TEMAER

Tema 1: Min elev

Eleverne introduceres til arbejdsmetoder på Social- og Sundhedsskolen Fyn. Eleverne arbejder i grupper med en fiktiv elev på Sosu Fyn som f.eks. skal have en tidslinje, et netværk, en økonomi m.m. Temaet afsluttes med en fælles fremlæggelse og evaluering. Temaets formål er at illustrere og anskueliggøre arbejdsmetoder på grunduddannelserne.  

Varighed 1 uge.

Tema 2: Min borger

Eleverne introduceres til den på grundforløbende gennemgående aktivitet; ”Byg en Borger”. Eleverne arbejder ved hjælp at TV-udsendelser om mennesker på vej til at flytte på plejehjem, med fagbegreber, kendskab til professionelle arbejdsmetoder og it-værktøjer.

Tema 3: Min arbejdsplads

Eleverne har fokus på kommende arbejdspladser. Eleverne arbejder med rollen som Social –og sundhedsmedarbejder og kendskabet til velfærdsinstitutioners opbygning og kultur. Eleverne arbejder også med at udarbejde ansøgning til elevplads, ansættelsesforhold samt kommunernes omsorgsopgaver og pligter.

Varighed 2 uger.

Tema 4: Min professionalisme

Elevernes kendskab til typiske Social –og sundhedsarbejdspladser og de enkelte Social –og sundhedsuddannelsers indhold og opbygning udbygges. Eleverne arbejder med at opbygge et funktionelt fagsprog svarende til det niveau der forventes på GF2. Eleverne arbejder med faglige begreber som fx omsorg, professionalisme, helbred, trivsel og rehabilitering 

Varighed 2 uger.

Tema 5: MIT VELFÆRDSTEKNOLOGISKE FAG

Eleverne introduceres til hvordan velfærdsteknologi omgiver os overalt i vores hverdag. Eleverne skal i felten og finde velfærdsteknologi, dokumentere det og diskuterer de etiske aspekter der knytter sig til at erstatte mennesker med robotter og teknologi.

Tema 6: Min afsluttende opgave

Dette tema afslutter GF+ forløbet. Eleven viser hvilke kompetencer de har opnået igennem det samlede forløb.