PÆDAGOGISK ASSISTENT HOVEDFORLØB FAG
Pædagogik
Faget er på avanceret niveau.
Formålet med faget pædagogik er at give eleverne en omfattende forståelse af de teorier, metoder og praksisser, der er nødvendige for at arbejde professionelt med pædagogiske målgrupper. Dette indebærer at kunne fremme trivsel, udvikling, læring og dannelse blandt børn, unge og voksne samt styrke inkluderende fællesskaber.
Faget sigter mod at udstyre eleverne med færdigheder til at planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb, anvende didaktiske modeller og skabe udviklende læringsmiljøer.
Derudover skal eleverne kunne reflektere over, hvordan pædagogisk praksis og egen rolle kan have indflydelse på normer, køn, identitet og stereotyper samt forstå den pædagogiske sektors historiske og lovgivningsmæssige rammer. De skal også kunne arbejde tværfagligt, etablere anerkendende relationer, udføre professionel omsorg og håndtere etiske dilemmaer.
Faget pædagogik skal forberede eleverne til at varetage deres roller som pædagogiske assistenter på en måde, der understøtter målgruppens individuelle ressourcer og behov, samtidig med at de arbejder indenfor rammerne af gældende lovgivning og politiske retningslinjer.
Progression i faget pædagogik sikres ved at eleverne bevæger sig fra grundlæggende forståelse til avanceret anvendelse af pædagogiske teorier, metoder og praksisser. Det indebærer en struktureret tilgang til læring, hvor eleverne gradvist opbygger deres viden, færdigheder, refleksions- og handlekompetencer.
Kompetencemål
Eleven kan selvstændigt:
- identificere pædagogiske mål fra handle- og læreplaner og i samarbejde med andre planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske indsatser og aktiviteter for og i samspil med børn, unge og voksne, under hensyntagen til målgruppens forudsætninger.
- kombinere pædagogiske metoder i det pædagogiske arbejde, der understøtter, trivsel, udvikling og dannelse, som imødekommer særlige behov hos børn, unge og voksne.
- igangsætte pædagogiske aktiviteter for børn, unge og voksne, der omfatter involverende og medskabende processer og kulturel forståelse.
- observere, motivere, igangsætte, samt fagligt begrunde pædagogiske indsatser, opgaver og aktiviteter målrettet børn, unge og voksne, gennem fx kreativitet, udeliv, krop, sanser og bevægelse, der fremmer målgruppens trivsel og/eller udvikling.
- igangsætte og reflektere over indsatser og aktiviteter for børn, unge og voksne, der øger målgruppens forståelse for bæredygtighed.
- dokumentere det pædagogiske arbejde og anvende digitale teknologier i det tværprofessionelle arbejde.
Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre:
- udøve arbejdet som pædagogisk assistent i overensstemmelse med gældende lovgivning, samt reflektere over rollen som pædagogisk assistent i arbejdet med børn, unge og voksne.
- understøtte børn, unge og voksne til at indgå i sociale fællesskaber og til at mestre opgaver og udfordringer i dagligdagen ud fra deres forudsætninger.
- tilrettelægge det pædagogiske arbejde med eventuel inddragelse af specialpædagogiske kompetencer, så det understøtter børn, unge og voksnes udvikling, trivsel, læring og dannelse.
Eleven kan:
- indgå i professionelle relationer og tage selvstændigt initiativ til at varetage og udvikle pædagogiske omsorgsopgaver ud fra en empatisk og anerkendende tilgang, samt reflektere over etiske dilemmaer i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.
- anvende hygiejniske retningslinjer og vise initiativ til forebyggende og sundhedsfremmende indsatser og aktiviteter for børn, unge og voksne ud fra nationale og lokale anbefalinger.
- med afsæt i digital dannelse, fagligt begrunde anvendelsen af digitale teknologier som redskab i pædagogiske aktiviteter for børn, unge og voksne.
- samarbejde med den pædagogiske målgruppe, pårørende og professionelle og reflektere over samarbejdets betydning for det pædagogiske arbejde.
- ud fra gældende regler om arbejdsmiljø vise initiativ til udvikling af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, samt anvende ergonomiske principper.
- reflektere over og selvstændigt varetage målrettet kommunikation med børn, unge og voksne, samt anvende kommunikative metoder til at nedtrappe konflikter og forebygge fysisk og psykisk vold på arbejdspladsen.
INDHOLD
Intro
|
Pædagogik
|
6. Eleven kan reflektere over den pædagogiske sektors historie og menneskesynets betydning for dannelse og opdragelse, herunder demokrati, medbestemmelse, autonomi, integritet og værdighed. |
Eleven viden om de grundlæggende pædagogiske tænkere og deres menneskesyn.
Eleven har viden om den pædagogiske sektors udvikling og hvilken betydning den har for min fagidentitet.
|
Eksempel på rækkefølge Kap. 1 + PDF med pædagogiske tænkere Arbejde med værdier Scenarie eksempler Tænkerne fordelt i grupper Ekspertkarrusel, dukketeater
|
Mangfoldighed
|
Pædagogik 11 moduler |
8. Eleven kan reflektere over egen pædagogisk praksis som en velfærdsopgave, der er styret af politiske retningslinjer og beslutninger for at kunne handle professionelt. |
Eleven kan reflektere over min egen pædagogiske praksis som en velfærdsopgave styret af politiske retningslinjer. |
Eksempel på rækkefølge: Kap. 9: Inklusion Kap. 8: Anerkendelse og relationer Kap 10: Mangfoldighed, multikulturel pædagogik, modersmål Kap. 2 delvist. Scenarie eksempler: Kap 9: Gennemgang af grundlaget for inklusion, find eksempler på lege/aktiviteter, der er voksenbestemte og/eller børnebestemte. Kap 8: Definitionsmagten i relationen mellem barn/voksen Kap: 10: Oplæg om mangfoldighed, integration og etnicitet. Gruppearbejde ud fra spørgsmål i bogen side 288 og side 290. Supp. Litteratur Normkritisk pædagogik Scenarieeksempler Se filmen Der er en yndig mand – normkritisk Relatér til egen kendt praksis, del og sammenlign Normskaber, -bærer, -bryder |
| 13. Eleven kan selvstændigt understøtte fællesskaber og inkluderende miljøer for børn, unge og voksne ud fra viden om inklusion og mangfoldighed. |
Eleven kan understøtte fællesskaber og har viden om inklusion og inkluderende miljøer.
|
||
| 10. Eleven kan etablere relationer, samt reflektere over den professionelles ansvar for anerkendelse i samspillet og samværet med børn, unge og voksne. |
Eleven har forståelse for relationens betydning for arbejdet med den pædagogiske målgruppe og tager ansvar for anerkendelse.
|
||
| 4. Eleven kan vurdere og begrunde børn, unge og voksnes deltagelsesmuligheder til at understøtte den enkeltes ressourcer, handlekompetencer og mestring af hverdagen. |
Eleven har forståelse for den enkeltes ressourcer, handlekompetencer og mestring for at arbejde med målgruppens deltagelsesmuligheder
|
||
| 15. Eleven kan reflektere over, hvordan den pædagogiske praksis og egen rolle kan have indflydelse på normer, køn, identitet og stereotyper. | Eleven har forståelse for hvordan egen rolle har indflydelse på målgruppens selvopfattelse og muligheder og tager ansvar herfor. |
Barndom
|
Pædagogik 16 moduler |
1. Eleven kan vurdere og begrunde aktuelle relevante pædagogiske retninger, teorier og metoder i arbejdet med børn, unge og voksnes trivsel, udvikling, læring og dannelse, og kan reflektere over den pædagogiske assistents rolle herved. | Eleven er bekendt med forskellige pædagogiske retninger og deres indflydelse på den moderne pædagogik, samt pa’s rolle herved. |
Eksempel på rækkefølge Kap.7– Nuzo, flow, legekvadrolog, positionering, legetyper Kap.5 – Dagtilbudslov, læreplaner, SMITTE, observation. Kap. 2 – de 3 p´er, dagtilbudslov, folkeskolelov, tavshedspligt, tværfagligt samarbejde og forældresamarbejde. Kap. 3: Relationsformer, relationskompetencer, definitionsmagt, Per Schultz Jørgensen. Kap 6. Det lille barns sprogudvikling Scenarie eksempler Kap 7: gæt en legetype, nærlivsverden, analyse af video. Kap 5: Lav selv en SMITTE, Observation i offentligrum Kap 2: Påklædningsdukker (3 P’er), Pixton, Postits, cases med dilemmaer. Kap 3: Byg en bro (PSJ), Diskutere begrebet relation med spørgsmål og dilemmaer, ændrer klasserummet med Ellamøbler, det er vigtigt at klassen for fælles forståelse af begreberne i kap. 3 Kap 6: Dialogisk læsning |
| 2. Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske indsatser, opgaver og aktiviteter bl.a. ud fra didaktiske modeller og anvende mål for lære- og handleplaner i den pædagogiske praksis. |
Eleven kan anvende relevante didaktiske modeller i en pædagogisk praksis med udgangspunkt i læreplaner. (handleplaner arbejdes der med i tema 4) |
||
| 6. Eleven kan reflektere over den pædagogiske sektors historie og menneskesynets betydning for dannelse og opdragelse, herunder demokrati, medbestemmelse, autonomi, integritet og værdighed. |
Eleven kan reflektere over forskellige pædagogiske retninger og deres indflydelse på den moderne pædagogik.
|
||
| 8. Eleven kan reflektere over egen pædagogisk praksis som en velfærdsopgave, der er styret af politiske retningslinjer og beslutninger for at kunne handle professionelt. | Eleven har forståelse dagtilbudslovens indflydelse på den pædagogiske praksis. | ||
| 7. Eleven kan med afsæt i gældende lovgivning reflektere over praksis i forhold til magtanvendelse, omsorgs-, underretnings-, oplysnings- og tavshedspligt i arbejde med børn, unge og voksne. |
Eleven kan anvende viden om underretnings-, oplysnings- og tavshedspligt, til at arbejde efter gældende lovgivning i den pædagogiske sektor.
|
||
| 10. Eleven kan etablere relationer, samt reflektere over den professionelles ansvar for anerkendelse i samspillet og samværet med børn, unge og voksne. | Eleven har forståelse for relationens betydning for arbejdet med børn. | ||
| 12. Eleven kan gennem aktiviteter og leg understøtte børn, unge og voksnes sociale kompetencer herunder trivsel, læring, udvikling og dannelse. | Eleven har forståelse for legens betydning og kan justere legen så den understøtter børns trivsel, læring og udvikling. | ||
| 14. Eleven kan vurdere sammenhængen mellem kognition og sproglig udvikling til selvstændigt at planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der understøtter sprogstimulerende miljøer for børn, unge og voksne. | Eleven har forståelse for aktiviteters betydning og kan justere dem så den understøtter børns kognitive og sproglige udvikling. |
Opvækst
| Pædagogik 12 moduler | 4. Eleven kan vurdere og begrunde børn, unge og voksnes deltagelsesmuligheder til at understøtte den enkeltes ressourcer, handlekompetencer og mestring af hverdagen. |
Eleven har forståelse for den enkeltes ressourcer, handlekompetencer og mestring for at arbejde med børn og unges deltagelsesmuligheder
|
Eksempel på rækkefølge: Kap. 2: Folkeskoleloven Kap. 9: Inklusion Kap. 8: Anerkendelse og relationer Kap. 7: Læringsmiljøer og leg, de syv intelligenser Scenarie eksempler: Kap 2: Gennemgang af det lovmæssige grundlag Kap 9: Gennemgang af grundlaget for inklusion, find eksempler på lege/aktiviteter, der er voksenbestemte og/eller børnebestemte. Kap 8: Definitionsmagten i relationen mellem barn/voksen Kap 7: indret et børnemiljø, hvor der er fokus på det fysiske, psykiske og æstetiske aspekt. Hvordan bliver børneperspektivet synligt?
|
|
| 9. Eleven kan vurdere relevante faggrupper og organisationer, der kan inddrages i det tværfaglige samarbejde omkring børn, unge og voksne. | Eleven har viden om og kan søge sparring hos forskellige relevante faggrupper, som f.eks. tale/hørekonsulent, ergoterapeut/PPR. | |||
| 10. Eleven kan etablere relationer, samt reflektere over den professionelles ansvar for anerkendelse i samspillet og samværet med børn, unge og voksne. |
Eleven har forståelse for anerkendelsens betydning i arbejdet med at skabe positive relationer med børn, unge og samarbejdspartnere.
|
|||
| 12. Eleven kan gennem aktiviteter og leg understøtte børn, unge og voksnes sociale kompetencer herunder trivsel, læring, udvikling og dannelse. |
Eleven har forståelse for legens betydning og kan justere legen/aktiviteten så den understøtter børn og unges trivsel, læring og udvikling.
|
|||
| 13. Eleven kan selvstændigt understøtte fællesskaber og inkluderende miljøer for børn, unge og voksne ud fra viden om inklusion og mangfoldighed. | Eleven har viden om inklusion og mangfoldighed og kan være medskaber af inkluderende fællesskaber. | |||
| 3. Eleven kan selvstændigt anvende metoder til observation og på baggrund af iagttagelser reflektere over og justere egen pædagogisk praksis i arbejdet med børn, unge og voksne. | Eleven kan lave en objektiv observation og anvende den i en refleksion over sin daglige pædagogiske praksis. | |||
Særlige pædagogiske og omsorgsmæssige behov
| Pædagogik 13 moduler | 2. Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske indsatser, opgaver og aktiviteter bl.a. ud fra didaktiske modeller og anvende mål for lære- og handleplaner i den pædagogiske praksis. | Eleven kan anvende mål i handleplaner og relevante didaktiske modeller i en pædagogisk praksis med udgangspunkt i lære- og handleplaner. |
Eksempel på rækkefølge Kap. 5 – At planlægge og igangsætte målrettede aktiviteter, udvikling, læring og trivsel, læreplaner, observationsskema, dokumentation, SM(I)TTE Kap. 2 – Udvikling af professionel fagidentitet, serviceloven, professionel betydningsfuld voksen Kap. 4 – Omsorg og omsorgssvigt, magtanvendelse, underretningspligt, Kap. 3 – Relationer i den pædagogiske praksis (genbesøg) Kap. 8 – Relationer og anerkendelse, definitionsmagt, anerkendelse, Anne-Lise Schibbye, Berit Bae Kap. 9 – Inklusion i den pædagogiske praksis, forskellige former for børnefællesskaber Kap. 10 – Mangfoldighed i den pædagogiske praksis, mangfoldighed og etnicitet, multikulturelt, flersproget, handicapkonventionen, seksualitet Kap. 11 – Hvordan sikrer du at brugeren har indflydelse Scenarieeksempler Kap. 5 – arbejde med forskellige former for observationer i fx Ikea, praktikken, parallelklasser mm. (samarbejd med kommunikation og brug IBI s 108 i kommunikationsbogen) Kap. 2 – KRAP, tværfagligt samarbejde, caseopgaver med benspænd Kap. 4 – 4 former for omsorgssvigt (Kari Killén) Besøg på bosted/ døgninstitution Kap. 8 – lommefilm med anerkendelsessituationer, analysere hinandens videoer Kap. 9 – Rasmus Alenkjær, dokumentar: Smertens børn, observationer i dokumentaren (underviser udarbejder spørgsmål til dokumentaren), styr på begreber i faglig dialogisk sammenhæng (underviseren går ved siden af) Kap. 10 – lav et byggesæt så beskueren kan sammensætte det komplekse menneske på en udstilling |
| 4. Eleven kan vurdere og begrunde børn, unge og voksnes deltagelsesmuligheder til at understøtte den enkeltes ressourcer, handlekompetencer og mestring af hverdagen. |
Eleven kan anvende viden om individets selvbestemmelse og medbestemmelse i sin tilgang til den pædagogiske målgruppe, særligt voksne.
Eleven kan anvende dobbeltblik til at få øje på børn, unge og voksnes deltagelsesmuligheder i et fællesskab. |
||
| 7. Eleven kan med afsæt i gældende lovgivning reflektere over praksis i forhold til magtanvendelse, omsorgs-, underretnings-, oplysnings- og tavshedspligt i arbejde med børn, unge og voksne. |
Eleven har forståelse for de forskellige loves indflydelse på den pædagogiske praksis.
Eleven kan anvende viden om magtanvendelse, omsorgs-, underretnings-, oplysnings- og tavshedspligt i sit pædagogiske arbejde. |
||
| 1. Eleven kan vurdere og begrunde aktuelle relevante pædagogiske retninger, teorier og metoder i arbejdet med børn, unge og voksnes trivsel, udvikling, læring og dannelse, og kan reflektere over den pædagogiske assistents rolle herved. | Eleven er bekendt med forskellige pædagogiske retninger og deres indflydelse på den moderne pædagogik, og kan reflektere over sin egen pædagogiske praksis ud fra disse. | ||
| 9. Eleven kan vurdere relevante faggrupper og organisationer, der kan inddrages i det tværfaglige samarbejde omkring børn, unge og voksne. | Eleven har viden om og kan søge tværfaglig sparring hos forskellige relevante faggrupper, som f.eks. sygeplejersker, fysio- og ergoterapeut/PPR. | ||
| 10. Eleven kan etablere relationer, samt reflektere over den professionelles ansvar for anerkendelse i samspillet og samværet med børn, unge og voksne. |
Eleven har forståelse for anerkendelsens betydning i arbejdet med at skabe anerkendende relationer med børn, unge og voksne. |
||
| 11. Eleven kan udføre professionel omsorg for at fremme udvikling og trivsel hos børn, unge og voksne samt identificere eventuelt omsorgssvigt. |
Eleven kan anvende og inddrage viden om lovgivning for at arbejde med omsorg på en professionel måde.
Eleven har viden om omsorg og omsorgssvigt.
|
||
| 13. Eleven kan selvstændigt understøtte fællesskaber og inkluderende miljøer for børn, unge og voksne ud fra viden om inklusion og mangfoldighed. |
Eleven har viden om inklusion og kan med en professionel tilgang understøtte sociale og mangfoldige fællesskaber uanset målgruppens udfordringer.
|
Dilemmaer etiske og faglige
| Pædagogik 6 moduler |
1-15 Der arbejdes særligt med mål 5. Eleven kan identificere etiske dilemmaer og reflektere over professionelle handlemuligheder i den pædagogiske praksis. |
Genbesøg målene
Eleven kan identificere et etisk dilemma i praksis, og kan i sin refleksion inddrage forskellige perspektiver i sin afvejning af forskellige hensyn. |
Scenarieeksempler Arbejd med Etik i pædagogisk praksis debat bupl og de 3 cases. Flere cases kan findes i hæftet Etik i pædagogisk praksis cases, bupl |
Professionalisme
| Pædagogik 6 moduler | Genbesøg målene | Genbesøg målene |
Gennem forskellige cases arbejder eleverne med deres viden fra pædagogik (psykologi) Hvilke pædagogiske aktiviteter/handlinger vil eleven sætte i gang for at styrke målgruppens trivsel, dannelse, læring og udvikling? Brug teorierne/metoderne til at begrunde de pædagogiske handlinger. |
Kommunikation i den pædagogiske praksis
Faget er på avanceret niveau.
Formålet med faget at gøre eleverne opmærksomme på, at deres vigtigste værktøj i det daglige pædagogiske arbejde er deres evne til at mestre kommunikation. Gennem kommunikationen kan du skabe relationer og udvise empati med verbale og nonverbale kommunikationsmetoder.
Eleverne udstyres med en solid forståelse af kommunikationsteori og -metoder, så de kan indgå i faglige og professionelle dialoger og samarbejder med deres pædagogiske målgruppe, pårørende, familier, kollegaer og andre fagpersoner. Faget sigter mod at udvikle elevernes kompetencer inden for både anerkendende kommunikation og verbal og nonverbal kommunikation, hvilket er essentielt for at opbygge og vedligeholde professionelle relationer.
Eleverne lærer at anvende forskellige dokumentationsformer til faglig formidling og dialog. Dokumentation anvendes også som et redskab til kvalitetssikring og til at fremme samarbejde og kommunikation med kollegaer og andre fagpersoner.
Faget inkluderer også træning i konflikthåndtering, hver eleverne reflekterer over og anvender viden om konflikter, konflikthåndteringsstrategier og voldsforebyggelse. De lærer at anvende retningslinjer og redskaber til konflikthåndtering i deres pædagogiske praksis, hvilket bidrager til at skabe trygge og støttende miljøer for deres målgruppe.
Samlet set sigter faget mod at forberede eleverne til at blive kompetente og reflekterende fagpersoner, der kan kommunikere fagligt og professionelt, samarbejde med forskellige interessenter og håndtere konflikter konstruktivt i deres daglige arbejde.
FAGETS MÅL
Kompetencemål
Eleven kan selvstændigt:
- identificere pædagogiske mål fra handle- og læreplaner og i samarbejde med andre planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske indsatser og aktiviteter for og i samspil med børn, unge og voksne, under hensyntagen til målgruppens forudsætninger.
- kombinere pædagogiske metoder i det pædagogiske arbejde, der understøtter, trivsel, udvikling og dannelse, som imødekommer særlige behov hos børn, unge og voksne.
- igangsætte pædagogiske aktiviteter for børn, unge og voksne, der omfatter involverende og medskabende processer og kulturel forståelse.
- observere, motivere, igangsætte, samt fagligt begrunde pædagogiske indsatser, opgaver og aktiviteter målrettet børn, unge og voksne, gennem fx kreativitet, udeliv, krop, sanser og bevægelse, der fremmer målgruppens trivsel og/eller udvikling.
- igangsætte og reflektere over indsatser og aktiviteter for børn, unge og voksne, der øger målgruppens forståelse for bæredygtighed.
- dokumentere det pædagogiske arbejde og anvende digitale teknologier i det tværprofessionelle arbejde.
Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre:
- udøve arbejdet som pædagogisk assistent i overensstemmelse med gældende lovgivning, samt reflektere over rollen som pædagogisk assistent i arbejdet med børn, unge og voksne.
- understøtte børn, unge og voksne til at indgå i sociale fællesskaber og til at mestre opgaver og udfordringer i dagligdagen ud fra deres forudsætninger.
- tilrettelægge det pædagogiske arbejde med eventuel inddragelse af specialpædagogiske kompetencer, så det understøtter børn, unge og voksnes udvikling, trivsel, læring og dannelse.
Eleven kan:
- indgå i professionelle relationer og tage selvstændigt initiativ til at varetage og udvikle pædagogiske omsorgsopgaver ud fra en empatisk og anerkendende tilgang, samt reflektere over etiske dilemmaer i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.
- anvende hygiejniske retningslinjer og vise initiativ til forebyggende og sundhedsfremmende indsatser og aktiviteter for børn, unge og voksne ud fra nationale og lokale anbefalinger.
- med afsæt i digital dannelse, fagligt begrunde anvendelsen af digitale teknologier som redskab i pædagogiske aktiviteter for børn, unge og voksne.
- samarbejde med den pædagogiske målgruppe, pårørende og professionelle og reflektere over samarbejdets betydning for det pædagogiske arbejde.
- ud fra gældende regler om arbejdsmiljø vise initiativ til udvikling af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, samt anvende ergonomiske principper.
- reflektere over og selvstændigt varetage målrettet kommunikation med børn, unge og voksne, samt anvende kommunikative metoder til at nedtrappe konflikter og forebygge fysisk og psykisk vold på arbejdspladsen.
Kommunikation
- Eleven kan med afsæt i kommunikationsteorier, -strategier og -metoder indgå i dialog og samarbejde med børn, unge og voksne samt pårørende, kollegaer og tværprofessionelle samarbejdspartnere.
- Eleven kan med afsæt i relevante kommunikationsteorier anvende verbal, nonverbal og visuel kommunikation til at indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne.
- Eleven kan vejlede børn, unge og voksne og deres pårørende med afsæt i relevante redskaber og metoder.
- Eleven kan anvende dokumentationsformer som redskab til faglig formidling og kvalitetssikring i arbejdet med børn, unge og voksne, samt i dialogen med kollegaer, pårørende og tværprofessionelle samarbejdspartnere.
- Eleven kan reflektere over roller og relationer til selvstændigt at indgå professionelt i samarbejde med børn, unge og voksne, samt kollegaer og tværprofessionelle samarbejdspartnere.
- Eleven kan anvende et professionelt fagsprog i samarbejdet med kollegaer og tværprofessionelle samarbejdspartnere.
- Eleven kan reflektere over og anvende retningslinjer og metoder til forebyggelse og håndtering af vold og konflikt i arbejdet med børn, unge, voksne og samarbejdspartnere.
INDHOLD
| Kommunikation 8 moduler
|
1. Eleven kan med afsæt i kommunikationsteorier, -strategier og -metoder indgå i dialog og samarbejde
med børn, unge og voksne samt pårørende, kollegaer og tværprofessionelle samarbejdspartnere. |
Eleven er begyndende bevidst om hvor stor betydning deres sprog har for modtageren. | Eksempel på rækkefølge
Kap 1: Kommunikations trekanten, symmetrisk og asymmetrisk kommunikation. En og to vejs-kommunikation. Impressivt og ekspressivt sprog. Kap 2: De 3 p´er, JoHaris vindue og aktivlytning, empati, transaktionsanalyse. Kap 5: Samarbejde Kap 6: Konflikter Scenarie eksempler Introduktion til forskellige kommunikationsformer: mime og lyd lege som intro til pædagogisk vinkel på verbal –nonverbalsprog Kap 1: “find din citron” (1. lær din citron at kende, 2. klassen sendes ud, 3. citronerne bliver gemt i klassen, 4. klassen bliver lukket ind med bind for øjnene og skal finde deres egen citron. 5. underviseren observerer) Spil af forskellige typer hvor man er tvunget til at kommunikere, verbal og nonverbal nonverbalsprog |
| 2. Eleven kan med afsæt i relevante kommunikationsteorier anvende verbal, nonverbal og visuel
kommunikation til at indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne.. |
Eleven er begyndende bevidst om sin egen og andres kommunikationsformer.
Eleven er begyndende bevidst om, hvilke virkemidler og effekt sproget har. |
Mangfoldighed
| Kommunikation 6 moduler
|
1. Eleven kan med afsæt i kommunikationsteorier, -strategier og -metoder indgå i dialog og samarbejde med børn, unge og voksne samt pårørende, kollegaer og tværprofessionelle samarbejdspartnere. | Eleven er bevidst om, hvor stor betydning deres sprog har for modtageren.
Eleven er bevidst om sprogets magt til at definere situationer, hvad der er rigtigt og forkert |
Eksempel på rækkefølge
Kap 2: Professionel kommunikation: De 3 p´er, JoHaris vindue og aktivlytning, empati, transaktionsanalyse. Kap 3: Professionelle samtaler Supp. Oplæg Normkritisk pædagogik og normmapping Scenarie eksempler Elever arbejde med at kigge normkritisk på egen kommunikation, praksis, samarbejde. De arbejder med begreber som normskaber, -bryder og -bærer. Definitionsmagt
|
| 3. Eleven kan vejlede børn, unge og voksne og deres pårørende med afsæt i relevante redskaber
og metoder. |
Eleven har forståelse for at ens egne holdninger ikke må have indflydelse på den professionelle kommunikation. | ||
| 5. Eleven kan reflektere over roller og relationer til selvstændigt at indgå professionelt i samarbejde
med børn, unge og voksne, samt kollegaer og tværprofessionelle samarbejdspartnere. |
Eleven er bevidst om, at eleven indtager en professionel rolle i sit samarbejde med kollegaer og andre fagpersoner. | ||
| 6. Eleven kan anvende et professionelt fagsprog i samarbejdet med kollegaer og tværprofessionelle
samarbejdspartnere. |
Eleven er bevidst om det pædagogiske fagsprog. |
Barndom
| Kommunikation
0 moduler |
Opvækst
| Kommunikation 4 moduler
|
1. Eleven kan med afsæt i kommunikationsteorier, -strategier og -metoder indgå i dialog og samarbejde med børn, unge og voksne samt pårørende, kollegaer og tværprofessionelle samarbejdspartnere. | Eleven har viden om forskellige stratetgier og metoder til at hjælpe forskellige målgrupper til en bedre trivsel | Eksempel på rækkefølge
Kap. 3 Professionelle samtaler Kap 6. Konflikter Supp lit: Trivsel for os Scenarieeksempel: Vidensdeling om forskeliige redskaber til trivsel og godt klassemiljø: Coping, mestring, mindfulnes Kap 2: Professionel kommunikation Supp. Lit: Scenarieeksempel: hvordan kan videoinstruktioner fremme elevers læring og trivsel |
| 2. Eleven kan med afsæt i relevante kommunikationsteorier anvende verbal, nonverbal og visuel
kommunikation til at indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne. |
Eleven kan anvende viden om verbal og nonverbal kommunikation, til at indgå og bibeholde professionelle relationer og skabe motivation for læring | ||
| 3. Eleven kan vejlede børn, unge og voksne og deres pårørende med afsæt i relevante redskaber
og metoder. |
Eleven har viden om forskellige redskaber og metoder til at hjælpe forskellige målgrupper til en bedre trivsel |
Særlige pædagogiske og omsorgsmæssige behov
| Kommunikation 8 moduler | 3. Eleven kan vejlede børn, unge og voksne og deres pårørende med afsæt i relevante redskaber
og metoder. |
Eleven kan anvende forskellige teknikker til at rådgive og vejlede forskellige målgrupper. | Eksempel på rækkefølge
Kap. 3 – professionelle samtale (genbesøg) Kap. 4 – dokumentation i den pædagogiske praksis Kap. 6. – Konflikter Kap. 7 – vold og voldsforebyggelse Scenarieeksempler: Kap. 4 – Se De umyndige og lav dokumentation Kap. 7 – voldsomudtryksform metoder og redskaber Low arousal Tværfagligt med digital kultur om kommunikations-hjælpemidler |
| 4. Eleven kan anvende dokumentationsformer som redskab til faglig formidling og kvalitetssikring i arbejdet med børn, unge og voksne, samt i dialogen med kollegaer, pårørende og tværprofessionelle
samarbejdspartnere. |
Eleven kan anvende forskellige dokumentationsformer i sit pædagogiske arbejde.
Eleven kan anvende dokumentation som et pædagogiske redskab til kommunikation. |
||
| 7. Eleven kan reflektere over og anvende retningslinjer og metoder til forebyggelse og håndtering
af vold og konflikt i arbejdet med børn, unge, voksne og samarbejdspartnere. |
Eleven har viden om forskellige strategier i konflikter og arbejde med voldsforebyggelse.
Eleven kan anvende forskellige redskaber til konflikthåndtering med forskellige målgrupper. (Fx IVK (ikke voldelig kommunikation og konflikttrappen) |
Dilemmaer etiske og faglige
| Kommunikation 4 moduler
|
1 – 7 | Genbesøg målene | Scenarieeksempler
Lav en uetisk kommunikation Hvilke elementer er vigtige i et brev/ dokumentation/ opslag. Hvad er afsenders og modtagers etiske kompas. Elevernes tvinges til at tage stilling til afsenders værdier og holdninger, samtidig med at de skal tage stilling til, hvad der er etisk ansvarlig adfærd overfor modtageren. |
Professionalisme
| Kommunikation 4 moduler | 1-7 | Genbesøg målene | Scenarieeksempler
Eleven skal på 10 forskellige måder kommunikere til underviseren, hvordan de mener du har fået opfyldt de 10 mål eller har lært de 10 mål. (foto, lyd, drama, pixton osv. |
Psykologi i den pædagogiske praksis
Faget er på avanceret niveau.
Faget psykologi på den pædagogiske assistentuddannelse har til formål at give eleverne en dybere forståelse af menneskelig adfærd, udvikling og interaktioner. Gennem faget psykologi får eleverne redskaber og viden, der er essentielle for at kunne arbejde professionelt med børn, unge og voksne i pædagogiske sammenhænge.
Eleverne skal opnå viden om de forskellige stadier af menneskelig udvikling fra barndom til voksenalder. Dette inkluderer både kognitiv og emotionel udvikling, hvilket er vigtigt for at kunne tilpasse pædagogiske metoder og aktiviteter til den enkeltes behov og udviklingstrin.
Eleven skal lære om forskellige teorier og begreber inden for adfærd og motivation. Dette inkluderer forståelse af, hvad der ligger bag menneskelige adfærdsmønstre, og hvordan man kan fremme motivation gennem pædagogisk arbejde.
Faget psykologi lægger vægt på at udvikle elevernes etiske bevidsthed og evne til refleksion over pædagogisk praksis. Dette er vigtigt for at kunne handle ansvarligt og professionelt i arbejdet som pædagogisk assistent.
Gennem en kombination af teoretisk viden og praktiske øvelser forbereder faget psykologi, eleverne til at møde de komplekse og varierede udfordringer, der er en del af arbejdet indenfor det pædagogiske område. Dette sikrer, at de som færdiguddannede pædagogiske assistenter kan bidrage til at skabe trygge, støttende og udviklende rammer for de mennesker, de arbejder med.
FAGETS MÅL
Kompetencemål
Eleven kan selvstændigt:
- identificere pædagogiske mål fra handle- og læreplaner og i samarbejde med andre planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske indsatser og aktiviteter for og i samspil med børn, unge og voksne, under hensyntagen til målgruppens forudsætninger.
- kombinere pædagogiske metoder i det pædagogiske arbejde, der understøtter, trivsel, udvikling og dannelse, som imødekommer særlige behov hos børn, unge og voksne.
- igangsætte pædagogiske aktiviteter for børn, unge og voksne, der omfatter involverende og medskabende processer og kulturel forståelse.
- observere, motivere, igangsætte, samt fagligt begrunde pædagogiske indsatser, opgaver og aktiviteter målrettet børn, unge og voksne, gennem fx kreativitet, udeliv, krop, sanser og bevægelse, der fremmer målgruppens trivsel og/eller udvikling.
- igangsætte og reflektere over indsatser og aktiviteter for børn, unge og voksne, der øger målgruppens forståelse for bæredygtighed.
- dokumentere det pædagogiske arbejde og anvende digitale teknologier i det tværprofessionelle arbejde.
Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre:
- udøve arbejdet som pædagogisk assistent i overensstemmelse med gældende lovgivning, samt reflektere over rollen som pædagogisk assistent i arbejdet med børn, unge og voksne.
- understøtte børn, unge og voksne til at indgå i sociale fællesskaber og til at mestre opgaver og udfordringer i dagligdagen ud fra deres forudsætninger.
- tilrettelægge det pædagogiske arbejde med eventuel inddragelse af specialpædagogiske kompetencer, så det understøtter børn, unge og voksnes udvikling, trivsel, læring og dannelse.
Eleven kan:
- indgå i professionelle relationer og tage selvstændigt initiativ til at varetage og udvikle pædagogiske omsorgsopgaver ud fra en empatisk og anerkendende tilgang, samt reflektere over etiske dilemmaer i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.
- anvende hygiejniske retningslinjer og vise initiativ til forebyggende og sundhedsfremmende indsatser og aktiviteter for børn, unge og voksne ud fra nationale og lokale anbefalinger.
- med afsæt i digital dannelse, fagligt begrunde anvendelsen af digitale teknologier som redskab i pædagogiske aktiviteter for børn, unge og voksne.
- samarbejde med den pædagogiske målgruppe, pårørende og professionelle og reflektere over samarbejdets betydning for det pædagogiske arbejde.
- ud fra gældende regler om arbejdsmiljø vise initiativ til udvikling af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, samt anvende ergonomiske principper.
- reflektere over og selvstændigt varetage målrettet kommunikation med børn, unge og voksne, samt anvende kommunikative metoder til at nedtrappe konflikter og forebygge fysisk og psykisk vold på arbejdspladsen.
Psykologi
1. Eleven kan reflektere over psykologiske teorier, samt børn, unge og voksnes psykiske udvikling til selvstændigt at understøtte trivsel, læring og udvikling.
2. Eleven kan selvstændigt understøtte børn, unge og voksnes identitetsdannelse og evne til at indgå i relationer og fællesskaber ud fra viden om socialpsykologi.
3. Eleven kan inddrage relevant viden om udviklings- og neuropsykologi herunder tilknytningsteori til at understøtte børn, unge og voksnes trivsel, læring og udvikling.
4. Eleven kan understøtte børn, unge og voksnes udvikling og identitetsdannelse ud fra betydning af arv og miljø samt forståelser af køn.
5. Eleven kan understøtte børn, unge og voksnes deltagelse i sociale aktiviteter ud fra viden om gruppedynamikker.
6. Eleven kan igangsætte inkluderende aktiviteter og arbejde med at understøtte fællesskaber og pædagogiske læringsmiljøer ud fra viden om normer, kultur og mangfoldighed.
7. Eleven kan inddrage relevant viden om socialpsykologi og kognitiv psykologi til selvstændigt og i samarbejde med andre at arbejde målrettet med børn, unge og voksnes trivsel, læring og udvikling.
8. Eleven kan anvende og kombinere motivationsformer, der kan fremme eller hæmme børn, unge og voksnes deltagelse i pædagogiske aktiviteter og fællesskaber.
9. Eleven kan arbejde ressourcefokuseret med børn, unge og voksne ud fra viden om specialpædagogiske behov.
INDHOLD
| Psykologi 7 moduler
|
7. Eleven kan inddrage relevant viden om socialpsykologi og kognitiv psykologi til selvstændigt og i samarbejde med andre at arbejde målrettet med børn, unge og voksnes trivsel, læring og udvikling. | Eleven har viden om, hvilke psykologiske retninger der er, og hvad det kan anvendes til som PA.
|
Eksempel på rækkefølge
Kap. 12 Fx Nærlivsverden – hvad ved jeg om psykologi. Identificere forskellige retninger i forhold til praksis. Kap. 17. Udvikling af en leg i børnehøjde, omskrives til voksne, leges løbende som et brainbreak Evt. supplerende litteratur om ”CEFU unge og motivation” |
| 1. Eleven kan reflektere over psykologiske teorier, samt børn, unge og voksnes psykiske udvikling til selvstændigt at understøtte voksnes trivsel, læring og udvikling | |||
| 8. Eleven kan anvende og kombinere motivationsformer, der kan fremme eller hæmme børn, unge og voksnes deltagelse i deltage i pædagogiske aktiviteter og fællesskaber. | Eleven har viden om indre og ydre motivation og motivation i relationer. |
Mangfoldighed
| Psykologi 4 moduler
|
5. Eleven kan understøtte børn, unge og voksnes deltagelse i sociale aktiviteter ud fra viden om gruppedynamikker. | Eleven har forståelse for fællesskabets betydning for den enkelte og kan arbejde med at skabe deltagelse i sociale aktiviteter | Eksempel på rækkefølge
Kap. 18 Grupper i pædagogisk praksis. |
| 6. Eleven kan igangsætte inkluderende aktiviteter og arbejde med at understøtte fællesskaber og pædagogiske læringsmiljøer ud fra viden om normer, kultur og mangfoldighed. | Eleven har viden om hvordan man bevidst kan understøtte og arbejde med kultur og etnicitet ud fra en bevidsthed om egne og andres normer og undgå stereotypisering. |
Barndom
| Psykologi 10 moduler | 1. Eleven kan reflektere over psykologiske teorier, samt børn, unge og voksnes psykiske udvikling til selvstændigt at understøtte trivsel, læring og udvikling. | Eleven opnår viden om børns udvikling i forhold til at danne relationer, så eleven kan understøtte børns tilknytning og trivsel, udvikling og læring. | Kap 15: Erikson, Stern, affektiv afstemning, Bowlby
Kap 16: Adfærdspsykologi, Pavlovs hunde, Piaget, (Sprouts videoer på Youtube) Scenarie eksempler Kap 15: Praksisnær bleskift/garderobe/modtage, videoklip m. affektiv afstemning, visuel tolkning af teorierne Kap 16: Pavlovs hunde til menneskelig adfærd, film med Skinner og Pavlov, rollespil i scenarier |
| 2. Eleven kan selvstændigt understøtte børn, unge og voksnes identitetsdannelse og evne til at indgå i relationer og fællesskaber ud fra viden om socialpsykologi. | Eleven kan bruge sin viden om relationer, fællesskaber og identitetsdannelse i arbejdet med børn i alderen 0-6 år. | ||
| 3. Eleven kan inddrage relevant viden om udviklings- og neuropsykologi herunder tilknyt-ningsteori til at understøtte børn, unge og voksnes trivsel, læring og udvikling. | Eleven kan med udgangspunkt udviklingspsykologisk teori og tilknytningsteori igangsætte pædagogiske aktiviteter, der understøtter børns udvikling, trivsel og læring.
Eleven har forståelse for, at børn ikke udvikler sig og lære ens. |
||
| 4. Eleven kan understøtte børn, unge og voksnes udvikling og identitetsdannelse ud fra betydning af arv og miljø samt forståelser af køn. | Eleven opnår viden om, hvordan PA kan understøtte og arbejde med mangfoldig kønsidentitet |
Opvækst
| Psykologi 8 moduler
|
1. Eleven kan reflektere over psykologiske teorier, samt børn, unge og voksnes psykiske udvikling til selvstændigt at understøtte trivsel, læring og udvikling. | Eleven har forståelse for, hvordan det sociale miljø påvirker målgruppens psykologiske udvikling.
|
Eksempel på rækkefølge:
Kap 15: Jeg-identitet og den sociale identitet. Dannelse og identitet, Erikssons faser, narrativ identitet og Giddens og livshistorier og dobbelt socialisering.
Kap 18: Roller og normer i forskellige grupper ud fra et børneperspektiv Kap 17: Motivteori, Maslows behovspyramide Scenarie eksempler: Kap 18: Rollelege og betydningen af heraf for børns udvikling. Analyser klassiske rollelege, hvad udvikler børn? Kap 17: Oplæg om Maslows behovspyramide ift. Hvordan børn får opfyldet deres behov, og hvordan vi kan være med til at understøtte. Hvordan bliver børn motiveret? Hvordan skaber du rum for fordybelse?
|
| 2. Eleven kan selvstændigt understøtte børn, unge og voksnes identitetsdannelse og evne til at indgå i relationer og fællesskaber ud fra viden om socialpsykologi. | Eleven kan understøtte børn og unges identitetsdannelse og evne til at indgå i relationer og fællesskaber ud fra socialpsykologi via leg og aktiviteter. | ||
| 3. Eleven kan inddrage relevant viden om udviklings- og neuropsykologi herunder tilknyt-ningsteori til at understøtte børn, unge og voksnes trivsel, læring og udvikling. | Eleven har viden om neuropsykologi og kan understøtte børn og unges trivsel, læring og udvikling.
Eleven har forståelse for, at børn ikke udvikler og lærer éns.
|
||
| 5. Eleven kan understøtte børn, unge og voksnes deltagelse i sociale aktiviteter ud fra viden om gruppedynamikker. | Eleven har forståelse for fællesskabets betydning for den enkelte og kan arbejde med sociale aktiviteter. | ||
| 7. Eleven kan inddrage relevant viden om socialpsykologi og kognitiv psykologi til selvstændigt og i samarbejde med andre at arbejde målrettet med børn, unge og voksnes trivsel, læring og udvikling. | Eleven har forståelse for, hvordan det sociale miljø påvirker børn og unges udvikling i forhold til at skabe trivsel, læring og udvikling.
Eleven har viden om kognitiv psykologi i arbejdet med at skabe trivsel, læring og udvikling for børn og unge.
|
Særlige pædagogiske og omsorgsmæssige behov
| Psykologi 11 moduler | 3. Eleven kan inddrage relevant viden om udviklings- og neuropsykologi herunder tilknytningsteori til at understøtte børn, unge og voksnes trivsel, læring og udvikling. | Eleven kan anvende viden om identitet for at arbejde med narrativer og modnarrativer.
Eleven anvender viden om identitetsdannelse og neuropsykologi til at understøtte trivsel, læring og udvikling for udvalgte målgrupper indenfor specialområdet. Eleven har forståelse for, at mennesker ikke udvikler og lærer éns.
|
Eksempel på rækkefølge
Kap. 15, Dannelse og identitet, Eriksson, narrativ identitet og Giddens og livshistorier og dobbelt socialisering. Kap. 13, Det normale og afvigende, psykiatriens historie Kap. 14, udvikling af psykisk robusthed, Resiliens. Kap. 19 Støtte til udsatte unge Kap. 20 Recovery Scenarieeksempler: Kap. 15 Beskriv et barns livshistorie og byt med en anden gruppe (Fød et barn). Case arbejde. Narrativ og modnarrativ. Kap. 13, se filmen “De åndssvages historie” fra DR.1. evt. Besøg forsorgsmuseet. Kap. 14, dokumentarer, fx Vores liv på børnehjem, genkender beskyttelses- sårbarheds- og risikofaktorer. Kap. 19, arbejder med podcast med unge i udsatte positioner. DOK. Narkoland “prisen for et misbrug” Claus –lydfil fra Socialstyrelsen. Kap. 20 Recovery. ”Nye tanker – nye følelser” (materiale fra Faaborg/Midtfyn kommune). Gæstelærer fra SSA
|
| 6. Eleven kan igangsætte inkluderende aktiviteter og arbejde med at understøtte fællesskaber og pædagogiske læringsmiljøer ud fra viden om normer, kultur og mangfoldighed. | Eleven tilegner sig viden om specialområdets historie, herunder begreberne normalitet og afvigelse for at kunne igangsætte inkluderende aktiviteter og understøtte fællesskaber.
|
||
| 7. Eleven kan inddrage relevant viden om socialpsykologi og kognitiv psykologi til selvstændigt og i samarbejde med andre at arbejde målrettet med børn, unge og voksnes trivsel, læring og udvikling. | Eleven opnår viden om resiliens til at kunne genkende beskyttelse- sårbarheds- og risikofaktorer for målgruppen og arbejde med at skabe psykisk robusthed. | ||
| 9. Eleven kan arbejde ressourcefokuseret med børn, unge og voksne ud fra viden om specialpædagogiske behov. | Eleven opnår viden om voksnes recovery-proces til at arbejde ressourcefokuseret med målgruppen. |
Dilemmaer etiske og faglige
| Psykologi 4 moduler | 1-9 | Genbesøg målene | Scenarieeksempler
Se filmen ”Der kommer en dag” (Børnehjemmet Godhavn). Diskuter de etiske dilemmaer i følgende temaer · Gruppepsykologiske processer og sociale roller · Autoritet og lydighed · Holdninger og normer/dannelse |
Professionalisme
| Psykologi 6 moduler | 1 – 9 | Genbesøg målene | Scenarieeksempler
Eleverne gennemgår teori enten på klassen med debat og oplæg eller i mindre grupper med fordybelse |
Sundhed i den pædagogiske praksis
Faget er på avanceret niveau.
Formålet med sundhedsfag er at give eleverne en omfattende forståelse af de teorier, metoder og praksisser, der er nødvendige for at arbejde professionelt med sundhed for den pædagogiske målgrupper.
Dette indebærer, gennem fysisk, mental og social sundhed, at kunne fremme trivsel, udvikling, læring og dannelse blandt børn, unge og voksne.
Faget sigter mod at udstyre eleverne med færdigheder til at planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende og forebyggende pædagogiske aktiviteter, med udgangspunkt i målgruppens motivation, mestring og forståelser af sundhed.
Derudover skal eleverne kunne reflektere over sundhedsfremme og forebyggelse i deres egen praksis og gennem det pædagogiske arbejde med mad og måltidet, hygiejne og seksualitet, fremme trivsel, identitetsdannelse og socialisering.
Sundhedsfaget skal således ruste eleverne til at varetage deres roller som pædagogiske assistenter på en måde, der fremmer målgruppens sundhed, med udgangspunkt i målgruppens individuelle og fælles behov og de officielle retningslinjer på området.
Progression i faget sikres ved at eleverne bevæger sig fra grundlæggende forståelse til avanceret anvendelse af sundhedsfremmende og forebyggende teorier, metoder og praksisser. Det indebærer en struktureret tilgang til læring, hvor eleverne gradvist opbygger deres viden og færdigheder.
Differentiering i faget betyder, at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov, forudsætninger og læringsstile. Målet er at sikre, at alle elever kan lære optimalt, uanset deres udgangspunkt.
FAGETS MÅL
Kompetencemål
Eleven kan selvstændigt:
- identificere pædagogiske mål fra handle- og læreplaner og i samarbejde med andre planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske indsatser og aktiviteter for og i samspil med børn, unge og voksne, under hensyntagen til målgruppens forudsætninger.
- kombinere pædagogiske metoder i det pædagogiske arbejde, der understøtter, trivsel, udvikling og dannelse, som imødekommer særlige behov hos børn, unge og voksne.
- igangsætte pædagogiske aktiviteter for børn, unge og voksne, der omfatter involverende og medskabende processer og kulturel forståelse.
- observere, motivere, igangsætte, samt fagligt begrunde pædagogiske indsatser, opgaver og aktiviteter målrettet børn, unge og voksne, gennem fx kreativitet, udeliv, krop, sanser og bevægelse, der fremmer målgruppens trivsel og/eller udvikling.
- igangsætte og reflektere over indsatser og aktiviteter for børn, unge og voksne, der øger målgruppens forståelse for bæredygtighed.
- dokumentere det pædagogiske arbejde og anvende digitale teknologier i det tværprofessionelle arbejde.
Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre:
- udøve arbejdet som pædagogisk assistent i overensstemmelse med gældende lovgivning, samt reflektere over rollen som pædagogisk assistent i arbejdet med børn, unge og voksne.
- understøtte børn, unge og voksne til at indgå i sociale fællesskaber og til at mestre opgaver og udfordringer i dagligdagen ud fra deres forudsætninger.
- tilrettelægge det pædagogiske arbejde med eventuel inddragelse af specialpædagogiske kompetencer, så det understøtter børn, unge og voksnes udvikling, trivsel, læring og dannelse.
Eleven kan:
- indgå i professionelle relationer og tage selvstændigt initiativ til at varetage og udvikle pædagogiske omsorgsopgaver ud fra en empatisk og anerkendende tilgang, samt reflektere over etiske dilemmaer i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.
- anvende hygiejniske retningslinjer og vise initiativ til forebyggende og sundhedsfremmende indsatser og aktiviteter for børn, unge og voksne ud fra nationale og lokale anbefalinger.
- med afsæt i digital dannelse, fagligt begrunde anvendelsen af digitale teknologier som redskab i pædagogiske aktiviteter for børn, unge og voksne.
- samarbejde med den pædagogiske målgruppe, pårørende og professionelle og reflektere over samarbejdets betydning for det pædagogiske arbejde.
- ud fra gældende regler om arbejdsmiljø vise initiativ til udvikling af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, samt anvende ergonomiske principper.
- reflektere over og selvstændigt varetage målrettet kommunikation med børn, unge og voksne, samt anvende kommunikative metoder til at nedtrappe konflikter og forebygge fysisk og psykisk vold på arbejdspladsen.
Sundhed
|
1. Eleven kan udføre og reflektere over det sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde i den pædagogiske praksis, samt identificere fysiske, psykiske og sociale forholds betydning for det sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde hos børn, unge og voksne. |
|
2. Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende aktiviteter ud fra børn, unge og voksnes motivation, mestring og forståelser af sundhed. |
|
3. Eleven kan argumentere for maden og måltidets betydning for sundhed, trivsel og socialisering og reflektere over måltidet som pædagogisk aktivitet. |
|
4. Eleven kan reflektere over og evaluere aktiviteter, der understøtter kropsbevidsthed og identitetsudvikling hos børn, unge og voksne ud fra viden om seksualitet. |
|
5. Eleven kan med afsæt i nationale retningslinjer og lokale procedurer for hygiejne implementere enkle pædagogiske og innovative aktiviteter, der kan afbryde smittekæder og forebygge infektioner. |
|
6. Eleven kan implementere viden om fødevarehygiejne og håndtering af fødevarer i tilberedning af mad til eller sammen med børn, unge og voksne. |
|
7. Eleven kan selvstændigt og målrettet vejlede og motivere børn, unge og voksne til at tage ansvar for egen personlige hygiejne. |
|
8. Eleven kan reflektere over egen rolle og ansvar ved håndtering af medicin til børn, unge og voksne ud fra nationale retningslinjer og lokale procedurer. |
INDHOLD
| Sundhed 2 moduler | 2. Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende aktiviteter ud fra børn,
unge og voksnes motivation, mestring og forståelser af sundhed. 4. Eleven kan reflektere over og evaluere aktiviteter, der understøtter kropsbevidsthed og identitetsudvikling hos børn, unge og voksne ud fra viden om seksualitet. |
Jeg kender til de tre dimensioner af kropsbevidsthed
Jeg kan udarbejde aktiviteter som understøtter målgruppens kropsbevidsthed Jeg udvikler min kropsbevidsthed og dermed forståelsen af andres kropsbevidsthed Eleverne evaluerer på egne oplevelser med forskellige aktiviteter. Vi reflekterer og giver feedback i plenum ud fra dagens aktiviteter. Jeg kan tilrettelægge sundhedsfremmende aktiviteter der bidrager til bevægelsesglæde for forskellige målgrupper. |
1. Kort intro til fagene bevægelse og idræt samt sundhedsfag.
2. Den pædagogiske assistent som rollemodel og igangsætter af pædagogiske aktiviteter. Eksempel på indhold: 1. Intro – hvordan skaber vi plads til: 2. Aktiviteter og teori med fokus på bevægelsesglæde og kropsbevidsthed – hvordan bevægelse opleves forskelligt og hvordan vi skaber bevægelsesglæde for forskellige målgrupper. Kap. 1: Sundhed i den pædagogiske praksis Suppleres med følgende fra Idræt og bevægelse: Teorierne kobles op på aktiviteter: Kap 23: Glæde ved bevægelse Kap. 27: Aktiviteter, der understøtter kropsbevidstheden. |
Mangfoldighed
| Sundhed 9 moduler | 1. Eleven kan udføre og reflektere over det sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde i
den pædagogiske praksis, samt identificere fysiske, psykiske og sociale forholds betydning for det sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde hos børn, unge og voksne. |
Jeg kender det brede positive sundhedsbegreb og kan understøtte målgruppens fysiske, sociale og mentale sundhed
Jeg kender til den fysiske, mentale og sociale sundhed og kan planlægge aktiviteter der fremmer målgruppens sundhed.
|
Kap. 1: Sundhed i den pædagogiske praksis
Det brede positive sundhedsbegreb Fysisk, mental og social sundhed Empowerment og handlekompetencer Kernebegreberne Viden, deltagelse, handling og handlekompetence. Eksempelvis: Intro til det brede og positive sundhedsbegreb ved brug af Sundhedsstjernen med fokus på at kropsliggøre fysisk, mental og social sundhed. |
| 2. Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende aktiviteter ud fra børn,
unge og voksnes motivation, mestring og forståelser af sundhed. |
Jeg er bevidst om at min rolle som pædagogisk assistent kan have en sundhedsfremmende betydning for målgruppen
Jeg kan bidrage til, i samarbejde med målgruppen, at øge sundhed og trivsel. |
Kap. 4: Sundhedspædagogik
Fokus på empowerment (Børns sundhedsadfærd og unge/voksnes handlekompetencer) og PA’ens rolle i forhold til at arbejde sundhedsfremmende. Mestring af egen sundhed. Jeff/cocktailpølserne: Der kan evt. Gives en kort intro til aktivitetshjulet af Mads Hougaard |
|
| 4. Eleven kan reflektere over og evaluere aktiviteter, der understøtter kropsbevidsthed og identitetsudvikling hos børn, unge og voksne ud fra viden om seksualitet. | Jeg kender forskel på ”voksen seksualitet” og ”Børne seksualitet”.
Jeg kan anvende sekskanten til at understøtte målgruppens kropsbevidsthed og kropsopfattelse.
Jeg har en erkendelse af at seksualitet og identitetsudvikling er en vigtig del af målgruppens udvikling og trivsel. |
Kap 9: Seksualitet og kropslighed i et sundhedsfremmende perspektiv
Seksualitet: Vi arbejder med forskellen på ”Børns seksualitet” og ”voksnes seksualitet”. Vi arbejder med nyeste viden indenfor børn og seksualitet og de dilemmaer der kan være indenfor emnet – ex. I samarbejdet mellem forældre og dagtilbud samt i forhold til de tre P’er. Aktiviteter der understøtter børns seksualitet og hvordan taler vi om seksualitet professionelt Sekskanten – central model i bogen. https://bupl.dk/boern-unge/podcast/mellem-frygt-og-frisind-synet-paa-boerns-seksualitet-er-forandret Den kritiske podcast. Kan med fordel kobles sammen med slåskultur. |
|
| 3. Eleven kan argumentere for maden og måltidets betydning for sundhed, trivsel og socialisering
og reflektere over måltidet som pædagogisk aktivitet.
6. Eleven kan implementere viden om fødevarehygiejne og håndtering af fødevarer i tilberedning af mad til eller sammen med børn, unge og voksne. |
Jeg har viden om de officielle kostråd til forskellige målgrupper
Jeg kan sætte rammen om et pædagogisk måltid der har fokus på maddannelse og madmod
Jeg har viden om korrekt håndtering af fødevarer
Jeg kan planlægge måltidsaktiviteter der tager højde for korrekt køkkenhygiejne |
Kap 5 – Maden og måltidet
Vi arbejder fx med maddannelsesblomsten og den pædagogiske tilgang til måltidet – hvordan får vi skabt et godt måltidsmiljø, med fokus på mad-mod og maddannelse. Vi laver fx bålmad med fokus på de officielle kostråd og maddannelsesblomsten. Madleg: https://emu.dk/dagtilbud/forskning-og-viden/oevrige-publikationer/madleg Kapitel 7: Hygiejne. Fokus på køkkenhygiejne… Resten af hygiejnen venter vi med. |
Barndom
| Sundhed
4 moduler |
Jeg kan tilrettelægge gode rammer for det pædagogiske måltid
Jeg kender de officielle kostanbefalinger for diverse målgrupper |
Kap 5 – Maden og måltidet
Vi arbejder fx med maddannelsesblomsten og den pædagogiske tilgang til måltidet – hvordan får vi skabt et godt måltidsmiljø, med fokus på mad-mod og maddannelse. Vi laver fx bålmad med fokus på de officielle kostråd og maddannelsesblomsten. Kapitel 7: Hygiejne. Fokus på køkkenhygiejne… Resten af hygiejnen venter vi med… |
|
Opvækst
| Sundhed
4 moduler
|
1. Eleven kan udføre og reflektere over det sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde i
den pædagogiske praksis, samt identificere fysiske, psykiske og sociale forholds betydning for det sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde hos børn, unge og voksne.
5. Eleven kan med afsæt i nationale retningslinjer og lokale procedurer for hygiejne implementere enkle pædagogiske og innovative aktiviteter, der kan afbryde smittekæder og forebygge infektioner. |
Jeg har viden om sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet
Jeg har viden om børn og unges sundhed og trivsel
Jeg kan udvikle og igangsætte aktiviteter der styrker børn og unges sundhed og trivsel
Jeg er bevidst om at fysisk aktivitet har indflydelse på målgruppens risiko for at udvikle livsstilssygdomme
Jeg har viden om smittekæden og kan bidrage til at afbryde smittekæder og forebygge infektioner.
Jeg kan planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter med fokus på hygiejne. |
Kapitel 6: Sundhed og bevægelse
Eks: 1. Vi ser på sundhed og bevægelse med udgangspunkt i målgruppen børn og unge 6 – 18 år, herunder sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet: SST – anbefalinger fysisk aktivitet 2. Dette holder vi op mod børn og unges faktiske fysiske aktivitetsniveau. Vaner fysisk aktivitet – børn og unge – Refleksioner over hvorfor det ser sådan ud? Kommer ind på den legende tilgang, mulighederne for fysisk aktivitet, 3. Vi ser så på børn og unges mentale trivsel og på den fysiske aktivitets påvirkning heraf. Børn og unges mentale trivsel Vi udarbejder et udviklingsskema over idrætspædagogiske overvejelser eller reflekterer i gruppen. 4. Vi udvikler aktiviteter der understøtter SST anbefalinger for fysisk aktivitet 5. Vi arbejder med smittekæden i fysisk format – hvordan kæderne kan brydes vha hygiejniske tiltag. 6. Vi udarbejder pædagogiske aktiviteter der har til formål at forebygge smitte og skabe gode hygiejniske vaner hos målgruppens. |
Særlige pædagogiske og omsorgsmæssige behov
| Sundhed
6 moduler |
7. Eleven kan selvstændigt og målrettet vejlede og motivere børn, unge og voksne til at tage ansvar
for egen personlige hygiejne. |
Jeg kender til de nationale retningslinjer for hygiejne og kan agere derefter.
Jeg kan på en respektfuld måde hjælpe målgruppen med personlig hygiejne Jeg kan hjælpe målgruppen med at mestre egen hygiejne bedst muligt. |
Kapitel 8: Hjælp til personlig hygiejne
EKS: Eleverne afprøver hjælp med nedre hygiejne, øver grundlæggende hygiejne principper og reflekterer over mødet med målgruppen i forbindelse med hjælp til personlig hygiejne. Der kan med fordel arbejdes tværfagligt med Tilpasset idræt og bevægelse (TIB) . |
Dilemmaer etiske og faglige
| Sundhed
4 moduler |
8. Eleven kan reflektere over egen rolle og ansvar ved håndtering af medicin til børn, unge og voksne
ud fra nationale retningslinjer og lokale procedurer.
1 – 8 med særlig fokus på 3, 5 og 8 |
Jeg kender til de mest almindeligt forekommende sygdomme for børn i daginstitutionen.
Jeg har viden om smitteveje og kan bidrage til at afbryde smittekæden.
Jeg kan udføre korrekt håndhygiejne.
Genbesøg målene |
Kap 10: Syge børn og voksne
Eleverne får eksempelvis hver deres sygdom udleveret og skal præsentere den for de andre – herefter reflekterer vi over dilemmaer forbundet med sygdom, hygiejne mm. Eksempelvis – hvad hvis der kommer syge børn i daginstitutionen mm. Kap 5: Maden og måltidet Dilemmaer omkring madpakker, sukkerpolitik osv. Kap: 7: Hygiejne Dilemmaer omkring hygiejne der tager overhånd og samtidig er væsentligt – både sygdomsforebyggende og økonomisk mm. Eleverne er med til at udtænke dilemmaer, som de ønsker debat omkring Seancen kan også køres som kollegial sparring med case, interviewer og observatører. |
Professionalisme
| Sundhed 4 moduler | 1-8 | Genbesøg de mål der er behov for | Scenarieeksempler
Vi repeterer, forbereder os på prøven hvis det er aktuelt, eller arbejder med det der er behov for. Eleverne udarbejder eventuelt en aktivitetsbog med alle de aktiviteter som der er blevet afprøvet/udarbejdet i løbet af uddannelsen og samler den til en fælles bog for hele klassen. |
Bevægelse og idræt
Faget er på avanceret niveau.
Formålet med faget bevægelse og idræt er at give eleverne en bred forståelse af de teorier, metoder og praksisser, der er nødvendige for at skabe bevægelsesglæde og inkluderende bevægelsesaktiviteter med deltagelsesmuligheder for hele målgruppen.
Dette indebærer gennem udvikling og planlægning af leg og aktiviteter at kunne fremme målgruppens fysiske, psykiske og sociale udvikling og trivsel.
Faget sigter mod at udstyre eleverne med færdigheder til at planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske bevægelsesaktiviteter som udvikler målgruppens sanser, kropsbevidsthed og motoriske færdigheder.
Derudover skal eleverne kunne reflektere over deres egen praksis og forstå hvordan omverdenen påvirker målgruppens bevægelsesvaner og muligheder, herunder påvirkningen af målgruppens kropsforståelse og trivsel.
Faget skal også ruste eleverne til at bruge omgivelserne i praksis på en kreativ og fantasifuld måde, som motiverer målgruppen og ansporer til gode bevægelsesvaner, der giver målgruppen såvel individuelle som kollektive handlekompetencer.
Der arbejdes gennemgående med udvikling af elevens kendskab til egen kropsbevidsthed.
Progression i faget sikres ved at eleverne bevæger sig fra grundlæggende forståelse til avanceret anvendelse af teorier, metoder og praksisser. Det indebærer en praksisnær tilgang til læring, hvor eleverne gradvist afprøver og opbygger deres viden og færdigheder.
Differentiering i faget betyder at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov, forudsætninger og læringsstile. Målet er at sikre, at alle elever kan lære optimalt, uanset deres udgangspunkt.
FAGETS MÅL
Bevægelse
-
1. Eleven kan reflektere over leg, sanser, bevægelse og idræts betydning til at kunne understøtte børn, unge og voksnes fysiske, psykiske og sociale udvikling og trivsel.
2. Eleven kan planlægge, gennemføre, evaluere og implementere sanse- og bevægelseslege i fantasifulde og kreative rammer samt organisere forløb med bevægelse, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling og læring.
3. Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere inkluderende idræts- og bevægelsesaktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes deltagelsesmuligheder og bevægelsesglæde.
4. Eleven kan reflektere over muligheder i det lokale foreningsliv, lokale tilbud og indsatsområder i målrettet planlægning og udvikling af fysiske aktiviteter for børn, unge og voksne.
5. Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere sansemotoriske forløb ud fra viden om børn, unge og voksnes motoriske udvikling og sansning.
6. Eleven kan planlægge, gennemføre, evaluere og implementere bevægelsesaktiviteter, der udvikler børn, unge og voksnes handlekompetencer under hensyntagen til funktionsevnens betydning for bevægelse.
7. Eleven kan gennem egen kropsbevidsthed planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der udvikler en positiv kropsbevidsthed og trivsel hos børn, unge og voksne.
8. Eleven kan i planlægningen af fysiske aktiviteter, identificere og reflektere over den samfundsmæssige påvirkning af børn, unge og voksnes bevægelsesvaner og kropsforståelse.
INDHOLD
| Bevægelse
2 moduler |
7. Eleven kan gennem egen kropsbevidsthed planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter,
der udvikler en positiv kropsbevidsthed og trivsel hos børn, unge og voksne. |
Jeg ved hvad det betyder at være en rollemodel for forskellige målgrupper
Jeg kan forholde mig til min egen rolle som rollemodel
|
Den pædagogiske assistent som rollemodel 3. Den pædagogiske assistent som rollemodel Opgave hvor eleven forholder sig til styrker og svagheder, værdier og kompetencer i forhold til egen rolle og udfordrer sig selv som rollemodel. Film, Refleksionsdans, Den gode rollemodel, egne værdier og styrker. Kap 23: Glæde ved bevægelse Kap. 27: Aktiviteter, der understøtter kropsbevidstheden. Kan bruges som portfolio opgave
|
| 3. Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere inkluderende idræts- og bevægelsesaktiviteter,
der understøtter børn, unge og voksnes deltagelsesmuligheder og bevægelsesglæde. |
Jeg er begyndende bevidst om at glæden ved bevægelse opleves forskelligt og at vores rolle er at skabe trygge rammer for bevægelse.
Eleverne præsenterer sig selv som rollemodel for resten af holdet. Der giver feedback på præsentationerne. |
Mangfoldighed
| Bevægelse
4 moduler |
2. Eleven kan planlægge, gennemføre, evaluere og implementere sanse- og bevægelseslege
i fantasifulde og kreative rammer samt organisere forløb med bevægelse, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling og læring. |
Jeg kan sætte tydelige rammer op for en positiv slåskultur
Jeg kan motivere målgruppen til at være en aktiv del af en positiv slåskultur |
Kap 26: Slåskultur i den pædagogiske praksis.
Kap 27: Aktiviteter der understøtter kropsbevidstheden https://bupl.dk/boern-unge/nyheder/forskning-viser-farlige-lege-goer-boern-staerke Vi arbejder med at positiv slåskultur – hvordan skaber vi gode rammer herfor og hvad skal der til fra os/institutionen – vigtigheden af at have en positiv slåskultur i forhold til krop og bevidsthed, dannelse, hudslut osv. Podcast: https://soundcloud.com/user-712763432/laest-op-farlige-lege-gor-born-staerke Lad os lege vildt: https://danske-podcasts.dk/podcast/min-paedagogiske-rejse/lad-os-lege-vildt Rekreativ frygt – Rekreativ frygt |
| 7. Eleven kan gennem egen kropsbevidsthed planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter,
der udvikler en positiv kropsbevidsthed og trivsel hos børn, unge og voksne. |
Jeg kan planlægge og udføre slåslege
Jeg er bekendt med børns behov for at udvikle sig gennem ”farlige” lege der udfordrer dem |
Barndom
| Bevægelse
9 moduler |
5. Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere sansemotoriske forløb ud fra viden om
børn, unge og voksnes motoriske udvikling og sansning. |
Jeg har viden og erfaring med kroppens 8 sanser.
Jeg kan anvende min viden om sanserne til at lave aktiviteter der målrettet stimulerer enkelte eller alle sanser. Jeg kender til børns grundmotoriske udvikling Jeg kan anvende motoriktrappen, den gode motoriske cirkel og motoriktræet. |
Kap 24: Aktiviteter der stimulerer sanser og motorik
Fokus på de 8 sanser, motoriktrappen, den gode motoriske cirkel, motoriktræet. Vi arbejder eksameplvis med: 2. De 8 sanser: 3. Motorisk udvikling: Alternativt laver vi sansetur i skoven, sansebaner og andre sanseaktiviteter |
| 1. Eleven kan reflektere over leg, sanser, bevægelse og idræts betydning til at kunne understøtte
børn, unge og voksnes fysiske, psykiske og sociale udvikling og trivsel. |
Jeg kender til Roger Caillois definition af leg
Jeg kan genkende forskellige legetyper og beskrive hvilken betydning de har for målgruppens udvikling.
Jeg kan planlægge relevante lege for en bestemt målgruppe
|
Kap 22: Legekultur og inkluderende fællesskaber
Feks: 1. Leg i den styrkede pædagogiske læreplan/Det fælles pædagogiske grundlag 2. Roger Caillois – Def. af leg/ Lege/spilkategorier/- Fra fri leg til regelbundne spil 4. Legeformer – Hvad er forskellen på leg og planlagte aktiviteter? 5. Legeskabelonen 6. Eleverne udvikler Lege/spil/aktiviteter med udgangspunkt i legeskabelonen |
|
| 1. Eleven kan reflektere over leg, sanser, bevægelse og idræts betydning til at kunne understøtte
børn, unge og voksnes fysiske, psykiske og sociale udvikling og trivsel.
2. Eleven kan planlægge, gennemføre, evaluere og implementere sanse- og bevægelseslege i fantasifulde og kreative rammer samt organisere forløb med bevægelse, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling og læring. |
Jeg kan planlægge og igangsætte boldlege der inkluderer målgruppen.
Jeg har viden om boldbasis og kan igangsætte basale boldlege
Jeg har viden om spilhjulet og kan anvende det til at målrette boldlege
Jeg har viden om aktivitetshjulet og kan anvende det til at justere på eller udvikle aktiviteter til målgruppen.
|
Kap 25: Boldlege og boldbasis som et pædagogisk redskab
Kap 21: Planlægning og udførelse af bevægelsesaktiviteter. Aktivitetshjulet af Mads Hougaard Fx arbejder vi med Mads Hougaards aktivitetshjul, som redskab til at udvikle og tilpasse forskellige pædagogiske aktiviteter. Vi tilpasser f.eks. eksisterende aktiviteter eller udvikler nye aktiviteter ved brug af hjulet. Fx udarbejder vi en top ti over de vigtigste punkter, som gør at en aktivitet bliver sat i gang på en god måde, hvor eleven bl.a. forholder sig til sin rolle som igangsætter. |
Opvækst
| Bevægelse
5 moduler
|
8. Eleven kan i planlægningen af fysiske aktiviteter, identificere og reflektere over den samfundsmæssige
påvirkning af børn, unge og voksnes bevægelsesvaner og kropsforståelse.
|
Jeg kan kende forskel på idræt, leg og bevægelse og laver aktiviteter der understøtter alle tre.
Jeg kan reflektere idrætspædagogisk og udvikle aktiviteter med udgangspunkt heri.
Jeg kan reflektere over den samfundsmæssige påvirkning af målgruppen i forhold til bevægelsesvaner.
|
Kap. 19: Bevægelse i den pædagogiske praksis
Se indhold ved kap. 6: Sundhed og bevægelse, som med fordel kan kobles sammen med dette kapitel.
Vi laver forskellige aktiviteter med fokus på enten leg, idræt eller bevægelse og reflekterer over styrker og svagheder ved disse bevægelsesformer.
Vi reflekterer i en samfundsmæssig kontekst over hvilke muligheder der er for fysisk aktivitet og hvilken kropsforståelse der præger samfundet/målgruppen. |
| 2. Eleven kan planlægge, gennemføre, evaluere og implementere sanse- og bevægelseslege
i fantasifulde og kreative rammer samt organisere forløb med bevægelse, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling og læring.
4. Eleven kan reflektere over muligheder i det lokale foreningsliv, lokale tilbud og indsatsområder i målrettet planlægning og udvikling af fysiske aktiviteter for børn, unge og voksne.
|
Jeg kende Jeg kan se muligheder for bevægelse i alle former for omgivelser og tør udfordre rummet.
Jeg kender den motiverende faktor ved at bruge omgivelserne på nye måder.
Jeg kan bidrage til at skabe omgivelser der inviterer til idræt, leg og bevægelse.
Jeg kender til forskellige lokale foreningstilbud og har afprøvet enkelte.r til værdien af at kunne samarbejde med lokale foreninger mm.
Jeg kan øge målgruppens motivation for fysisk aktivitet gennem nye tilbud.
|
Kap. 20 – Omgivelsernes betydning for bevægelse og idræt
Eleverne får i grupper forskellige rum, som de skal skabe bevægelse i, med udgangspunkt i rummet – hvordan bruges rummet på nye områder, hvad inspirerer/inviterer rummet til osv. Vi tager ud i naturen, på universitets multibane, Stige Ø mm og bruger omgivelserne.
Vi laver aftaler med forskellige foreninger bl.a Padel, Squask, SDU osv for at præsentere eleverne for forskellige muligheder i lokalområdet og for at skabe refleksion over, hvilke kvaliteter det har for gruppen samt den eneklte at møde nye omgivelser og blive præsenteret for nye fysiske aktivitetsmuligheder.
|
Særlige pædagogiske og omsorgsmæssige behov
| Bevægelse
9 moduler |
6. Eleven kan planlægge, gennemføre, evaluere og implementere bevægelsesaktiviteter,
der udvikler børn, unge og voksnes handlekompetencer under hensyntagen til funktionsevnens betydning for bevægelse.
|
Jeg har viden om tilpasset idræt og bevægelse (TIB) og kan tilpasse aktiviteter til målgruppens behov/funktionsnedsættelser.
Jeg kan anvende min viden om handlekompetencer til at skabe handlekompetencer hos målgruppen.
|
Kap 28: Idræt til mennesker med handicap
Kap 23: Glæden ved bevægelse Eks: Besøg fra Parasport Danmark, hvor eleverne får teori og vi afprøver forskellige aktiviteter inspireret fra Parasport Danmark.
Udvikle aktiviteter ud fra aktivitetshjul og med inspiration fra MetDaan tips, med det formål at gøre dagligdagsopgaver (ADL) sjove, overskuelige og en del af den daglige træning.
Udvikle aktiviteter til casepersoner og præsentere aktiviteter og refleksioner på klassen – evt bruges som portfolioopgave. |
| 3. Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere inkluderende idræts- og bevægelsesaktiviteter,
der understøtter børn, unge og voksnes deltagelsesmuligheder og bevægelsesglæde. |
Jeg kan skabe oplevelser med bevægelsesglæde for målgruppen
Jeg kan bidrage til at målgruppen får en mere aktiv hverdag og dermed øget trivsel |
Dilemmaer etiske og faglige
| Bevægelse
4 moduler |
1 -8 |
Genbesøg målene |
Kap. 20 – Omgivelsernes betydning for bevægelse og idræt
Vi tager ud i naturen, på universitets multibane, Stige Ø mm og bruger omgivelserne. Vi bruger naturens rum og tager samtidig forskellige dilemmaer op, som opsamling på de emner vi har haft undervejs. |
Professionalisme
| Bevægelse 5 moduler
|
1-8 | Genbesøg de mål der er behov for | Scenarieeksempler
Vi repeterer, forbereder os på prøven hvis det er aktuelt, eller arbejder med det der er behov for. Eleverne udarbejder eventuelt en aktivitetsbog med alle de aktiviteter som der er blevet afprøvet/udarbejdet i løbet af uddannelsen og samler den til en fælles bog for hele klassen. |
Natur og udeliv
Faget er på avanceret niveau.
Formålet med faget natur og udeliv er at give eleverne en omfattende forståelse af sammenhængen mellem natur og mennesker. At eleverne får forståelse for planter, dyr og den måde vi mennesker indgår i kredsløbet på. At eleverne skal lære at formidle naturfænomener og skabe nysgerrighed for natur og natursammenhænge.
Eleverne skal kunne bidrage med at gøre børn og brugere hjemmevante og ansvarlige i naturen.
Eleven skal kunne udvikle pædagogiske forløb, der anvender naturen som sanserum, læringsrum og oplevelsesrum og anvende viden om naturen og udelivets muligheder, til at understøtte den pædagogiske målgruppes socialisering, identitet og sansemotoriske udvikling.
Faget sigter mod bæredygtighed. Eleven skal kunne understøtte den pædagogiske målgruppes fantasi og kreativitet gennem innovativt arbejde med natur- og genbrugsmaterialer på værksted og i naturen. Eleven kan anvende viden om naturens ressourcer og menneskelig påvirkning, til at inddrage bæredygtighed i de pædagogiske aktiviteter.
Eleven skal kunne reflektere over og understøtte børn, unge og voksnes erfaringsdannelse og
nysgerrighed for naturfænomener på baggrund af viden om science pædagogik.
Eleven skal kunne igangsætte og implementere aktiviteter målrettet børn, unge og voksne, hvor
de lærer at genkende spiselige planter og lave mad af dem i naturen for at udvikle forståelse for naturen som forrådskammer og køkken.
Eleven skal kunne igangsætte og implementere aktiviteter målrettet børn, unge og voksne, der inddrager relevante frilufts- og naturpolitikker og lokale tilbud.
Eleven skal kunne vejlede børn, unge og voksne og argumentere for regler, retningslinjer og sikkerhed i forbindelse med pædagogiske aktiviteter i naturen, herunder friluftsliv, lege og bevægelse. Eleven skal kunne arbejde udfra de 3 p’er.
FAGETS MÅL
Kompetencemål
Eleven kan selvstændigt:
- identificere pædagogiske mål fra handle- og læreplaner og i samarbejde med andre planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske indsatser og aktiviteter for og i samspil med børn, unge og voksne, under hensyntagen til målgruppens forudsætninger.
- kombinere pædagogiske metoder i det pædagogiske arbejde, der understøtter, trivsel, udvikling og dannelse, som imødekommer særlige behov hos børn, unge og voksne.
- igangsætte pædagogiske aktiviteter for børn, unge og voksne, der omfatter involverende og medskabende processer og kulturel forståelse.
- observere, motivere, igangsætte, samt fagligt begrunde pædagogiske indsatser, opgaver og aktiviteter målrettet børn, unge og voksne, gennem fx kreativitet, udeliv, krop, sanser og bevægelse, der fremmer målgruppens trivsel og/eller udvikling.
- igangsætte og reflektere over indsatser og aktiviteter for børn, unge og voksne, der øger målgruppens forståelse for bæredygtighed.
- dokumentere det pædagogiske arbejde og anvende digitale teknologier i det tværprofessionelle arbejde.
Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre:
- udøve arbejdet som pædagogisk assistent i overensstemmelse med gældende lovgivning, samt reflektere over rollen som pædagogisk assistent i arbejdet med børn, unge og voksne.
- understøtte børn, unge og voksne til at indgå i sociale fællesskaber og til at mestre opgaver og udfordringer i dagligdagen ud fra deres forudsætninger.
- tilrettelægge det pædagogiske arbejde med eventuel inddragelse af specialpædagogiske kompetencer, så det understøtter børn, unge og voksnes udvikling, trivsel, læring og dannelse.
Eleven kan:
- indgå i professionelle relationer og tage selvstændigt initiativ til at varetage og udvikle pædagogiske omsorgsopgaver ud fra en empatisk og anerkendende tilgang, samt reflektere over etiske dilemmaer i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.
- anvende hygiejniske retningslinjer og vise initiativ til forebyggende og sundhedsfremmende indsatser og aktiviteter for børn, unge og voksne ud fra nationale og lokale anbefalinger.
- med afsæt i digital dannelse, fagligt begrunde anvendelsen af digitale teknologier som redskab i pædagogiske aktiviteter for børn, unge og voksne.
- samarbejde med den pædagogiske målgruppe, pårørende og professionelle og reflektere over samarbejdets betydning for det pædagogiske arbejde.
- ud fra gældende regler om arbejdsmiljø vise initiativ til udvikling af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, samt anvende ergonomiske principper.
- reflektere over og selvstændigt varetage målrettet kommunikation med børn, unge og voksne, samt anvende kommunikative metoder til at nedtrappe konflikter og forebygge fysisk og psykisk vold på arbejdspladsen.
Natur og udeliv
|
1. Eleven kan gennemføre og evaluere pædagogiske forløb med børn, unge og voksne, der anvender naturen som sanse-, lærings- og oplevelsesrum. |
|
2. Eleven kan vurdere og begrunde naturen og udelivets muligheder til at igangsætte og implementere pædagogiske forløb, der understøtter børn, unge og voksnes fysiske, psykiske og sociale udvikling. |
|
3. Eleven kan igangsætte og implementere innovative aktiviteter med natur- og genbrugsmaterialer, der understøtter børn, unge og voksnes forståelse for miljømæssig bæredygtighed og menneskets påvirkning af naturen. |
|
4. Eleven kan reflektere over og understøtte børn, unge og voksnes erfaringsdannelse og nysgerrighed for naturfænomener på baggrund af viden om science pædagogik. |
|
5. Eleven kan igangsætte og implementere aktiviteter målrettet børn, unge og voksne, hvor natur og udeliv anvendes til at udvikle forståelse for naturen som forrådskammer og køkken. |
|
6. Eleven kan igangsætte og implementere aktiviteter målrettet børn, unge og voksne, der inddrager relevante frilufts- og naturpolitikker og lokale tilbud. |
|
7. Eleven kan vejlede børn, unge og voksne og argumentere for regler, retningslinjer og sikkerhed i forbindelse med pædagogiske aktiviteter i naturen, herunder friluftsliv, lege og bevægelse. |
INDHOLD
| Natur
0 moduler |
Mangfoldighed
| Natur
8 moduler |
1. Eleven kan gennemføre og evaluere pædagogiske forløb med børn, unge og voksne, der
anvender naturen som sanse-, lærings- og oplevelsesrum. 2. Eleven kan vurdere og begrunde naturen og udelivets muligheder til at igangsætte og implementere pædagogiske forløb, der understøtter børn, unge og voksnes fysiske, psykiske og sociale udvikling. 3. Eleven kan igangsætte og implementere innovative aktiviteter med natur- og genbrugsmaterialer, der understøtter børn, unge og voksnes forståelse for miljømæssig bæredygtighed og menneskets påvirkning af naturen.
|
Eleven lærer at omsætte abstrakt naturfaglig viden til konkret pædagogisk praksis |
Vi arbejder med hvordan ilt skabes og co2 optages. Det vil sige vi får planter til at gro og undersøger vækstbetingelser og risikofaktorer. Vi tager ansvar for at vores planter kommer til at blomstre og bære frugt. (fra uddannelsens start til slut)
Vi studerer andre levende dyr, der ikke ligner os selv og undersøger hvordan de indgår i fødekæder og naturens kredsløb |
| Vi dokumenter vores naturaktiviteteter og tilpasser dem til forskellige pædagogiske målgrupper og reflekter over hvordan natur aktiviteter kan give mening, skabe nysgerrighed, ansvarlighed for naturen og mental sundhed. Dette gøres i portefolieopgaven som består af billeder og korte tekster eller stikord | |||
Barndom
| Natur
12 moduler |
2. Eleven kan vurdere og begrunde naturen og udelivets muligheder til at igangsætte og
implementere pædagogiske forløb, der understøtter børn, unge og voksnes fysiske, psykiske og sociale udvikling. |
Eleven skal være kreativ i naturen og at kunne formidle naturfaglig viden gennem fortælling og eksperimenter. Eleven skal kunne skabe positive og udviklende erfaringer med natur.
Eleven skal formidle konkrete naturprocesser i praksis på en levende måde Vi arbejder med dannelse i naturen: Hvordan kan vi passe godt på naturen og hvordan kan naturen være sundhedsfremmende i vores liv og sociale samspil |
Vi arbejder med hvordan vi kan bruge sanserne naturen til at skabe koncentration, balance i nervesystemet og motorisk udvikling.
Vi arbejder science-orienteret: hvor vi støtter børns nysgerrighed og begejstring og evne til at eksperimentere. Vi arbejder med affald og nedbrydningsprocesser Og vi arbejder med at genkende dyr og blive hjemmevant i naturen. Vi arbejder med Land Art og andre kreative naturaktiviteter Vi arbejder med at blive hjemmevant i naturen og skabe forbundethed med naturen |
| 3. Eleven kan igangsætte og implementere innovative aktiviteter med natur- og genbrugsmaterialer,
der understøtter børn, unge og voksnes forståelse for miljømæssig bæredygtighed og menneskets påvirkning af naturen. |
|||
| 4. Eleven kan reflektere over og understøtte børn, unge og voksnes erfaringsdannelse og
nysgerrighed for naturfænomener på baggrund af viden om science pædagogik. |
Opvækst
| Natur
4 moduler
|
4. Eleven kan reflektere over og understøtte børn, unge og voksnes erfaringsdannelse og
nysgerrighed for naturfænomener på baggrund af viden om science pædagogik. 5. Eleven kan igangsætte og implementere aktiviteter målrettet børn, unge og voksne, hvor natur og udeliv anvendes til at udvikle forståelse for naturen som forrådskammer og køkken. |
Eleven skal lære at arbejde science orienteret og bruge naturfaglige metoder og begreber. Vi har fokus på at følge børns nysgerrighed til at undersøge naturfaglige emner og eksperimentere | I et scienceprojekt i grupper vælges et naturfænomen som undersøges og formidles og der arbejdes med eksperimenter og hypoteser. Gruppen fremlægger ved at formidle og igangsætte eksperimenter med klassen |
Særlige pædagogiske og omsorgsmæssige behov
| Natur og udeliv
11 moduler |
4. Eleven kan reflektere over og understøtte børn, unge og voksnes erfaringsdannelse og
nysgerrighed for naturfænomener på baggrund af viden om science pædagogik. 6. Eleven kan igangsætte og implementere aktiviteter målrettet børn, unge og voksne, der inddrager relevante frilufts- og naturpolitikker og lokale tilbud. 7. Eleven kan vejlede børn, unge og voksne og argumentere for regler, retningslinjer og sikkerhed i forbindelse med pædagogiske aktiviteter i naturen, herunder friluftsliv, lege og bevægelse.
|
Eleven skal lære at arbejde science orienteret og bruge naturfaglige metoder og begreber. Vi har fokus på at følge børns nysgerrighed til at undersøge naturfaglige emner og eksperimentere | I et scienceprojekt i grupper vælges et naturfænomen som undersøges og formidles og der arbejdes med eksperimenter og hypoteser. Gruppen fremlægger ved at formidle og igangsætte eksperimenter med klassen |
Dilemmaer etiske og faglige
| Natur og udeliv
4 moduler |
Alle fagmål fra 1-7 | Vi lærer at genkende spiselige planter og lave mad af vilde plante
Vi bruger 2 godkendte apps: ”vild mad” og ”danmarksflora”. Vi spiser kun planter, vi er 100% sikre på
|
Vi finder spiselige plante og laver mad af vilde planter. Vi laver klassens vilde kogebog
Dilemmaer er inkluderet i emner og fagmål som sanser og socialisering Aktiviteter i forhold til bæredygtighed, spiselige planter og sikkerhed i naturen og bliver behandlet løbende i hele uddannelsen: i natur og udeliv er fokus på årstider og de naturlige muligheder som naturen giver |
Professionalisme
| Natur og udeliv
4 moduler |
Alle fagmål fra 1-7 | Eleven arbejder med at vurdere og anvende kommunale friluftspolitikker i praksis. Hvordan kan f.eks. lokale naturarealer og kommunale naturskoler, stisystemer, sheltere bruges i pædagogisk arbejde.
Eleven tager ansvar for lovmæssige og sikkerhedsmæssige aspekter af de planlagte naturaktiviteter |
Scenarieeksempler
Undersøgelse og vurdering af muligheder i den kommune man er ansat i |
Digital kultur
Faget er på avanceret niveau.
Formålet med faget digital kultur er at klæde eleverne på til at kunne udvælge og bruge digitale teknologier i pædagogisk arbejde på en reflekteret, nysgerrig og ansvarsbevidst måde.
Eleverne lærer at vurdere, hvordan teknologi kan bruges i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne. De lærer at planlægge og udføre aktiviteter, der bruger teknologi til at støtte læring og udvikling. De får også viden om gældende lovgivning såsom GDPR og reglerne om skærmtid. En vigtig del af faget er også at lære eleverne om digital dannelse. Digital dannelse handler om at kunne navigere sikkert og ansvarligt i den digitale verden, forstå de sociale og etiske aspekter af online adfærd, og tage ansvar for både egen og andres digitale trivsel. Eleverne lærer hvordan de kan vejlede målgrupperne i at deltage i de digitale fællesskaber, og fremme positiv og respektfuld kommunikation online.
Faget fokuserer også på velfærdsteknologi, som kan hjælpe med at gøre folk mere selvhjulpne og forbedre deres livskvalitet. Eleverne opfordres til at finde nye metoder og tænke over de etiske spørgsmål ved brug af teknologi, især hvordan det påvirker identitet og værdier.
Til sidst lærer eleverne at bruge teknologi til dokumentation, kommunikation og samarbejde med andre. Dette sikrer, at de kan arbejde professionelt og etisk i en digital verden.
MÅL
- Eleven kan reflektere over udvalgte teknologiers relevans for det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.
- Eleven kan reflektere over børn, unge og voksnes digitale vaner og adfærd, samt inddrage viden om adfærdens betydning for trivsel, socialisering og relationsdannelse.
- Eleven kan med udgangspunkt i gældende lovgivning, herunder GDPR, vurdere problemstillinger og vejlede børn, unge og voksne i håndtering af personoplysninger ved deltagelse i digitale fællesskaber.
- Eleven kan med udgangspunkt i teknologiforståelse planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der integrerer digitale teknologier i arbejdet hos børn, unge og voksne, som understøtter læring og udvikling.
- Eleven kan selvstændigt igangsætte pædagogiske forløb for børn, unge og voksne med fokus på kreative og æstetiske udtryksformer med inddragelse af digitale teknologier.
- Eleven kan igangsætte og implementere aktiviteter, der inddrager viden om velfærdsteknologi, og som øger børn, unge og voksnes selvhjulpenhed og livskvalitet.
- Eleven kan udvikle nye metoder og reflektere over etiske dilemmaer ved brug af digitale teknologier i den pædagogiske praksis herunder den digitale mediekulturs indflydelse på identitetsdannelse, værdier og holdninger.
- Eleven kan målrettet anvende digitale teknologier til dokumentation, kommunikation og samarbejde med pårørende, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere under hensyntagen til gældende lovgivning om deling af personoplysninger.
Bemærk: Aktuelt (september 2024) – fagmål er ikke alle steder opdateret til ny bekendtgørelse pr. august, 2024 – følges op på.
| 2 uger | Intro | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL
Hvad skal eleven lære? |
UNDERVISNINGSINDHOLD
Hvilke læringsaktiviteter for at nå målet/målene |
| Digital Kultur | 1. Eleven kan anvende digitale medier til målrettet at planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter. | Eleven kan udvælge og bruge teknologier der føjer værdi til det pædagogiske arbejde. | Intro til faget
Eleven er logget korrekt ind på de digitale platforme med oplysninger og billede Teknologier Sosufyns digitale platforme Litteratur Kap 8. Digitale medier i pædagogisk praksis Suppl. Lit: 5 gode råd til bedre digitale dagtilbud. Børn&Unge 11 2021 TEMA forskning i digitale fællesskaber
|
Skoleperiode 1, Tema 1: Barndom; Udvikling, leg, sprog, krop, sanselighed
| 12 UGER | 1. SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| TEMA 1 | UDVIKLING, LEG, SPROG, KROP, SANSELIGHED | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Digital kultur: | 1. Eleven kan reflektere over udvalgte teknologiers relevans for det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne. | Eleven kan udvælge og bruge teknologier der føjer værdi til det pædagogiske arbejde. | Foto som pædagogisk værktøj – digitale fotos som kulturskabende aktivitet.
Dataloven, GDPR, SMITTE – PORTFOLIO, SKÆRMRETNINGSLINJER Ease.ly Litteratur Kap. 10: Digitale medier og læring Kap. 11: Digitale medier og æstetiske læreprocesser Når børn tager billeder pdf (Bakspejlet_2013 Forskning og ny viden om dagtilbud årgang 2013) Skærmbrug i grundskolen Anbefalinger UVM 2024 Supp. Litt.: Tjekliste til vuggestuer og børnehaver ved brug af billeder og video, Datatilsynet 2021 Hvad betyder gdpr for lærernes daglige arbejde, emu, grundskole
|
| 4. Eleven kan med udgangspunkt i teknologiforståelse planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der integrerer digitale teknologier i arbejdet hos børn, unge og voksne, som understøtter læring og udvikling. | Eleven har fokus på målgruppens læring og udvikling når jeg udvælger teknologier. | ||
| 5. Eleven kan selvstændigt igangsætte pædagogiske forløb for børn, unge og voksne med fokus på kreative og æstetiske udtryksformer med inddragelse af digitale teknologier. | Eleven kan bruge relevante teknologier med fokus på kreativitet og æstetik i aktiviteter tilpasset målgruppen.
|
||
Skoleperiode 1, Tema 2: Barndom; fællesskab, relationer, motivation
| 12 UGER | 1. SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||||
| TEMA 2 | FÆLLESSKAB, RELATIONER, MOTIVATION | ||||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD | ||
| Digital kultur: | 8. Eleven kan målrettet anvende digitale teknologier til dokumentation, kommunikation og samarbejde med pårørende, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere under hensyntagen
til gældende lovgivning om deling af personoplysninger. |
Eleven kan vurdere, om/hvordan en teknologi kan hjælpe målgruppen med at kommunikere.
Eleven kan vurdere, om/hvordan en teknologi kan bruges som dokumentations- og samarbejdsredskab. |
Dokumentation og formidling Eksempel på scenarie App dag dokumenteres, evalueres og formidles til ”forældre” Teknologier Ex. Studiesites Litteratur Kap 9. Planlægning af digitale medier Kap 14. Digitale medier som kommunikation og dokumentationsredskab Supp. Litt.:
|
||
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: BARNDOM | ||
| TEMA 1 | TVÆRFAGLIGHED
PRIMÆRT 0 – 6-ÅRIGE MED SÆRLIGE BEHOV, DER ARBEJDES OGSÅ MED ANDRE MÅLGRUPPER, BYGGER OVENPÅ SKOLEPERIODE 1 |
||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Digital kultur: | 1. Eleven kan reflektere over udvalgte teknologiers relevans for det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne. | Jeg kan udvælge og bruge teknologier der føjer værdi til det pædagogiske arbejde og som understøtter målgruppens udvikling. | Apps som pædagogisk værktøj med henblik på læring og fællesskab.
Eksempel på scenarier *Appbaseret oplevelser (UDFLUGT), *Elever afprøver gratis aktivitetet og apps i Odense kommune, de dokumenterer aktiviteterne med info-videoer til en bestemt målgruppe (tværfaglig kuf/komm) Teknologier Ex. Usseum, Woop, Natureventyr, Powtoon Litteratur Supp. Litt.: Portal til en liste over 750 GDPR-vurderede apps: https://laeremiddel.dk/gdpr-vurdering-af-750-undervisningsapps-letter-laereres-arbejde/ Computerspil øger børns lyst til at lære, Videnskab.dk LAV EN OPGAVE HVOR DE VÆLGER FORSKELLIGE TECH-AKTIVITETER I ODENSE OG BAGEFTER SKAL REFLEKTERE OG PRÆSENTERE HINANDEN FOR DERES VURDERING AF MÅLGRUPPE; HVILKEN LÆRING DEN UNDERSTØTTER; ETC (OPTAGES PÅ VIDEO)
AI og understøttende undervisning Hvordan kan AI hjælpe dig med de 5 gode råd
Sociale medier + 3 P’er + Goffman (+ GDPR) Eksempel på scenarier · Rollespil, front, back, middle · Padlet – stimuleret instagramscreen · Sociale medier · Samtaler med forældre om SoMe og børns/unges privatliv Teknologier Litteratur Kap 12. Digital dannelse Kap 13. Digital socialisering, identitet og relationer Supp. Litt.: Evt: podcast: Vokset op på SoMe https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/genstart-vokset-op-paa-some-11802350253 http://www.emu.dk/modul/cybermobning emu.dk – Hele vejen rundt om børn og unges sociale liv på nettet med sikker chat Film 1: Hvad er digitale spor? Film 4: Hvad ved Google om dig? https://erhvervsstyrelsen.dk/vaerd-at-vide-om-cookies https://www.tjekdet.dk/emner/digitale-fodspor |
| 2. Eleven kan reflektere over børn, unge og voksnes digitale vaner og adfærd, samt inddrage viden om adfærdens betydning for trivsel, socialisering og relationsdannelse. | Jeg kan forholde mig nysgerrigt og objektivt til målgruppens brug af sociale medier.
Jeg kan anvende sociale og digitale medier i en professionel pædagogisk sammenhæng.
Jeg kan forholde mig professionelt til de dilemmaer og konflikter der kan opstå som følge af målgruppens brug af digitale medier. |
||
| 3. Eleven kan med udgangspunkt i gældende lovgivning, herunder GDPR, vurdere problemstillinger og vejlede børn, unge og voksne i håndtering af personoplysninger ved deltagelse i digitale fællesskaber | Eleven forholder sig aktivt til den gældende lovgivning, når sociale og digitale medier bruges i en professionel og pædagogisk sammenhæng.
Eleven kan snakke med børn og unge om deres brug af og adfærd på sociale medier. |
||
| 4. Eleven kan med udgangspunkt i teknologiforståelse planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der integrerer digitale teknologier i arbejdet hos børn, unge og voksne, som understøtter læring og udvikling. | Eleven ved, hvordan man skal undersøge om/hvilken teknologi, der passer til målgruppen og formålet.
Eleven kan vurdere læringspotentialet i teknologier og har mod på at udforske deres muligheder i det pædagogiske arbejde. |
||
| 7. Eleven kan udvikle nye metoder og reflektere over etiske dilemmaer ved brug af digitale teknologier i den pædagogiske praksis, herunder den digitale mediekulturs indflydelse på identitetsdannelse, værdier og holdninger. | Eleven kan forholde sig professionelt til de dilemmaer og konflikter, der kan opstå som følge af målgruppens brug af digitale medier.
|
||
Skoleperiode 2, Tema 2: Opvækst; velfærd og kultur
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: OPVÆKST | ||
| TEMA 2 | VELFÆRD OG KULTUR
MÅLGRUPPE: PRIMÆRT 6 – 12-ÅRIGE MED SÆRLIGE BEHOV, MEN DER BYGGES OGSÅ VIDERE PÅ ANDRE MÅLGRUPPER. |
||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Digital kultur: | 1. Eleven kan reflektere over udvalgte teknologiers relevans for det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.
|
Eleven kan i sin pædagogiske praksis forholde sig til vigtigheden af velfærdsteknologi som hjælp til at opnå selvstændighed, fællesskab og det gode liv. |
Velfærdsteknologer Eksempel på scenarie Valgfri teknologi og vidensdel Teknologier Valgfri teknologi Litteratur Kap. 15 Velfærdsteknologi Supp. Litt.: Social IT katolog, Socialt Udviklingscenter SUS og Living IT Lab
4 moduler Kommunikationsteknologier Eksempel på scenarier Med udgangspunkt i kommunikationshandicap, stum, autisme, døv, svagtseende, kognitive handicap Teknologier Litteratur Kap. 15 Velfærdsteknologi Supp. litt.: Kap. 9 Dammeyer & Bøttcher: At Arbejde Pædagogisk Med Kommunikationshjælpemidler Kap. 2, uddrag: Dammeyer & Bøttcher Typer Af Kommunikationshandicap (side 40-44)
|
| 6. Eleven kan igangsætte og implementere aktiviteter, der inddrager viden om velfærdsteknologi, og som øger børn, unge og voksnes selvhjulpenhed og livskvalitet. | Eleven kan forholde sig til
eget ansvar, når eleven arbejder med mennesker, der kan have gavn af velfærdsteknologi.
|
||
| 7. Eleven kan udvikle nye metoder og reflektere over etiske dilemmaer ved brug af digitale
teknologier i den pædagogiske praksis herunder den digitale mediekulturs indflydelse på identitetsdannelse, værdier og holdninger. |
Eleven kan forholde sig til brugen af velfærdsteknologi set fra forskellige perspektiver.
Eleven kan forholde sig til dilemmaer, såsom hvornår en velfærdsteknologi bliver brugt for at dække menneskets eller personalets behov. |
||
| 8. Eleven kan målrettet anvende digitale teknologier til dokumentation, kommunikation
og samarbejde med pårørende, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere under hensyntagen til gældende lovgivning om deling af personoplysninger |
Eleven kender til lovgivningen omkring brug af teknologi i den pædagogiske praksis.
Eleven er opsøgende og nysgerrig på, hvordan ny teknologi kan hjælpe kommunikationen og samarbejdet i sin pædagogiske praksis. |
||
Skoleperiode 2, Tema 3: Jeg’et; livskvalitet og værdighed
| 22 UGER | 2.SKOLEPERIODE: JEG’ET | ||
| TEMA 3 | LIVSKVALITET OG VÆRDIGHED
MÅLGRUPPE: PRIMÆRT UNGE OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV, DER ARBEJDES OGSÅ VIDERE MED ANDRE MÅLGRUPPER |
||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Digital kultur: | Ingen moduler | ||
| 12 UGER | 3.SKOLEPERIODE | ||
| FAG | FAGMÅL | LÆRINGSMÅL | UNDERVISNINGSINDHOLD |
| Digital kultur:
|
1-8 | Genbesøg målene fra 1. og 2. skoleperiode | Uge 1 – 7: Scenarieeksempler
En aktivitet der samler op på faget Lav en blog til klassens fælles vidensdeling af alle fag Uge 8 – 12: Scenarieeksempler Fordeling repetitions områder og vidensdeling på blog |
Kulturelle udtryksformer og aktiviterer i den pædagogiske praksis
Formålet med faget Kulturelle udtryksformer og aktivitet er at give eleverne en omfattende forståelse af de teorier, metoder og praksisser, der er nødvendige for at arbejde professionelt med kreativitet og kulturelle aktiviteter. Dette for at kunne arbejde med kreativ udvikling, læring og kulturel dannelse blandt børn, unge og voksne gennem forskellige udtryksformer.
Faget sigter mod at fremme elevernes færdigheder i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af kulturelle og kreative aktiviteter, samt til at anvende relevante pædagogiske og æstetiske modeller for at skabe inkluderende og inspirerende læringsmiljøer.
Derudover skal eleverne kunne reflektere over deres egen praksis og forstå betydningen af kulturelle og kreative aktiviteter i en samfundsmæssig ramme. De skal også kunne arbejde tværfagligt, etablere anerkendende relationer med forskellige målgrupper og kunne arbejde med kulturel mangfoldighed.
Progression i faget sikres ved, at eleverne bevæger sig fra en grundlæggende forståelse til avanceret anvendelse af kulturelle og kreative teorier, metoder og praksisser. Dette indebærer en struktureret tilgang til læring, hvor eleverne gradvist opbygger deres viden og færdigheder, så de kan navigere i mere komplekse kulturelle miljøer og aktiviteter.
Differentiering i faget Kulturelle udtryksformer og aktivitet betyder at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov, forudsætninger og kreative udtryksformer. Målet er at sikre, at alle elever kan udvikle deres fulde potentiale, uanset deres kulturelle og kreative udgangspunkt.
FAGETS MÅL
Kompetencemål
Eleven kan selvstændigt:
- identificere pædagogiske mål fra handle- og læreplaner og i samarbejde med andre planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske indsatser og aktiviteter for og i samspil med børn, unge og voksne, under hensyntagen til målgruppens forudsætninger.
- kombinere pædagogiske metoder i det pædagogiske arbejde, der understøtter, trivsel, udvikling og dannelse, som imødekommer særlige behov hos børn, unge og voksne.
- igangsætte pædagogiske aktiviteter for børn, unge og voksne, der omfatter involverende og medskabende processer og kulturel forståelse.
- observere, motivere, igangsætte, samt fagligt begrunde pædagogiske indsatser, opgaver og aktiviteter målrettet børn, unge og voksne, gennem fx kreativitet, udeliv, krop, sanser og bevægelse, der fremmer målgruppens trivsel og/eller udvikling.
- igangsætte og reflektere over indsatser og aktiviteter for børn, unge og voksne, der øger målgruppens forståelse for bæredygtighed.
- dokumentere det pædagogiske arbejde og anvende digitale teknologier i det tværprofessionelle arbejde.
Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre:
- udøve arbejdet som pædagogisk assistent i overensstemmelse med gældende lovgivning, samt reflektere over rollen som pædagogisk assistent i arbejdet med børn, unge og voksne.
- understøtte børn, unge og voksne til at indgå i sociale fællesskaber og til at mestre opgaver og udfordringer i dagligdagen ud fra deres forudsætninger.
- tilrettelægge det pædagogiske arbejde med eventuel inddragelse af specialpædagogiske kompetencer, så det understøtter børn, unge og voksnes udvikling, trivsel, læring og dannelse.
Eleven kan:
- indgå i professionelle relationer og tage selvstændigt initiativ til at varetage og udvikle pædagogiske omsorgsopgaver ud fra en empatisk og anerkendende tilgang, samt reflektere over etiske dilemmaer i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.
- anvende hygiejniske retningslinjer og vise initiativ til forebyggende og sundhedsfremmende indsatser og aktiviteter for børn, unge og voksne ud fra nationale og lokale anbefalinger.
- med afsæt i digital dannelse, fagligt begrunde anvendelsen af digitale teknologier som redskab i pædagogiske aktiviteter for børn, unge og voksne.
- samarbejde med den pædagogiske målgruppe, pårørende og professionelle og reflektere over samarbejdets betydning for det pædagogiske arbejde.
- ud fra gældende regler om arbejdsmiljø vise initiativ til udvikling af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, samt anvende ergonomiske principper.
- reflektere over og selvstændigt varetage målrettet kommunikation med børn, unge og voksne, samt anvende kommunikative metoder til at nedtrappe konflikter og forebygge fysisk og psykisk vold på arbejdspladsen.
KUF
|
1. Eleven kan gennem egenproduktion udvikle egen kreativitet inden for områderne musik, drama og værksted og på den baggrund igangsætte aktiviteter med børn, unge og voksne. |
|
2. Eleven kan igangsætte aktiviteter med fokus på form, teknikker og bæredygtige materialer for børn, unge og voksne. |
|
3. Eleven kan selvstændigt planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter inden for musik, drama og værksted, der inddrager pædagogiske lære- og handleplaner. |
|
4. Eleven kan selvstændigt planlægge og igangsætte æstetiske, musiske og praktiske forløb med inddragelse af fantasi og kreativitet for børn, unge og voksne. |
|
5. Eleven kan understøtte børn, unge og voksnes deltagelse i ligeværdige og inkluderende fællesskaber ud fra viden om kulturelle baggrunde og inklusion til at igangsætte pædagogiske aktiviteter. |
|
6. Eleven kan selvstændigt skabe rammer for æstetiske læreprocesser, der understøtter børn, unge og voksnes indtryk og udtryk gennem sansning, oplevelser og leg. |
|
7. Eleven kan reflektere over mangfoldighed, samt kønnets og kulturens betydning for at understøtte børn, unge og voksnes kulturelle udtryksformer og interesser. |
|
8. Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre planlægge kulturelle oplevelser i lokalområdet til at understøtte børn, unge og voksnes trivsel, udvikling, læring og dannelse. |
INDHOLD
| Kuf
0 moduler |
Mangfoldighed
| KUF
8 moduler |
1.Eleven kan gennem egenproduktion udvikle egen kreativitet inden for områderne musik, drama og værksted og kunne igangsætte aktiviteter i samspil med den pædagogiske målgruppe.
|
Jeg kan bruge min stemme på forskellige måder til at fastholde min målgruppes opmærksomhed. Jeg får erfaring med hvordan dramatisk fortælling kan udvikle målgruppens fantasi og koncentration og evne til selv at udvikle narrative kompetencer og hvilken betydning det har for identitetsudviking. | Eleven kan gennem drama og fortælling udvikle sine fortællekompetencer
Vi arbejder med opbygning af kulisser og miljøer og medinddragelse af publikum. Vi arbejder med opbygning af musikalske forløb Scenarie eksempel: vi arbejder med stemmetræning lånt fra skuespiluddannelsen. Vi sætter scenen for dramatisk fortælling Eksempel på rækkefølge: Kap. 1 planlægning af aktiviteter Kap 2: fantasi Artikler om fortællingens betydning for identitetsdannelsen |
| 2. Eleven kan igangsætte aktiviteter med fokus på form, teknikker og bæredygtige materialer
for børn, unge og voksne. |
Jeg øver mig i at synge og arbejde med rytmer og reflekterer over hvilke kvaliteter det fremmer ved min målgruppe
Jeg kan igangsætte musikalske aktiviteter
|
||
| Eleven får direkte respons på kvaliteter i sine æstetiske produktioner og fortælling for publikum
Eleven gemmer sine produktioner og reflekterer over betydningen af æstetisk læring, gennem sine egne og holdkammeraternes æstetiske læring Vi reflekterer over stemmens og sangens betydning for sprogudvikling og mental balance og fællesskabsfølelse Refleksionerne foregår på klassen. Eleven gemmer refleksioner/noter og praksiseksempler i porte folie-opgaven |
|||
Barndom
| KUF
12 moduler |
3. Eleven kan selvstændigt planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter inden for musik,
drama og værksted, der inddrager pædagogiske lære- og handleplaner. |
Jeg lærer at opbygge et musikalsk forløb og reflektere over betydningen af musikalsk udvikling for egen identitet og udtryksmuligheder og fællesskabsdannelse.
Jeg lærer om visuelle udtryksmuligheder og materialer, der er relevante og udviklende for forskellige aldersgrupper. |
Vi arbejder videre med musikalske udtryk og hvordan vi kan lede et musikalsk forløb
Vi arbejder med teoretisk forskning i børns tegneudvikling og omsætter det til praktisk udvikling i visuelle kompetencer med målgrupper fra 0-9 år Vi arbejder med egen udtrykskompetence for at mestre forskellige metoder, der kan støtte nærmeste udviklingszone hos målgrupperne. Scenarie eksempel: vi ser eksempler på praktisk musikalsk læring med musikpædagoger og prøver selv. Vi ser billeder fra visuelle projekter i børnehaver og prøver metoder af Eksempler på rækkefølge: Kap. 5: værksted, drama og musik Supplerende litteratur Artikel:af Ard Jungsma: At høre til – sang med de allermindste Artikel af Henny Hammerhøj: Musikalsk dannelse med mindre børn Kapitel 14 i ”Plant et værksted”: Børns tegneudvikling |
| 4. Eleven kan selvstændigt planlægge og igangsætte æstetiske, musiske og praktiske forløb
med inddragelse af fantasi og kreativitet for børn, unge og voksne. |
|||
| 5. Eleven kan understøtte børn, unge og voksnes deltagelse i ligeværdige og inkluderende
fællesskaber ud fra viden om kulturelle baggrunde og inklusion til at igangsætte pædagogiske aktiviteter. |
|||
Opvækst
| KUF
8 moduler |
4. Eleven kan selvstændigt planlægge og igangsætte æstetiske, musiske og praktiske forløb
med inddragelse af fantasi og kreativitet for børn, unge og voksne. |
Jeg lærer æstetiske udtryksformer, der kan støtte positiv identitetsdannelse.
Jeg arbejder med metoder til at overkomme min egen selvkritik i forhold til kreative udtryk og hvordan jeg kan støtte børn og unge i nærmeste udviklingszone i forhold til deres æstetiske udtrykskapacitet.
|
Vi forholder os teoretisk til Kulturkompetencer og kulturel kapital. Vi arbejder praktisk med interaktiv kulturformidling og synlig læring på kulturinstitutioner.
Vi arbejder med grafiske processer og udtryk. Scenarieeksempel: Vi arbejder i en kultur intuition med interaktiv kulturformidlig Eksempler på rækkefølge: Kap. 3: indtryk, udtryk og aftryk Kap. 7: Kultur og kulturelle udtryksformer Kap.4 Aktiviteter, der fremmer sociale kompetencer |
| 7. Eleven kan reflektere over mangfoldighed, samt kønnets og kulturens betydning for at
understøtte børn, unge og voksnes kulturelle udtryksformer og interesser. |
|||
| . 8. Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre planlægge kulturelle oplevelser i
lokalområdet til at understøtte børn, unge og voksnes trivsel, udvikling, læring og dannelse. |
Særlige pædagogiske og omsorgsmæssige behov
| KUF
11 moduler |
5. Eleven kan understøtte børn, unge og voksnes deltagelse i ligeværdige og inkluderende
fællesskaber ud fra viden om kulturelle baggrunde og inklusion til at igangsætte pædagogiske aktiviteter. |
Du skal lære teknikker og metoder omkring tredimensionel formgivning og kunsthåndværk
Du skal lære om maleri som udtryk. Hvordan du kan skabe dybde i et billede med forgrund, mellemgrund og baggrund |
Vi forholder os til ”Craftpsykologi” og mental sundhed igennem håndværk og kreative udtryk
Vi arbejder med ler og tredimensionel formgivning. Oplæg om kreativitet og specialområdet. Vi arbejder med maleri og forholder os til kulturkompetencer og kulturel kapital Scenarieeksempler: vi ser på malerier lavet af mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Og vi ser på hvad vi kan lære af de store mestre. Eksempler på rækkefølge: kap. 10: personlig integritet og autonomi Kap. 15 i ”Plant et værksted”:s 205-217 ”Den rum og formskabende udvikling” |
| 3. Eleven kan selvstændigt planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter inden for musik,
drama og værksted, der inddrager pædagogiske lære- og handleplaner. |
Dilemmaer etiske og faglige
| Kuf
|
mål1-8 | Vi indsamler praktiske erfaringer med udtrykskompetencer | Vi arbejder med dilemmaer: bl.a. mellem hvad man gerne vil udtrykke og hvad man kan udtrykke.
|
Professionalisme
| KUF
|
Opsamling af æstetisk læring og hvordan det kan bruges i de afsluttende prøver | Scenarieeksempler
Færdiggørelse og finish på kreative udtryk Repetition og vidensdeling |
BEDØMMELSE + EVALUERING
Der afgives ikke delkarakter eller standpunktskarakter i valgfagene praksisnært projekt og drama.
I valgfaget engelsk er der afsluttende prøve jævnfør skolens prøvevejledning
Der anvendes formativ evaluering på uddannelsen til Pædagogisk Assistent. Et af skolens pædagogiske pejlemærker er, at vi ”giver løbende formativ feedback til alle og træner eleverne i at evaluere deres egne læringsfremskridt.” Det betyder, at vi kontinuerligt arbejder med at identificere, hvor eleven befinder sig i sin faglige udvikling, og hvad de næste skridt skal være for at nå de opstillede læringsmål. Denne proces indebærer, at læringsmålene formidles tydeligt og forståeligt til eleven gennem konkrete og specifikke succeskriterier. Vi lægger vægt på at skabe en læringskultur, hvor eleverne aktivt reflekterer over deres egne fremskridt og udviklingsområder. Formativ feedback fungerer således som et redskab til at guide eleverne i deres læringsproces og til at støtte dem i at nå deres fulde potentiale. Det sikrer, at eleverne ikke blot modtager information om deres præstationer, men også får indsigt i, hvordan de kan forbedre sig og hvad der kræves for at nå deres mål. Dette skaber en dynamisk og interaktiv læringsoplevelse, hvor elevernes personlige og faglige udvikling er i centrum.
GRUNDFAG
Grundfag på Pædagogisk assistentuddannelsen er: Samfundsfag på c niveau og Dansk på c-niveau. Grundfagene skal understøtte elevernes faglige udvikling og sikre, at de opnår nødvendige kompetencer for både videre uddannelse og arbejdsmarkedet. Grundfagene spiller en central rolle i at give eleverne en bred faglig basis, der understøtter deres mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse med succes og efterfølgende indgå i erhvervslivet eller videreuddannelse. Grundfagene er obligatoriske og danner et vigtigt fundament i erhvervsuddannelserne, både som dannelsesfag og som understøttende til de uddannelsesspecifikke fag. Undervisningen tilrettelægges, så den fremmer elevernes faglige progression.
INDHOLD
Skoleperiode 2, Dansk, samlet fagmål, læringsmål og undervisningsindhold
|
UDVALGTE MÅL FRA BEKENDTGØRELSENS 18 MÅL – de 18 mål findes nedenunder k = KOMMNUIKATION, L = LÆSNING, FO = FORTOLKNING, FR = FREMSTILLING |
||||
| Emne | Formål | Kompetencemål | Læringsmål og succeskriterier | Indhold |
| Intro |
Eleverne skal have viden om hvad undervisningsfaget dansk er på en erhvervsuddannelse Dens relevans for uddannelsen |
|||
| Kommunikation (envejs) |
Eleverne skal være god til at kommunikere, og være bevidst om, hvordan kommunikation påvirker andre. Den opmærksomhed får de ved at opbygge en sproglig bevidsthed. Udd: bruger praksisoplevelser fra praktik og viden fra kommunikation og digital kultur Tema: Praktikevaluering i uddannelsesspecifikke fag |
K3. Eleven kan reflektere over samspillet mellem formål og forskellige former for kommunikation samt egen rolle og ansvar i kommunikationssituation K6. Eleven kan forklare og reflektere over sproglige normer i diverse kontekster indenfor erhverv, uddannelse, samfund og danskfaget
|
K3. Eleven kan tilpasse sit sprog og have opmærksomhed på sit ansvar i forskellige kommunikations-situationer Eleven anvender relevante kommunikationsmodeller og omsætter dem til praksis K6. Eleven kan analysere og reflektere over sprogbrug i forskellige sammenhænge Eleven anvender viden om sproglig stil fx høj, normal og lav stil, sprogfunktion, sproglige normer, sproglige virkemidler fx billedsprog |
Eksempel på indhold: Analyse Portfolioopgave monolog om praktik – video |
| Fabel |
Eleven skal have viden om fablen som global genre modsat billedbogen. Hvordan fablen kan bruges som pædagogisk værktøj. Udd: bruger praksisoplevelser fra praktik, GF2 dansk, teori fra psykologi og pædagogik
|
FO3. Eleven kan tolke og/eller uddrage relevant betydning af tekster, relateret til erhverv, historie, uddannelse, samfund og dagligdag, på grundlag af analyse og diskutere og vurdere tolkningen. L1. Eleven kan forholde sig til kultur, sprog, historie, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster |
L1. Eleven kan forholde sig til kulturelle, sproglige forskelle gennem analyse og diskussion af tekster Eleven anvender sin viden om kultur og mangfoldighed, når eleven analyserer tekster
|
Eksempel på indhold: Genfortælling fra barndom Analyse, sproglig tilegnelse Portfolioopgave Skriv fabel udfra praktikoplevelse Narrativ – modnarrativ Dialogisk læsning på egen fabel repetition fra GF2 |
| Børn / unge -litteratur |
Eleven skal viden om, hvordan litteratur kan give dem større forståelse for børn/unge med en anden baggrund end deres Udd: kan bruges til kommende praktik. Tema: Ungdom i uddannelsesspecifikke fag. |
FO5. Eleven kan perspektivere tekster relateret til erhverv, historie, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse. |
Eleven sætter teksters indhold ind i en større sammenhæng fx perspektivere til erhverv, samfund og andre tekster |
Eksempel på indhold: Grafisk novelle/ billedbog Billeder Analyse |
| Dialogisk læsning med børn/unge |
Eleven skal have viden om, hvordan litteratur, kan hjælpe børn/unge med at sætte ord på deres tanker og følelser. Hvordan en fælles læseoplevelse åbner op for samtalen Udd: kan bruges til kommende praktik, bruger viden fra GF2 og pædagogik.
|
K1. Eleven kan kommunikere reflekteret og nuanceret i komplekse almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation.
|
K1 Eleven kan kommunikere reflekteret og nuanceret, og diskutere og argumentere hensigtsmæssigt i forskellige komplekse situationer. Eleven anvender siin viden om argumentation fx appelformer i sin kommunikation
|
Eksempel på indhold: Guidet fælles læsning, dialogisk læsning |
|
Faglitteratur
|
Eleven skal have redskaber til at vælge relevante, troværdige og faglige kvalitative fagbøger.
Udd: Bruger viden fra øvrige uddannelsesspecifikke fag til at være kildekritisk |
K2. Eleven kan diskutere, argumentere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre. K4. Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt, reflekteret og kritisk til kommunikation, informationssøgning og formidling L2. Eleven kan vælge og analysere diverse tekster, som er relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag og anvende relevante analysemodeller L3. Eleven kan ud fra læseformål, kontekst og kendskab til teksttyper forberede og gennemføre læsning af relevans for erhverv, uddannelse og samfund og efterfølgende indgå i kritisk dialog om denne læsning |
K2. Eleven kan kommunikere reflekteret og nuanceret, og diskutere og argumentere hensigtsmæssigt i forskellige komplekse situationer Eleven analyserer og opbygger argumenter ud fra relevante modeller. Eleven anvender sin viden om argumentation fx appelformer i sin kommunikation
K4. Eleven kan vælge og anvende it-teknologier og diverse medier hensigtsmæssigt og kritisk 4. Eleven er kildekritisk, når eleven søger information på nettet 4. Eleven vælger, hvilket it-værktøj der er mest hensigtsmæssigt at anvende, når eleven løser opgaver. L2. Eleven kan udføre kritisk informationssøgning
|
Eksempel på indhold: Portfolioopgaver: Analyse af individuel fagbog Anmeldelse af egen fagbog |
| Professionel kommunikation |
Eleven skal kunne vurdere og vælge relevant kommunikationsform
Udd: Bruger viden fra kommunikation og digital kultur |
K5. Eleven kan skelne mellem, reflektere over, vurdere og indgå i kritisk dialog om virksomheders interne og eksterne kommunikation FR2. Eleven kan planlægge, forberede og fremstille formelt korrekte, varierede og nuancerede skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper, der er relevante i forhold til emner og kontekster inden for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag, FR4. Eleven kan vælge, anvende og begrunde hensigtsmæssige repræsentationsformer med relevans for erhverv, uddannelse og samfund. |
K5. Eleven kan indgå i kritisk dialog om intern og ekstern kommunikation 5. Eleven tilpasser sit sprog til interne og eksterne situationer
|
Eksempel på indhold: Skriftlig og mundtlig (video) invitation. Plakat om dialogisk læsning |
Dansk fagmål 2022
Kommunikation:
- Eleven kan kommunikere reflekteret og nuanceret i komplekse almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation
- Eleven kan diskutere, argumentere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre.
- Eleven kan reflektere over samspillet mellem formål og forskellige former for kommunikation samt egen rolle og ansvar i kommunikationssituationen
- Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt, reflekteret og kritisk til kommunikation, informationssøgning og formidling
- Eleven kan skelne mellem, reflektere over, vurdere og indgå i kritisk dialog om virksomheders interne og eksterne kommunikation
- Eleven kan forklare og reflektere over sproglige normer i diverse kontekster indenfor erhverv, uddannelse, samfund og danskfaget.
Læsning:
- Eleven kan læse, forstå og diskutere teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst.
- Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag.
- Eleven kan ud fra læseformål, kontekst og kendskab til teksttyper forberede og gennemføre læsning af relevans for erhverv, uddannelse og samfund og efterfølgende indgå i kritisk dialog om denne læsning.
Fortolkning:
- Eleven kan forholde sig til kultur, sprog, historie, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster.
- Eleven kan vælge og analysere diverse tekster, som er relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag og anvende relevante analysemodeller.
- Eleven kan tolke og/eller uddrage relevant betydning af tekster, relateret til erhverv, historie, uddannelse, samfund og dagligdag, på grundlag af analyse og diskutere og vurdere tolkningen.
- Eleven kan metodisk reflektere over og vurdere tekster relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse og indgå i kritisk dialog om sin vurdering.
- Eleven kan perspektivere tekster relateret til erhverv, historie, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse.
Fremstilling:
- Eleven kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt, varieret og nuanceret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.
- Eleven kan planlægge, forberede og fremstille formelt korrekte, varierede og nuancerede skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper, der er relevante i forhold til emner og kontekster inden for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag,
- Eleven kan sammenligne og gå i kritisk dialog med folk fra uddannelse og erhverv om egne og andres skriftlige produkter, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sproglig stil og grammatisk forståelse.
- Eleven kan vælge, anvende og begrunde hensigtsmæssige repræsentationsformer med relevans for erhverv, uddannelse og samfund.
FORMÅL
Undervisningens overordnede formål er at give eleverne en forståelse af samfundsmæssige problemer, dilemmaer og prioriteringer, og evnen til at diskutere og argumentere udfra egne og andres synspunkter, med særligt fokus på deres erhvervsfaglige identitet og kommende praksis.
Eleverne udvikler faglige redskaber til at forstå og deltage aktivt i samfundsdebatten, og til at forholde sig til deres egen rolle i det demokratiske samfund, som pædagogiske assistenter
INDHOLD
Undervisningen vil omfatte 4 temaer i alt, fordelt på 2 skoleperioder:
1.1 INTRODUKTION 1.2 SOCIOLOGI 2.1 POLITOLOGI 2.2 ØKONOMI
- Eleverne vil bl.a. arbejde med:
- Fag- og metodeforståelse
- Individet og fællesskabet
- Samfundsudvikling, herunder teknologi og sociale medier
- Magt og menneskesyn
- Ressourcefordeling og prioriteringer i samfundet
MÅL
| Fagmål | Læringsmål | Emner |
| 1. diskutere samfundsmæssige problemer på et samfundsfagligt grundlag og argumentere for egne synspunkter og vurdere andres holdninger og argumenter, |
1.1 Jeg kan argumentere og diskutere på et samfundsfagligt grundlag |
1.1 INTRODUKTION Fag- og metodeforståelse Hvad er samfundet for en størrelse, og hvad handler samfundsfag om? Hvilke tre fagområder arbejder vi med inden for samfundsfag? Hvordan arbejder vi med de tre fagområder? |
| 2. anvende viden og begreber om økonomiske sammenhænge til at forklare aktuelle samfundsøkonomiske prioriteringer og Danmarks placering i det internationale økonomiske samfund, |
2.2 Jeg har grundlæggende viden om økonomiske ressourcer, forbrug og behov og kan anvende denne viden til at reflektere over velfærdsbehov. Jeg har grundlæggende viden om samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb og kan anvende denne viden til at redegøre for, hvilke aktører, der påvirker samfundsøkonomien Jeg har grundlæggende viden om velfærdsmodeller og velfærdsstat og kan anvende denne viden til at redegøre for det økonomiske fundament under velfærdsstaten Jeg har grundlæggende viden om finanspolitiske værktøjer og prioriteringer og kan anvende denne viden til at forstå, hvordan økonomien påvirkes af politiske beslutninger Jeg har grundlæggende viden om Danmarks placering i den internationale økonomi og kan anvende denne viden til at forstå og reflektere over, hvordan Danmark er bundet sammen med omverdenen Jeg har viden om fordelingspolitik ift. forskellige velfærdsmodeller/velfærdsbehov Jeg har viden om det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger og kan anvende denne viden til at undersøge enkle sammenhænge og problemstillinger i samfundsøkonomien.
|
2.2 ØKONOMI Økonomi-samfund, verden, marked¨ Politisk styring Finanslov Det økonomiske kredsløb/forbrug Finanspolitiske værktøjer Danmarks placering i en international økonomi Velfærdsmodeller Muligheder/udfordringer Hvad handler økonomi om? Hvordan fordeles samfundets ressourcer? Hvordan skal der prioriteres mellem forskellige behov i samfundet? Hvordan kan økonomien påvirkes af politiske beslutninger? Hvad mener der med en god samfundsøkonomi? |
| 3. anvende viden og begreber om det politiske og økonomiske system i Danmark og reflektere over løsninger på samfundsmæssige problemer, |
2.1
Jeg har grundlæggende viden om politiske ideologier og overordnet partiernes værdi- og fordelingspolitik. Jeg kan anvende og perspektivere denne viden ift politisk kommunikation, adfærd og enkle analyser. Jeg har viden om det formelle politiske system, styreformer, vælgertyper og den parlamentariske styringskæde og kan perspektivere denne viden til eget uddannelsesområde. Jeg har grundlæggende viden om demokrati og medborgerskab og kan redegøre for centrale elementer ved demokratiet. Jeg kan perspektivere til og forholde mig kritisk til demokratiske processer/handlinger Jeg har viden om internationale organisationer og udlandets indflydelse på politiske beslutningsprocesser i Danmark Jeg har viden om magtens 3-deling, samt den “4, statsmagt”; herunder forståelse for traditionelle og digitale mediers rolle og påvirkning på identitetsdannelse og forbrug. Jeg kan perspektivere til- og forholde mig kritisk til medier. |
2.1
POLITILOGI, Ideologier og partier Ideologiernes historie (kort) ift. Samfundsudviklingen – værdier og målgrupper Aktuelle problemstillinger/ligestillingMenneske- og samfundssyn Demokrati og borger Formelle institutioner Styreformer Den parlamentariske styringskæde Beslutningsprocesser Arbejdsmarked Rettigheder og pligter Internationale organisationer (i et globaliseringsperspektiv) EU, NATO, FN, NGO´er |
| 4. anvende viden og begreber om den teknologiske udvikling, samfundsudviklingen og socialiseringsmønstre til at diskuterer samfundsmæssige problemer inden for eget uddannelsesområde. |
1.2
Jeg har grundlæggende viden om samfundsudvikling og socialiseringsmønstre til at forklare og reflektere over menneskers handlinger inden for eget uddannelsesområde
Jeg har viden om samfundstyper ift. den teknologiske udvikling
Jeg har viden om og kan redegøre for forskellige faktorer, der indvirker på og har betydning for folks livsmønstre
Jeg har viden om sociale og kulturelle forskelle med relevans for egen uddannelse Jeg har viden om identitets- og socialiseringsprocesser
2.1
Jeg har grundlæggende viden om medier og mediemodeller Jeg har viden om magtens 3-deling, samt den “4, statsmagt”; herunder forståelse for traditionelle og digitale mediers rolle og påvirkning på identitetsdannelse og forbrug. Jeg kan perspektivere til- og forholde mig kritisk til medier.
|
1.2
SOCIOLOGI Samfund og individ Roller, grupper, kultur, familietyper, integrationstyper, socialiseringsformer/ arenaer Den teknologiske udvikling Globaliseringsformer Samfundstyper Livsformer, Livsstil, Levevilkår Sociale klasser Arv og miljø Kriminalitet og straf
2.1 POLITILOGI, Medier 4. statsmagt Traditionelle og moderne medier
|
| 5. indsamle og kritisk vurdere forskellige informationskilder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og anvende forskellige materialetyper, til at dokumentere enkle, faglige sammenhænge. |
1.1
Jeg har viden om den samfundsfaglige metode
Jeg har viden om tekst og statistik som en del af at undersøge en samfundsrelevant problemstilling/et samfundsfagligt emne |
1.1
INTRODUKTION Fag- og metodeforståelse Hvad er samfundet for en størrelse, og hvad handler samfundsfag om? Hvilke tre fagområder arbejder vi med inden for samfundsfag? Hvordan arbejder vi med de tre fagområder? |
Valgfag
På uddannelsen til Pædagogisk Assistent (PAU) på SOSU Fyn har eleverne mulighed for at vælge flere valgfag, som kan understøtte deres obligatoriske fag og bidrage til en bredere og mere varieret uddannelsesoplevelse. Disse valgfag er designet til at udvikle forskellige kompetencer og interesser, der kan være gavnlige både i uddannelsesforløbet og i det fremtidige arbejdsliv. Alle valgfag varer 2 uger og ligger i 2. skoleperiode.
FORMÅL
I valgfaget praksisnært projekt arbejder eleverne med innovation i den pædagogiske praksis. Formålet med faget er at eleverne afprøver sig selv i en proces, hvor en innovativ tanke bliver til en realistisk løsning, som kan optimere hverdagen i pædagogisk praksis.
INDHOLD
Der arbejdes med visioner, missioner og værdier.
Der undervises i innovationsbegrebet, observation, entreprenørskab, udvikling af prototyper samt pitch.
Ud fra observationer i en pædagogisk praksis udvikler eleverne en idé/ produkt, der kan skabe positive forandringer og udfordre ”vi plejer” praksis.
Vi samarbejder med forskellige institutioner, som kan give feedback og være deltagende, når elevernes ideer skal pitches.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
1. Eleven har viden om innovative processer
2. Eleven kan arbejde innovativt i et praksisnært felt
3. Eleven kan på baggrund af mine observationer tænke og arbejde innovativt for at skabe positive forandringer
INDHOLD
Valgfaget Drama er tilrettelagt med teater- og dramaøvelser, hvor eleverne bruger deres: krop, stemme, sprog, rum og tekniske virkemidler.
Arbejdet i valgfaget drama integrerer det kommunikative, det refleksive, det kreative og det kollaborative med henblik på almen dannelse, identitetsudvikling og studieforberedelse og åbner for forbindelser mellem elevernes faglige og personlige engagement.
FORMÅL
Valgfaget drama er med til at udvikle og virkeliggøre idéer og at indgå i forpligtende samarbejder om iscenesættelse for eller med en målgruppe. Således udvikles elevernes kreative og innovative kompetencer.
Der lægges vægt på at eleverne er i skabende processer og arbejder med det æstetiske udtryk.
I Valgfaget arbejdes der med grundlæggende begreber, teknikker og metoder, der knytter sig til arbejdet med fysiske udtryk, dialoger, improvisation og rollespil.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Eleverne skal kunne:
- Forstå og få kendskab til forskellige måder at udtrykke sig på verbalt og nonverbalt
- At eleven lærer at udtrykke sig alsidigt, og bliver bevidst om kropssprog, fremtoning og sprogbrug.
- At eleven kan reflektere over og tilpasse kommunikation i forskellige faglige sammenhænge.
- At eleven styrker fagidentiteten og står i faget med faglig stolthed.
- At eleven styrker tillid til elevens egne evner og muligheder.
- At eleven lærer at anvende forskellige kommunikationsvirkemidler i en faglig og social kontekst.
- Du bliver bevist om hvad der skaber et godt psykisk arbejdsmiljø.
- Du bliver bevidst om dine egne muligheder ift. at fremme den gode stemning.
- Du får ideer og konkrete erfaringer med aktiviteter der fremmer glæde og velvære for krop, sind og sjæl.
- Du lærer at lave en formidling/intervention, der skaber glæde og rører målgruppen.
FORMÅL
Formålet med faget engelsk på erhvervsuddannelserne er at udvikle elevernes sprogfærdigheder, med udgangspunkt i deres erhvervsfaglige identitet og arbejdsområder.
For at forberede eleverne på at anvende engelsk i deres fremtidige erhverv i en global kontekst, lærer de at anvende sproget i forskellige erhvervsmæssige, kulturelle og internationale sammenhænge.
INDHOLD
Faget engelsk på erhvervsuddannelserne er struktureret i niveauerne E, D og C, hvor hver elev gradvist udvikler komplekse sprogfærdigheder og kulturel forståelse. Undervisningen fokuserer på sprogbrug og sprogtilegnelse, kommunikationsstrategier, samt kultur- og samfundsforhold.
Eleverne lærer at forstå og udtrykke sig på engelsk både mundtligt og skriftligt, og de opøver færdigheder i at anvende sproget i en bred vifte af situationer og sammenhænge.
Eleverne får mulighed at arbejde med deres fremtidige fag i en international sammenhæng, ud fra emner såsom “Caring Professions” og “Lifestyle”.
Undervisningen består af bl.a. praktiske opgaver og samarbejde, ordforrådsøvelser, udarbejdelse af egne tekster, analyser af tekster, og relevant brug af digitale redskaber, så de møder og bruger engelsk i mange sammenhænge.
Aktiv og selvstændig elevdeltagelse er en prioritet, for at styrke de sproglige kompetencer.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
| Niveau E
|
Niveau D | Niveau C |
| 1. Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte emner,
2. forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte emner, 3. udtrykke sig mundtligt med en vis præcision i et sammenhængende sprog med afgrænset ordforråd inden for udvalgte afgrænsede emner, 4. redegøre mundtligt for indholdet af de væsentlige informationer i udvalgte teksttyper, 5. redegøre for et forberedt stofområde, 6. deltage i samtaler og diskutere alsidige emner,
|
1. Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner,
2. forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner, 3. udtrykke sig mundtligt med udtalt præcision i et sammenhængende sprog med alsidigt ordforråd inden for varierede emner, 4. redegøre mundtligt for indholdet af de væsentlige informationer i forskellige teksttyper, 5. redegøre for, forklare og uddybe et forberedt stofområde, 6. deltage aktivt i samtaler og diskutere alsidige og specifikke emner,
|
1. Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige og specifikke emner,
2. forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og specifikke emner, 3. udtrykke sig mundtligt med præcision i et sammenhængende sprog med alsidigt og kontekstuelt ordforråd inden for varierede og specifikke emner, 4. redegøre mundtligt for og forklare indholdet af alsidige og kontekstuelle tekster […] 5. redegøre for, forklare, uddybe og kommentere et forberedt stofområde, 6. tage initiativ til og deltage aktivt i samtaler og diskutere varierede og komplekse emner i et sprog afpasset til situation og samtalemønster,
|
2.1.2 Kommunikationsstrategier
Eleven kan:
| Niveau F og E | Niveau D og C |
| 1. Afprøve og anvende enkle lytte- og læsestrategier hensigtsmæssigt i forhold til teksttype, situation og formål,
2. afprøve og anvende hensigtsmæssige kommunikationsstrategier, herunder bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer, 4. afprøve og anvende fagets hjælpemidler, hensigtsmæssigt til oversættelse, stavning, ordforråd, grammatik, stavekontrol, ordbogsopslag, kildesøgning, tekstproduktion og 5. afprøve og anvende informationer og kilder, selvstændigt og kritisk. |
1. Selvstændigt vælge og anvende lytte- og læsestrategier hensigtsmæssigt i forhold til teksttype, situation og formål,
2. selvstændigt vælge hensigtsmæssige kommunikationsstrategier, herunder bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer, 4. selvstændigt anvende fagets hjælpemidler hensigtsmæssigt til oversættelse, stavning, ordforråd, grammatik, stavekontrol, ordbogsopslag, kildesøgning og tekstproduktion og 5. selvstændigt anvende informationer og kilder kritisk. |
2.1.3 Sprogbrug og sprogtilegnelse
Eleven kan:
| Niveau E | Niveau D | Niveau C |
| 1. Anvende et præcist og afgrænset ordforråd inden for udvalgte emner,
2. udtale fremmedsproget klart, tydeligt og præcist med et afgrænset og veldefineret ordforråd inden for udvalgte emner og i udvalgte situationer, 3. tale […] fremmedsproget, så centrale grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges og
|
1. Anvende et præcist og alsidigt ordforråd inden for relevante emner,
2. udtale fremmedsproget klart, tydeligt og præcist med et alsidigt ordforråd inden for varierede emner og kontekster, 3. tale […] fremmedsproget så grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges med sans for sprogbrug og
|
1. Anvende et præcist og varieret ordforråd inden for varierede relevante emner,
2. udtale fremmedsproget klart, tydeligt, flydende og præcist med et alsidigt ordforråd inden for varierede og komplekse emner og kontekster, 3. tale […] fremmedsproget så grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges med en høj grad af korrekt og varieret sprogbrug og
|
2.1.4 Kultur- og samfundsforhold
Eleven eller lærlingen kan:
| Niveau E
1. Opnå og anvende viden om adfærd, normer og værdier hos brugere af fremmedsproget i erhverv, samfund og i personlige og almene sammenhænge, 2. drage sammenligninger og genkende forskelle mellem egen kultur og andres kultur og 3. anvende viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger fremmedsproget som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. |
Niveau D
1. Opnå, anvende og redegøre for viden om adfærd, normer og værdier hos brugere af fremmedsproget i erhverv, samfund og i personlige og almene sammenhænge, 2. drage sammenligninger og redegøre for forskelle mellem egen kultur og andres kultur og 3. selvstændigt anvende viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger fremmedsproget som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. |
Niveau C
1. Opnå, anvende og redegøre for og reflektere over viden om adfærd, normer og værdier hos brugere af fremmedsproget i erhverv, samfund samt i personlige og almene sammenhænge, 2. drage sammenligninger mellem egen kultur og andres kultur samt redegøre for og forklare disse forskelle og 3. selvstændigt anvende viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger fremmedsproget som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel og reflektere herover. |
BONUSFAG
…
INDHOLD
…
FORMÅL
…
MÅL (LÆRINGSMÅL)
….
INDHOLD
…
FORMÅL
…
MÅL (LÆRINGSMÅL)
….
Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Formålet med de valgfrie uddannelsesfag på pædagogisk assistentuddannelsen er at give eleverne mulighed for at specialisere sig og tone deres uddannelse efter egne interesser og karrieremål. Disse fag er designet til at styrke elevernes kompetencer inden for specifikke områder af det pædagogiske arbejde, hvilket kan omfatte alt fra arbejde med børn og unge til voksne med særlige behov. De valgfrie fag giver også mulighed for at opnå et højere fagligt niveau end det obligatoriske, hvilket kan være en fordel, hvis man ønsker at videreuddanne sig eller specialisere sig yderligere.
FORMÅL
Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer er et forløb som giver eleverne mulighed for at udfolde rytmik og få erfaring med at sætte rytmisk aktivitet i gang med målgruppen 3 – 6 år.
INDHOLD
- Eleverne præsenteres for rytmiske sang og bevægelseslege. Eksempelvis gennem musisk samling med rytmikinstrumenter, bamse, bolde, faldskærm mm.
- Eleverne får erfaring med igangsættelse af musiske bevægelsesaktiviteter for børn.
- Eleverne tilegner sig viden om børns motoriske udvikling, så aktiviteter kan tilpasses den pædagogiske målgruppe.
- Eleverne skal øves i at have blik for ude/ind-rummets muligheder for sansemotorisk, kreativ og musisk udfoldelse.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Avanceret niveau:
- Eleven kan anvende viden om sansemotorisk udvikling til at indrette kreative bevægelsesrum, der kan understøtte sanseoplevelser og motivere til fysisk aktivitet i den pædagogiske praksis.
- Eleven kan anvende viden om kroppen og kropslige udtryksformer som et redskab til at kommunikere med forskellige pædagogiske målgrupper.
- Eleven kan afprøve forskellige inde- og udendørs bevægelsesaktiviteter, der understøtter den pædagogiske målgruppes fysiske udvikling og sociale samspil.
Ekspert niveau:
- Eleven kan anvende viden om sansemotorisk udvikling til at vurdere og begrunde indretningen af kreative bevægelsesrum, der kan understøtte sanseoplevelser og fysisk aktivitet i den pædagogiske praksis.
- Eleven kan anvende viden om kroppen og kropslige udtryksformer som et redskab til at kommunikere målrettet med forskellige pædagogiske målgrupper.
- Eleven kan begrunde og vurdere forskellige inde- og udendørs bevægelsesaktiviteter, der understøtter den pædagogiske målgruppes fysiske udvikling og sociale samspil.
Udbydes på 1. oplæringsperiode
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 1 uge
FORMÅL
Formålet med faget er at klæde eleverne på til at kunne indgå i relevante mad- og måltidssituationer med en udvalgt målgruppe. Eleverne undervises i smagspædagogik, bæredygtighed, fordøjelse, måltidet som læringsmiljø og relevante didaktiske modeller til at planlægge og understøtte dette.
INDHOLD
Vi arbejder med de 5 grundsmage og smagssanser, og hvordan vi kan planlægge aktiviteter, der udvikler madmod hos forskellige målgrupper.
Eleverne undervises i viden om kost og sundhed, så de kan begrunde valg af madvarer, når de skal planlægge et pædagogisk måltid.
Eleverne arbejder med at udvikle forskellige pædagogiske aktiviteter, der udvikler maddannelse hos målgruppen. Vi anvender forskellige didaktiske modeller såsom maddannelsesblomsten og tilrettelæggermodellen.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Avanceret:
1. Eleven kan understøtte børn, unge og voksnes maddannelse, madmod og indsigt i bæredygtighed ud fra viden om måltidet som pædagogisk aktivitet.
2. Eleven kan inddrage børn, unge og voksne i planlægning og tilberedelse af måltidet ud fra viden om mad, måltid og sundhed.
3. Eleven kan selvstændigt tilrettelægge det pædagogiske måltid med børn, unge og voksne på baggrund af viden om mad, sansning og æstetik.
Ekspert:
1. Eleven kan understøtte og reflektere over metoder til udvikling af maddannelse og forståelse for bæredygtighed hos børn, unge og voksne ud fra viden om måltidet som pædagogisk aktivitet.
2. Eleven kan reflektere over og inddrage børn, unge og voksne i planlægning og tilberedning af måltidet ud fra viden om mad, måltid og sundhed.
3. Eleven kan selvstændigt tilrettelægge og reflektere over det pædagogiske måltid med børn, unge og voksne ud fra viden om mad, sansning og æstetik.
Udbydes på 2. skoleperiode
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 2 uger
FORMÅL
Undervisningens overordnede formål er at fremme en ressourcefokuseret og dyb forståelse af kulturel mangfoldighed, og at igangsætte aktiviteter og processer der understøtter denne forskellighed og gensidige forståelse hos målgruppen.
Eleverne lærer, at vi alle er forskellige, men samtidig alle mennesker, og at alle har ret til at blive behandlet retfærdigt og med respekt. Mangfoldighed forstås bredt og omfatter forskelle i kompetencer, personlighed, interesser, behov og livserfaringer. Eleverne vil blive udfordret i deres egen habitus, normer og holdninger.
Faget fokuserer ikke på sociale kategorier som alder, køn, etnicitet, hudfarve, handicap, social baggrund eller tro. I stedet bruges disse kategorier som udgangspunkt for at diskutere, hvorfor vi har en tendens til at skabe sådanne kategorier, i stedet for at se på individet foran os. Gennem denne tilgang lærer eleverne at værdsætte og arbejde med mangfoldighed på en inkluderende og respektfuld måde.
INDHOLD
Undervisningen vil omfatte en række aktiviteter og emner, der hjælper eleverne med at arbejde pædagogisk med kulturel mangfoldighed. Her er nogle af de centrale elementer:
- Nærområdets ressourcer og muligheder: eleverne vil undersøge nærområdets kulturelle tilbud og lære at evaluere kulturelle tilbuds egnethed til at understøtte pædagogiske aktiviteter med fokus på mangfoldighed
- Diskussioner og refleksioner: Eleverne vil deltage i diskussioner om, hvad kulturel mangfoldighed betyder, og reflektere over deres egne normer og holdninger.
- Case-studier: Gennemgang af konkrete eksempler, hvor kulturel mangfoldighed har spillet en rolle i pædagogiske sammenhænge.
- Praktiske øvelser: Øvelser, der udfordrer elevernes forståelse af mangfoldighed og hjælper dem med at udvikle respektfulde og inkluderende praksisser.
- Gruppeprojekter: Samarbejde om projekter, med udgangspunkt i lokalområdets kulturelle tilbud, der fremmer forståelsen af forskelle i kompetencer, personlighed, interesser, behov og livserfaringer.
- Kritisk analyse: Analyse af, hvorfor vi har en tendens til at kategorisere mennesker baseret på alder, køn, etnicitet osv., og hvordan vi kan fokusere på individet i stedet.
- Fordybelse og teori: Eleverne får adgang til nyere forskning og praksiseksempler, så de kan udbygge deres egen praksis og styrke deres pædagogiske tilgang til inklusion og mangfoldighed.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Undervisningen vil omfatte en række aktiviteter og emner, der hjælper eleverne med at arbejde pædagogisk med kulturel mangfoldighed. Her er nogle af de centrale elementer:
- Nærområdets ressourcer og muligheder: eleverne vil undersøge nærområdets kulturelle tilbud og lære at evaluere kulturelle tilbuds egnethed til at understøtte pædagogiske aktiviteter med fokus på mangfoldighed
- Diskussioner og refleksioner: Eleverne vil deltage i diskussioner om, hvad kulturel mangfoldighed betyder, og reflektere over deres egne normer og holdninger.
- Case-studier: Gennemgang af konkrete eksempler, hvor kulturel mangfoldighed har spillet en rolle i pædagogiske sammenhænge.
- Praktiske øvelser: Øvelser, der udfordrer elevernes forståelse af mangfoldighed og hjælper dem med at udvikle respektfulde og inkluderende praksisser.
- Gruppeprojekter: Samarbejde om projekter, med udgangspunkt i lokalområdets kulturelle tilbud, der fremmer forståelsen af forskelle i kompetencer, personlighed, interesser, behov og livserfaringer.
- Kritisk analyse: Analyse af, hvorfor vi har en tendens til at kategorisere mennesker baseret på alder, køn, etnicitet osv., og hvordan vi kan fokusere på individet i stedet.
- Fordybelse og teori: Eleverne får adgang til nyere forskning og praksiseksempler, så de kan udbygge deres egen praksis og styrke deres pædagogiske tilgang til inklusion og mangfoldighed.
Udbydes på 1 oplæringsperiode
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 1 uge
FORMÅL
Undervisningens overordnede formål er at give eleverne læring, færdigheder, oplevelser og kompetencer inden natur og friluftsliv til forskellige målgrupper, så de selv kan facilitere læring, færdigheder, oplevelser og kompetencer i deres daglige pædagogiske virke.
Formålet med undervisningen er at vække deltagernes egen nysgerrighed og give dem lyst og mod til at tage i naturen med forskellige målgrupper og med et pædagogisk øje.
Formålet med undervisningen er at gøre eleverne bekendte med de kompetencer det kræver, at opholde sig i naturen, samt øve disse kompetencer.
INDHOLD
Der arbejdes med en praktisk tilgang til naturen og undervisningen er meget færdighedsorienteret. Vi øver os på at være i naturen og vi er i naturen – hele ugen. Læringen for eleverne sker samtidig med deres oplevelser og de erkendelser vi gør os undervejs, er udgangspunktet for den læring de skal opnå.
Vi følger få, men veludvalgte, teorier der er grundlaget for de refleksioner vi gør os undervejs og så bygger vi videre på elevernes individuelle læring undervejs.
Undervisningen leder hen imod forskellige opgaver, som eleverne fordyber sig i og bliver eksperter i. Derefter skal opgaverne videreformidles, igen med fokus på færdighedstræning.
Som udgangspunkt er der en enkelt overnatning i shelter eller telt i løbet af ugen.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Avanceret:
Eleven kan tilrettelægge og gennemføre pædagogiske forløb, der øger børn, unge og voksnes forståelse for natur og årstider.
2. Eleven kan undersøge og udforske planter og dyreliv igennem pædagogiske aktiviteter for børn, unge og voksne.
3. Eleven kan understøtte børn, unge og voksnes udforskning af naturen gennem aktiviteter og leg.
Ekspert:
1. Eleven kan udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske læringsforløb for børn, unge og voksne, som øger målgruppens forståelse for natur og årstider.
2. Eleven kan selvstændigt igangsætte og reflektere over aktiviteter og egen rolle, som skaber mulighed for, at børn, unge og voksne kan udforske planter og dyreliv.
3. Eleven kan målrettet støtte og guide børn, unge og voksnes udforskning af naturen gennem aktivitet og leg, samt reflektere over udelivets betydning for målgruppens trivsel.
Udbydes på 1. oplæringsperiode
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 1 uge
FORMÅL
Undervisningens overordnede formå er at klæde eleverne på til at kunne understøtte den daglige undervisning, som er tilrettelagt af lærerne. Eleverne skal derfor ikke se sig selv som undervisere, de skal kunne lave læingsaktiviteter, som de selv kan stå for, og som kobler sig til de læringsmiljøer, som finder sted i løbet af en skoledag/SFO. Understøttende undervisning skal anvendes til forløb og læringsaktiviteter, der er knyttet til undervisningen i folkeskolens fag og emner. Tiden kan også bruges på aktiviteter, der sigter bredere på at styrke læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.
INDHOLD
Vi tager udgangspunkt i at den understøttende undervisning kan bidrage til at skabe variation i skoledagen og være med til at alle elever udfordres uanset niveau. Børn lærer på forskellige måder og den understøttende undervisning giver mulighed for at tilrettelægge dagen, så alle børn lærer mest muligt. Det gælder ALLE børn – særlige talenter eller børn med særlige behov.
Vi tager udgangspunkt i 4 forskellige former for læringsaktiviteter, som er følgende:
1: Bevægelse
2: Co-operative learning
3: It og søgebaser
4: Musik, kreativitet
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Avanceret:
1. Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der fremmer læring, udvikling og trivsel hos børn og unge ud fra didaktiske og pædagogiske tilgange.
2. Eleven kan igangsætte pædagogiske aktiviteter med fokus på kreativitet og læring, som øger børn og unges fordybelsesevne og motivation.
3. Eleven kan i den understøttende undervisning bidrage til at styrke klassefællesskabet og børn og unges sociale kompetencer.
4. Eleven kan bidrage til at understøtte læreprocessen hos børn og unge i grundskolens fag.
Udbydes på 1 oplæringsperiode
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 1 uge
FORMÅL
Undervisningens overordnede formål…
Der arbejdes ud fra et pædagogisk dobbeltblik, hvor vi både arbejder med tidlig opsporing af det enkelte barn og at PA skal skabe inkluderende pædagogiske læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle børn i børnefællesskaberne.
Eleven får viden om betydningen af, hvordan et barn i en udsat position i et dagtilbud defineres ud fra den styrkede pædagogiske læreplan herunder børnesyn.
INDHOLD
Undervisningens overordnede formål…
Der arbejdes ud fra et pædagogisk dobbeltblik, hvor vi både arbejder med tidlig opsporing af det enkelte barn og at PA skal skabe inkluderende pædagogiske læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle børn i børnefællesskaberne.
Eleven får viden om betydningen af, hvordan et barn i en udsat position i et dagtilbud defineres ud fra den styrkede pædagogiske læreplan herunder børnesyn.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
- Eleven kan anvende viden om tidlig opsporing til at identificere børn i udsatte positioner.
- Eleven kan anvende viden om børnesynet og det pædagogiske læringsmiljøs betydning til at støtte børn i udsatte positioner og deres deltagelse i børnefællesskabet.
- Eleven kan gøre brug af løbende observation, refleksion, dokumentation og evaluering af det pædagogiske læringsmiljø til at vurdere behov for inddragelse af tværfaglige kompetencer i forhold til det enkelte barn.
Udbydes på 1 oplæringsperiode
Præstationsstandard: Avanceret niveau
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 1 uge
FORMÅL
Formålet med faget er at ruste eleverne til at igangsætte og deltage i pædagogiske aktiviteter, der understøtter trivsel, udvikling, læring, dannelse og deltagelseskompetence hos børn, unge og voksne. Gennem undervisning i psykiske, sociale og kognitive udviklingsprocesser får eleverne redskaber til at tilpasse deres pædagogiske praksis til målgruppens forskellige behov og udviklingsstadier.
INDHOLD
Eleverne vil blive øvet i at anvende kommunikative metoder, der fremmer samvær, leg og fortælling, med henblik på at skabe trygge og læringsfremmende miljøer. De vil opnå kompetencer til selvstændigt at bruge disse metoder til at understøtte målgruppens trivsel og dannelse, uanset om det drejer sig om børn, unge eller voksne.
Derudover vil eleverne lære at kommunikere og samarbejde professionelt med pårørende og andre fagpersoner, baseret på en forståelse af familiens og andre omsorgspersoners centrale rolle i individets trivsel og udvikling. Dette inkluderer evnen til at indgå i dialoger, der tager højde for relationernes betydning i det pædagogiske arbejde.
Faget vil også fokusere på det fysiske rums betydning for trivsel, læring og dannelse, hvor eleverne vil medvirke til at indrette og reflektere over, hvordan forskellige miljøer kan skabe de bedste betingelser for målgruppens udvikling.
Samlet set vil faget forberede eleverne på at arbejde helhedsorienteret og reflekteret med at fremme trivsel, udvikling og læring i forskellige pædagogiske kontekster, med fokus på at skabe inkluderende miljøer, der tilgodeser både individuelle og fællesskabets behov
MÅL (LÆRINGSMÅL)
1. Eleven kan igangsætte aktiviteter, der understøtter trivsel, udvikling, læring, dannelse og deltagelseskompetence hos børn, unge og voksne ud fra viden om målgruppens psykiske, sociale og kognitive udvikling.
2. Eleven kan selvstændigt anvende kommunikative metoder i pædagogiske aktiviteter om samvær, leg og fortælling til at understøtte børn, unge og voksnes trivsel, udvikling, læring og dannelse.
3. Eleven kan indgå i kommunikation og samarbejde med pårørende og professionelle ud fra viden om pårørendes betydning for trivsel, udvikling, læring og dannelse.
4. Eleven kan medvirke til at indrette og reflektere over det fysiske rums betydning for børn, unge og voksnes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået
Præstationsstandard: Avanceret niveau
Varighed: 2 uger
FORMÅL
Formålet med valgfaget “Specialpædagogiske Metoder” er at give eleverne kompetencer til at arbejde professionelt med børn, unge og voksne, der har psykiske, fysiske eller sociale funktionsnedsættelser. Gennem tilegnelse af viden om forskellige specialpædagogiske metoder og målgrupper med særlige behov, vil eleverne lære at planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter og indsatser, der understøtter den enkeltes trivsel, læring og udvikling.
INDHOLD
Faget indeholder bl.a. neuropædagogik; eleverne introduceres til neuropædagogiske metoder, så de kan integrere denne viden i det daglige pædagogiske arbejde. Eleverne opnår forståelse for, hvordan hjernens udvikling og funktioner påvirker adfærd og indlæring, og hvordan denne indsigt kan bruges til at tilrettelægge aktiviteter og indsatser, der imødekommer målgruppens særlige behov.
Desuden introduceres der til KRAP, der er en evidensbaseret metode, der har sit udgangspunkt i kognitive behandlingsformer, har et ressourcefokus og er anerkendende.
Et centralt element i faget er, at eleverne lærer at handle etisk og respektfuldt med fokus på empati og respekt for den enkeltes selvbestemmelsesret. Eleverne vil arbejde med at reflektere over deres egen pædagogiske praksis og sikre, at de altid tager udgangspunkt i individets unikke forudsætninger og behov.
Derudover vil eleverne blive introduceret til relevant lovgivning samt mål fra handleplaner, lokale procedurer og retningslinjer, hvilket er nødvendigt for at sikre kvalitet i det pædagogiske arbejde. De lærer at arbejde systematisk med kvalitetssikring, så de bidrager til en professionel pædagogisk praksis, der er i overensstemmelse med gældende krav og standarder.
Endelig vil faget øve eleverne i at observere og dokumentere det pædagogiske arbejde samt anvende deres observationer til at forbedre og støtte kvaliteten i tværfaglige praksisfællesskaber.
Eleverne skal på besøg i praksis, hvor de laver egne observationer, som skal danne baggrund for en kontinuerlig udvikling og refleksion i det pædagogiske arbejde bl.a. ud fra faglige oplæg i faget. Dette skal munde ud i en case, der præsenteres den sidste dag.
Faget forbereder eleverne på at arbejde målrettet med specialpædagogiske metoder i forskellige kontekster og give dem en stærk faglig og etisk ballast til at imødekomme målgruppens komplekse behov.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
1. Eleven kan ud fra viden om forskellige specialpædagogiske metoder og målgrupper med særlige behov planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter for børn, unge og voksne med psykisk, fysisk og/eller social funktionsnedsættelse.
2. Eleven kan inddrage viden om neuropædagogik og neuropædagogiske metoder i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.
3. Eleven kan udvise empati og handle etisk og respektfuldt med udgangspunkt i børn, unge og voksnes behov, forudsætninger og selvbestemmelsesret, samt reflektere over egen pædagogisk praksis.
4. Eleven kan inddrage viden om relevant lovgivning og mål fra handleplaner, lokale procedurer og retningslinjer i forbindelse med kvalitetssikringen og i det øvrige pædagogiske arbejde.
5. Eleven kan observere og dokumentere det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne og på baggrund heraf medvirke til at understøtte kvaliteten i tværfaglige praksisfællesskaber.
Udbydes på 1 oplæringsperiode
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Varighed: 1 uge
FORMÅL
Undervisningens overordnede formål er at udstyre eleverne med de nødvendige færdigheder til at fremme teknologiforståelse blandt børn, unge og voksne.
Eleverne lærer at planlægge og igangsætte aktiviteter, der bruger teknologi til at øge målgruppens teknologiforståelse. De vil også kunne gennemføre og evaluere disse aktiviteter selvstændigt, hvilket sikrer, at de kan tilpasse og forbedre deres pædagogiske praksis løbende.
Desuden vil eleverne reflektere over de digitale fodspor, som børn, unge og voksne efterlader, samt forstå vigtigheden af datasikkerhed. De vil blive i stand til at vejlede målgruppen i god net-etikette, hvilket er afgørende i en digitaliseret verden.
Gennem dette fag udvikler eleverne en dyb forståelse af teknologiens rolle i pædagogikken og bliver rustet til at anvende denne viden i deres fremtidige arbejde.
INDHOLD
Undervisningen vil omfatte:
- Eleverne leger og eksperimenterer med teknologier i udgangspunkt i forskellige målgrupper.
- Eleverne arbejder med at udvikle deres egen teknologiforståelse, så de kan igangsætte pædagogiske aktiviteter der understøtter målgruppens læring og udvikling indenfor teknologi.
- Eleverne diskuterer dilemmaer indenfor målgruppens brug af sociale medier, indenfor bl.a. net-etikette og digitale fodspor, så de kan arbejde med målgruppens digitale dannelse, og kan vejlede og understøtte målgruppen i deres digitale færden.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Avanceret:
- Eleven kan planlægge og igangsætte aktiviteter med brug af teknologier, som øger børn, unge og voksnes teknologiforståelse.
- Eleven kan gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter med brug af teknologier, som øger børn, unge og voksnes teknologiforståelse.
- Eleven kan forholde sig kritisk til børn, unge og voksnes digitale fodspor, sporing og datasikkerhed og kan vejlede målgruppen i net-etikette.
Ekspert:
- Eleven kan selvstændigt planlægge og igangsætte aktiviteter med brug af teknologier, som øger børn, unge og voksnes teknologiforståelse.
- Eleven kan selvstændigt gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter med brug af teknologier, som øger børn, unge og voksnes teknologiforståelse.
- Eleven kan reflektere over børn, unge og voksnes digitale fodspor, sporing og datasikkerhed og kan målrettet vejlede målgruppen i net-etikette.
Udbydes på 2. skoleperiode
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Præstationsstandard: Avanceret niveau
Varighed: 2 uger
FORMÅL
Eleven får viden om diagnoser og dens betydningen for borgeren herunder bivirkning af medicinske behandling.
Eleven får viden om diagnoser og de etiske dilemmaer som ligger i forbindelse med målgruppes autonomi i forhold til medicin.
Eleven får viden om lovgivning og kan indgå i et tværfagligt samarbejde omkring medicinhåndtering og bortskaffelse af lægemidler.
INDHOLD
Undervisningen vil bl.a. omfatte:
· Lægemiddelhåndtering
· Medicinens vej i kroppen
· Ansvar & kompetencer
· Lovgivning, Samtykke
· Medicinadministration
· Dokumentation
· Medicin og databaser
· Immunforsvar
· Børnevaccinationer
· Sundheds- og sygdomsbegreber
· Arbejdsmiljø v/medicinering
· Fysiske og psykiske Diagnoser
· Psykofarmaka
· Typiske tilstande og sygdomme hos børn
MÅL (LÆRINGSMÅL)
1. Eleven kan udføre medicinadministration ud fra nationale retningslinjer, lokale procedurer og instrukser for medicinhåndtering.
2. Eleven kan selvstændigt udføre medicinadministration ud fra eget ansvars- og kompetenceområde, på baggrund af gældende regler og sikkerhed i omgangen med lægemidler.
3. Eleven kan tage initiativ til at inddrage relevante samarbejdspartnere i forbindelse med medicingivning.
4. Eleven kan anvende pædagogiske metoder, redskaber og praksisformer i arbejdet med børn, unge og voksnes motivation, mestringsstrategier og handlemuligheder i forhold til egen sundhed.
5. Eleven kan reflektere over etiske dilemmaer i forbindelse med medicinhåndtering herunder magtanvendelse og betydningen af den pædagogiske målgruppes mulighed for selvbestemmelse, indflydelse og medansvar.
6. Eleven kan støtte og vejlede børn, unge og voksne i håndtering af egen medicin på baggrund af viden om virkning og bivirkning af den medicinske behandling, samt relevante diagnoser.
7. Eleven kan understøtte børn, unge og voksne i medicinhåndtering ud fra viden om de mest almindelige former for lægemidler og lægemiddelgrupper, deres indhold, virkning og mest almindelige bivirkning, samt administrationsformer ved indtagelse
FORMÅL
Formålet med faget Netværk og lokalsamfund er at eleverne skal opdage og udfolde de pædagogiske mulighederne som findes i nærmiljøet. Gennem demokrati og fællesskab styrkes den pædagogiske målgruppes trivsel og det lokale foreningsliv, forretningsliv og nærmiljø i gensidighed.
INDHOLD
- Eleven får kendskab til og forståelse for demokrati og fællesskab ved at arbejde med demokratiske principper i praksis.
- Eleven får viden om forandringsstrategier som redskaber til at styrke empowerment for målgruppen, ved at arbejde med relevant teori koblet til praksis.
- Eleven faciliterer et samarbejde mellem den pædagogiske målgruppe og det lokale nærmiljø ved at kontakte og udforske muligheder.
- Eleven kan anvende muligheder i nærmiljøet til at styrke målgruppens sociale netværk og planlægge relevante pædagogiske aktiviteter.
MÅL (LÆRINGSMÅL)
Avanceret niveau:
- Eleven kan anvende viden om demokratiske principper i planlægning og igangsættelse af pædagogiske aktiviteter i lokalsamfundet.
- Eleven kan ud fra viden om forandringsstrategier og empowerment selvstændigt medvirke i samarbejdet med den pædagogiske målgruppe og de pårørende om styrkelse af det sociale netværk.
- Eleven kan anvende viden om betydningen af socio-økonomisk bæredygtighed til at inddrage lokale foreninger og virksomheder i pædagogiske aktiviteter.
- Eleven kan tage initiativ til samarbejder med interesseorganisationer og frivillige i planlægningen af pædagogiske aktiviteter for den pædagogiske målgruppe i nærmiljøet.
Præstationsstandarden i fagene er på avanceret niveau. Eleverne bedømmes bestået/ikke bestået.
BEDØMMELSE OG EVALUERING
Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål.
HOLDETS TIME
Holdets time har til formål at styrke elevernes trivsel, fællesskab og faglige identitet gennem meningsfulde sociale og praksisnære aktiviteter. Modulet skal skabe et trygt og inkluderende læringsrum, hvor eleverne udvikler relationer, sociale kompetencer og ansvarsfølelse i samspil med hinanden.
Undervisningen understøtter elevernes demokratiske dannelse og sociale kapital ved at fremme samarbejde, respekt, tillid og aktiv deltagelse i fællesskabet. Samtidig kobles aktiviteterne til elevernes kommende rolle som social- og sundhedsprofessionelle gennem refleksion over kommunikation, etik, samarbejde og professionelt ansvar.
Holdets time fungerer som et fælles refleksions- og udviklingsrum, hvor eleverne får mulighed for at:
- udvikle sociale og personlige kompetencer
- styrke klassefællesskab og trivsel
- arbejde med konflikthåndtering og samarbejde
- opbygge faglig identitet og professionel forståelse
- få medansvar og medindflydelse på fællesskabet
- opleve variation, bevægelse, kreativitet og dialog i skoledagen
- inddragelse af elevrådets aktiviteter og kommunikation imellem klasse og elevrådet.
Underviseren fungerer som facilitator, rammesætter, meddeltager, mens eleverne inddrages aktivt i valg af aktiviteter og udvikling af klassens kultur og fællesskab. Undervisers roller er at Skabe tryg ramme, tydelig struktur, holde fokus på respekt og deltagelse, koble aktivitet til faglighed.