverv om egne og andres skriftlige produkter, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sproglig stil og grammatisk forståelse
- Eleven eller lærlingen kan vælge, anvende og begrunde hensigtsmæssige repræsentationsformer med relevans for erhverv, uddannelse og samfund
Kernestof:
Danskfagets kernestof er de væsentlige begreber, modeller og metoder, der indgår i kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Der inddrages tekster, med et bredt fokus på erhvervsvalg og elevens eller lærlingens dagligdag. Der arbejdes med det udvidede tekstbegreb. Forskellige teksttyper skal være repræsenteret.
Eksempel på hvordan fagmål bliver til læringsmål og succeskriterier:
|
Kommunikation C |
|
|
01 |
Fagmål 1. Eleven kan kommunikere reflekteret i almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation Læringsmål 1.1 Eleven kan kommunikere reflekteret og diskutere og argumentere hensigtsmæssigt i forskellige situationer Eksempler på succeskriterier 1.1.1 Eleven kan forholde sig bevidst til sin kommunikation i forskellige situationer fx ved at bruge kommunikationsmodeller til at analysere kommunikation 1.1.2 Eleven kan diskutere og argumentere hensigtsmæssigt i forskellige situationer fx ved at bruge argumentationsmodeller til at opbygge argumenter |
|
02 |
Fagmål 2. Eleven kan kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre Læringsmål 2.1 Eleven kan tilpasse sit sprog til forskellige kommunikationssituationer Eksempler på succeskriterier 2.1.1 Eleven kan tilpasse sit sprogbrug i forskellige situationer fx bruger eleven forskellig sproglig stil alt efter kommunikationssituationen |
|
03 |
Fagmål 3. Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt til kommunikation, informationssøgning og formidling Læringsmål 3.1 Eleven kan vælge og anvende it-teknologier og diverse medier hensigtsmæssigt til kommunikation, informationssøgning og formidling Eksempler på succeskriterier 3.1.1 Eleven kan bruge IT og andre medier til kommunikation, informationssøgning og formidling |
|
04 |
Fagmål 4. Eleven kan skelne mellem og reflektere over virksomheders interne og eksterne kommunikation Læringsmål 4.1 Eleven kan skelne mellem og reflektere over intern og ekstern kommunikation Eksempler på succeskriterier 4.1.1 Eleven kan kende forskel på intern og ekstern kommunikation og kan forklare begreberne med eksempler |
|
05 |
Fagmål 5. Eleven kan demonstrere viden og bevidsthed om sproglige normer i diverse kontekster, herunder det konkrete erhverv og elevens konkrete uddannelsesvalg Læringsmål 5.1 Eleven kan anvende viden om sprogbrug i forskellige sammenhænge Eksempler på succeskriterier 5.1.1 Eleven kan bruge sin viden om sprogbrug fx sproglig stil og sproglige normer ved at tilpasse sit sprog til forskellige professionelle sammenhænge |
FORMÅL
Naturfag er en vigtig del af uddannelsen til Social- og Sundhedsassistent. I faget arbejdes der med emner indenfor fysik, biologi, matematik og kemi, og hvordan disse fag relaterer sig til det sundhedsfaglige felt.
Der arbejdes undersøgelsesbaseret, hvor praktiske øvelser og eksperimenter indgår i undervisningen, hvilket både understøtter og supplerer elevernes teoretiske arbejde med det naturfaglige stof.
INDHOLD
Undervisningen skal tilrettelægges således, at det understøtter skolens PDMG. Eleven skal opleve progression indenfor alle emnerne op igennem hele uddannelsen. Modulantallet angivet til alle emner er en anbefaling. Emner inden for samme skoleperiode kan placeres så det giver mening for det enkelte hold.
INTRODUKTION TIL NATURFAG
Det skal give eleverne et overblik over fagets indhold, opbygning samt forventninger til eleverne.
Skoleperiode 1b
|
|||
| Fagmål / Kernestof | Læringsmål | Indhold | Eksempler på succeskriterier |
|
Kost og kemisk opbygning Emnet indeholder grundlæggende kemi, respiration, blodsukker og transport af CO2 og O2. Det anbefales at sætte 7 moduler af til dette. |
|||
|
Fagmål: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 Fagmål (niv. C) 1. Sikkert kan vælge og anvende naturfaglige begreber og modeller til at forklare udvalgte natur- og erhvervsfaglige problemstillinger, 2. sikkert kan vælge og anvende matematik til at forklare naturvidenskabelige fænomener og problemstillinger, 3. kan forklare og vurdere samspillet mellem teori og eksperimentelt arbejde og opnå en selvstændig og undersøgende handlemåde i forbindelse hermed. 4. kan planlægge, gennemføre og vurdere eksperimentelt arbejde med anvendelse af laboratorieudstyr eller andet relevant udstyr, 5. kan begrunde og demonstrere sikkerhedsmæssigt korrekt arbejde med udstyr og kemikalier herunder vurdere sikkerhed og risikomomenter, 6. selvstændigt kan udvælge, anvende og vurdere relevante digitale værktøjer til f.eks. simulering, informationssøgning og -behandling, databehandling og præsentation, 7. med sikkerhed kan anvende den naturvidenskabelige arbejdsmetode, herunder beskrive forholdet mellem teori og praksis 8. kan reflektere over og diskutere naturfaglige og erhvervsfaglige problemstillinger, som de kommer til udtryk i medierne, herunder vurdere de naturfaglige elementer i fremstilling og argumentation, og 9. kan perspektivere resultater i forhold til erhvervsfaglige og/eller samfundsmæssige problemstillinger.
|
Kend det periodiske systems opbygning og hvordan man kan hente data fra det. Kend navnene og atomsymbolerne på grundstofferne H, O, C, N, Na, K, Cl Kunne forklare forskellen på grundstoffer og de kemiske forbindelser. Kunne forklare, hvilke grundstoffer de tre energigivende næringsstoffer er opbygget af Kunne redegøre for de energigivende næringsstoffers opbygning, sammensætninger og egenskaber Kunne læse faglige figurer Kunne vurdere og vejlede i kost og ernæring ud fra gældende anbefalinger. Kunne udregne energiindtag og energibehov. Kende energiindholdet i de energigivende næringsstoffer Kunne forklare om kost til borgere med særlige behov. Kende til kostrådene og kunne vejlede ud fra disse. Kende til og kunne regne energi både i masseprocent og energiprocent. Kunne udregne BMI og talje-hofte forhold og vurdere anvendelsen af denne viden Kende til relevante ernæringsfaglige hjemmesider. Kende til de forskelligere transportformer ind og ud af cellen |
Kernestof: 1. Fysik-, kemi- og matematikfaglige beregninger 2. Eksperimentelt arbejde 4. Energi og energiomsætning 5. Organiske og uorganiske stoffers opbygning og egenskaber 6. Mængdeberegninger Indhold: Næringsstoffernes kemiske opbygning, energiindhold i næringsstofferne, grundlæggende kemi, blodsukker og transportformer. Arbejdsformer: Der arbejdes undersøgelsesbaseret.
Eksempler på brug af IT: I undervisningen kan følgende digitale værktøjer indgå: · Læringsplatform: Mit.sosufyn.dk, · Informationsværktøjer: Ebog, hjemmesider · Produktionsværktøjer: Word og evt. Excel til udregning og databehandling · Præsentationsværktøjer: Power Point, Padlet · Hjælpeværktøjer: AppWriter
|
Du kender det periodiske systems opbygning og hvordan man kan hente data fra det. Du kan forklare hvad et atom er. Du kender navnene og atomsymbolerne på grundstofferne H, O, C, N, Na, K, Cl Du kan forklare forskellen på grundstoffer og de kemiske forbindelser. Du kan forklare hvad kovalente- og ionbindinger er. Du kan forklare, hvilke grundstoffer de tre energigivende næringsstoffer er opbygget af. Du kan redegøre for forskellen mellem monosakkarider, disakkarider og polysakkarider (stivelse og kostfiber). Du kan redegøre for sammenhængen mellem aminosyrer og protein. Du kan forklare triglyceriders kemiske opbygning. Du kan redegøre for den kemiske opbygning af mættet-, monoumættet- og polyumættet fedtsyre, samt deres betydning for vores sundhed. Du kender energiindholdet i de energigivende næringsstoffer og du kan vurdere og vejlede i kost og ernæring ud fra gældende anbefalinger. Du kan udregne energiindtag og energibehov. Du kan forklare om kost til borgere med særlige behov. Du kender til relevante ernæringsfaglige hjemmesider. Du kender til kostrådene og kan vejlede ud fra disse. Du kender til og kan regne energi både i masseprocent og energiprocent. Du kan udregne BMI og talje-hofte forhold og vurdere anvendelsen af denne viden. Du har kendskab til de forskelligere transportformer ind og ud af cellen Du kan sikkerhedsvurdere forsøg |
|
Bakterier og virus Emnet indeholder bakterier og resistens, virus og epidemier. Der bruges eksponentiel beregning i undervisningen. Det anbefales at sætte 7 moduler af til dette. |
|||
| Fagmål: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 |
Have kendskab til planlægning, gennemførelse og vurdering af eksperimentelt arbejde med anvendelse af laboratorieudstyr eller andet relevant udstyr. (da det er teoretisk) Kunne redegøre for antibiotika virkning (dannelse af cellevæg, proteiner og DNA) Kunne redegøre for overførelsen af resistens mellem bakterier Kunne forklare begreberne: · Smalspektret antibiotika · Bredspektret antibiotika · Medfødt resistens · Erhvervet resistens · Mutation · Dyrkning og resistensbestemmelse (D+R) · Virusangreb på cellen · Endemi, epidemi, pandemi · Eksponentiel smitteforløb |
Kernestof 1. Fysik-, kemi- og matematikfaglige beregninger 2. Eksperimentelt arbejde 3. Beregning med logaritmer, potenser og rødder B1. Cellebiologi B2. Biologisk betydning af DNA
Indhold: Virus. Pandemi og smitteforløb. Antibiotika og resistens. Bakterier. Der arbejdes fx med beregning af eksponentiel vækst af bakterier, smittespredning og medicins halveringstid. Det tilstræbes, at der arbejdes undersøgelsesbaseret.
I undervisningen kan følgende digitale værktøjer indgå: · Læringsplatform: Mit.sosufyn.dk, · Informationsværktøjer: Ebog, hjemmesider · Produktionsværktøjer: Word og evt. Excel til udregning og databehandling · Præsentationsværktøjer: Power Point, Padlet · Hjælpeværktøjer: AppWriter
|
Du kan redegøre for antibiotikas virkning (dannelse af cellevæg, proteiner og DNA). Du kan redegøre for overførelsen af resistens mellem bakterier. Du kan forklare begreberne: · Smalspektret antibiotika · Bredspektret antibiotika · Medfødt resistens · Erhvervet resistens · Mutation · Dyrkning og resistensbestemmelse (D+R) · Virusangreb på cellen · Endemi, epidemi, pandemi · Eksponentiel smitteforløb Du kan forklare hvordan man udregner eksponentiel vækst hos bakterier. Du kan sikkerhedsvurdere forsøg |
Skoleperiode 2Cellen Skoleperioden indeholder cellens opbygning, funktioner samt transportformer. Der bliver lagt særligt fokus på nervecellen, herunder synapsen. 9 moduler er sat af til arbejdet med emnet.
|
|||
| Fagmål: 1, 6, 8, 9 |
Kunne beskrive cellens organeller med navn og funktion. · Cellemembran · Mitokondrier · Cellekerne · DNA/RNA · Ribosomer · Energidannelse Kende vigtige begreber i forbindelse med impulsledning i nervesystemet. Vide hvordan en nerveimpuls overføres fra et neuron til et andet Kan anvende din forståelse af forskellige transportformer til at forstå nervecellen og cellen |
Kernestof: 4. Energi og energiomsætning 5. Organiske og uorganiske stoffers opbygning og egenskaber B1. Cellebiologi B2. Biologisk betydning af DNA
Indhold: Cellens opbygning. Energidannelse. DNA. ATP. Nervecellens opbygning. Natriumkaliumpumpen og aktiv transport. Synapser I undervisningen kan følgende digitale værktøjer indgå: · Læringsplatform: Mit.sosufyn.dk, · Informationsværktøjer: Ebog, hjemmesider · Produktionsværktøjer: Word og evt. Excel til udregning og databehandling · Præsentationsværktøjer: Power Point, Padlet · Hjælpeværktøjer: AppWriter
|
Du kan beskrive cellens organeller såsom · Cellemembran · Mitokondrier · Cellekerne · DNA/RNA · Ribosomer Du kender cellens energidannelse. Du kender vigtige begreber i forbindelse impulsledning i nervesystemet. Du kan forklare impulsoverførselen i synapsen Du kan anvende din forståelse af forskellige transportformer til at forstå nervecellen og cellen Du kan sikkerhedsvurdere forsøg |
Skoleperiode 3Skoleperiode 3 har 24 moduler.13 moduler til undervisning og repetition. 11 moduler til forberedelse til prøven. Skoleperioden indeholder emnerne “Blodet” og ”fysik”. Det er der sat hhv 7 og 6 moduler af til. I fysik kan den enkelte underviser vælge om man vil undervise i bølger eller naturens kræfter.
|
|||
| Blodet | |||
| Fagmål: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 |
Kunne navngive blodets bestanddele og forklare deres funktion. Være klar over hvor mange steder diffusion finder sted. Vise kendskab til diffusionens betydning for ilt og kuldioxids bevægelse i kroppen. Kunne relatere det kolloidosmotiske-, hydrostatiske- og filtrations-trykket til væskens bevægelse gennem kapillærvæggen. Kunne vurdere trykkenes betydning for ødemdannelse. Kende til pH skalaen. Vide hvad en syre og en base er og kunne redegøre for syre-basebalancen. Kunne redegøre for kroppens buffere · Hæmoglobin · Plasmaproteiner · Kulsyre · Bicarbonat Kunne redegøre for regulering via lunger og nyrer. Kunne forklare de fysiske og kemiske mekanismer der ligger bag de forskellige transportformer og receptorer, og anvende dem i forskellige faglige sammenhænge. |
Kernestof 1. Fysik-, kemi- og matematikfaglige beregninger 2. Eksperimentelt arbejde 3. Beregning med logaritmer, potenser og rødder 5. Organiske og uorganiske stoffers opbygning og egenskaber 6. Mængdeberegninger 7. Kemikalier og sikkerhed, grænseværdier, mærkning af kemikalier og kemikalieaffald B1. Cellebiologi B2. Biologisk betydning af DNA
Indhold: Blodets bestanddele og funktioner. Transportformer. pH – syrer og baser. Syre-base regulering. Syre-base forgiftning. Parakapillære kredsløb. Tryk og ødemer. Arbejdsformer: Der arbejdes undersøgelsesbaseret.
I undervisningen kan følgende digitale værktøjer indgå: · Læringsplatform: Mit.sosufyn.dk, · Informationsværktøjer: Ebog, hjemmesider · Produktionsværktøjer: Word og evt. Excel til udregning og databehandling · Præsentationsværktøjer: Power Point, Padlet · Hjælpeværktøjer: AppWriter
|
Du kan navngive blodets bestanddele og forklare deres funktion. Du kan relatere det kolloidosmotiske-, hydrostatiske- og filtrations-trykket til væskens bevægelse gennem kapillærvæggen. Du kender trykkenes betydning for ødemdannelse. Du kender PH-skalaen og ved hvad syre og base er. Du kan redegøre for syre-basebalancen. Du kan redegøre for kroppens buffere. Du kan redegøre for regulering af syre-basebalancen via nyrer og lunger. Du kan forklare de fysiske og kemiske mekanismer der ligger bag de forskellige transportformer og receptorer, og anvende dem i forskellige faglige sammenhænge. Du kan sikkerhedsvurdere forsøg |
| Bølger | |||
| Fagmål: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 |
Kende til forskellige slags bølger samt bølgeteori Forklare betydningen af bølgelængde, amplitude og frekvens for synet og hørelsen. Kender til den normale aldrings påvirkning af sanserne. Kende til øret eller øjets opbygning. Forklare sansning og vejen til at det registreres i hjernen. |
Kernestof 1. Fysik-, kemi- og matematikfaglige beregninger 2. Eksperimentelt arbejde 3. Beregning med logaritmer, potenser og rødder
Indhold: Bølger: bølgelængde, amplitude og frekvens i Hz. Elektromagnetiske- og trykbølger. Arbejde med synet eller hørelsen. Sansenedsættelser og aldring. Lys og lyds anvendelse i sundhedssektoren. Arbejdsformer: Her er der mulighed for at arbejde med IBSE. Der arbejdes undersøgelsesbaseret. |
Du kender til de vigtigste fagudtryk indenfor bølgeteori. Du kan forklare betydningen af bølgelængde, amplitude og frekvens for synet og hørelsen. Du kender til den normale aldrings påvirkning af sanserne. Du kender grundlæggende anatomi i øjet og ørerne. Du kan forklare sanseindtryks vej til hjernen. Du kan sikkerhedsvurdere forsøg |
| Naturens kræfter | |||
|
Fagmål: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9
|
Kende Newtons tre love. Lave beregninger af friktion, vægtstangsprincip og tryk. Forstå hjælpemidlers funktion i forflytninger. Forstå tryk i forhold til liggesår. |
Kernestof: 1. Fysik-, kemi- og matematikfaglige beregninger 2. Eksperimentelt arbejde 4. Energi og energiomsætning Indhold: Newtons love. Friktion. Vægtstangsprincip. Arbejdsformer: Der er mulighed for at arbejde med IBSE i dette forløb. Der arbejdes undersøgelsesbaseret. |
Du kan redegøre kort for Newtons tre love. Du kan lave beregninger af friktion, vægtstangsprincip og tryk. Du kan se sammenhængen mellem Newtons love og hjælpemidlernes funktion. Du kan se hvor der er fare for tryksår. Du kan sikkerhedsvurdere forsøg |
MÅL
Fagmål
Niveau C
1. Sikkert kan vælge og anvende naturfaglige begreber og modeller til at forklare udvalgte natur- og erhvervsfaglige problemstillinger,
2. sikkert kan vælge og anvende matematik til at forklare naturvidenskabelige fænomener og problemstillinger,
3. kan forklare og vurdere samspillet mellem teori og eksperimentelt arbejde og opnå en selvstændig og undersøgende handlemåde i forbindelse hermed
4. kan planlægge, gennemføre og vurdere eksperimentelt arbejde med anvendelse af laboratorieudstyr eller andet relevant udstyr,
5. kan begrunde og demonstrere sikkerhedsmæssigt korrekt arbejde med udstyr og kemikalier herunder vurdere sikkerhed og risikomomenter,
6. selvstændigt kan udvælge, anvende og vurdere relevante digitale værktøjer til f.eks. simulering, informationssøgning og -behandling, databehandling og præsentation,
7. med sikkerhed kan anvende den naturvidenskabelige arbejdsmetode, herunder beskrive forholdet mellem teori og praksis
8. kan reflektere over og diskutere naturfaglige og erhvervsfaglige problemstillinger, som de kommer til udtryk i medierne, herunder vurdere de naturfaglige elementer i fremstilling og argumentation, og
9. kan perspektivere resultater i forhold til erhvervsfaglige og/eller samfundsmæssige problemstillinger.
Kernestof
Niveau C
1. Fysik-, kemi- og matematikfaglige beregninger
2. Eksperimentelt arbejde
3. Beregning med logaritmer, potenser og rødder
4. Energi og energiomsætning
5. Organiske og uorganiske stoffers opbygning og egenskaber
6. Mængdeberegninger
7. Kemikalier og sikkerhed, grænseværdier, mærkning af kemikalier og kemikalieaffald
Biologisk indhold
B1. Cellebiologi
B2. Biologisk betydning af DNA
Valgfag
På uddannelsen til Social- og sundhedsassistent (SSA) på SOSU Fyn har eleverne mulighed for at vælge flere valgfag, som kan understøtte deres obligatoriske fag og bidrage til en bredere og mere varieret uddannelsesoplevelse. Disse valgfag er designet til at udvikle forskellige kompetencer og interesser, der kan være gavnlige både i uddannelsesforløbet og i det fremtidige arbejdsliv. Alle valgfag på nær engelsk kan tages som enten et eller to ugers valgfag. Således valgfag delt i A og B som er tilrettelagt uafhængigt af hinanden. På valgfag engelsk tages et niveau på 2 uger.
FORMÅL
Faget engelsk på erhvervsuddannelserne er struktureret i niveauerne E, D og C, hvor hver elev gradvist udvikler komplekse sprogfærdigheder og kulturel forståelse. Faget fokuserer på kommunikation, kommunikationsstrategier, sprogbrug og sprogtilegnelse, samt kultur- og samfundsforhold. Eleverne lærer at forstå og udtrykke sig på engelsk både mundtligt og skriftligt, og de opøver færdigheder i at anvende sproget i en bred vifte af situationer og sammenhænge, hvilket omfatter erhvervsmæssige, kulturelle og internationale aspekter.
INDHOLD
Valgfag engelsk er tilrettelagt således at det komplimenterer de andre fag eleven møder i sin uddannelse. Temaerne kan være sundhed, fysisk og psykisk sygdom, demens, aktiv dødshjælp etc.
Didaktisk prioriteres aktiv elevdeltagelse, selvstændighed og anvendelse af IT i undervisningen for at styrke de sproglige kompetencer og fremme kritisk og ansvarlig brug af digitale medier.
Eleverne får mulighed at arbejde med deres fremtidige fag i en international sammenhæng. der arbejdes blandt andet med emner som “Caring Professions” og “Lifestyle”. Undervisningen består af alt fra ordforrådsøvelser til analyser af artikler, udarbejdelse af egne madopskrifter på engelsk osv. praktiske opgaver og samarbejde, således at engelsk bliver talt i mange sammenhæng.
Eleverne får kompetencer for at arbejde med flere digitale platforme, eks. Mindmeister hvor de kan lavet overblik over ord og sætninger eller podcasts i podcast-programmet på StudieTube.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Eleven kan:
|
Niveau E
|
Niveau D | Niveau C |
|
1. Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte emner, 2. forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte emner, 3. udtrykke sig mundtligt med en vis præcision i et sammenhængende sprog med afgrænset ordforråd inden for udvalgte afgrænsede emner, 4. redegøre mundtligt for indholdet af de væsentlige informationer i udvalgte teksttyper, 5. redegøre for et forberedt stofområde, 6. deltage i samtaler og diskutere alsidige emner,
|
1. Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner, 2. forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner, 3. udtrykke sig mundtligt med udtalt præcision i et sammenhængende sprog med alsidigt ordforråd inden for varierede emner, 4. redegøre mundtligt for indholdet af de væsentlige informationer i forskellige teksttyper, 5. redegøre for, forklare og uddybe et forberedt stofområde, 6. deltage aktivt i samtaler og diskutere alsidige og specifikke emner,
|
1. Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige og specifikke emner, 2. forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og specifikke emner, 3. udtrykke sig mundtligt med præcision i et sammenhængende sprog med alsidigt og kontekstuelt ordforråd inden for varierede og specifikke emner, 4. redegøre mundtligt for og forklare indholdet af alsidige og kontekstuelle tekster […] 5. redegøre for, forklare, uddybe og kommentere et forberedt stofområde, 6. tage initiativ til og deltage aktivt i samtaler og diskutere varierede og komplekse emner i et sprog afpasset til situation og samtalemønster,
|
2.1.2 Kommunikationsstrategier (KS) Eleven kan:
| Niveau F og E | Niveau D og C |
|
1. Afprøve og anvende enkle lytte- og læsestrategier hensigtsmæssigt i forhold til teksttype, situation og formål, 2. afprøve og anvende hensigtsmæssige kommunikationsstrategier, herunder bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer, 4. afprøve og anvende fagets hjælpemidler, hensigtsmæssigt til oversættelse, stavning, ordforråd, grammatik, stavekontrol, ordbogsopslag, kildesøgning, tekstproduktion og 5. afprøve og anvende informationer og kilder, selvstændigt og kritisk. |
1. Selvstændigt vælge og anvende lytte- og læsestrategier hensigtsmæssigt i forhold til teksttype, situation og formål, 2. selvstændigt vælge hensigtsmæssige kommunikationsstrategier, herunder bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer, 4. selvstændigt anvende fagets hjælpemidler hensigtsmæssigt til oversættelse, stavning, ordforråd, grammatik, stavekontrol, ordbogsopslag, kildesøgning og tekstproduktion og 5. selvstændigt anvende informationer og kilder kritisk. |
2.1.3 Sprogbrug og sprogtilegnelse (SS) Eleven kan:
| Niveau E | Niveau D | Niveau C |
|
1. Anvende et præcist og afgrænset ordforråd inden for udvalgte emner, 2. udtale fremmedsproget klart, tydeligt og præcist med et afgrænset og veldefineret ordforråd inden for udvalgte emner og i udvalgte situationer, 3. tale […] fremmedsproget, så centrale grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges og
|
1. Anvende et præcist og alsidigt ordforråd inden for relevante emner, 2. udtale fremmedsproget klart, tydeligt og præcist med et alsidigt ordforråd inden for varierede emner og kontekster, 3. tale […] fremmedsproget så grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges med sans for sprogbrug og
|
1. Anvende et præcist og varieret ordforråd inden for varierede relevante emner, 2. udtale fremmedsproget klart, tydeligt, flydende og præcist med et alsidigt ordforråd inden for varierede og komplekse emner og kontekster, 3. tale […] fremmedsproget så grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges med en høj grad af korrekt og varieret sprogbrug og
|
2.1.4 Kultur- og samfundsforhold (KuSa) Eleven eller lærlingen kan:
|
Niveau E 1. Opnå og anvende viden om adfærd, normer og værdier hos brugere af fremmedsproget i erhverv, samfund og i personlige og almene sammenhænge, 2. drage sammenligninger og genkende forskelle mellem egen kultur og andres kultur og 3. anvende viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger fremmedsproget som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. |
Niveau D 1. Opnå, anvende og redegøre for viden om adfærd, normer og værdier hos brugere af fremmedsproget i erhverv, samfund og i personlige og almene sammenhænge, 2. drage sammenligninger og redegøre for forskelle mellem egen kultur og andres kultur og 3. selvstændigt anvende viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger fremmedsproget som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. |
Niveau C 1. Opnå, anvende og redegøre for og reflektere over viden om adfærd, normer og værdier hos brugere af fremmedsproget i erhverv, samfund samt i personlige og almene sammenhænge, 2. drage sammenligninger mellem egen kultur og andres kultur samt redegøre for og forklare disse forskelle og 3. selvstændigt anvende viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger fremmedsproget som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel og reflektere herover. |
FORMÅL
Teknologiforståelse er et dynamisk og fremadskuende valgfag, der sigter mod at styrke elevernes viden og kompetencer inden for teknologiens verden. Gennem fokus på digital myndiggørelse, teknologi analyse og innovation som tilgang, får eleverne en omfattende forståelse for de teknologiske processer og deres samfundsmæssige indvirkning.
INDHOLD
DIGITAL MYNDIGGØRELSE
Digital myndiggørelse handler om at give eleverne redskaberne til at navigere sikkert og ansvarligt i den digitale verden. Det omfatter forståelsen af digitale rettigheder, sikkerhed og etik, samt evnen til kritisk at vurdere informationer og data, som man møder online.
TEKNOLOGI ANALYSE
Teknologi analyse dykker ned i de grundlæggende komponenter og funktioner af forskellige teknologier. Eleverne lærer at dissekere og forstå teknologiske løsninger og produkter, hvilket hjælper dem med at udvikle en analytisk tilgang til teknologiens rolle i samfundet.
INNOVATION SOM TILGANG
Innovation som tilgang opfordrer eleverne til at tænke kreativt og udvikle nye løsninger på teknologiske udfordringer. Gennem projektbaseret læring og hands-on erfaringer, opfordres de til at anvende deres viden til at skabe innovative produkter og tjenester, der kan have en positiv indflydelse på deres omgivelser.
I valgfaget Teknologiforståelse arbejdes der med en undersøgende og praktisk tilgang, hvor eleverne aktivt deltager i forskellige aktiviteter. Eleverne udforsker teknologi gennem hands-on aktiviteter som programmering, robotbygning og design af digitale produkter. De lærer gennem eksperimenter og workshops, hvor de får mulighed for at prøve nye teknologier af og se, hvordan de fungerer i praksis.
Eleverne arbejder også sammen i grupper, hvor de udvikler ideer og løsninger på konkrete teknologiske udfordringer. Undervejs reflekterer de over deres egne processer og får feedback fra undervisere og elever, hvilket hjælper dem med at forbedre deres arbejde.
TEKNOLOGIFORSTÅELSE A:
Har følgende vinklen ind i innovation ”at opnå viden om velfærdsteknologi og innovative processer”.
I valgfaget fokuserer der på betydningen af at integrere teknologi i den velfærdsprofessionelles kompetenceområde. Anvendelse af VTV-modellen til at analysere velfærdsteknologi ud fra borger-, teknologi-, økonomisk og organisatorisk perspektiv. Udfoldelse af kreativitet og fantasi ved at eksperimentere og lege med velfærds- og læringsteknologier.
TEKNOLOGIFORSTÅELSE B:
Har følgende vinkel ind i innovation ”At opnå viden om og kendskab til velfærds- og læringsteknologier i social- og sundhedsassistentens uddannelse og erhvervsliv”.
I valgfaget vægtes der betydningen af at integrere velfærds- og læringsteknologier i den velfærdsprofessionelles kompetenceområde. Den etiske dimension i anvendelsen af velfærds- og læringsteknologier. kreativiteten og fantasien ved at lege og eksperimentere med velfærds- og læringsteknologier.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
- Eleven kan identificere, hvordan digitale artefakter påvirker arbejdsgange, arbejdets organisering og organisationen som helhed.
- Eleven kan analysere digitale artefakters betydning for samfundet, herunder deres indvirkning på forskellige sektorer og dagligdagen for individer.
- Eleven kan identificere væsentlige forhold ved beskyttelse af digitale data, herunder sikkerhedsprincipper for virksomheder, kunder og brugere.
- Eleven forstår grundlæggende principper for datasikkerhed og kan anvende disse i praksis for at beskytte følsomme oplysninger.
- Eleven kan i en erhvervsfaglig kontekst identificere de væsentligste forudsætninger for brug af digitale artefakter.
- Eleven kan beskrive de grundlæggende indstillinger og funktionaliteter for et digitalt artefakt samt dets intenderede brug i erhvervslivet.
FORMÅL
Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i relevante arbejdsprocesser samt erhverve sig viden og forudsætninger for at etablere egen virksomhed. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter
Eleven lærer gennem løsning af praktiske problemstillinger, hvordan man kan indgå i innovationsprocesser, der er relevante i forhold til det erhvervsfaglige indhold i den enkelte fagretning. Ved udførelse af praktiske opgaver lærer eleven om innovationsredskaber og -processer. Tilegnelse af innovative metoder til opgaveløsning i forskellige arbejdssituationer er genstanden for undervisningen i innovation.
Faget giver eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante praksissituationer. Faget skal styrke elevens eksperimenterende og undersøgende praksis. Endelig er det formålet, at elever i team udvikler evnen til at arbejde med viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger
INDHOLD
Det faglige indhold skal sikre, at eleven kan nå målene. Undervisningens indhold omfatter innovative metoder. Innovationsredskaber og -processer indarbejdes i udvalgte praktiske problemstillinger/ faglige udfordringer. Undervisningen tager udgangspunkt i Sundhedfaglige emner og problemstillinger. Digitale medier og it-værktøjer skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens eller lærlingens målopfyldelse.
Eleven skal gennem praktiske eksperimenter og praktiske undersøgelser lære at overveje og vurdere nye ideer og alternative muligheder for produktudvikling og for forbedring af arbejdsprocesser og metoder. Undervisning i faget innovation skal støtte elevens faglige læring og progression. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende, kollaborative og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens læring på tværs af fag og faglige nysgerrighed. Undervisningen medvirker til at udvikle elevens faglige og personlige identitet.
INNOVATION A
I denne uge skal der arbejdes med begrebet innovation og blive klogere på dette i teori og praksis.
Hvilket indebærer at være kreative og tænke ud af boksen. Der tages udgangspunkt i problemstillinger fra praksis for at opdage nye løsninger, der i fremtiden måske vil kunne bruges i praksis.
Der arbejdes blandt andet med mock-up og pitch, kodning og hvordan man vurderer innovation som social- og sundhedsassistent.
INNOVATION B
Tager en anden vinkel på faget innovation, Et valgfag til eleven som brænder for udvikling i det sundhedsfaglige felt. Her hentes inspiration fra omverden, der gives hvor der er plads til debatter, oplæg, studietur og projektarbejde, som skaber en naturlig nysgerrighed for at arbejde innovativt i det sundhedsfaglige felt.
MÅL
- Skelne mellem innovation og udvikling samt mellem forskellige typer af innovation i en eksisterende organisation eller ved opstart af ny virksomhed.
- Anvende innovative metoder i løsning af en sundhedsfaglig opgave.
- Formidle simple forslag til nye eller ændrede arbejdsprocesser, serviceydelser og/eller produkter som grundlag for udvikling, eller opstart, af virksomhed.
- Afprøve egne ideer eller forslag til ændringer af arbejdsprocesser.
FORMÅL
Faget sigter mod at give eleverne en dybere forståelse af, hvordan viden skabes og anvendes på tværs af forskellige fagområder. Desuden vil faget, ruste eleverne til videregående uddannelser, ved at udvikle deres evne til at arbejde tværfagligt og analytisk. Faget fokuserer på at styrke elevernes metodiske og videnskabelige færdigheder, herunder kildekritik, argumentation og problemformulering.
Almen Studieforberedelse er med til at forberede eleverne på de krav og forventninger, de vil møde i videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet. Faget bidrager til at udvikle kritiske og analytiske tænkere, der er i stand til at navigere i en kompleks verden med mange forskellige perspektiver og informationskilder.
INDHOLD
Eleverne lærer at anvende forskellige metoder til dataindsamling og analyse, hvilket hjælper dem med at forstå, hvordan forskellige fagdiscipliner arbejder.
En del af faget er at lære at vurdere troværdigheden og relevansen af forskellige kilder, hvilket er essentielt for både akademisk arbejde og daglig informationshåndtering.
vil eleven få mulighed for komme til at arbejde med forskellige metoder og strategier, der kan styrke dennes læringsproces i uddannelsen. Det kan fx være strategier til at blive bedre til at huske det, denne læser, metoder til at tage brugbare notater på nye måder, idéer til, hvordan du kan fastholde din motivation og øvelser i at stå foran andre og formidle din viden.
Almen studieforberedelses A ”At få viden og færdigheder inden for almen studieforberedelse”
I valgfaget almen studieforberedelse A vil elevender lære at lære nyt stof på en smart måde. Eleven vil blive trænet i at arbejde med:
- studievaner og deres effektivitet
- Diverse husketeknikker
- It-kompetencer og struktur
- Tekstforståelse og essensen af det, eleven læser
- Indsigt i personlighedstyper og måder at lære på
Undervisningen vil være en blanding af oplæg, personligt arbejde, coaching og gruppedrøftelser.
Almen studieforberedelse B ”At få viden og færdigheder indenfor performancedelen af studieteknik”
I valgfaget Almen studieforberedelse B vil eleven træne at præstere sig i dennes uddannelse, til prøver og i elevens faglige liv.
I valgfaget arbejdes der med:
- Metoder til at strukturere oplæg, så det giver mening for modtager
- It -kompetencer og virkemidler
- Sprog, kropssprog og tone til stærk performance
- Augmentation, debatmetode både mundtligt og skriftligt
Undervisningen vil være en blanding af oplæg, personligt arbejde, coaching og gruppedrøftelser.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
- Eleverne lærer at anvende forskellige metoder til dataindsamling og analyse.
- Eleven kan vurdere troværdigheden og relevansen af forskellige kilder, hvilket er essentielt for både akademisk arbejde og daglig informationshåndtering.
- Eleven vil gå fra valgfagsugen med en ’værktøjskasse’ af gode studiestrategier, som passer til denne måde at lære på.
- Eleven kan bruge kropssprog, virkemidler til at skabe en stærk performance
- Elven kan bruge augmentation, debatmetode både mundtligt og skriftligt
Valgfaget Drama er tilrettelagt med teater- og dramaøvelser, hvor eleverne bruger deres: krop, stemme, sprog, rum og tekniske virkemidler.
Arbejdet i valgfaget drama integrerer det kommunikative, det refleksive, det kreative og det kollaborative med henblik på almen dannelse, identitetsudvikling og studieforberedelse og åbner for forbindelser mellem elevernes faglige og personlige engagement.
Valgfaget drama er med til at udvikle og virkeliggøre idéer og at indgå i forpligtende samarbejder om iscenesættelse for eller med en målgruppe. Således udvikles elevernes kreative og innovative kompetencer. Der lægges vægt på at eleverne er i skabende processer og arbejder med det æstetiske udtryk.
INDHOLD
I Valgfaget arbejdes der med grundlæggende begreber, teknikker og metoder, der knytter sig til arbejdet med fysiske udtryk, dialoger, improvisation og rollespil.
Drama A (i Svendborg): ”Stå stærkt i dig selv og i dit fag”
I dette valgfag er der fokus på personlige værdier, faglig stolthed og professionel klar kommunikation. Der arbejdes med kommunikative virkemidler til at stå stærkt i dig selv og i den professionelle rolle som SSA. Der øves færdigheder for kropsligt, sprogligt og kunstnerisk at udtrykke tanker, følelser og erfaringer og derigennem forholde dig til dig selv, dit fag og omverdenen.
Vægten ligger på den enkelte elevs personlige glæde og udvikling igennem arbejde med personlig fremtræden, nærvær, fantasi, følelser, krop og stemme.
- Eleven lærer at udtrykke sig alsidigt og bliver bevidst om dit kropssprog, fremtoning og sprogbrug.
- Eleven kan reflektere over og tilpasse din kommunikation i forskellige faglige sammenhænge.
- Eleven styrker sin fagidentitet og står stærkt i sit fag.
- Eleven styrker sin tillid til egne evner og muligheder.
- Eleven lærer at anvende forskellige kommunikationsvirkemidler i en faglig og social kontekst.
Drama B (i Svendborg): ”Ha´ det godt på job”
I denne valgfag har vi fokus på at have det godt og på det gode psykiske arbejdsmiljø. Eleven skal kunne identificere den gode stemning, og se på hvordan de hver især kan bringe den med sig ind klasserummet og ud på arbejdspladserne.
Der arbejdes med arbejdsglæde i fagligt sociale sammenhænge, og skal sammen inspirere hinanden til liv og glade dage på arbejdspladsen. Ligeledes arbejders med at skabe gode vilkår for krop, sind og sjæl.
- Eleven bliver bevist om, hvad der skaber et godt psykisk arbejdsmiljø.
- Eleven bliver bevidst om sine egne muligheder ift. at fremme den gode stemning.
- Eleven får ideer og konkrete erfaringer med aktiviteter, der fremmer glæde og velvære for krop, sind og sjæl.
- Eleven lærer at lave en formidling/intervention, der skaber glæde og rører målgruppen.
Drama A (i Odense):
På DRAMA A– dit gode arbejdsliv, arbejder du med fagidentitet, faglig stolthed og faglig professionel klar kommunikation. Du arbejder med erhvervsfaglige dilemmaer gennem forum- og billedteater, og forholder dig til egne og andres positioner og reaktioner. Du arbejder med mental sundhed, trivsel på arbejdspladsen og psykisk arbejdsmiljø. Vi arbejder med at skabe gode vilkår for krop sind og sjæl.
I valgfaget undersøger du en række aktiviteter, som kan bidrage til glæden på dit arbejdsliv – for dig selv, og dine borgere.
Drama B (i Odense): ”Styrk din fagidentitet”’
I dette valgfag arbejdereleven med sig selv og dennes grænser.
Igennem en række alsidige dramaøvelser bliver eleven mere bevidst om din krop og kropssprog, stemmebrug, reaktioner og udtryk. Faget arbejder med at rykke grænser, og blive mere bevidste og alsidige i udtryk og aftryk i mødet med borgere, pårørende og det faglige fællesskab. Valgfaget giver eleven redskaber som styrker dennes professionelle kommunikation, fagidentitet og tillid til egne evner og muligheder. Valgfaget udfordrer eleven på at sige JA, hvor denne er tilbøjelig til at sige NEJ, styrker eleven evner som fortæller og formidler, og træner elevens nærvær, sin følelsesregulering og sin evne til at læse og forstå deres omverden.
FORMÅL
Valgfaget drama er med til at udvikle og virkeliggøre idéer og at indgå i forpligtende samarbejder om iscenesættelse for eller med en målgruppe. Således udvikles elevernes kreative og innovative kompetencer.
Der lægges vægt på at eleverne er i skabende processer og arbejder med det æstetiske udtryk.
I Valgfaget arbejdes der med grundlæggende begreber, teknikker og metoder, der knytter sig til arbejdet med fysiske udtryk, dialoger, improvisation og rollespil.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Eleven …
- Forstår og får kendskab til forskellige måder at udtrykke sig på verbalt og nonverbalt
- lærer at udtrykke sig alsidigt, og bliver bevidst om kropssprog, fremtoning og sprogbrug.
- reflekterer over og tilpasser kommunikation i forskellige faglige sammenhænge.
- styrker fagidentiteten og står i faget med faglig stolthed.
- styrker tillid til elevens egne evner og muligheder.
- anvender forskellige kommunikationsvirkemidler i en faglig og social kontekst.
- bliver bevist om hvad der skaber et godt psykisk arbejdsmiljø.
- bliver bevidst om sine egne muligheder ift. at fremme den gode stemning.
- får ideer og konkrete erfaringer med aktiviteter der fremmer glæde og velvære for krop, sind og sjæl.
- lærer at lave en formidling/intervention, der skaber glæde og rører målgruppen.
BONUSFAG
Bonusfag på social og sundhedsassistentuddannelsens hovedforløb, er et forløb for de elever, som har merit for dansk niveau C og engelsk på hovedforløbet. Bonusfaget er et dannelses- og oplevelsesfag, som bunder i de praksis-tonede fag; dansk, samfundsfag og naturfag, og læner sig ind i praksis og støtte og supplere elevernes grundlæggende kompetencer i dansk-, samfunds- og naturfag, relateret til erhverv og praksis, samt introducere den tonede, nuancerede tilgang til fagene for eleverne.
Bonusfaget ses som helhed på alle skoleperioder – 1b, 2. skoleperiode, 3. skoleperiode (evt. 4 skoleperiode) og kan variere med faglig fokus ud fra flere grundfag.
Modulfordelingen på hovedforløbets skoleperioder ser således ud:
- Skoleperiode: 6 moduler
- Skoleperiode: 6 moduler
- 16 moduler + 7/8 moduler
Udbydes kun på 4. skoleperiode
FORMÅL
Bonusfaget ”Sundhedsfremme i en samfundsfaglig kontekst” skal sikre at elever udfordres relevant og kvalificerer sig til optagelse på videregående uddannelser. Viden og samfundsforhold gør at de kan se sig selv som en del af et fællesskab som de påvirkes af og selv har indflydelse på at kunne påvirke. Formålet med undervisningen er at eleven opnår kompetence for at løse komplekse problemstillinger i forhold til sundhedsfremme sat i forhold til det samfund og sundhedssystem de er en del af. Faget er for elever der er godskrevet for engelsk eller fravælger engelsk består
INDHOLD
Eleven arbejder projektorienteret med en problemstilling de selv har identificeret. Projektformen kan variere fra gang til gang. Eleven er i slutningen af sin uddannelses og forventes derfor de enten i grupper eller individuelt at arbejde selvstændigt, under facilitering og vejledning. Eleven kan søge sin viden både teoretisk, men kan med fordel være opsøgende for viden ude i samfundet, ved studie besøg eller andet.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Eleven identificerer selv hvilke mål de ønsker at opnår i projekttiden.
FORMÅL
At støtte og supplere elevernes grundlæggende kompetencer i danskfaget, relateret til erhverv og praksis. Bonusfaget er baseret på et udvalg af grundfagets læringsmål, med særligt fokus på erhvervsorienteret kommunikation, formidling og diskussion.
Formålet er at understøtte anvendelsen af grundfaget i praksis, samt introducere den tonede, nuancerede tilgang til danskfaget for eleverne.
INDHOLD
Bonusfaget kan med fordel læne sig ind i 21st Century Skills; problem- og projekt orienteret læring, aktiv deltagelse, samarbejde, anvendelse af teknologier, osv.
Faget kan indeholde følgende hovedfokus:
Kommunikative Kompetencer, med henblik på f.eks. dokumentation i praksis, fagsprog, kommunikation med udsatte grupper mm.
Analytiske Kompetencer, med henblik for at eleven kan Identificere og definere et problem eller en udfordring klart og præcist, samt, Indsamle relevant information fra forskellige kilder (tekster, data, observationer). Vurdere kildernes troværdighed og relevans. Træne kompetencen, der hjælper en med at navigere og forstå komplekse informationer og situationer, hvilket er en uvurderlig færdighed både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Kulturelle og Samfundsmæssige Perspektiver
Øge elevens forståelse for forskellige kulturelle baggrunde og deres bidrag til samfundet.
Faget kan med fordel inddrage gæsteoplægsholdere, mulighed for ekskursioner ud af huset, feltstudier, med videre For at sikre klarhed og tydelighed i fagets indhold, etableres klare retningslinjer og tydelige succeskriterier. Dette har til formål, at støtte eleverne i at opnå forståelse af forventningerne til deres præstationer, samt forståelse for hvordan de evalueres. Eleverne opfordres til selvbedømmelse hvilket styrker udviklingen af et proaktivt og udviklende mindset.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Der er ikke bekendtgørelsesmål i bonusfag, dog bør eleven i undervisning blive stiliseret af læringsmål og succeskriterier som bliver til som en del af undervisningsforberedelsen.
FORMÅL
Bonus Science skal sikre at eleverne udfordres relevant og kvalificere sig til optagelse på videregående uddannelser. Derudover får eleven mulighed for at fordybe sig i emner og problemstillinger, som er relevante indenfor de sundhedsfaglige uddannelser med elementer fra fagene kemi, fysik, matematik og biologi og kanunderstøtte faget farmakologi.
Eleverne vil opnå indsigt i, hvilke spørgsmål det er fagligt relevant at stille med naturvidenskaben som udgangspunkt. Derved kan de konfrontere deres egne opfattelser af erhvervsmæssige eller dagligdags fænomener med naturvidenskabelige forklaringer, der vil være sundhedsfaglige eller samfundsrelevante.
INDHOLD
Undervisningen er bygget op omkring emner, f.eks.:
Anatomi og fysiologi, kemiske reaktioner i omverdenen, historisk naturvidenskabelig udvikling, matematiske udregninger i forhold til menneskets sundhed, ernæring og medicin m.m.
Der inddrages digitale læremidler i introduktion til emner og opgaver samt i forbindelse med aflevering og videndeling af opgaveløsninger.
Der sættes samtidig fokus på 21’st Century Skills, hvor der forventes, at eleverne opbygger kompetencer i blandt andet videns konstruktion, it & læring, innovation & problemløsning, konstruktion og kollaboration.
Der er en høj grad af differentiering i undervisningen og i faciliteringen således at eleven får mulighed for at blive så dygtig som mulig.
Faget kan med fordel inddrage gæsteoplægsholdere, mulighed for ekskursioner ud af huset, feltstudier, med videre For at sikre klarhed og tydelighed i fagets indhold, etableres klare retningslinjer og tydelige succeskriterier. Dette har til formål, at støtte eleverne i at opnå forståelse af forventningerne til deres præstationer, samt forståelse for hvordan de evalueres. Eleverne opfordres til selvbedømmelse hvilket styrker udviklingen af et proaktivt og udviklende mindset.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Der er ikke bekendtgørelsesmål i bonusfag, dog bør eleven i undervisning blive stiliseret af læringsmål og succeskriterier som bliver til, som en del af undervisningsforberedelsen.
FORMÅL
Bonus samfundsfag skal sikre at elever udfordres relevant og kvalificerer sig til optagelse på videregående uddannelser. Eleverne vil i bonus samfundsfag få viden og indsigt i politiske og demokratiske forhold i det land, de er en del af. Viden og samfundsforhold gør at de kan se sig selv som en del af et fællesskab som de påvirkes af og selv har indflydelse på at kunne påvirke. Formålet med undervisningen er at eleven opnår viden om samfundsforhold, træner at ytre sig og forholde sig kritisk og analytisk til det samfund, de er en del af, samt de arbejdspladskulturer de møder i både oplæring og arbejdsliv.
INDHOLD
Bonusfaget kan med fordel læne sig ind i 21st Century Skilles; problem- og projekt orienteret læring, aktiv deltagelse, samarbejde, anvendelse af teknologier, osv.
Faget kan med fordel inddrage gæsteoplægsholdere, mulighed for ekskursioner ud af huset, feltstudier, med videre For at sikre klarhed og tydelighed i fagets indhold, etableres klare retningslinjer og tydelige succeskriterier. Dette har til formål, at støtte eleverne i at opnå forståelse af forventningerne til deres præstationer, samt forståelse for hvordan de evalueres. Eleverne opfordres til selvbedømmelse hvilket styrker udviklingen af et proaktivt og udviklende mindset.
Eleverne kan med fordel arbejde projektorienteret og forholde sig kritisk og undersøgende til forskellige samfundsforhold. Der er en høj grad af differentiering i undervisningen og faciliteringen, således at eleven får mulighed at blive så dygtig som mulig. Emner i undervisningen vil ofte være nutidsrelevante problemstillinger så som:
Menneskerettigheder, MeToo, Ulighed sundhed, fordomme og stigma, miljø og globalisering.
Projekterne er altid i perspektivering til deres sundhedsfaglige uddannelse.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Der er ikke bekendtgørelsesmål i bonusfag, dog bør eleven i undervisning blive stiliseret af læringsmål og succeskriterier som bliver til som en del af undervisnings forberedelsen.
Valgfri uddannelsesspecifikke fag
De valgfri uddannelsesspecifikke fag (VUF) tilrettelægges på en sådan måde, at eleverne får mulighed for at fordybe sig i specifikke og afgrænsede faglige felter inden for social- og sundhedsassistentens jobområde. Disse fag er nøje udvalgt for at give eleverne mulighed for at opnå en dybere forståelse og specialisering inden for de områder, der er mest relevante og aktuelle i forhold til deres fremtidige arbejdsopgaver. De valgfri uddannelsesspecifikke fag afspejler desuden de faglige områder, der har særlig bevågenhed og prioritet for det faglige udvalg, hvilket sikrer, at undervisningen er i overensstemmelse med de nyeste tendenser og krav i branchen. Dermed bliver eleverne bedre rustet til at imødekomme de udfordringer og behov, de vil møde i deres professionelle virke som social- og sundhedsassistenter. VUF fag har enten en varighed af en eller 2 uger. I løbet af uddannelsen skal elever med fuldt forløb have 3 ugers VUF fag, og elever med afkortet forløb skal have to ugers VUF fag. VUG fag skal bestås.
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 1 uge
FORMÅL
Undervisningens overordnede formål er at forberede eleverne til at yde omfattende terminal pleje og støtte til borgere og patienter ved livets afslutning. Gennem en praksisnær og varieret undervisningsmetode, der integrerer IT og moderne læringsplatforme, skal eleverne lære at anvende deres viden om social- og sundhedsassistentens kompetenceområde, gældende lovgivning, og tværprofessionelt samarbejde. Undervisningen vil også fokusere på at håndtere psykisk pleje, eksistentielle samtaler, kulturforståelse, etik og de praktiske opgaver i forbindelse med dødsfald.
INDHOLD
Undervisningen vil omfatte en række emner og metoder, der sikrer en grundig og varieret læringsoplevelse, og kan tilrettelægges på følgende måde:
- Terminal sygepleje og smertelindring: Eleverne vil lære at anvende deres viden om social- og sundhedsassistentens kompetenceområde til at igangsætte terminal sygepleje, smertelindring og behandling i samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere. Praksisnære øvelser og brug af IT og læringsplatforme vil sikre, at eleverne kan arbejde effektivt i disse kritiske situationer.
- Vejledning om lovgivning og tilbud: Undervisningen vil fokusere på gældende lovgivning og tilbud til borgere og patienter i det terminale forløb. Eleverne vil lære at vejlede borgere, patienter og deres pårørende inden for de givne rammer, hvilket vil blive understøttet af cases og simulationsøvelser.
- Tværprofessionelt samarbejde: Eleverne vil blive trænet i tværprofessionelt samarbejde, herunder med palliative teams, hospice visitation, kommunens sagsbehandlere, vågetjenester, præster, bedemænd og tilbud til efterladte. Undervisningen vil inkludere praktiske øvelser og samarbejdsprojekter for at forberede eleverne på at medvirke til tværfaglige opgaver ved livets afslutning.
- Psykisk pleje og eksistentielle samtaler: Eleverne vil lære at anvende deres viden om tegn på livets afslutning, angst, sorg, eksistentiel krise og åndelig trøst til at varetage psykisk pleje og igangsætte eksistentielle samtaler med borgere, patienter og deres pårørende. Undervisningen vil omfatte praktiske øvelser og rollespil for at styrke disse kompetencer.
- Kulturforståelse og den værdige død: Undervisningen vil dække viden om kulturforståelse, etik og den værdige død. Eleverne vil blive trænet i at tage initiativ til praktisk og psykisk støtte til den døende og deres pårørende eller efterladte. Dette vil inkludere cases og praksisnære øvelser for at forberede eleverne på at håndtere disse følsomme situationer professionelt.
- Opgaver i forbindelse med dødsfald: Eleverne vil lære at anvende deres viden om opgaver i forbindelse med dødsfald til selvstændigt at istandgøre afdøde under hensyntagen til borgerens eller patientens kulturelle og religiøse ritualer. Undervisningen vil omfatte simulationsøvelser og praktiske opgaver for at sikre, at eleverne kan udføre disse opgaver med respekt og omhu.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Eleven kan …
- anvende viden om social- og sundhedsassistentens kompetenceområde til at igangsætte terminal sygepleje, smertelindring og behandling i samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere.
- anvende viden om gældende lovgivning og tilbud til borgeren/patienten i det terminale forløb til selvstændigt at vejlede borgeren/patienten og de pårørende inden for de givne rammer
- anvende viden om tværprofessionelt samarbejde, herunder palliative teams, visitation til hospice, kommunens sagsbehandlere, vågetjeneste, præst, bedemand og tilbud til efterladte til selvstændigt at medvirke til tværfaglige opgaver ved livets afslutning.
- anvende viden om tegn på livets afslutning, angst, sorg, eksistentiel krise og åndelig trøst til at varetage psykisk pleje og igangsætte den eksistentielle samtale med borgeren/patienten og de pårørende.
- anvende viden om kulturforståelse, etik og den værdige død til at tage initiativ til praktisk og psykisk støtte til den døende og de pårørende/efterladte.
- anvende viden om opgaver i forbindelse med dødsfald til selvstændigt at istandgøre afdøde under hensyntagen til borgerens/patientens kulturelle og religiøse ritualer.
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 2 uger
FORMÅL
Undervisningens overordnede formål er at ruste eleverne til at udføre komplekse pleje- og omsorgsopgaver i det specialiserede socialområde. Gennem en praksisnær og varieret undervisningsmetode, der integrerer IT og moderne læringsplatforme, skal eleverne opnå de nødvendige kompetencer til at arbejde effektivt med borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Dette inkluderer at prioritere, planlægge, udføre og evaluere pleje- og omsorgsopgaver, igangsætte forebyggende og rehabiliterende aktiviteter samt at indgå i ligeværdige dialoger med borgere for at støtte deres mål og forbedre deres livskvalitet. Derudover skal eleverne være i stand til at anvende pædagogisk observation til dokumentation og samarbejde tværprofessionelt, samt føre professionelle dialoger om emner som seksualitet, intimitet og nærhed.
INDHOLD
Undervisningen vil omfatte en række emner og metoder, der sikrer en grundig og varieret læringsoplevelse, og kan tilrettelægges på følgende måde:
Grundlæggende behov og sygeplejefaglige problemer:
Eleverne vil lære at anvende deres viden om grundlæggende behov og sygeplejefaglige problemer forårsaget af fysiske og psykiske handicaps. Gennem praksisnære øvelser og brug af IT og læringsplatforme vil eleverne få mulighed for at anvende deres viden i realistiske scenarier, hvilket styrker deres evne til at prioritere, planlægge, udføre og evaluere pleje- og omsorgsopgaver.
Faktorer med betydning for funktionsevnen:
Undervisningen fokuserer på, hvordan forskellige faktorer, herunder aldersbetingede funktionsnedsættelser, påvirker borgerens funktionsevne. Eleverne vil lære at igangsætte forebyggende og rehabiliterende aktiviteter i pleje- og omsorgsarbejdet, med vægt på praktiske øvelser og brug af digitale ressourcer.
Udviklingsforstyrrelser og funktionsnedsættelser:
Gennem varieret undervisning vil eleverne blive fortrolige med udviklingsforstyrrelser og funktionsnedsættelser og lære at arbejde ressourceorienteret med borgeren. Dette inkluderer inddragelse af relevant velfærdsteknologi for at optimere borgerens livskvalitet.
Pædagogisk observation:
Eleverne vil blive trænet i brugen af pædagogisk observation som et redskab i det tværprofessionelle samarbejde. De vil lære at dokumentere borgernes funktionsniveau og udvikling, hvilket understøttes af praktiske øvelser og anvendelse af digitale værktøjer til dokumentation og kommunikation.
Ligeværdig dialog med borgeren:
Undervisningen vil fremme kompetencer i at indgå i en ligeværdig dialog med borgere, der bor på bosteder. Eleverne vil lære at understøtte borgerne i at nå deres egne mål og styrke deres oplevede livskvalitet gennem praktiske øvelser, rollespil og brug af IT-platforme til simulering af dialoger.
Seksualitet, intimitet og nærhed:
Eleverne skal lære at anvende deres viden om grundlæggende behov for seksualitet, intimitet og nærhed til at indgå i en professionel dialog med borgeren om disse emner. Undervisningen vil inkludere case-studier og simulationsøvelser for at forberede eleverne på at håndtere disse samtaler professionelt og empatisk.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Eleven kan …
- anvende viden om grundlæggende behov og sygeplejefaglige problemer, foranlediget af fysiske og psykiske handicaps, til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere pleje- og omsorgsopgaver til borgere med fysisk- og psykisk funktionsnedsættelse i det specialiserede socialområde.
- anvende viden om faktorer, der har betydning for funktionsevnen, herunder aldersbetinget funktionsnedsættelse til at igangsætte forebyggende og rehabiliterende aktiviteter i pleje- og omsorgsarbejdet til borgeren med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.
- anvende viden om udviklingsforstyrrelser og funktionsnedsættelser til at arbejde ressourceorienteret med borgeren, herunder inddrage relevant vel-færdsteknologi.
- anvende viden om pædagogisk observation som redskab i det tværprofessionelle samarbejde til at kunne dokumentere borgernes funktionsniveau og udvikling.
- indgå i en ligeværdig dialog med borgeren, der skal leve sit dagligliv på et bosted, herunder understøtte borgeren i at nå egne mål og styrke borgerens oplevede livskvalitet
- anvende viden om grundlæggende behov for seksualitet, intimitet og nærhed til at indgå i en professionel dialog med borgeren om seksualitet.
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 1 uge
FORMÅL
Undervisningens overordnede formål er at forberede eleverne til at yde professionel pleje og omsorg til borgere med demens under indlæggelse. Gennem en praksisnær og varieret undervisningsmetode, der integrerer IT og moderne læringsplatforme, skal eleverne lære at anvende viden om kognitive forstyrrelser, symptomer, adfærd og miljøskiftes betydning. Eleverne vil også blive trænet i at vejlede kollegaer, understøtte de pårørende og sikre et sammenhængende udskrivningsforløb gennem tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Derudover vil undervisningen fokusere på sundhedspædagogiske tilgange, professionel kommunikation og konflikthåndtering for at nedbringe magtanvendelse og håndtere udad reagerende adfærd.
INDHOLD
Undervisningen vil omfatte en række emner og metoder, der sikrer en grundig og varieret læringsoplevelse, og kan tilrettelægges på følgende måde:
- Kognitive forstyrrelser og miljøskifte: Eleverne vil lære at anvende deres viden om kognitive forstyrrelser, symptomer og adfærd samt miljøskiftes betydning hos borgere med demens. Undervisningen vil inkludere praksisnære øvelser og brug af IT og læringsplatforme for at træne eleverne i at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje- og omsorgsopgaver under indlæggelse.
- Udvikling af demenssygdomme: Undervisningen vil fokusere på viden om udvikling af demenssygdomme for at vejlede kollegaer og skabe forståelse for borgerens særlige situation i indlæggelsesforløbet. Eleverne vil lære at understøtte borgerens integritet gennem realistiske scenarier og samarbejdsøvelser.
- Støtte til pårørende: Eleverne vil lære at anvende deres viden om demenssygdomme til at understøtte og aflaste de pårørende, så de kan indgå som ressourcer i forbindelse med indlæggelse. Undervisningen vil omfatte cases og rollespil for at forberede eleverne på at støtte pårørende effektivt.
- Tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge: Undervisningen vil dække viden om tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge, herunder nødvendige data og dokumentation. Eleverne vil blive trænet i at varetage opgaver relateret til udskrivningsforløbet gennem simulationsøvelser og brug af digitale dokumentationsværktøjer.
- Sundhedspædagogiske tilgange og konflikthåndtering: Eleverne vil blive trænet i sundhedspædagogiske tilgange, professionel kommunikation og konflikthåndtering. Undervisningen vil inkludere praktiske øvelser i håndtering af udad reagerende adfærd og strategier til at nedbringe magtanvendelse hos indlagte borgere/patienter med demens.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Eleven kan …
- anvende viden om kognitive forstyrrelser, symptomer og adfærd samt miljøskiftes betydning hos borgere med demens til selvstændigt at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje- og omsorgsopgaver i forbindelse med indlæggelse af borgere med demens.
- anvende viden om udvikling af demenssygdomme til at vejlede kollegaer og skabe forståelse for borgerens særlige situation i indlæggelsesforløbet med henblik på at understøtte integriteten hos borgere med demens.
- anvende viden om demenssygdomme til at understøtte og aflaste de pårørende, så de kan indgå som ressource i forbindelse med indlæggelse af borgere med demens.
- anvende viden om tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge, herunder nødvendige data og dokumentation, til at varetage opgaver i relation til udskrivningsforløbet.
- anvende viden om sundhedspædagogiske tilgange, professionel kommunikation og konflikthåndtering til at håndtere udad reagerende adfærd og ned-bringe magtanvendelse hos den indlagte borger/patient med demens.
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 2 uger
FORMÅL
Undervisningens overordnede formål er at udstyre eleverne med de nødvendige kompetencer til at yde omfattende palliativ pleje og smertebehandling til borgere og patienter. Gennem en praksisnær og varieret undervisningsmetode, der integrerer IT og moderne læringsplatforme, skal eleverne lære at anvende viden om både nonfarmakologisk og farmakologisk smertebehandling, forstå og implementere WHO’s smertetrappe samt samarbejde tværprofessionelt for at sikre helhedsorienteret smertelindring. Undervisningen vil også omfatte viden om de forskellige faser af det palliative forløb, målrettet kommunikation, og støtte fra netværk og patientforeninger.
INDHOLD
Undervisningen vil omfatte en række emner og metoder, der sikrer en grundig og varieret læringsoplevelse, og kan tilrettelægges på følgende måde:
- Nonfarmakologisk smertebehandling: Eleverne vil lære at anvende viden om nonfarmakologiske metoder til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere palliativ pleje og rehabilitering. Dette inkluderer behandling af psykiske smerter samt mestring af akutte og kroniske smerter. Praksisnære øvelser og brug af IT og læringsplatforme vil være centrale elementer i undervisningen.
- Farmakologisk smertebehandling: Undervisningen vil fokusere på farmakologiske behandlinger, herunder brug af analgetika, antipsykotika, antiepileptika og antidepressiva. Eleverne vil lære at observere virkninger, bivirkninger, interaktioner og kontraindikationer samt forebygge komplikationer hos borgere og patienter i palliative forløb.
- WHO’s smertetrappe og smerteteorier: Eleverne vil blive introduceret til WHO’s smertetrappe og relevante smerteteorier. De vil lære metoder til at indsamle data om borgerens/patientens selvvurderede smerteintensitet og tage initiativ til smertelindrende behandling. Dette inkluderer praktiske øvelser i dataindsamling og analyse.
- Helhedsorienteret smertelindring: Undervisningen vil dække viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser. Eleverne vil lære at indgå i det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring, hvilket understøttes af simulationsøvelser og cases.
- Faser af det palliative forløb: Eleverne vil lære at anvende viden om den tidlige, sene og terminale fase af det palliative forløb til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere smertelindrende sygepleje. Undervisningen vil inkludere scenariebaserede øvelser og brug af digitale læringsressourcer.
- Målrettet kommunikation: Eleverne vil blive trænet i at anvende viden om smerteudtryk til at vælge en målrettet kommunikation og sygepleje i samarbejdet med borgere/patienter og deres pårørende. Dette vil omfatte praktiske øvelser i kommunikationsteknikker og brug af IT-platforme til simulering.
- Netværk og patientforeninger: Undervisningen vil omfatte viden om netværk og tilbud i patientforeninger til borgere/patienter i palliative forløb og deres pårørende. Eleverne vil lære at vejlede og støtte patienter og deres familier ved at gøre brug af relevante ressourcer og netværk.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Eleven kan …
- anvende viden om nonfarmakologisk smertebehandling til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere palliativ pleje og rehabilitering til borgere/pati-enter, herunder psykisk smertebehandling samt mestring af akutte og kroniske smerter.
- anvende viden om farmakologisk smertebehandling, herunder analgetika, antipsykotika, antiepileptika og antidepressiva til borgere/patienter i et pallia-tivt forløb til at observere virkning, bivirkning, interaktioner og kontraindikationer og forebygge komplikationer.
- anvende viden om WHO´s smertetrappe, relevante smerteteorier og metoder til at indsamle data om borgerens/patientens selvvurderede smerteinten-sitet og tage initiativ til smertelindrende behandling i den palliative indsats.
- anvende viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser til at indgå i det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring.
- anvende viden om den tidlige, sene og terminale fase af det palliative forløb til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere smertelindrende sygepleje til borgeren/patienten.
- anvende viden om smerteudtryk til at vælge en målrettet kommunikation og sygepleje i samarbejdet med borgeren/patienten og pårørende i det pallia-tive forløb.
- anvende viden om netværk og tilbud i patientforeninger til borgeren/patienten i palliative forløb og deres pårørende.
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 1 uge
FORMÅL
Undervisningens overordnede formål er at udstyre eleverne med de nødvendige kompetencer til at håndtere komplekse situationer, hvor der opstår akut forværring af psykiske sygdomme hos borgerne. Gennem en praksisnær og varieret undervisningsmetode, der integrerer IT og moderne læringsplatforme, vil eleverne lære at identificere tegn og symptomer på akut opstået forværring af psykiske sygdomme og igangsætte relevante handlinger. De vil også lære at samarbejde med borgere, der har forskellige udfordringer såsom manglende medicinering, misbrug, somatisk sygdom eller retspsykiatrisk behandling. Undervisningen vil fremme tværprofessionelt samarbejde for at forebygge akutte social-psykiatriske forværringer og sikre, at eleverne kan handle i overensstemmelse med gældende lovgivning ved anvendelse af magt og tvang.
INDHOLD
Undervisningen vil omfatte en række emner og metoder, der sikrer en grundig og varieret læringsoplevelse, og kan tilrettelægges på følgende måde:
- Identifikation af psykiske sygdomme og symptomer på akut forværring: Eleverne vil lære at anvende deres viden om psykiske sygdomme til selvstændigt at identificere fysiske, psykiske og sociale tegn og symptomer på akut opstået forværring af psykiske sygdomme. Gennem praksisnære øvelser og brug af IT og læringsplatforme vil eleverne trænes i at igangsætte relevante handlinger i disse situationer.
- Samarbejde med borgere ved akut forværring: Undervisningen fokuserer på, hvordan eleverne kan anvende deres viden om akut forværring af psykisk sygdom til at samarbejde med borgere, der har forskellige udfordringer, såsom manglende medicinering, misbrug, somatisk sygdom eller retspsykiatrisk behandling. Eleverne vil lære at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje med udgangspunkt i borgerens behov gennem realistiske scenarier og cases.
- Forebyggelse af akutte social-psykiatriske forværringer: Gennem tværprofessionelt samarbejde vil eleverne lære at anvende deres viden om psykiske sygdomme, multisygdom og misbrug, samt forstå betydningen af gensidige påvirkninger. Undervisningen vil inkludere praktiske øvelser og samarbejdsprojekter, der fokuserer på forebyggelse af akutte social-psykiatriske forværringer.
- Kulturforståelse og kommunikation: Eleverne vil blive trænet i at anvende deres viden om kulturforskelle til at vælge en målrettet kommunikation og sygepleje ved akut forværring i borgerens psykiske sygdom. Dette vil omfatte undervisning i interkulturel kommunikation og praktiske øvelser i at tilpasse plejen til borgerens kulturelle baggrund.
- Magtanvendelse, tvang og retssikkerhed: Undervisningen vil omfatte viden om magtanvendelse, tvang og mindsteindgrebsprincippet. Eleverne vil lære at handle i overensstemmelse med gældende lovgivning og inden for deres kompetenceområde i den akutte indsats for at sikre borgerens retssikkerhed. Dette vil blive understøttet af case-studier og simulationsøvelser.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Eleven kan …
- anvende viden om de psykiske sygdomme til selvstændigt at identificere fysiske, psykiske og sociale tegn og symptomer på akut opstået forværring af psykiske sygdomme og igangsætte relevante handlinger.
- anvende viden om den akutte forværring af psykisk sygdom til at samarbejde med borgeren, fx borgeren som ikke har taget sin medicin, borgeren med misbrug, borgeren med tilstødende somatisk sygdom, samt borgeren der indgår i retspsykiatrisk behandling, og til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje med udgangspunkt i borgerens behov
- anvende viden om psykiske sygdomme, multisygdom og misbrug og betydningen af gensidige påvirkninger, til i et tværprofessionelt samarbejde at deltage i forebyggelse af akutte social-psykiatriske forværringer.
- anvende viden om kulturforskelle til at vælge en målrettet kommunikation og sygepleje ved akut forværring i borgerens psykiske sygdom.
- anvende viden om magtanvendelse, tvang og mindsteindgrebsprincippet til at handle i overensstemmelse med gældende lovgivning og inden for eget kompetenceområde i den akutte indsats for at sikre borgerens retssikkerhed.
Udbydes kun på 4. skoleperiode
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 1 uge
FORMÅL
Undervisningens overordnede formål er at udvikle elevernes ledelseskompetencer, så de effektivt kan tilrettelægge og understøtte teamsamarbejdet samt håndtere daglige ledelsesopgaver på arbejdspladsen. Gennem en praksisnær og varieret undervisningsmetode, der integrerer IT og moderne læringsplatforme, vil eleverne lære at anvende viden om egen ledelsesstil, ledelsesteorier og grundlæggende organisationsteori. Undervisningen vil også fokusere på mødeledelse, konfliktløsning og samarbejde med tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter for at sikre et godt arbejdsmiljø.
INDHOLD
Undervisningen vil omfatte en række emner og metoder, der sikrer en grundig og varieret læringsoplevelse, og kan tilrettelægges på følgende måde:
- Ledelsesstil og ledelsesværktøjer: Eleverne vil lære at anvende viden om deres egen ledelsesstil og ledelsesværktøjer, herunder kommunikation, motivation og konfliktløsning. Undervisningen vil inkludere praksisnære øvelser og brug af IT og læringsplatforme for at træne eleverne i at tilrettelægge og understøtte effektivt teamsamarbejde.
- Ledelsesteorier: Undervisningen vil fokusere på forskellige ledelsesteorier, såsom faglig ledelse, forandringsledelse, situationsbestemt ledelse og selvledelse. Eleverne vil lære at prioritere, tilrettelægge og fordele daglige arbejdsopgaver samt uddelegere opgaver under hensyntagen til medarbejdernes kompetencer og faglige udvikling. Dette vil blive understøttet af simulationsøvelser og cases.
- Grundlæggende organisationsteori: Eleverne vil blive introduceret til grundlæggende organisationsteori og lære at reflektere over ledelsesmæssige prioriteringer og principper i relation til vagtplanlægning. Samarbejdsøvelser og praktiske opgaver vil hjælpe eleverne med at anvende denne viden i samarbejde med øvrige ledere.
- Mødeledelse: Undervisningen vil omfatte viden om mødelederfunktionen, hvor eleverne vil lære at planlægge, gennemføre og evaluere møder selvstændigt eller i samarbejde med andre. Praktiske øvelser i mødeledelse og brug af digitale værktøjer til mødeplanlægning vil være centrale elementer.
- Overenskomstsystemet: Eleverne vil lære at anvende viden om overenskomstsystemet, herunder løn- og personaleforhold, for at samarbejde med arbejdspladsens tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Undervisningen vil fokusere på at sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne gennem praktiske øvelser og simulationsscenarier.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Eleven kan …
- anvende viden om egen ledelsesstil og ledelsesværktøjer, herunder kommunikation, motivation og konfliktløsning til at tilrettelægge og understøtte teamsamarbejdet.
- anvende viden om ledelsesteorier, herunder faglig ledelse, forandringsledelse, situations-bestemt ledelse og selvledelse, til at prioritere, tilrettelægge og fordele daglige arbejdsopgaver og uddelegering af opgaver under hensyntagen til de enkelte medarbejderes kompetencer og faglige udvikling.
- anvende viden om grundlæggende organisationsteori til at reflektere over ledelsesmæssige prioriteringer og principper i relation til vagtplanlægning, i samarbejde med øvrige ledere.
- anvende viden om mødelederfunktionen til at planlægge, gennemføre og evaluere møder selvstændigt eller i samarbejde med andre.
- anvende viden om overenskomstsystemet, herunder løn- og personaleforhold til at samarbejde med arbejdspladsens tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter om at sikre de enkelte medarbejderes arbejdsmiljø.
Præstationsstandarden i fagene er på avanceret niveau. Eleverne bedømmes bestået/ikke bestået.
Erhvervsrettet PÅBYGNING
Et påbygningsforløb på social- og sundhedsassistentuddannelsen er for eleven, som ønsker at udvikle sine erhvervsfaglige kompetencer inden for faget yderligere.
Eleven kan supplere sine kompetencer med et påbygningsforløb i 4 uger uger. Påbygningens forløbet planlægges og gennemføres i lige inden afsluttende prøve,
Påbygningsforløbet består af 2 udvalgte uddannelsesspecifikke fag: Sygeplejefaglig fordybelse og faglig udvikling (varighed 2 uger) samt Netværk og samskabelse med udsatte gruppe. (varighed 2 uger)
Undervisning tager udgangspunkt i en helheds og praksisnær tilgang, hvor de to fag vil blive kombineret.
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 2 uger
FORMÅL
Undervisningens overordnede formål, er at forberede eleverne til at yde omsorg og støtte til udsatte grupper i samfundet gennem en dyb forståelse af samfundsgrupper, minoriteter, etnicitet, livsvilkår, sundhedsrisici og social ulighed i sundhed. Undervisningen er tilrettelagt projektorienteret med en høj grad af elevstyring, hvilket giver eleverne mulighed for at tage ansvar for deres egen læring og udvikling. Gennem en praksisnær og varieret undervisningsmetode, der integrerer IT og moderne læringsplatforme, skal eleverne lære at identificere problemer, tage initiativ til samarbejde med relevante organisationer, prioritere sundhedsindsatser og koordinere tværprofessionelle indsatser.
INDHOLD
Undervisningen vil omfatte en række emner og metoder, der sikrer en grundig og varieret læringsoplevelse, undervisning kan tilrettelægges som følgende:
- Samfundsgrupper, minoriteter og etnicitet: Eleverne vil lære at anvende viden om forskellige samfundsgrupper, minoriteter og etnicitet samt livs- og levevilkår, livsstilsfaktorer og sundhedsrisici. Undervisningen vil inkludere refleksion over social- og sundhedsassistentens rolle i mødet med udsatte grupper, med fokus på at respektere den enkelte borgers integritet. Den projektorienterede tilgang vil lade eleverne selv styre deres udforskning af disse emner i praksis.
- Ulighed i sundhed: Undervisningen vil fokusere på viden om ulighed i sundhed, så eleverne selvstændigt kan identificere problemer og sundhedsopgaver i forhold til udsatte grupper. Eleverne vil lære at tage initiativ til samarbejde med interesseorganisationer og frivillige i planlægningen af sundhedsmæssige aktiviteter for udsatte grupper i nærmiljøet, understøttet af cases og projektbaserede opgaver.
- Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser: Eleverne vil blive trænet i at anvende viden om social ulighed i sundhed til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere sundhedsfremmende og forebyggende indsatser hos særlige og/eller udsatte grupper. Den projektorienterede undervisning vil lade eleverne selvstændigt arbejde med at udvikle og implementere sundhedsindsatser i deres projekter.
- Særlige behov hos borgere: Undervisningen vil dække viden om særlige behov hos forskellige grupper af borgere, såsom borgere med demens og deres pårørende, borgere med misbrugsproblemer eller borgere, der er ensomhedstruede. Eleverne vil lære at tage initiativ til at koordinere den tværprofessionelle indsats, hvilket vil blive understøttet af simulationsøvelser og samarbejdsprojekter.
- Forandringsstrategier og samskabelse: Eleverne vil lære at anvende viden om forandringsstrategier, samskabelse og netværkets betydning til at igangsætte og vedligeholde aktiviteter, der forebygger ensomhed, marginalisering og stigmatisering. Undervisningen vil inkludere projektbaserede opgaver, hvor eleverne kan udvikle og implementere strategier og aktiviteter i praksis.
Denne strukturerede og projektorienterede tilgang med høj grad af elevstyring sikrer, at eleverne bliver kompetente og trygge i deres kommende roller som social- og sundhedsassistenter, der kan reflektere over, planlægge og implementere effektive indsatser for udsatte grupper i samfundet.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Eleven kan …
- anvende viden om samfundsgrupper, minoriteter og etnicitet samt livs- og levevilkår, livsstilsfaktorer og sundhedsrisici til at reflektere over social- og sundhedsassistentens rolle i mødet med udsatte grupper, herunder respektere den enkelte borgers integritet.
- anvende viden om ulighed i sundhed til selvstændigt at identificere problemer og sundhedsopgaver i forhold til udsatte grupper og tage initiativ til at samarbejde med interesseorganisationer og frivillige i planlægningen af sundhedsmæssige aktiviteter for udsatte grupper i nærmiljøet.
- anvende viden om social ulighed i sundhed til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere sundhedsfremmende og forebyggende indsatser hos særlige og/eller udsatte grupper.
- anvende viden om særlige behov hos grupper af borgere, fx borgere med demens og deres pårørende, borgere med misbrugsproblemer eller borgere der er ensomhedstruede til at tage initiativ til at koordinere den tværprofessionelle indsats.
- anvende viden om forandringsstrategier, samskabelse og netværkets betydning til at igangsætte og vedligeholde aktiviteter, der forebygger ensomhed, marginalisering og stigmatisering.
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 2 uger
FORMÅL
Undervisningens overordnede formål er at udstyre eleverne med en dybere forståelse af videnskabsteoretiske tilgange, evidensbasering, kvalitetssikring og etik i sygeplejepraksis. Gennem en praksisnær og varieret undervisningsmetode, der integrerer IT og moderne læringsplatforme, skal eleverne lære at reflektere over og argumentere for sygeplejehandlinger, arbejde efter kliniske retningslinjer og lokale instrukser, samt vurdere og forbedre kvaliteten og patientsikkerheden i det tværprofessionelle samarbejde. Derudover vil undervisningen fokusere på moralfilosofi og betydningen af egne etiske vurderinger. Undervisningen er tilrettelagt projektorienteret med en høj grad af elevstyring, hvilket giver eleverne mulighed for at tage ansvar for deres egen læring og udvikling.
INDHOLD
Undervisningen vil omfatte en række emner og metoder, der sikrer en grundig og varieret læringsoplevelse, undervisning kan tilrettelægges som følgende:
- Videnskabsteoretiske tilgange: Eleverne vil lære at anvende viden om forskellige videnskabsteoretiske tilgange og deres syn på sygepleje. Undervisningen vil inkludere refleksioner og argumentationer i forhold til praksis, understøttet af praksisnære øvelser og brug af IT og læringsplatforme for at sikre en dybdegående forståelse af sygeplejehandlinger. Den projektorienterede tilgang vil lade eleverne selv styre og udforske videnskabsteoretiske problemstillinger i praksis.
- Evidensbasering og kliniske retningslinjer: Undervisningen vil fokusere på viden om evidensbasering i de kliniske retningslinjer, så eleverne kan arbejde efter lokale instrukser. Eleverne vil lære at understøtte og udvikle sygeplejefaglig praksis ved at følge disse retningslinjer, hvilket vil blive understøttet af case-studier og simulationsøvelser. Gennem projektorienterede opgaver får eleverne mulighed for at fordybe sig i specifikke emner og udvikle deres evne til selvstændigt at anvende evidensbaseret viden i praksis.
- Kvalitet og patientsikkerhed: Eleverne vil blive trænet i metoder og procedurer til at understøtte kvalitet og patientsikkerhed i det tværprofessionelle samarbejde. Undervisningen vil omfatte praktiske øvelser i at vurdere, handle og evaluere på patientens/borgerens sundhedstilstand gennem brug af digitale værktøjer og samarbejdsprojekter. Den elevstyrede tilgang vil give eleverne ansvar for at identificere og løse problemer relateret til kvalitet og sikkerhed i deres projekter.
- Moralfilosofi og etiske vurderinger: Undervisningen vil dække viden om moralfilosofi, hvor eleverne vil lære at forstå betydningen af egne etiske vurderinger. Dette vil inkludere refleksionsøvelser og diskussioner om etiske dilemmaer i sygeplejepraksis, understøttet af teorier og praksiseksempler. Projektorienterede opgaver vil lade eleverne udforske og anvende moralfilosofi i konkrete situationer, hvilket styrker deres evne til at foretage etiske vurderinger i praksis.
Denne strukturerede og projektorienterede tilgang med høj grad af elevstyring sikrer, at eleverne bliver kompetente og trygge i deres kommende roller som sundhedsprofessionelle, der kan reflektere over, argumentere for og forbedre sygeplejepraksis baseret på videnskabsteori, evidens og etik.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Eleven kan …
- anvende viden om forskellige videnskabsteoretiske tilganges syn på sygepleje og betydning for sygeplejehandlinger, til at reflektere og argumentere i forhold til praksis.
- anvende viden om evidensbasering i de kliniske retningslinjer til at arbejde efter lokale instrukser, med henblik på at understøtte og udvikle den sygeple-jefaglige praksis.
- anvende viden om metoder og procedurer til at understøtte kvalitet og patientsikkerhed i det tværprofessionelle samarbejde for at vurdere, handle og evaluere på patientens/borgerens sundhedstilstand.
- anvende viden om moralfilosofi til at forstå betydningen af egne etiske vurderinger.
Præstationsstandarden i fagene er på avanceret niveau. Eleverne bedømmes bestået/ikke bestået.
CERTIFIKATUNDERVISNING
Mange erhvervsuddannelser retter sig mod jobområder, hvor andre myndigheder har sat krav om certifikat for at kunne udføre et konkret arbejde. Nogle af certifikaterne er fastsat af EU eller FN. Eleverne skal derfor opnå disse certifikater, førstehjælp og brandbekæmpelse som led i uddannelsen.
Førstehjælp og brandbekæmpelse skal bestås på grundforløb 2 som overgangskrav til hovedforløbene:
Bekendtgørelsen foreskriver således:
- Kompetencer svarende til ”Førstehjælp på erhvervsuddannelserne”, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. august 2016.
- Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.
BRANDBEKÆMPELSE
Formålet med kurset er at give eleven en basisviden om brandbekæmpelse og at lære, ved hjælp af praktiske øvelser, hvordan en opstået brand slukkes korrekt ved hjælp af mindre slukningsudstyr. Samtidig lærer eleven, hvilke slukningsmidler, der bør anvendes til forskellige typer brande samt vurdere, hvornår der er brug for ekstra hjælp.
Undervisningen varer 3 timer og kræver fuld tilstedevær.
Undervisningen er praksisnær og varieret, hvor alle får mulighed for afprøve forskelligt slukningsudstyr m.m.
Link til: elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.
FØRSTEHJÆLP
Eleven kan handle ud fra førstehjælpens hovedpunkter i forbindelse med såvel almindelige førstehjælpssituationer som brancherelaterede ulykker samt forebyggelse af disse. Eleven kan handle hensigtsmæssigt ved ulykker, der umiddelbart er livstruende, eller som kan udvikle sig til livstruende situationer. Eleven kan både selvstændigt og i samarbejde med andre, håndtere en voksen bevidstløs person, med og uden normal vejrtrækning, jf. ERC guidelines for basal genoplivning. Eleven kan give relevant førstehjælp til en voksen person, der har fremmedlegemer i luftvejene, jf. ERC guidelines for basal genoplivning. Eleven kan yde førstehjælp til akutte skader, akut opståede sygdomme, og kan reagere relevant på den tilskadekomnes tilstand, samt sikre relevant videre hjælp
Undervisningen varer 12 timer og kræver fuld tilstedevær.
Undervisningen er praksisnær, varieret og tilrettelagt efter 21st century skills.
Link til: Førstehjælp på erhvervsuddannelserne
BEDØMMELSE OG EVALUERING
Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål.
HOLDETS TIME
Holdets time har til formål at styrke elevernes trivsel, fællesskab og faglige identitet gennem meningsfulde sociale og praksisnære aktiviteter. Modulet skal skabe et trygt og inkluderende læringsrum, hvor eleverne udvikler relationer, sociale kompetencer og ansvarsfølelse i samspil med hinanden.
Undervisningen understøtter elevernes demokratiske dannelse og sociale kapital ved at fremme samarbejde, respekt, tillid og aktiv deltagelse i fællesskabet. Samtidig kobles aktiviteterne til elevernes kommende rolle som social- og sundhedsprofessionelle gennem refleksion over kommunikation, etik, samarbejde og professionelt ansvar.
Holdets time fungerer som et fælles refleksions- og udviklingsrum, hvor eleverne får mulighed for at:
- udvikle sociale og personlige kompetencer
- styrke klassefællesskab og trivsel
- arbejde med konflikthåndtering og samarbejde
- opbygge faglig identitet og professionel forståelse
- få medansvar og medindflydelse på fællesskabet
- opleve variation, bevægelse, kreativitet og dialog i skoledagen
- inddragelse af elevrådets aktiviteter og kommunikation imellem klasse og elevrådet.
Underviseren fungerer som facilitator, rammesætter, meddeltager, mens eleverne inddrages aktivt i valg af aktiviteter og udvikling af klassens kultur og fællesskab. Undervisers roller er at Skabe tryg ramme, tydelig struktur, holde fokus på respekt og deltagelse, koble aktivitet til faglighed.