FAG
sosu-fag
Formålet med det uddannelsesspecifikke fag Sosufaglighed, er at give eleven erhvervsfaglige kompetencer til at kunne blive optaget på hovedforløbet til social- og sundhedshjælperuddannelsen. Undervisningen i faget skal sikre, at eleven udvikler kompetence til at anvende social- og sundhedshjælperuddannelsens metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Herunder kompetence til at anvende eksisterende faglig dokumentation og kompetence til at indgå i -og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen.
I det uddannelsesspecifikke fag er beskrevet 11 kompetencemål, som eleven skal opnå på præstationsstandarden begynderniveau for optagelse på hovedforløbet.
Faget er tematiseret i 8 temaer. Der arbejdes med temaerne i rækkefølge, da der er indtænkt progression. Ses herunder eller i temaoversigt.
Undervisningen tilrettelægges tematiseret for at sikre en helhedsorientering, med fokus praksisnærhed og progression.
Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedshjælperuddannelsen er på begynder niveau, hvor eleven løser opgaver og udfører aktiviteter i kendte situationer eller ud fra kendte problemstillinger eller udfører mere komplicerede aktiviteter under vejledning.
På dette niveau lægges der vægt på personlige kompetencer ved eleven til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og kompetencer til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring.
På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsninger.
Undervisningen i sosufag bærer præg af differentiering, hvor den enkelte elev bliver mødt, således at eleven når nærmeste udviklingszone; eksempelvis i forbindelse med facilitering og individuel faglig vejledning, brug af digitale værktøjer, hybridicering, samt ved at øge eller reducere kompleksitet i opgaver m.m.
Grundfag
Grundfag på GF 2 er grundfagene: Naturfag på E niveau og Dansk på E-D-niveau. Grundfagene skal understøtte elevernes faglige udvikling og sikre, at de opnår nødvendige kompetencer for både videre uddannelse og arbejdsmarkedet. Grundfagene spiller en central rolle i at give eleverne en bred faglig basis, der understøtter deres mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse med succes og efterfølgende indgå i erhvervslivet eller videreuddannelse. Grundfagene er obligatoriske og danner et vigtigt fundament for erhvervslivet. Begge grundfag er adgangskrav til hovedforløbet. Faget skal ses både som dannelsesfag og som understøttende til de uddannelsesspecifikke fag. Undervisning tilrettelægges så den fremmer elevernes faglige progression.
FORMÅL
Danskfaget på Grundforløb 2 bidrager gennem tværfagligt samspil med de øvrige fag til at styrke og udvikle danskfaglige og personlige kompetencer.
Fagets omdrejningspunkt er de kulturelle og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere, at lytte, at læse, at skrive og at se.
Faget hviler på to ben: Det almene og det erhvervsfaglige.
Danskfagets kernestof er de væsentlige begreber, modeller og metoder, der indgår i de fire overordnede kompetenceområder kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Der inddrages tekster med et bredt fokus på det uddannelsesspecifikke fag og elevens dagligdag. Der arbejdes med det udvidede tekstbegreb. Forskellige teksttyper skal være repræsenteret.
INDHOLD
Der undervises med udgangspunkt i teoriafsnit i grundbogen “Dansk på Social og Sundhedsuddannelserne” fra forlaget Gad. Materialevalg i form af tekster, opgaver osv. koordineres i individuelle teams.
Formålet med danskfaget på Grundforløb 2 er at styrke elevens forudsætninger for at benytte det danske sprog i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag til kommunikation og samarbejde og som værktøj til erkendelse, læring, oplevelse, tolerance og fællesskab.
Faget udvikler elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, med henblik på, at eleven bliver bedre til at kommunikere mundtligt, skriftligt og multimodalt, dvs. når ord, billeder, film, animation, lyd og andre midler til kommunikation støtter hinanden i en tekst.
Faget understøtter også elevens kommunikative bevidsthed og færdighed, med henblik på kontekstuel kommunikation. Faget bidrager til, at eleven med forståelse kan lytte, læse og deltage i samtale ud fra forskellige tekster og teksttyper om erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag.
Fagets metoder styrker elevens innovative, kreative, analytiske og kritiske beredskab til at kunne løse opgaver og møde udfordringer, som eleven møder i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag.
De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
MÅL
| Kommunikation E | |
| 01 | Fagmål
1. Eleven kan kommunikere reflekteret i almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation
Læringsmål 1.1 Eleven kan kommunikere reflekteret og diskutere og argumentere hensigtsmæssigt i forskellige situationer
Eksempler på succeskriterier 1.1.1 Eleven kan forholde sig bevidst til sin kommunikation i forskellige situationer fx ved at bruge kommunikationsmodeller til at analysere kommunikation 1.1.2 Eleven kan diskutere og argumentere hensigtsmæssigt i forskellige situationer fx ved at bruge argumentationsmodeller til at opbygge argumenter
|
| 02 | Fagmål
2. Eleven kan kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre
Læringsmål 2.1 Eleven kan tilpasse sit sprog til forskellige kommunikationssituationer
Eksempler på succeskriterier 2.1.1 Eleven kan tilpasse sit sprogbrug i forskellige situationer fx bruger eleven forskellig sproglig stil alt efter kommunikationssituationen
|
| 03 | Fagmål
3. Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt til kommunikation, informationssøgning og formidling
Læringsmål 3.1 Eleven kan vælge og anvende it-teknologier og diverse medier hensigtsmæssigt til kommunikation, informationssøgning og formidling
Eksempler på succeskriterier 3.1.1 Eleven kan bruge IT og andre medier til kommunikation, informationssøgning og formidling
|
| 04 | Fagmål
4. Eleven kan skelne mellem og reflektere over virksomheders interne og eksterne kommunikation
Læringsmål 4.1 Eleven kan skelne mellem og reflektere over intern og ekstern kommunikation
Eksempler på succeskriterier 4.1.1 Eleven kan kende forskel på intern og ekstern kommunikation og kan forklare begreberne med eksempler
|
| 05 | Fagmål
5. Eleven kan demonstrere viden og bevidsthed om sproglige normer i diverse kontekster, herunder det konkrete erhverv og elevens konkrete uddannelsesvalg
Læringsmål 5.1 Eleven kan anvende viden om sprogbrug i forskellige sammenhænge
Eksempler på succeskriterier 5.1.1 Eleven kan bruge sin viden om sprogbrug fx sproglig stil og sproglige normer ved at tilpasse sit sprog til forskellige professionelle sammenhænge
|
| Kommunikation D | |
| 01 | Fagmål
1. Eleven kan kommunikere reflekteret i komplekse almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation
Læringsmål 1.1 Eleven kan kommunikere reflekteret og diskutere og argumentere hensigtsmæssigt i forskellige komplekse situationer
Eksempler på succeskriterier 1.1.1 Eleven kan analysere og opbygge argumenter ud fra relevante modeller fx Toulmins argumentationsmodel 1.1.2 Eleven kan anvende sin viden om argumentation fx appelformer i sin kommunikation
|
| 02 | Fagmål
2. Eleven kan diskutere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre og reflektere over forskellige former for kommunikation
Læringsmål 2.1 Eleven kan tilpasse sit sprog til forskellige kommunikationssituationer
Eksempler på succeskriterier 2.1.1 Eleven kan bruge relevante kommunikations- og argumentationsmodeller, når eleven indgår i diskussioner og reflekterer over kommunikation |
| 03 | Fagmål
3. Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt og reflekteret til kommunikation, informationssøgning og formidling
Læringsmål 3.1 Eleven kan vælge og anvende it-teknologier og diverse medier hensigtsmæssigt og reflekteret til kommunikation, informationssøgning og formidling
Eksempler på succeskriterier 3.1.1 Eleven kan være kildekritisk, når eleven søger information på nettet 3.1.2 Eleven kan vælge, hvilket it-værktøj der er mest hensigtsmæssigt at anvende, når eleven løser opgaver
|
| 04 | Fagmål
4. Eleven kan skelne mellem, reflektere over og vurdere virksomheders interne og eksterne kommunikation
Læringsmål 4.1 Eleven kan skelne mellem og reflektere over intern og ekstern kommunikation
Eksempler på succeskriterier 4.1.1 Eleven kan tilpasse sit sprog til interne og eksterne situationer 4.1.2 Eleven kan forholde sig reflekteret, når eleven indgår i forskellige kommunikationssammenhænge
|
| 05 | Fagmål
5. Eleven kan forklare sproglige normer i diverse kontekster indenfor erhverv, uddannelse og samfund
Læringsmål 5.1 Eleven kan forklare sprogbrug i forskellige sammenhænge
Eksempler på succeskriterier 5.1.1 Eleven kan anvende viden om sproglig stil og sproglige normer 5.1.2 Eleven kan anvende forskellige sproglige virkemidler fx billedsprog
|
| Læsning E | |
| 01 | Fagmål
1. Eleven kan læse og forstå teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst
Læringsmål 1.1 Eleven kan forstå forskellige teksttyper i forskellige sammenhænge 1.2 Eleven kan anvende relevante læsestrategier
Eksempler på succeskriterier 1. Eleven kan deltage i diskussioner om teksters indhold fx i forbindelse med fortolkningsopgaver 1.2.1 Eleven kan vælge relevante læsestrategier fx skimning, skanning, punktlæsning og nærlæsning |
| 02 | Fagmål
2. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse og dagligdag
Læringsmål 2.1 Eleven kan planlægge og udføre kritisk informationssøgning
Eksempler på succeskriterier 2.1.1 Eleven kan stille kritiske spørgsmål for at vurdere om fx en hjemmeside er troværdig
|
| 03 | Fagmål
3. Eleven kan ud fra læseformål og kendskab til teksttyper forberede, gennemføre og redegøre for læsning med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen
Læringsmål 3.1 Eleven kan forberede, gennemføre og redegøre for læsning af forskellige teksttyper
Eksempler på succeskriterier 3.1.1 Eleven kan bevidst planlægge sin læsning af forskellige teksttyper fx ved brug af VØL-modellen |
| Læsning D | |
| 01 | Fagmål
1. Eleven kan læse, forstå og diskutere teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst
Læringsmål 1.1 Eleven kan diskutere forskellige teksttyper i forskellige sammenhænge 1.2 Eleven kan anvende relevante læsestrategier Eksempler på succeskriterier 1. Eleven kan deltage i diskussioner om teksters indhold fx i forbindelse med fortolkningsopgaver 1. Eleven kan vælge relevante læsestrategier fx skimning, skanning, punktlæsning og nærlæsning |
| 02 | Fagmål
2. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag
Læringsmål 2.1 Eleven kan udføre kritisk informationssøgning
Eksempler på succeskriterier 2.1.1 Eleven kan stille kritiske spørgsmål for at vurdere om fx en hjemmeside er troværdig |
| 03 | Fagmål
3. Eleven kan ud fra læseformål, kontekst og kendskab til teksttyper forberede, gennemføre og redegøre for læsning af relevans for erhverv, uddannelse og samfund og efterfølgende diskutere disse læsninger
Læringsmål 3.1 Eleven kan forberede, gennemføre og redegøre for læsning af forskellige teksttyper og diskutere det, eleven har læst
Eksempler på succeskriterier 3.1.1 Eleven kan anvende sin viden om forskellige genrers kendetegn 3.1.2 Eleven kan læse forskellige teksttyper og diskutere, hvad eleven har læst |
| Fortolkning E | |
| 01 | Fagmål
1. Eleven kan forholde sig til kultur, sprog, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster
Læringsmål 1.1 Eleven kan forholde sig til sin omverden på baggrund af analyse og diskussion af tekster
Eksempler på succeskriterier 1.1.1 Eleven kan diskutere ud fra sin analyse, og forholde sig til sin omverden gennem teksters indhold |
| 02 | Fagmål
2. Eleven kan iagttage og analysere diverse tekster med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen
Læringsmål 2.1 Eleven kan anvende relevant analysemodel til diverse tekster
Eksempler på succeskriterier 2.1.1 Eleven vælger den analysemodel, der passer til genren fx en analysemodel til billeder, hvis eleven skal lave billedanalyse |
| Fortolkning D | |
| 01 | Fagmål
1. Eleven kan forholde sig til kultur, sprog, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster
Læringsmål 1.1 Eleven kan forholde sig til sin omverden på baggrund af analyse og diskussion af tekster
Eksempler på succeskriterier 1.1.1 Eleven kan diskutere ud fra sin analyse, og forholde sig til sin omverden gennem teksters indhold
|
| 02 | Fagmål
2. Eleven kan vælge og analysere diverse tekster, som er relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag og anvende relevante analysemodeller
Læringsmål 2.1 Eleven kan udvælge og anvende relevant analysemodel til diverse tekster
Eksempler på succeskriterier 2.1.1 Eleven kan vælge den rigtige analysemodel og analysere tekster indenfor forskellige genrer
|
| 03 | Fagmål
3. Eleven kan tolke og/eller uddrage relevant betydning af tekster, relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag, på grundlag af analyse og diskutere tolkningen
Læringsmål 3.1 Eleven kan fortolke indholdet og betydningen af diverse tekster gennem analyse og diskussion
Eksempler på succeskriterier 3.1.1 Eleven kan fortolke forskellige slags tekster, forholde sig reflekteret til sine tolkninger og indgå i dialog med andre om sine tolkninger
|
| 04 | Fagmål
4. Eleven kan reflektere over og vurdere tekster relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse
Læringsmål 4.1 Eleven kan reflektere over og vurdere tekster
Eksempler på succeskriterier 4.1.1 Eleven kan reflektere over teksters indhold fx budskaber og temaer 4.1.2 Eleven kan vurdere tekster fx ved at forholde sig til teksters relevans og troværdighed |
| Fremstilling E | |
| 01 | Fagmål
1. Eleven kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation
Læringsmål 1.1 Eleven kan vælge en relevant måde at skrive på og udtrykke sig forståeligt og varieret i forskellige genrer og situationer
Eksempler på succeskriterier 1. Eleven kender til og kan anvende forskellige måder at skrive på som passer til formål og situation fx ved at variere ordvalg |
| 02 | Fagmål
2. Eleven kan planlægge, forberede og fremstille forholdsvis korrekte skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper med direkte relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen
Læringsmål 2.1 Eleven kan tilrettelægge og fremstille forskellige tekster, som overvejende opfylder de formelle krav i forhold til formål og situationer
Eksempler på succeskriterier 2.1.1 Eleven kan skrive forskellige typer tekster som opfylder genrens formelle krav i forskellige sammenhænge |
| 03 | Fagmål
3. Eleven kan gå i kritisk dialog om egne og andres skriftlige produkter fra erhverv og uddannelse, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sprog
Læringsmål 3.1 Eleven kan gå i kritisk dialog om skriftlige produkter om erhverv og uddannelse, eleven selv eller andre har skrevet, og tale om skriveformål, målgruppe, genre og sprog
Eksempler på succeskriterier 3.1.1 Eleven kan gå i kritisk dialog om tekster fra erhverv og uddannelse, eleven selv eller andre har skrevet 3.1.2 Eleven kan tale om skriveformål, målgruppe, genre, sproglig stil og grammatik |
| 04 | Fagmål
4. Eleven kan vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer med direkte relevans for det konkrete erhverv og den konkrete uddannelse
Læringsmål 4.1 Eleven kan vælge og anvende en hensigtsmæssig måde at formidle sin fremstilling på
Eksempler på succeskriterier 4.1.1 Eleven kan vælge, anvende og begrunde sin måde at udtrykke sig på i forhold til formål og situation |
| Fremstilling D | |
| 01 | Fagmål
1. Eleven kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation
Læringsmål 1.1 Eleven kan vælge en relevant måde at skrive på og udtrykke sig forståeligt og varieret i forskellige genrer og situationer
Eksempler på succeskriterier 1.1.1 Eleven kender til og kan anvende forskellige måder at skrive på som passer til formål og situation fx ved at variere ordvalg |
| 02 | Fagmål
2. Eleven kan planlægge, forberede og fremstille formelt korrekte skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper, der er relevante i forhold til emner og kontekster inden for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag
Læringsmål 2.1 Eleven kan tilrettelægge og fremstille forskellige tekster som opfylder de formelle krav i forhold til formål og situationer
Eksempler på succeskriterier 2.1.1 Eleven kan skrive forskellige typer tekster som opfylder genrens formelle krav i forskellige sammenhænge |
| 03 | Fagmål
3. Eleven kan sammenligne og gå i dialog om erhverv og uddannelse om egne og andres skriftlige produkter, herunder skriveformål, målgruppe, genre og sprog
Læringsmål 3.1 Eleven kan sammenligne og gå i dialog om erhverv og uddannelse og egne og andres tekster 3.2 Eleven kan tale om skriveformål, målgruppe, genre og sprog
Eksempler på succeskriterier 3.1.1 Eleven kan gå i dialog om tekster fra erhverv og uddannelse, eleven selv eller andre har skrevet 3.2.1 Eleven kan med egne ord tale om skriveformål, målgruppe, genre, sproglig stil og grammatik |
| 04 | Fagmål
4. Eleven kan vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer med relevans for erhverv og uddannelse
Læringsmål 4.1 Eleven kan vælge og anvende en hensigtsmæssig måde at formidle sin fremstilling på
Eksempler på succeskriterier 4.1.1 Eleven kan vælge, anvende og begrunde sin måde at udtrykke sig på i forhold til formål og situation |
FORMÅL
INDHOLD
Eleverne får mulighed at arbejde med deres fremtidige fag i en international sammenhæng. Vi arbejder blandt andet med emner som “Caring Professions” og “Lifestyle”. Undervisningen består af alt fra ordforrådsøvelser til analyser af artikler, udarbejdelse af egne madopskrifter på engelsk osv. praktiske opgaver og samarbejde, således at engelsk bliver talt i mange sammenhæng.
Eleverne får kompetencer for at arbejde med flere digitale platforme, eks. Mindmeister hvor de kan lavet overblik over ord og sætninger eller podcasts i podcast-programmet på StudieTube.
MÅL
2.1.1 Kommunikation (K)
Eleven kan:
|
Niveau E
|
Niveau D | Niveau C |
|
1. Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte emner, 2. forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte emner, 3. udtrykke sig mundtligt med en vis præcision i et sammenhængende sprog med afgrænset ordforråd inden for udvalgte afgrænsede emner, 4. redegøre mundtligt for indholdet af de væsentlige informationer i udvalgte teksttyper, 5. redegøre for et forberedt stofområde, 6. deltage i samtaler og diskutere alsidige emner,
|
1. Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner, 2. forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner, 3. udtrykke sig mundtligt med udtalt præcision i et sammenhængende sprog med alsidigt ordforråd inden for varierede emner, 4. redegøre mundtligt for indholdet af de væsentlige informationer i forskellige teksttyper, 5. redegøre for, forklare og uddybe et forberedt stofområde, 6. deltage aktivt i samtaler og diskutere alsidige og specifikke emner,
|
1. Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige og specifikke emner, 2. forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og specifikke emner, 3. udtrykke sig mundtligt med præcision i et sammenhængende sprog med alsidigt og kontekstuelt ordforråd inden for varierede og specifikke emner, 4. redegøre mundtligt for og forklare indholdet af alsidige og kontekstuelle tekster […] 5. redegøre for, forklare, uddybe og kommentere et forberedt stofområde, 6. tage initiativ til og deltage aktivt i samtaler og diskutere varierede og komplekse emner i et sprog afpasset til situation og samtalemønster,
|
2.1.2 Kommunikationsstrategier (KS) Eleven eller lærlingen kan:
| Niveau F og E | Niveau D og C |
|
1. Afprøve og anvende enkle lytte- og læsestrategier hensigtsmæssigt i forhold til teksttype, situation og formål, 2. afprøve og anvende hensigtsmæssige kommunikationsstrategier, herunder bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer, 4. afprøve og anvende fagets hjælpemidler, hensigtsmæssigt til oversættelse, stavning, ordforråd, grammatik, stavekontrol, ordbogsopslag, kildesøgning, tekstproduktion og 5. afprøve og anvende informationer og kilder, selvstændigt og kritisk. |
1. Selvstændigt vælge og anvende lytte- og læsestrategier hensigtsmæssigt i forhold til teksttype, situation og formål, 2. selvstændigt vælge hensigtsmæssige kommunikationsstrategier, herunder bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer, 4. selvstændigt anvende fagets hjælpemidler hensigtsmæssigt til oversættelse, stavning, ordforråd, grammatik, stavekontrol, ordbogsopslag, kildesøgning og tekstproduktion og 5. selvstændigt anvende informationer og kilder kritisk. |
2.1.3 Sprogbrug og sprogtilegnelse (SS) Eleven eller lærlingen kan:
| Niveau E | Niveau D | Niveau C |
|
1. Anvende et præcist og afgrænset ordforråd inden for udvalgte emner, 2. udtale fremmedsproget klart, tydeligt og præcist med et afgrænset og veldefineret ordforråd inden for udvalgte emner og i udvalgte situationer, 3. tale […] fremmedsproget, så centrale grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges og
|
1. Anvende et præcist og alsidigt ordforråd inden for relevante emner, 2. udtale fremmedsproget klart, tydeligt og præcist med et alsidigt ordforråd inden for varierede emner og kontekster, 3. tale […] fremmedsproget så grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges med sans for sprogbrug og
|
1. Anvende et præcist og varieret ordforråd inden for varierede relevante emner, 2. udtale fremmedsproget klart, tydeligt, flydende og præcist med et alsidigt ordforråd inden for varierede og komplekse emner og kontekster, 3. tale […] fremmedsproget så grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges med en høj grad af korrekt og varieret sprogbrug og
|
2.1.4 Kultur- og samfundsforhold (KuSa) Eleven eller lærlingen kan:
|
Niveau E 1. Opnå og anvende viden om adfærd, normer og værdier hos brugere af fremmedsproget i erhverv, samfund og i personlige og almene sammenhænge, 2. drage sammenligninger og genkende forskelle mellem egen kultur og andres kultur og 3. anvende viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger fremmedsproget som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. |
Niveau D 1. Opnå, anvende og redegøre for viden om adfærd, normer og værdier hos brugere af fremmedsproget i erhverv, samfund og i personlige og almene sammenhænge, 2. drage sammenligninger og redegøre for forskelle mellem egen kultur og andres kultur og 3. selvstændigt anvende viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger fremmedsproget som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. |
Niveau C 1. Opnå, anvende og redegøre for og reflektere over viden om adfærd, normer og værdier hos brugere af fremmedsproget i erhverv, samfund samt i personlige og almene sammenhænge, 2. drage sammenligninger mellem egen kultur og andres kultur samt redegøre for og forklare disse forskelle og 3. selvstændigt anvende viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger fremmedsproget som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel og reflektere herover. |
INDHOLD
I naturfag på GF2 indgår elementer fra de naturvidenskabelige fag fysik, kemi, biologi og matematik. I faget arbejdes der med emner inden for teknologi, miljø, natur og sundhed. På GF2 opbygger eleverne grundlæggende kendskab til naturfag ved at bruge elementer fra fysik, kemi og biologi til at undersøge og beskrive naturen, fx gennem eksperimenter, mens man anvender matematik til at arbejde med teorier og logiske systemer ud fra bestemte spørgsmål og problematikker.
MÅL
| Fagmål | Læringsmål | Indhold |
Succeskriterier
|
| Rengøringskemi, arbejdsmiljø, miljø og tøjvask | |||
|
Fagmål: 1. Eleven eller lærlingen forstår naturfaglige begreber og modeller, og kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold, 2. har kendskab til matematiske udtryk og kan udføre for enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 3. Kan arbejde selvstændigt med simple eksperimenter, 4. kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, 5. kan diskutere fagets betydning for den teknologiske udvikling og for dets påvirkning af mennesket, erhverv og samfund, 6. kan anvende relevante digitale informationskilder og værktøjer 7. kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner.
|
Eleven kan anvende de rigtige rengøringsmidler under hensyn til rengøringsmidlets kemiske egenskaber og doseringen heraf.
Eleven forstår hvorfor kemi bruges til rengøring og har viden om tensider, PH, mikroorganismer og smittekæder.
Eleven kan handle på baggrund af viden om faremærker og miljømærker.
Eleven kan anvende det rigtige vaskemiddel og har viden om hvilken temperatur tøjet skal vaskes på ifm. vask af tekstiler.
Eleven kan anvende viden om vands hårdhed, enzymer og temperatur ift. arbejdsopgaver på social- og sundhedsområdet. |
Kernestof: 1. Fysik-, kemi- og matematikfaglige beregninger 2. Eksperimentelt arbejde 4. Stoffers opbygning og egenskaber 5. Kemikalier og sikkerhed
Indhold: Rengøringsmidlers funktion med fokus på pH-værdi og tensider. Tøjvask med fokus på enzymers funktion, dosering i forhold til vands hårdhed og temperatur i forhold til mikroorganismers smittespredning.
Arbejdsformer: Der kan med fordel arbejdes undersøgelsesbaseret (eksempelvis IBSE). Der gives feedback hvor der også er fokus på den undersøgelsesbaserede metode. Der gives løbende, formativ feedback ifm. facilitering. Der kan med fordel arbejdes med it-værktøjer som fx præsentations-dokumentations- eller opslagsværktøjer. Der skal laves løbende dokumentation eksempelvis simple journaler, præsentationer af emner og noter. |
Du kan forklare forskellen på syrer og baser og sammenhæng mellem H+ og pH-skalaen. Du kan som minimum kende pH-værdien på vand, hud og mavesyre. Du kan placere de mest almindelige rengøringsmidler på pH-skalaen – både dem du må bruge og de andre. Du kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med syrer og baser. Eleven har viden om rengøringsmidlers opbygning og funktion herunder tensider, enzymer og hårdhed. Du kan gengive hvilke rengøringsmidler der benyttes på social- og sundhedsområdet. Du har viden om hvorfor vi gør rent og kan koble det med afbrydning af smitte. Du kan forklare forskellen på tensiders og enzymers rolle i rengøringsmidler. Du har kendskab til kemiske stoffers påvirkning af miljø og mennesker. Du kender til miljømærker og kan udvælge rengøringsmidler på baggrund af disse. Du kan bruge faresymboler og sikkerhedsanvisninger på rengøringsmidler til at tage de nødvendige forholdsregler i praksis. Du kan dosere rengøringsmidler korrekt. Du kan forklare hvilken rolle vands hårdhed spiller for dosering af rengøringsmidler. |
| Fysikkens love, ergonomi | |||
|
Fagmål: 1. Eleven eller lærlingen forstår naturfaglige begreber og modeller, og kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold, 2. har kendskab til matematiske udtryk og kan udføre for enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 3. Kan arbejde selvstændigt med simple eksperimenter, 4. kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, |
Eleven kan forklare fysiske love i forhold til praksis. Eleven kan anvende viden om eksempelvis tyngdekraft, vægtstang og friktion ift. arbejdsopgaver på social- og sundhedsområdet. Eleven kan lave simple beregninger på eksempelvis tyngdekraft og vægtstangsprincip. |
Kernestof: 1. Fysik-, kemi- og matematikfaglige beregninger 2. Eksperimentelt arbejde
Indhold: Fysiske love i forhold til både de ergonomiske principper og det fysiske arbejdsmiljø. Tyngdekraft, vægtstang og friktion.
Der kan med fordel arbejdes med velfærds- og hjælpeteknologier fx ifm. løft eller friktion.
Arbejdsformer: Der kan med fordel arbejdes undersøgelsesbaseret, med henblik på at eleven gennem afprøvning får øje på teorien i det praktiske arbejde. Der gives løbende, formativ feedback ifm. facilitering.
Der skal laves løbende dokumentation eksempelvis simple journaler, præsentationer af emner og noter. |
Du kan bruge de fysiske love og beregninger til at forklare de ergonomiske principper. Du kan give eksempler på hvordan de fysiske love bruges i praksis, blandt andet ift. hjælpemidler og arbejdsstillinger.
|
| Mikroorganismer, smitte og immunforsvar | |||
|
Fagmål: 1. Eleven eller lærlingen forstår naturfaglige begreber og modeller, og kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold, 2. har kendskab til matematiske udtryk og kan udføre for enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 3. Kan arbejde selvstændigt med simple eksperimenter, 4. kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, 6. kan anvende relevante digitale informationskilder og værktøjer 7. kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner. |
Eleven har kendskab til mikroorganismer, smitte og immunforsvar. Eleven kan anvende kendskab til immunforsvaret og dermed tage relevante forholdsregler ift. arbejdsopgaverne på social- og sundhedsområdet. Eleven kan anvende viden om livsbetingelser i forhold til formering og smitte og koble det til praksis. Eleven har forståelse af vigtigheden af hygiejne i forhold til sundhed og sygdom og kan anvende kendskab til smitte ved at tage relevante forholdsregler ift. arbejdsopgaverne på social- og sundhedsområdet. SSA-eleven skal derudover forstå ekspotentiel vækst i forhold til mikroorganismers vækst. |
Kernestof: 1. Fysik-, kemi- og matematikfaglige beregninger 2. Eksperimentelt arbejde 5. Kemikalier og sikkerhed Indhold: Typer af mikroorganismer samt udbredelse og livsbetingelser. Mikroorganismers funktion i kroppen og naturen. Smitteveje og smittekæder. Ydre og indre immunforsvar. Indhold er grundlaget for det videre arbejde med mikroorganismer på hovedforløbet. Arbejdsformer: Der kan med fordel arbejdes undersøgelsesbaseret (eksempelvis IBSE) Her kan f.eks. arbejdes med Agar-plader el. toastbrød, mhp. at undersøge vækst og livsbetingelser v. mikroorganismer.
Der kan med fordel arbejdes med læringsteknologi (eksempelvis Studietube, Pixton, Padlet) Der gives løbende, formativ feedback ifm. facilitering. Der gives formativ og summativ feedback på et evt. produkt.
Der skal laves løbende dokumentation eksempelvis simple journaler, præsentationer af emner og noter. |
Du kan redegøre for mikroorganismer og deres sundhedsmæssige betydning. Du kan give eksempler på forskellige former for mikroorganismer, herunder virus, bakterier og svampe. Du kender til skadelige, nyttige og livsvigtige mikroorganismer og kan give eksempler på disse. Du kan forklare de 5 basale livsbetingelser for mikroorganismer og hvad de betyder for dine arbejdsopgaver i praksis. SSH: Du kan lave en simpel beregning på bakterievækst og koble det med en model. SSA: Du kan forklare ekspotentiel vækst i forhold til bakterier og anvende formlen Du kan forklare forskellen på at hæmme og dræbe mikroorganismer. Du kan beskrive hvad vacciner er, og kan nævne en række sygdomme de bruges imod. Du kan beskrive forskellige smitteveje og hvordan man forhindrer smitte. Du kan give eksempler på det indre og det ydre immunforsvar. Du kan forklare hvad der kan påvirke immunforsvaret. |
| Ernæring | |||
|
Fagmål: 1. Eleven eller lærlingen forstår naturfaglige begreber og modeller, og kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold, 3. Kan arbejde selvstændigt med simple eksperimenter, 4. kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, 6. kan anvende relevante digitale informationskilder og værktøjer 7. kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner.
|
Eleven har kendskab til energigivende og eventuelt ikke-energigivende næringsstoffer. Eleven har kendskab til næringsstofbehovet.
|
Kernestof: 1. Fysik-, kemi- og matematikfaglige beregninger 2. Eksperimentelt arbejde 3. Energi og energiomsætning 4. Stoffers opbygning og egenskaber
Indhold: De forskellige energigivende næringsstoffer. Indhold er grundlaget for det videre arbejde med ernæring på hovedforløbet.
Arbejdsformer: Der kan med fordel arbejdes undersøgelsesbaseret. Der kan med fordel arbejdes med velfærdsteknologi. Der gives løbende, formativ feedback ifm. facilitering. Der kan med fordel arbejdes med it-værktøjer som fx præsentations-dokumentations- eller opslagsværktøjer.
Der skal laves løbende dokumentation eksempelvis simple journaler, præsentationer af emner og noter. |
Du har viden om, at vi har brug for næringsstoffer til både energi og til at bygge og vedligeholde kroppen. Du kan forklare de forskellige typer kulhydrater og fedt, der findes og deres sundhedsmæssige betydning. Du kan forklare proteins opbygning og sundhedsmæssige betydning. Du kan give eksempler på fødevarer, der indeholder kulhydrat, protein og fedt. Du kan lave beregninger ift. næringsstoffer i kost.
|
| Energi | |||
|
Fagmål: 1. Eleven eller lærlingen forstår naturfaglige begreber og modeller, og kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold, 2. har kendskab til matematiske udtryk og kan udføre for enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 6. kan anvende relevante digitale informationskilder og værktøjer 7. kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner.
|
Eleven kan vurdere energitætheden i et måltid. Eleven kan komme med eksempler på, hvordan man anvender kostrådene. På baggrund af udregning af BMI og energibehov kan eleven vurdere en borgers basale sundhedstilstand. SSA-eleven skal derudover kunne aflæse statistik i forhold til sammensætning af balanceret kost.
|
Kernestof: 1. Fysik-, kemi- og matematikfaglige beregninger 2. Eksperimentelt arbejde 3. Energi og energiomsætning
Indhold: Energibehov. BMI. Kostråd. Varedeklarationer. SSA: statistik i forhold til kost. Indholdet er grundlag for det videre arbejde med ernæring/energi på hovedforløbet.
Arbejdsformer: Der kan med fordel arbejdes undersøgelsesbaseret. Der kan med fordel arbejdes med læringsteknologi. Der gives løbende, formativ feedback ifm. facilitering. |
Du kan forklare menneskets energiomsætning. Du kan beregne BMI og energibehov. Du kan bruge de officielle kostråd til at rådgive borgeren ifm. ernæring. Du kan identificere pålidelige kilder for viden om næringsstoffer og kost. Du kan læse og forstå varedeklarationer på forskellige fødevarer. Du kan ud fra en borgers kost identificere de energigivende næringsstoffer.
|
| Respiration/fotosyntesen | |||
|
Fagmål: 1. Eleven eller lærlingen forstår naturfaglige begreber og modeller, og kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold, 2. har kendskab til matematiske udtryk og kan udføre for enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 5. kan diskutere fagets betydning for den teknologiske udvikling og for dets påvirkning af mennesket, erhverv og samfund |
Eleven har grundlæggende forståelse for mennesket som en del af naturens kredsløb. Eleven har viden om CO2, O2, H2O og C6H12O6. alle tal skal nedsænkes.
|
Kernestof: 1. Fysik-, kemi- og matematikfaglige beregninger 3. Energi og energiomsætning 4. Stoffers opbygning og egenskaber B2. Fotosyntese og respiration
Indhold: Kulstofkredsløbet. Produktion af kulhydrat. Fotosyntese. Respirationsprocessen. Indhold er grundlaget for det videre arbejde med fx kost og kemisk opbygning på hovedforløbet.
Arbejdsformer: Der gives løbende, formativ feedback ifm. facilitering. Der kan med fordel arbejdes undersøgelsesbaseret og eksperimentelt. |
Du kan forklare hvad respiration og fotosyntese er. Du kan forklare sammenhængen imellem respiration og fotosyntese. Du ved at respirationsproces foregår i cellens mitokondrier. |
| Cellen | |||
|
Fagmål: 1. Eleven eller lærlingen forstår naturfaglige begreber og modeller, og kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold, |
Eleven har grundlæggende forståelse for hvordan kroppen er bygget af celler. Eleven har grundlæggende viden om cellens opbygning og funktion som danner grundlag for arbejdet med biologisk indholdet på uddannelsens hovedforløb.
|
Kernestof: 3. Energi og energiomsætning B1. Cellebiologi
Indhold: Cellens opbygning og funktion. Indhold er grundlaget for det videre arbejde med emner som cellen, blodet samt bakterier og virus på hovedforløbet.
Arbejdsformer: Her kan inddrages mikroskop til at se forskellige celler. Der gives løbende, formativ feedback ifm. facilitering. Der kan med fordel arbejdes undersøgelsesbaseret.
|
Du kan forklare cellers opbygning og udvalgte organeller f.eks. cellemembranen, cellekernen og mitokondrier og deres funktion. Du kan forklare, at kroppen er bygget af celler. SSA: Du kan forklare osmose og diffusion og komme med eksempler.
|
| Grundlæggende Kemi | |||
|
Fagmål: 1. Eleven eller lærlingen forstår naturfaglige begreber og modeller, og kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold, 2. har kendskab til matematiske udtryk og kan udføre for enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 5. kan diskutere fagets betydning for den teknologiske udvikling og for dets påvirkning af mennesket, erhverv og samfund,
|
Eleven har kendskab til det periodiske system og atomers opbygning. Eleven har kendskab til modeller af molekyler, bindinger og ioner.
|
Kernestof: 1. Fysik-, kemi- og matematikfaglige beregninger 4. Stoffers opbygning og egenskaber 5. Kemikalier og sikkerhed
Indhold: Det periodiske system. Atomers opbygning. Molekyler og bindinger. Kemiske processer (fotosyntese og respiration). Ioner (fokus pH værdi). Indhold er grundlaget for det videre arbejde med cellen, blodet samt bakterier og virus på hovedforløbet. Arbejdsformer: Der gives løbende, formativ feedback ifm. facilitering. Der kan med fordel arbejdes undersøgelsesbaseret. |
Du har viden om grundlæggende kemi og kan læse enkle kemiske forbindelser. Du kan forklare kemiske forbindelser og enkelte udvalgte molekyler; vand, kuldioxid, glukose, ilt. Du har kendskab til det periodiske system. Du kan beskrive forskellen mellem molekyler og atomer. Du kan beskrive hvornår et stof er en ion, og hvornår det ikke er en ion. Du kan gengive de fire vigtigste grundstoffer som vores krop er opbygget af.
|
Fagmål
Niveau E
- Eleven eller lærlingen forstår naturfaglige begreber og modeller, og kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold,
- har kendskab til matematiske udtryk og kan udføre for enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde,
- Kan arbejde selvstændigt med simple eksperimenter,
- kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,
- kan diskutere fagets betydning for den teknologiske udvikling og for dets påvirkning af mennesket, erhverv og samfund,
- kan anvende relevante digitale informationskilder og værktøjer
- kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner.
Kernestof
Niveau E
- Fysik-, kemi- og matematikfaglige beregninger
- Eksperimentelt arbejde
- Energi og energiomsætning
- Stoffers opbygning og egenskaber
- Kemikalier og sikkerhed
Biologisk indhold
B1. Cellebiologi
B2. Fotosyntese og respiration
PROJEKT
Projektet skemalægges efter uge 10 og løber over 5 dage.
Projektet integrerer grundfag og uddannelsesspecifikke fag i konkrete sammenhæng jf. scenariet. Projektet har til formål at give eleverne en oplevelse af sammenhæng i den tværfaglig integration, fremme deres kritiske tænkning og problemløsningsevner, styrke og udvikle deres kompetencer indenfor samarbejde og kommunikation, deres refleksionsevne, selvstændige læring, etiske refleksionsevne, samt sætte fokus på deres professionalisme. Endvidere styrkes kompetencer indenfor f.eks. innovation og udvikling.
Formålet med storyline-didaktik er at skabe en sammenhængende og meningsfuld læreproces ved at integrere forskellige faglige emner og aktiviteter i en narrativ struktur. Målet er at opnå helhedsforståelse, medejerskab og elevinddragelse, samt engagement og motivation.
Støttefag
BONUSFAG
Bonus-fag skal sikre at fagligt stærke elever udfordres relevant og kvalificerer sig til optag på videregående uddannelser.
CERTIFIceringsfag
Mange erhvervsuddannelser retter sig mod jobområder, hvor andre myndigheder har sat krav om certifikat for at kunne udføre et konkret arbejde. Nogle af certifikaterne er fastsat af EU eller FN. Eleverne skal derfor opnå disse certifikater, førstehjælp og brandbekæmpelse som led i uddannelsen.
Førstehjælp og brandbekæmpelse skal bestås på grundforløb 2 som overgangskrav til hovedforløbene:
Bekendtgørelsen foreskriver således:
- Kompetencer svarende til ”Førstehjælp på erhvervsuddannelserne”, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. august 2016.
- Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.
BRANDBEKÆMPELSE
Formålet med kurset er at give eleven en basisviden om brandbekæmpelse og at lære, ved hjælp af praktiske øvelser, hvordan en opstået brand slukkes korrekt ved hjælp af mindre slukningsudstyr. Samtidig lærer eleven, hvilke slukningsmidler, der bør anvendes til forskellige typer brande samt vurdere, hvornår der er brug for ekstra hjælp.
Undervisningen varer 3 timer og kræver fuld tilstedevær.
Undervisningen er praksisnær og varieret, hvor alle får mulighed for afprøve forskelligt slukningsudstyr m.m.
Link til: elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.
BEDØMMELSE OG EVALUERING
Afsluttende standpunktsbedømmelse
Karakter efter 7-trins-skala
BEDØMMELSE OG EVALUERING
Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål.
INDHOLD
Undervisningen er bygget op omkring emner, f.eks.:
Anatomi og fysiologi, kemiske reaktioner i omverdenen, historisk naturvidenskabelig udvikling, matematiske udregninger i forhold til menneskets sundhed, ernæring og medicin m.m.
Der inddrages digitale læremidler i introduktion til emner og opgaver samt i forbindelse med aflevering og videndeling af opgaveløsninger.
Der sættes samtidig fokus på 21’st Century Skills, hvor der forventes, at eleverne opbygger kompetencer i blandt andet videns konstruktion, it & læring, innovation & problemløsning, konstruktion og kollaboration.
Der er en høj grad af differentiering i undervisningen og i faciliteringen således at eleven får mulighed for at blive så dygtig som mulig.
MÅL
Målet er at fordybe sig i naturfagligt indhold og udvikle naturfaglige kompetencer.
Eleverne vil opnå viden og forståelse for, hvilken betydning indhold i naturfag har for deres kommende erhverv som sundhedsfaglig, herunder blandt andet kroppens opbygning og sygdomslære.
Eleverne opnår viden og forståelse for, hvordan de selv kan opbygge kompetencer, som gør dem parate til at udfylde opgaver som sundhedsfaglig i det 21 århundrede.
Eleverne opnår begyndende kompetencer i anvendelse af teknologi herunder digitale læremidler og velfærdsteknologi.
FEEDBACK OG EVALUERING
| TILRETTELÆGGELSE & FEEDBACK |
|
Feedback: afslutningsfeedback med vurdering af elevernes interesse for emnerne og arbejdsformerne. Og balancering af forskellige arbejdsformer. Undervejs gives feedback til holdet gennem samtaler om arbejdsindsats og faglige niveau. Materialet er på mit.sosufyn og der undervises med en stor grad af selvstændigt arbejde og fordybelse. Samtidig vil der blive brugt en mere oplevelsesbaseret undervisning i perioder. Faget kan indeholde spotdage indenfor naturvidenskabelige interessefelt. |
| EVALUERING |
| Ved forløbets afslutning evalueres faget med eleverne, fx med en skriftlig evaluering i Microsoft Forms. Her evalueres på tilrettelæggelsen af forløbet, undervisningsformer, fagets indhold, elevens egen indsats og engagement, samt mulighed for at bidrage med nye ideer til indhold. |
BEDØMMELSE OG EVALUERING
Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål.
INDHOLD
Bonus samfundsfag skal sikre at elever udfordres relevant og kvalificerer sig til optagelse på videregående uddannelser. Eleverne vil i bonus samfundsfag få viden og indsigt i politiske og demokratiske forhold i det land, de er en del af. Viden og samfundsforhold gør at de kan se sig selv som en del af et fællesskab som de påvirkes af og selv har indflydelse på at kunne påvirke.
Eleverne vil i bonus samfundsfag have mulighed for at arbejde projektorienteret og forholde sig kritisk og undersøgende til forskellige samfundsforhold. Der er en høj grad af differentiering i undervisningen og faciliteringen, således at eleven får mulighed at blive så dygtig som mulig. Emner i undervisningen vil ofte være nutidsrelevante problemstillinger så som:
Menneskerettigheder, MeToo, Ulighed sundhed, fordomme og stigma, miljø og globalisering.
Projekterne er altid i perspektivering til deres sundhedsfaglige uddannelse.
MÅL
Formålet med undervisningen er at eleven opnår viden om samfundsforhold, træner at ytre sig og forholde sig kritisk og analytisk til det samfund, de er en del af, samt de arbejdspladskulturer de møder i både oplæring og arbejdsliv.
FØRSTEHJÆLP
Eleven kan handle ud fra førstehjælpens hovedpunkter i forbindelse med såvel almindelige førstehjælpssituationer som brancherelaterede ulykker samt forebyggelse af disse. Eleven kan handle hensigtsmæssigt ved ulykker, der umiddelbart er livstruende, eller som kan udvikle sig til livstruende situationer. Eleven kan både selvstændigt og i samarbejde med andre, håndtere en voksen bevidstløs person, med og uden normal vejrtrækning, jf. ERC guidelines for basal genoplivning. Eleven kan give relevant førstehjælp til en voksen person, der har fremmedlegemer i luftvejene, jf. ERC guidelines for basal genoplivning. Eleven kan yde førstehjælp til akutte skader, akut opståede sygdomme, og kan reagere relevant på den tilskadekomnes tilstand, samt sikre relevant videre hjælp
Undervisningen varer 12 timer og kræver fuld tilstedevær.
Undervisningen er praksisnær, varieret og tilrettelagt efter 21st century skills.
Link til: Førstehjælp på erhvervsuddannelserne
INDHOLD
Bonusfag dansk er et danskforløb, for de elever som har merit for dansk niveau D, samt engelsk på grundforløbet.
Bonusfaget er et dannelses- og oplevelsesfag, som bunder det praksis-tonede danskfag, samt læner sig ind i praksis.
Fagets indhold er fleksibelt, og tilpasses undervisernes kompetencer og interesseområder. Der lægges vægt på elevinddragelse, hvis holdet udviser behov eller interesse for nye emner.
For at sikre klarhed og tydelighed i fagets indhold, etableres klare retningslinjer og tydelige succeskriterier. Dette har til formål, at støtte eleverne i at opnå forståelse af forventningerne til deres præstationer, samt forståelse for hvordan de evalueres. Eleverne opfordres til selvbedømmelse hvilket styrker udviklingen af et proaktivt og udviklende mindset.
Faget kan med fordel inddrage gæsteoplægsholdere, mulighed for ekskursioner ud af huset, feltstudier, med videre.
Eksempler på temaer:
|
Psykiatriens dilemmaer – mini-projekt |
Eleverne ser spillefilmen ”Gøgereden” og reflekterer efterfølgende over temaerne i historisk perspektiv. Eleverne ser dokumentaren ”Psykiatriens dilemmaer” og får til opgave, at udarbejde et visuelt produkt indenfor temaet. Afsluttes med fernisering. |
|
Højskolesangbogen |
Eleverne arbejder med fællessangkultur og historie gennem udvalgte tekster fra højskolesangbogen, dokumentarfilm om musikterapi i praksis, og diskuterer, vurderer og perspektiverer efterfølgende materialet. Eleverne arbejder med musiklivhistorie, og laver deres egen playliste eller sangbog til brug i praksis. |
|
Den gode historie |
Eleverne introduceres til grundlæggende GDPR, og indsamler gode historier i VFU’en. De introduceres til fortælle og formidlingsteknikker, kommunikationsmodel, samt fortælling som kulturelt fænomen. Eleverne udarbejder og øver deres egen fortælling, og afholder fortællemarathon for hinanden. |
|
Selvmordslægen |
Eleverne tilegner sig viden om den dømte læge Svend Lings, gennem artikler og hans egen hjemmeside. De arbejder med fagbegreberne eutanasi, sedation og palliation, samt forholder sig til ”Selvmordsmanualen” som ligger frit tilgængeligt på nettet. Eleverne perspektiverer emnet til praksis. |
|
Faglig stolthed – miniprojekt |
Eleverne ser kampagnen ”Bad” fra Sosu Struer, og reflekter over den faglige stolthed i eget erhverv. Herefter kobles teori om faglig stolthed på, og eleverne får til opgave at udarbejde et produkt, som eksemplificerer, påvirker, eller sætter den faglige stolthed til debat. |
|
Litteratursalon |
Eleverne får et udvalg af kortere noveller, som de skal læse. De skal herefter formidle temaer, problematikker, personer og forhold for hinanden i mindre grupper, samt diskutere novellerne i relation til praksis. |
FEEDBACK OG EVALUERING
| TILRETTELÆGGELSE & FEEDBACK |
|
Der udarbejdes en grundlæggende læseplan, som præsenteres for eleverne. På mit.sosufyn oprettes en brik til materiale, links, oplæg, osv. Læseplanen uploades i TEAMET “Masterplaner” under Bonusfag dansk GF2 – læseplaner.
Faget kan periodisk samlæses med de ordinære danskhold, hvor det findes relevant. De sidste 2-3 gange af bonusfaget skal elever som ikke er udtrukket til grundfagsprøve i dansk kunne inkluderes, så dansklærerne på de ordinære hold, kan fokusere på eksamensforberedelse efter behov. Dette udbydes/aftales med de pågældende dansklærere.
Bonusfaget bør tilrettelægges med henblik på at opnå et bredt udvalg af undervisningsformer, differentiering i forhold til læringsstile, diversitet, engagement og læringssituationernes kompleksitet.
Bonusfaget kan med fordel læne sig ind i 21st Century Skilles; problem- og projekt orienteret læring, aktiv deltagelse, samarbejde, anvendelse af teknologier, osv.
Fagets fleksibilitet er afgørende, for at forbedre fagets kvalitet.
Der arbejdes med Sosufyns gældende feedbackmodel.
|
| EVALUERING |
|
Ved forløbets afslutning evalueres faget med eleverne, fx med en skriftlig evaluering i Microsoft Forms. Her evalueres på tilrettelæggelsen af forløbet, undervisningsformer, fagets indhold, elevens egen indsats og engagement, samt mulighed for at bidrage med nye ideer til indhold.
|
VIRKSOMHEDSFORLAGT OPLÆRING
Formålet med virksomhedsforlagt oplæring er at have undervisning på et oplæringssted for at få kendskab til opgaverne som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent. I VFO arbejder du med følgende kompetencemål:
Kompetencemål for elever på Grundforløb 2, rettet mod social- og sundhedshjælper:
Eleven kan i kendte situationer medvirke til at skabe relationer, samt understøtte rehabilitering, guidning og vejledning af borgeren til mestring af eget liv, samt inddrage enkle faktorer der fremmer og hæmmer motivationen for egenomsorg
Eleven kan medvirke til at igangsætte enkle sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter samt reflektere over kost og motions betydning for livskvalitet, fysisk, psykisk og social sundhed for en udvalgt målgruppe) Ved de ikke om endnu.
Eleven kan i kendte situationer medvirke i samarbejdet med professionelle samarbejdspartnere og anvende udvalgte metoder til kommunikation med borgere, pårørende og professionelle (for at forebygge vold og konflikter)
INDHOLD
Forløbet tilbydes til de elever, hvor der vurderes et behov for mere erfaring med – og mod på det engelske sprog, så eleverne på et senere tidspunkt kan få mulighed for at deltage på et niveau E/D i faget. På GF2 tilbydes forløbet derfor både til ’nye’ GF2 elever og også til elever, der kommer direkte fra GF1, men som har brug for mere tid til at udvikle sig i faget.
Temaerne i dette forløb læner sig op ad temaerne i de andre engelskforløb, men har et langt større fokus på opbygning af mod, motivation og tryghed ift. det talte sprog på engelsk. Temaerne kommer rundt omkring det hele menneske, med en erhvervsrettet tilgang, samtidig med at der er fokus på humor og progression. Det vil være op til den enkelte underviser hvad indholdet skal være, og det afhænger af holdets sammensætning, men temaerne der kan arbejdes med, er valgt til at være flg.:
- Music & Memories
- Story Time
- Food & Health
- Your Profession
Forløbet Sjov med engelsk gennemføres med tanke om, at tillid, tryghed og tålmodighed skal være det bærende for undervisningen og tilgangen til eleverne.
Faget vil udover den sproglige træning også bære præg af den innovative- og digitale dimension. Eleverne afprøver forskellige teknologiske programmer fra StudieTube til at præsentere, skabe, udtrykke deres opgaveløsninger.
Faget er uden niveau, men selv om det ikke direkte er indbefattet af bekendtgørelsen om grundfag i erhvervsuddannelserne, så er hensigten med forløbet, at det skal gøre eleverne i stand til at leve op til de mål, der beskrives i bekendtgørelsen ift. fremmedsproget engelsk.
For eleverne kan hensigt, rammer, regler præsenteres på flg. måde:
“Vi vil se mod, positivitet og grin – sammen. Du skal turde og tro på at vi andre griber dig.
Vi starter med arbejds-buddies og derefter små teams. Du begynder altså med kun at skulle tale engelsk til én buddy. Når der stilles spørgsmål ud på klassen, må du altid gerne svare på engelsk. Underviseren veksler mellem dansk og engelsk. Det primære sprogarbejde foregår via projekter og opgaver i buddy-ordningerne – og senere hen i små teams og fælles på klassen.
Faget vil udover den sproglige træning også bære præg af den innovative- og digitale dimension. Vi afprøver forskellige teknologiske programmer til at præsentere, skabe, udtrykke vores opgaveløsninger.”
Evaluering og bedømmelse
Sjov med engelsk tilbydes som et forberedende fag uden niveau og uden prøve. Der er løbende, formativ evaluering igennem undervisningsforløbet og faget afsluttes med en vurdering af elevens næste skridt i faget, så der kan sikres en for eleven god progression.
LÆRINGSMÅL
Eleven er motiveret for at udvikle sine engelsksproglige kompetencer.
Eleven har mod på at deltage i samtale med andre omkring bestemte emner på engelsk.
Eleven er nysgerrig på, hvordan eleven bedst muligt kan præsentere sig selv eller et andet givent emne.
Eleven er i stand til at reflektere over egen udviklingsproces i engelskfaget.
Eleven er i stand til at søge- og slå ord op i ordbogen.
Eleven er i stand til at reflektere over andres arbejdsproces og resultater i faget.
Eleven er i stand til at give feedback til andre elever om engelskfaglige produkter.
MÅL
Grundforløb-ssh-eleven arbejder på begynderniveau med målene,
At eleven omsætter emner fra sosufag, danskfag og naturfag til praksis.
At eleven fordyber sig og arbejde innovativt, praksisnært, helhedsorienteret og kreativt.
På begynderniveau:
Eleven demonstrerer viden og færdigheder, hvor eleven løser en opgave og udfører en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.
På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsningen.
Eleven opnår forståelsen for sammenhængen mellem fagene på uddannelsen og hvordan de bidrager til helhed i plejesammenhæng.
På begynderniveau lægges der vægt på personlig kompetence til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og kompetence til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring.
På rutineret niveau:
Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation og omgivelse, alene og i samarbejde med andre.
På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf.
Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.
INDHOLD
Projektet er tilrettelagt i høj grad af praksisnærhed og med et helhedsorienteret blik på fagene. Projektugen baseres således med målene for alle fagene, som sættes sammen i en tværfaglig kontekst.
Eleverne introduceres til en række borgere med forskellige udfordringer, der repræsenterer alle fagområder. Projektet udvikler sig organisk som et sammenhængende og dynamisk scenarie, der er baseret på elevernes faglige interesser. Et rammeværk etableres for dette borgercentrerede scenarie, hvor eleverne involveres i processen og bidrager til udviklingen af det.
Emnerne som eleverne bør inddrage i projektet, er følgende:
- Relation
- Kommunikation
- Rehabilitering
- Sundhedsfremme & sygdomsforebyggelse
- Ernæring + div. udregninger
- Hygiejne
- Dokumentation
- Æstetisk udtryk
Eleverne kan med fordel arbejde på tværs af grundforløb 2ssh og grundforløb2ssa i projektugen for at fremme elevens forståelse for egne fagpersonsrolle i en tværfaglig kontekst.
Eleverne får i projektugen mulighed for at arbejde med delelementer af fag ind i et helheds-scenarie og således øges progressionen, så de i den sidste del af deres uddannelse kan perspektivere fagene i forhold til hinanden.
MÅL
| Kompetencemål | Læringsmål | Emner |
|
1. Eleven kan i kendte situationer yde omsorg, pleje og praktisk hjælp til borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse ud fra enkle etiske refleksioner over borgerens selvbestemmelsesret, intimsfære og blufærdighed.
|
1.1 Eleven kan genfortælle hvad omsorg er 1.2 Eleven kan i hverdagssituationer yde omsorg, pleje og praktisk hjælp til borgere med fysisk eller psykisk (f.eks.: tandbørstning, skænke en kop kaffe) 1.3 Eleven kan reflektere over borgerens intimsfære og blufærdighed 1.4 Eleven kan beskrive, hvordan hun i samarbejde med borgeren sikrer borgerens selvbestemmelsesret. |
Pleje Omsorg Personlig og praktisk hjælp. Funktionsnedsættelse Etiske refleksioner Selvbestemmelsesret Intimsfære Blufærdighed |
|
2. Eleven kan i kendte situationer medvirke til at skabe relationer, samt understøtte rehabilitering, guidning og vejledning af borgeren til mestring af eget liv, samt inddrage enkle faktorer, der fremmer og hæmmer motivationen for egenomsorg. |
2.1 Eleven kan genfortælle, hvad egenomsorg er 2.2 Eleven kan genfortælle, hvad indre og ydre motivation er 2.3 Eleven kan under vejledning inddrage enkelte faktorer, der fremmer og hæmmer motivation for egenomsorg (f.eks. inddrage viden om borgerens livshistorie i den personlige pleje) 2.4 Eleven kan under vejledning vise den rehabiliterende tilgang 2.5 Eleven kan genfortælle en teori om mestring 2.6 Eleven kan deltage i hverdagssituationer, hvor borgeren guides og vejledes til mestring af eget liv 2.7 Eleven kan medvirke til at skabe en relation til borgeren |
Relationer Rehabilitering Mestring Egenomsorg Motivation |
|
3. Eleven kan gengive kroppens opbygning, organsystemer og basale funktioner, samt i kendte situationer videregive observationer og handle fagligt relevant på livsstilsrelaterede sygdomme og de hyppigst forekommende symptomer på demens. |
3.1 Eleven kan gengive kroppens opbygning og basale funktioner 3.2 Eleven kan genfortælle de mest almindelige symptomer på livsstilsrelaterede sygdomme. 3.3 Eleven kan medvirke til at videregive observationer og handle fagligt relevant på livsstilsrelaterede livsstilssygdomme 3.4 Eleven kan gengive de mest almindelige symptomer på demens. 3.5 Eleven kan medvirke til at handle fagligt relevant på symptomer på demens |
Kroppens opbygning og funktion Livsstilsrelaterede sygdomme Symptomer på demens Observationer og faglige relevante handlinger
|
|
4. Eleven kan i kendte situationer medvirke til at afbryde smitteveje og reflektere over enkle måder at overholde hygiejniske retningslinjer. |
4.1 Eleven kan medvirke til at afbryde smitteveje 4.2 Eleven kan genfortælle hygiejniske retningslinjer ved personlig pleje 4.3 Eleven kan genfortælle hygiejniske retningslinjer ved praktisk hjælp 4.4 Eleven kan selvstændigt efter instruktion reflektere over, hvordan hygiejniske retningslinjer overholdes |
Smitteveje Afbrydelse af smitteveje Hygiejniske retningslinjer |
|
5. Eleven kan medvirke til at igangsætte enkle sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter, samt reflektere over kost og motions betydning for livskvalitet, fysisk, psykisk og social sundhed for en udvalgt målgruppe. |
5.1 Eleven kan genfortælle en teori om fysisk, psykisk og social sundhed (f.eks. det brede sundhedsbegreb og KRAM) 5.2 Eleven kan komme med eksempler på faktorer, der påvirker sundheden 5.3 Eleven kan under vejledning medvirke til at igangsætte enkle sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter. 5.4 Eleven kan deltage i refleksioner over sundhedsfremmende aktiviteter 5.5 Eleven kan deltage i refleksioner over kost og motions betydning for udvalgte målgrupper (f.eks. borgeren med KOL) 5.6 Eleven kan genfortælle teori om livskvalitet |
Sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter Kost og motion Sundhed Livskvalitet |
|
6. Eleven kan i kendte situationer redegøre for ergonomiske principper, regler om sikkerhed og arbejdsmiljø, samt deltage i forflytninger med og uden velfærdsteknologiske hjælpemidler, samt i enkle situationer reflektere over egenomsorg i jobudøvelsen. |
6.1 Eleven kan under instruktion vise eksempler på forflytninger med og uden velfærdsteknologiske hjælpemidler (f.eks. indstille plejeseng) 6.2 Eleven kan selvstændigt efter instruktion vise de ergonomiske principperne 6.3 Eleven kan under vejledning tilrettelægge kendte arbejdssituationer så regler om sikkerhed og arbejdsmiljø overholdes (f.eks. fysisk, psykisk, biologisk, kemisk) 6.4 Eleven kan deltage i refleksioner over egenomsorg i arbejdet som social- og sundhedshjælper |
Ergonomiske principper Arbejdsmiljø Forflytninger Velfærdteknologiske hjælpemidler Egenomsorg i jobudøvelsen |
|
7. Eleven kan i kendte situationer medvirke i samarbejdet med professionelle samarbejdspartnere og anvende udvalgte metoder til kommunikation med borgere, pårørende og professionelle for at forebygge vold og konflikter. |
7.1 Eleven kan gengive udvalgte metoder til kommunikation (f.eks. anerkendende kommunikation) 7.2 Eleven kan efter instruktion selvstændigt deltage i hverdagssituationer med samarbejdspartnere 7.3 Eleven kan under vejledning være med til at forebygge vold og konflikter med borgere, pårørende og samarbejdspartnere |
Samarbejde med professionelle samarbejdspartnere Metoder til kommunikation Konflikthåndtering Forebyggelse af vold
|
|
8. Eleven kan deltage i enkel faglig kommunikation, samt anvende sundhedsfaglige begreber og på baggrund af observationer i kendte situationer medvirke ved faglig dokumentation i digitale kommunikations- og dokumentationssystemer. |
8.1 Eleven kan deltage i enkel faglig kommunikation (f.eks. videregive observationer objektivt når noget afviger)
8.2 Eleven kan genkende sundhedsfaglige begreber og give eksempler på, hvordan begreberne anvendes
8.3 Eleven kan under vejledning dokumentere observationer i digitale dokumentations- og kommunikationssystemer |
Faglig kommunikation Sundhedsfaglige begreber Faglig dokumentation Digitale kommunikations- og dokumentationssystemer. |
|
9. Eleven kan redegøre for social- og sundhedsvæsnets opbygning og social- og sundhedshjælperens rolle, samt gengive de mest almindelige rettigheder og pligter som fagperson. |
9.1 Eleven kan genfortælle, hvordan social- sundhedsvæsenet er opbygget 9.2 Eleven kan komme med eksempler på social- og sundhedshjælperens rolle i sundhedsvæsenet
9.3 Eleven kan gengive, hvad der kræves af dem som social- og sundhedshjælper i forhold til rettigheder og pligter. |
Social og sundhedsvæsenet opbygning Social og sundhedshjælperens rolle Rettigheder og pligter |
|
10. Eleven kan i enkle situationer vejlede borgeren i at opnå digital kontakt til offentlige myndigheder med fokus på beskyttelse af borgerens digitale data. |
10.1 Eleven kan selvstændigt efter instruktion vejlede borgeren i det digitale Danmark. 10.2 Eleven kan under vejledning være med til at beskytte borgerens digitale data |
Digital kontakt Beskyttelse af data |
|
11. Eleven kan udvise empati for målgruppen og reflektere over enkle etiske dilemmaer i jobudøvelsen.
|
11.1 Eleven kan beskrive, hvad etik er og give eksempler på enkle etiske dilemmaer 11.2 Eleven kan deltage i refleksioner over enkle etiske dilemmaer 11.3 Eleven kan beskrive, hvad empati er og give eksempler på forskellen mellem empati og sympati 11.4 Eleven kan udvise empati i mødet med borgeren |
Empati Etiske dilemmaer |
INDHOLD
Eleven lærer at forholde sig til etiske dilemmaer i jobudøvelsen, samt få forståelsen af empati.
Arbejdsformen er kollaborativ.
Underviser stilladserer læringsaktiviteten ved at vise eleverne konkrete eksempler på, hvordan det ser ud, når der udvises empati i mødet med borgeren. Efterfølgende inddrages eksemplerne i øvelser, hvor eleverne træner elementer i nonverbal og verbal kommunikation.
Dialogbaseret: Mht. kultur, at lytte og være nysgerrig på de kulturelle forskelligheder der er i f.eks. at modtage hjælp professionelt
Med hjælp fra underviser at eleverne lærer at kunne skelne mellem empati og sympati
Eleverne får kendskab til forskellige normer, holdninger og værdier igennem interview f.eks. i klassen eller privat netværk.
TEMAETS MÅL
11B: Eleven kan udvise empati for målgruppen og reflektere over enkle etiske dilemmaer i jobudøvelsen.
2B: Eleven kan i kendte situationer medvirke til at skabe relationer, samt understøtte rehabilitering, guidning og vejledning af borgeren til mestring af eget liv samt inddrage enkle faktorer, der fremmer og hæmmer motivationen for egenomsorg.
SUCCERSKRITERIER OG STILLADSERING
Beskrivelse af succeskriterier og stilladsering (empati)
Underviser stilladserer læringsaktiviteten ved at vise eleverne konkrete eksempler på, hvordan det ser ud, når der udvises empati i mødet med borgeren. Efterfølgende inddrages eksemplerne i øvelser, hvor eleverne træner elementer i nonverbal og verbal kommunikation.
Nedenstående er eksempler på tydelige succeskriterier som en referenceramme for den formative feedback knyttet til læringsaktiviteten:
- Eleven kan fastholde øjenkontakt
- Eleven er i øjenhøjde
- Eleven fremstår nærværende og lyttende, f.eks. ved at nikke og tilkendegive at man har hørt, hvad borgeren siger
- Eleven kan validere følelser og handle derefter, f.eks. ”jeg kan se, du er ked af det”
Succeskriterier og stilladsering (refleksion over enkle etiske dilemmaer)
Underviser stilladserer læringsaktiviteten ved at vise eleverne eksempler på, hvad etik er og eksempler på refleksioner over enkle etiske dilemmaer.
Det kan f.eks. vises ved hjælp af film eller scenarier, hvor eksempler på etik og enkle etiske dilemmaer simuleres. Det kan være borgeren, der ikke vil have vasket tøj eller borgeren, der ikke vil sove til middag.
Læringsaktiviteten planlægges så eleverne kan reflektere over, hvad der er rigtigt og forkert i en given situation. Succeskriterier for den formative feedback er:
- Eleven medvirker aktivt i refleksionerne
- Eleven kan stille HV-spørgsmål til det etiske dilemma
- Eleven kan skabe sammenhæng mellem teori og praksis ved at inddrage teori i besvarelser af HV-spørgsmålene f.eks. teori om hygiejne og teori om borgerens selvbestemmelsesret, når borgeren ikke vil have vasket tøj
INDHOLD
Eleven skal have en indsigt i hvad der fremmer sundhed og forebygger sygdom. Eleven får kendskab til aktiviteter der fremmer livskvaliteten.
Arbejdsformen er kollaborativ.
Eleverne kan f.eks. bygge et værelse i en bolig hvor elevernes fordomme er i spil i forhold til hvad der har ført til livsstilssygdommen.
Træne kommunikation med borger i forhold til at afdække hvad der er meningsfuldt for borgeren inden sundhedsfremmende aktiviteter planlægges.
Eks. på progression i emnet, er at der med fordel kan gøres brug af den kommunikations teori som eleverne allerede har erhvervet sig tidligere på GF2
TEMAETS MÅL
5B: Eleven kan medvirke til at igangsætte enkle sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter, samt reflektere over kost og motions betydning for livskvalitet, fysisk, psykisk og social sundhed for en udvalgt målgruppe.
2B: Eleven kan i kendte situationer medvirke til at skabe relationer, samt understøtte rehabilitering, guidning og vejledning af borgeren til mestring af eget liv, samt inddrage enkle faktorer der fremmer og hæmmer motivationen for egenomsorg
INDHOLD
Eleven lærer om kroppens basale funktioner og opbygning, samt kendskab til de mest hyppige livsstilsrelaterede sygdomme og demens.
Arbejdsformen er kollaborativ.
Emnet er stort. Hvis det vælges at arbejde med emnet samlet, anbefales det, at emnet placeres i den sidste halvdel af GF2. Eleverne kan bygge kroppen i hel figur, bygge et organ, inddrage læringsteknologi til bl.a. at filme organets virkemåde.
- F.eks. luftvejsinfektion hos en borger med KOL, eller for højt/lavt BG ved borger med diabetes.
- F.eks. Påklædningens rækkefølge, overblik, glemsomhed.
En anden mulighed er at splitte “kroppen og livsstilssygedommene” op og fordele emnerne ud over de andre opgaver. Således at det bliver fordelt mere bredt udover hele GF2.
- F.eks. Kan man under “Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse” arbejde med fordøjelsen og type 2 diabetes.
TEMAETS MÅL
3B: Eleven kan gengive kroppens opbygning, organsystemer og basale funktioner, samt i kendte situationer videregive observationer og handle fagligt relevant på livsstilsrelaterede sygdomme og de hyppigst forekommende symptomer på demens i kendte situationer.
INDHOLD
Eleven lærer om velfærdsteknologiske hjælpemidler som kan hjælpe dem i hverdagssituationer med borgeren. Eleven får redskaber til at arbejde med forflytninger på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, både for eleven selv og for borgeren.
Arbejdsformen er kollaborativ.
- Udvælg et velfærdsteknologisk hjælpemiddel f.eks. en plejeseng
- Udform en APV evt. over klassen.
- Lav en plantegning der tager højde for pladskarv til borgerens evt. hjælpemidler.
- Byg et soveværelse eller andet rum som lever op til pladskravet.
- Lav et overskueligt antal forflytninger inddrag evt. velfærdsteknologiske hjælpemidler.
- Dyk ned i fysisk og psykisk arbejdsmiljø (obs på kemikaliesikkerhed, se data-sikkerhedsblad)
- Inddrag f.eks. plejeseng, el kørestol, lift, robotstøvsuger, kørestol, vend let, personlig GPS.
TEMAETS MÅL
6B: Eleven kan i kendte situationer redegøre for ergonomiske principper, regler om sikkerhed og arbejdsmiljø, samt deltage i forflytninger med og uden velfærdsteknologiske hjælpemidler, samt i enkle situationer reflektere over egenomsorg i jobudøvelsen
INDHOLD
Eleven lærer om Social- og sundhedshjælperens rolle. De bliver bevidste om deres rettigheder og pligter.
Arbejdsformen er kollaborativ.
Debat i større forum omkring rettigheder og pligter som fagperson.
Eleverne omsætter deres viden til praksisvisning i deres grupper.
Eleverne udarbejder en figur over de forskellige opgaver der ligger under henholdsvis service og sundhedsloven
TEMAETS MÅL
9B: Eleven kan redegøre for social- og sundhedsvæsnets opbygning og social- og sundhedshjælperens rolle, samt gengive de mest almindelige rettigheder og pligter som fagperson.
8B: Eleven kan deltage i enkel faglig kommunikation og anvende sundhedsfaglige begreber og på baggrund af observationer i kendte situationer medvirke i faglig dokumentation i digitale kommunikations- og dokumentationssystemer.
10B: Eleven kan i enkle situationer vejlede borgeren i at opnå digital kontakt til offentlige myndigheder med fokus på beskyttelse af borgerens digitale data.
INDHOLD
Eleven lærer om de hygiejniske principper ifm. Personlig og praktisk hjælp.
Som underviser kan du arbejde med emnet samlet eller som adskilte emner.
Arbejdsformen er kollaborativ.
Eleverne skal anvende viden om smittekæden erhvervet i naturfag f.eks. ved at indrette et soveværelse/badeværelse hvor elementer fra smittekæden er repræsenteret. Eleverne kan herefter løse opgaven ved at bytte lokale.
- Udarbejde en instruktionsvideo over korrekt håndhygiejne
- Arbejde i praksisbokse med nedre hygiejne, mundhygiejne mm
- Sortering af vasketøj
- Rengøring af toilet eller lejlighedsmiljøer
- Sengeredning
TEMAETS MÅL
1B: Eleven kan i kendte situationer yde omsorg, pleje og praktisk hjælp til borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ud fra enkle etiske refleksioner over borgerens selvbestemmelsesret, intimsfære og blufærdighed.
4B: Eleven kan i kendte situationer medvirke til afbrydelse af smitteveje og reflektere over enkle måder at overholde hygiejniske retningslinjer.
6B: Eleven kan i kendte situationer redegøre for ergonomiske principper, regler om sikkerhed og arbejdsmiljø, samt deltage i forflytninger med og uden velfærdsteknologiske hjælpemidler, samt i enkle situationer reflektere over egenomsorg i jobudøvelsen
INDHOLD
Eleven trænes i grundlæggende kommunikation, for at styrke deres samarbejdskompetencer og forebyggelse af konflikter.
Arbejdsformen er kollaborativ.
Kommunikationsøvelser
Eleverne laver f.eks. film hvor de viser hvordan de anvender kommunikationsteorierne i praksis.
I praksisvisning kan eleverne ligeledes vise hvordan de anvender deres kommunikationsteorier i praksis.
Konflikttrappen kan udfoldes via byggemetoden
TEMAETS MÅL
7B: Eleven kan i kendte situationer medvirke i samarbejdet med professionelle samarbejdspartnere og anvende udvalgte metoder til kommunikation med borgere, pårørende og professionelle for at forebygge vold og konflikter.
8B: Eleven kan deltage i enkle faglig kommunikation, samt anvende sundhedsfaglige begreber, og på baggrund af observationer i kendte situationer, medvirke ved faglig dokumentation, i digital kommunikation- og dokumentationssystemer.
TEMAOVERSIGT
- Kommunikation
- Den rehabiliterende tilgang
- Personlig og praktisk hjælp
- Rettigheder og pligter
- Arbejdsmiljø og ergonomi
- Kroppen og livstilsrelaterede sygdomme
- Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
- Etik
INDHOLD
Eleven får kendskab til den rehabiliterende tilgang ift. praktisk og personlig hjælp. Herunder arbejdes med mestring, relationer og egenomsorg.
Arbejdsformen er kollaborativ.
For at eleverne tilegner sig viden og grundlæggende kendskab til teorien der omhandler rehabilitering, kan eleverne bygge og filme mens de f.eks. forklarer.
- ADL-taxonomi
- SMART-mål
- Livskvalitet
- Antonowsky´s teori om Mestring Behovspyramiden
Eleverne skal kunne fremstille et scenarie hvor eleven viser at de kan indgå i at understøtte borgeren i rehabilitering. Idet man skaber en relation, kan man have brug for at forholde sig til borgerens livshistorie og Kulturbegrebet
TEMAETS MÅL
2B: Eleven kan i kendte situationer medvirke til at skabe relationer, samt understøtte rehabilitering, guidning og vejledning af borgeren til mestring af eget liv samt inddrage enkle faktorer, der fremmer og hæmmer motivationen for egenomsorg.
11B: Eleven kan udvise empati for målgruppen og reflekterer over enkle etiske dilemmaer i jobudøvelsen
HOLDETS TIME
Holdets time har til formål at styrke elevernes trivsel, fællesskab og faglige identitet gennem meningsfulde sociale og praksisnære aktiviteter. Modulet skal skabe et trygt og inkluderende læringsrum, hvor eleverne udvikler relationer, sociale kompetencer og ansvarsfølelse i samspil med hinanden.
Undervisningen understøtter elevernes demokratiske dannelse og sociale kapital ved at fremme samarbejde, respekt, tillid og aktiv deltagelse i fællesskabet. Samtidig kobles aktiviteterne til elevernes kommende rolle som social- og sundhedsprofessionelle gennem refleksion over kommunikation, etik, samarbejde og professionelt ansvar.
Holdets time fungerer som et fælles refleksions- og udviklingsrum, hvor eleverne får mulighed for at:
- udvikle sociale og personlige kompetencer
- styrke klassefællesskab og trivsel
- arbejde med konflikthåndtering og samarbejde
- opbygge faglig identitet og professionel forståelse
- få medansvar og medindflydelse på fællesskabet
- opleve variation, bevægelse, kreativitet og dialog i skoledagen
- inddragelse af elevrådets aktiviteter og kommunikation imellem klasse og elevrådet.
Underviseren fungerer som facilitator, rammesætter, meddeltager, mens eleverne inddrages aktivt i valg af aktiviteter og udvikling af klassens kultur og fællesskab. Undervisers roller er at Skabe tryg ramme, tydelig struktur, holde fokus på respekt og deltagelse, koble aktivitet til faglighed.