PÆDAGOGISK ASSISTENT EUX HOVEDFORLØB FAG

BEDØMMELSE + EVALUERING

Der afgives ikke delkarakter eller standpunktskarakter i valgfagene.

Der anvendes formativ evaluering på uddannelsen til Social- og sundhedshjælper (SSH). Et af skolens pædagogiske pejlemærker er, at vi ”giver løbende formativ feedback til alle og træner eleverne i at evaluere deres egne læringsfremskridt.” Det betyder, at vi kontinuerligt arbejder med at identificere, hvor eleven befinder sig i sin faglige udvikling, og hvad de næste skridt skal være for at nå de opstillede læringsmål. Denne proces indebærer, at læringsmålene formidles tydeligt og forståeligt til eleven gennem konkrete og specifikke succeskriterier. Vi lægger vægt på at skabe en læringskultur, hvor eleverne aktivt reflekterer over deres egne fremskridt og udviklingsområder. Formativ feedback fungerer således som et redskab til at guide eleverne i deres læringsproces og til at støtte dem i at nå deres fulde potentiale. Det sikrer, at eleverne ikke blot modtager information om deres præstationer, men også får indsigt i, hvordan de kan forbedre sig og hvad der kræves for at nå deres mål. Dette skaber en dynamisk og interaktiv læringsoplevelse, hvor elevernes personlige og faglige udvikling er i centrum.

INDHOLD

Dansk A er et alment dannende og studieforberedende fag, som ligger fordelt på alle fire skoleperioder med afsæt i elevernes danskundervisning på GF1.  

De faglige mål i dansk er at kunne tale om, lytte til, læse, skrive og analysere forskellige tekster og teksttyper, hvorfor der også gives to karakterer – nemlig en mundtlig og en skriftlig karakter. Faget arbejder med bekendtgørelsen for Dansk A på HTX og har dermed også et erhvervsrettet sigte.  

De faglige mål: 

Eleverne skal kunne: 

• udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt 
• demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi 
• demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge 
•  anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere 
• analysere og fortolke fiktive tekster ̶ analysere og vurdere ikke-fiktive tekster  
• perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge 
•  demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden ̶ demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger 
• demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger 
• navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation ̶ demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder. 

Indhold 

I danskfaget arbejdes der med tre perspektiver: Litteratur, Sprog og Medier (vægtet 2:1:1). Vi tilstræber at lave nogle tematiske forløb, der går på tværs af disse perspektiver. Der skal ifølge bekendtgørelsen undervises i kanonforfatterne og der er et særligt fokus på litteratur indenfor de seneste 20 år. Ellers er der mulighed for at læse tekster indenfor mange genrer lige fra billedromaner til computerspil og der skal i den forbindelse læses seks værker, hvoraf et værk skal være en roman. Vi arbejder også med sproget i det litterære, men også i andre teksttyper og arbejder med fx kommunikation, retorik og argumentation. I det mediemæssige perspektiv arbejdes der med billeder, film og multimodale tekster 

Overordnet tilstræbes det at teksterne kan indgå i en dannelsesramme omkring velfærd og faget kan indgå tværfagligt med uddannelsesspecifikke fag.  

Der er en hensigt om at hver skoleperiode har et overordnet tema:  

Temaerne:  

1. Hvorfor velfærd?: Her kan man fx gå i dybden med tekster fra Det moderne gennembrud, der sætter velfærden til debat, man kan læse sagprosa, der knytter sig til velfærdsbranchen eller lyrik, der fx har det splittede menneske som centrum
2. Det gode liv: I dette tema kan man beskæftige sig med tekster, der dyrker et “ja til livet” om det så handler om
3. De andre: Dette tema handler om dem, hvis stemme vi ikke hører så tit: Børn, ældre, fremmede, handicappede, koloniserede, homoseksuelle
4. Det bedste menneske i samfundet: Her kan vi se på den kommende professionelles (PA/SSA’ers) rolle i danskfaglig vinkel. Vi kan måden samfundet omtaler sosu-assistenter på, vi kan arbejde mere specifikt med børnelitteratur og medier med børn som målgruppe.

Progression 

Da Dansk A er et fag, der forløber over samtlige fire skoleperioder og meget ofte med Dansk C på GF1 som grundlag er progression et vigtigt fokus. Undervejs udvides stoffets sværhedsgrad og kompleksitet, og der arbejdes med at udvides abstraktionsniveauet hos eleven.  

I forhold til progression i det skriftlige arbejde, kan man arbejde med skriftlighed på mange måder, således at ikke al skriftlighed peger frem mod en afsluttende skriftlig eksamen. Omvendt skal man også arbejde med progression i skriftlighed, så eleverne løbende udvikler de tre taksonomiske niveauer, som bruges til EOP, skriftlig eksamen og videre uddannelse. I Dansk A er der krav om mindst to skriftlighedsforløb, hvoraf det ene ligger på skoleperiode 1 i forbindelse med EOP1. Det andet kunne ligge senere, være individuelt og stille krav til større kompleksitet i opgaven fx ifm. med selvvalgt værklæsning. 

Når man arbejder tematisk i faget, udvikler man også hele tiden elevernes kompetencer i fagets metoder over tid, da man fx vil arbejde med litteraturanalyse i alle temaer.  

Bedømmelse og prøveform 

I Dansk A lægges der vægt på, at eleven kan, anvende danskfaglig viden, fagets grundlæggende metoder relevant med selvstændighed og dokumentation og demonstrere sproglig korrekt samt anvende nuanceret og genrebevidst skriftlig fremstilling eller hensigtsmæssig mundtlig fremstilling. 

Der afholdes en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt.  Prøvens varighed er fem timer.  Den mundtlige prøve Mundtlig prøve på grundlag af en opgave med et tilhørende ukendt tekstmateriale, der samlet ikke må overstige fem normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum) eller 12 min. afspillet tekst.  Den enkelte opgave har udgangspunkt i et gennemgået forløb, jf. pkt. 2.2. Titlen på forløbet angives sammen med oplysninger om det ukendte tekstmateriale og en opgaveinstruks i overensstemmelse med relevante faglige mål, jf. pkt. 2.1. Et tekstmateriale må anvendes højst tre gange på samme hold. Opgaverne skal tilsammen dække kernestof og supplerende stof. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse og former sig videre som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator.

Præsentation

Faget engelsk beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede tekster og litteratur, engelsksprogede kulturer og globale forhold, herunder også emner, der knytter sig til velfærdsområdet. På B-niveau er faget både kompetenceorienteret, det vil sige det anvendelsesmæssige i relation til engelsksprogede tekster, kulturer og samfund og dannelsesorienteret, idet eleven lærer at forholde sig selv til verden.  

Indhold 

Kernestoffet er: 

• Grammatik, udtale, ortografi og tegnsætning, ordforråd og idiomer. 
• Principper for tekstopbygning, standardsprog og variation, herunder teknologisk og naturvidenskabeligt fagsprog. 
• Almene og faglige kommunikationsformer og kommunikationsstrategier. 
• Det engelske sprog anvendt som globalt lingua franca. 
• Tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster. 
• Et genremæssigt varieret udvalg af fiktive tekster af engelsksprogede forfattere, herunder et skrevet værk. 
• Tekster, der behandler etisk og historisk indhold inden for teknologi og naturvidenskab.  
• Tekster, der tilsammen beskriver væsentlige sproglige, historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA. 
• Faglig læsning af engelske tekster i samspil med andre fag. 

 Indhold (med eksempler fordelt på skoleperioder) 

I 2. skoleperiode udgør værklæsning en stor del af indholdet. Værklæsning bygger videre på et forløb om novellelæsning på GF1 (i samarbejde med dansk), hvor eleverne introduceres til tekstanalytiske metoder og begreber. Værket vil som oftest være en roman hvor originalsproget er engelsk.  

I 3. skoleperiode arbejdes der med henblik på både den skriftlige og den mundtlige eksamen. Der er fokus på skriftlighed og argumentation ift. skriftlig eksamen, hvor eleven både skal kunne forholde sig til en række grammatikopgaver og også skrive et argumentative essay. Der er fokus på den mundtlige eksamen fx ved at udvide ordforrådet og ved at arbejde med mundtlige fremstillinger.  

Igennem begge skoleperioder arbejdes der med elevernes udviklende mindset som det fremgår af skolens PDMG. Det betyder i praksis, at man fx fra begyndelsen af 2. skoleperiode arbejder på at skabe et risikofrit miljø, hvor eleverne tør begå fejl, når de træner deres mundtlighed.  

Fagmål  

Sprogfærdighed. 

 Eleverne skal kunne:  

• forstå mundtlige engelske tekster og samtaler af en vis længde om almene og faglige emner
• udtrykke sig sammenhængende og forholdsvis flydende, herunder formulere egne synspunkter, i præsentation, samtale og diskussion på engelsk om almene og faglige emner med relativ høj grad af grammatisk korrekthed
• læse og forstå skrevne tekster på engelsk i forskellige genrer af en vis længde om almene og faglige emner 
• skrive klare, detaljerede og sammenhængende tekster på engelsk med forskellige formål om almene og faglige emner med en relativ høj grad af grammatisk korrekthed.

Sprog, tekst og kultur.  

Eleverne skal kunne:  

• analysere og beskrive engelsk sprog med anvendelse af relevant faglig terminologi
• gøre rede for indhold, synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster
• analysere og fortolke tekster med anvendelse af relevant faglig terminologi og metode
• perspektivere tekster teknologisk, naturvidenskabeligt, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk
• analysere og perspektivere aktuelle forhold i Storbritannien, USA og andre engelsksprogede regioner med anvendelse af grundlæggende engelskfaglig viden om teknologiske, naturvidenskabelige, historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold
• orientere sig i et engelsksproget stof, herunder udøve kildekritik og dokumentere brugen af forskellige informationskilder
• anvende faglige opslagsværker og øvrige hjælpemidler
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag 
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Eksempler på tværfaglige forløb/temaer 

Engelsk kan indgå både direkte og indirekte i flere tværfaglige forløb/temaer på EUX:  

Sprog og analyse: Engelsk samarbejder med dansk om fælles sproglig terminologi og analysebegreber, så eleverne både får et ensartet begrebsapparat på tværs af fagene og en bevidsthed om, at man har behov for et analytisk metasprog for at kunne forholde sig fagligt reflekteret til selve sproget.  

Global sundhed og velfærd: Engelsk samarbejder med samfundsfag om globale sundheds- og velfærdsudfordringer og diskussion af internationale initiativer og samarbejde inden for velfærdssektoren. Eleverne analyserer sundhedssystemer og velfærdsmodeller i forskellige lande og sammenligner deres styrker og udfordringer. Temaet kan fx ligge i forlængelse af tværfaglig temadag om ulighed i sundhed.  

Progression 

I engelsk arbejdes der med delkompetencer ift. den skriftlige progression (fx at skrive indledning, afslutning, at lave overgange mellem afsnit, fx med forbinderord, at arbejde med kernesætninger og struktur i afsnit, at argumentere med brug af point, example, analysis (PEA)-modellen osv. 

Der laves en overordnet progressionsplan, afspejlet i udformning og type af elevernes skriftlige opgaver, hvor de enkelte dele samlet set giver eleverne mulighed for gradvist at skrive længere, mere struktureret og med en højere grad af præcision, mhp. kravene til skriftlig eksamen i engelsk.  

Indhold i form af tekster og arbejdsformer vælges med generelt stigende sværhedsgrad fra 2. til 3. skoleperiode. Eksempler fra tidligere prøvesæt i skriftligt engelsk introduceres i mindre dele i 2. skoleperiode og hele prøvesæt introduceres i 3. skoleperiode, mhp. eksamen.  

Samme principper gør sig gældende ift. mundtlighed, hvor eleverne trænes i gradvist at bruge deres mundtlige engelsk mere struktureret, præcist og flydende og med en gradvist stigende kompleksitet ift. indhold.  

Eleverne har mødt noget grammatisk indhold på GF1, så når eleverne møder engelsk igen i 2. skoleperiode, starter man ved at skærpe bevidstheden ift. ordklasser, verbets tider og kongruens. Arbejdet med grammatik er funktionelt, som beskrevet i læreplanen, og det understøtter samtidig den skriftlige progression.  

Følgende oversigt viser, hvordan fagmål fra fagets læreplan bliver til håndgribelige succeskriterier ift. nogle af de færdigheder, som det kræves at skrive et indholdsmæssigt godt og sammenhængende argumentative essay i engelsk:  

Feedback  

Ved at give formative feedback på baggrund af de enkelte succeskriterier skabes der en forståelse af, hvor eleven befinder sig i processen hen imod målet. I engelsk gives der løbende feed forward, som, for at bruge John Hatties termer, giver reinforcement og om nødvendigt redirection så eleven kan nå målet. Der arbejdes bevidst med at skabe et godt læringsfællesskab og et risikofrit miljø i engelsk, fx ved at eleverne giver peer feedback til hinanden på opgaver. Teknologier inddrages, fx i form af screencast-værktøjer til feedback på elevernes skriftlige arbejde, dialog om brug af AI som hjælpemiddel mm.   

Bedømmelse og prøveform 

Der gives både skriftlige og mundtlige summative standpunktskarakterer i faget. Eleverne trækker eksamensfag ca. en måned inden eventuel eksamen, som finder sted i slutning af 3. skoleperiode.  

Den skriftlige prøve (HTX B) er på 5 timer med en række delopgaver, der til sammen tester eksaminandens opfyldelse af de faglige mål. Der er delopgaver i grammatik/sprog og eleverne skal skrive et argumentative essay på 700-1000 ord, der omhandler et bestemt emne, fx indenfor teknologi eller videnskab.  

Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i et “ukendt, ubearbejdet prøvemateriale, der er tematisk tilknyttet et studeret emne”.  Det ukendte prøvemateriale skal dække de faglige mål og kernestoffet samlet set. Materialet skal præsenteres, analyseres, fortolkes og perspektiveres af eleven. På EUX læses der mindst seks emner i undervisningen. Til den mundtlige prøve skal eleven inddrage emnet i perspektiveringen.  

Eksempler på toning  

Som fag kan engelsk tones på flere måder ift. velfærdssektoren:  

Faglig terminologi: Specifikke termer og udtryk relateret til velfærdssektoren, såsom social omsorg, psykisk sundhed, ældrepleje, børnepasning osv. Eleverne lærer at forstå og bruge disse termer korrekt i deres kommunikation. Et konkret eksempel er at bede eleverne om at beskrive nogle af deres egne handlinger fra oplæring og knytte adverbier på dem, eller overveje brug af verbernes tider, fx: I had to wash my hands thoroughly; It was important to sing quietly so as not to wake the patient osv.  

Læsning og analyse af relevante tekster: Eleverne kan analysere artikler, rapporter og case studies om emner inden for velfærdssektoren på engelsk. Dette giver eleverne indsigt i aktuelle problemstillinger og udviklingstendenser inden for området og forbedrer elevernes læseforståelse og analytiske evner.  

Kulturelle aspekter i velfærdssektoren: Kulturelle aspekter i velfærdssektoren, herunder forskelle i tilgangen til velfærd og pleje i forskellige lande og kulturer, integreres i undervisning, fx vha. rollespil eller ved at forholde sig til indholdet i dokumentarer som fx End Game. Eleverne lærer at forstå og navigere i nogle af de interkulturelle situationer, der opstår i velfærdssektoren.  

Eksempler på succeskriterier  

• Jeg kan forstå mundtlige engelske tekster og kan fx gøre rede for indholdet i en podcast om sundhed fra BBC.  
• Jeg kan udtrykke mig sammenhængende og forholdsvis flydende på mundtligt engelsk. Jeg kan selvstændigt holde en præsentation på 10 minutter og indgå i en samtale om kendte emner på engelsk.
• Jeg kan læse og forstå skrevne tekster på engelsk i forskellige genrer, fx en artikel fra The Guardian/New York Times, en novelle af Hemingway eller en politisk tale om sundhed i USA/Storbritannien.
• Jeg er sikker i min brug af engelsk grammatik, herunder verbalkongruens, verbets tider, genitivkonstruktioner, relative pronominer, tegnsætning og ordklasser. 
• Jeg bruger min viden om grammatik til at skrive tekster på engelsk med en relativ høj grad af grammatisk korrekthed. 
• Jeg kan gøre rede for synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster. Jeg kan fx pege på holdninger, retoriske spørgsmål eller bestemte former for gentagelse (fx anaforisk repetition) i en politisk tale.
• Jeg kan analysere og fortolke forskellige typer både fiktions- og non-fiktionstekster (fx artikel, tale, novelle, digt) ved at bruge relevante analysemodeller.
• Jeg kan læse et værk, fx en roman, og diskutere værkets indhold. Jeg kan sætte værket i kontekst og fx perspektivere det samfundsmæssigt, historisk eller ift. den teknologiske udvikling.  
• Jeg har viden om aktuelle forhold i Storbritannien, USA og andre engelsksprogede regioner og jeg kan bruge denne viden når jeg sætter tekster i perspektiv. 
• Jeg kan forholde mig kildekritisk til engelsksprogede tekster og jeg kan dokumentere brugen af forskellige informationskilder. 
• Jeg kan slå op i ordbøger og andre opslagsværker og bruge dem til at støtte og forbedre mit engelsk. Jeg kan fx finde synonymer for at kunne skrive mere varieret eller selvstændigt finde ud af, hvordan et ord udtales eller hvordan et verbum bøjes i tid. 
• Jeg kan behandle problemstillinger i samspil med andre fag. Fx kan jeg bruge viden og metoder fra samfundsfag ifm. et politisk valg i USA/Storbritannien eller fælles viden om sprog/retorik i samspil med dansk.

(For yderligere info se venligst vejledning til læreplanen) 

Teknologi i anvendelse 

I undervisningen bruges teknologiske og digitale værktøjer løbende, hvilket bidrager til at eleverne får udvidet deres digitale færdigheder og lærer at udnytte de muligheder, som ligger i digitale produktioner. Der er fx læringsprogression ved at eleverne lærer at bruge synonymordbogen i Word sammen med en online/fysisk thesaurus og kan bruge disse i deres skriftlige fremstillinger.  

I undervisningen kan følgende digitale værktøjer fx indgå: 

• Læringsplatform: Mit.sosufyn.dk, Studie+, Teams 
• Informationsværktøjer: Ordbøger som fx OALD, online grammatikker fra Systime, e-bøger osv. 
• Produktionsværktøjer: Word, Screencast-o-matic, podcasts osv. 
• Præsentationsværktøjer: Power Point, Padlet mm.  

Præsentation:

Matematik på B-niveau er et fag, der fokuserer på at give eleverne en dybere forståelse for matematikkens grundlæggende begreber og teorier. Faget er en kombination af teori og praktisk anvendelse og har til formål at udvikle elevernes matematiske tænkning og arbejde med løsning af opgaver og gennemføre beviser. 

Der arbejdes med at formulere sig i forskellig former: Tekst, beregninger og grafer. 

Faget vil også give eleverne en bred vifte af matematiske færdigheder og kompetencer, som vil være relevante både i uddannelsessammenhæng og i praksis, herunder matematisk modellering, analyse af data og evnen til at tænke abstrakt og logisk. Der kan f.eks. arbejdes med blokprogrammering. 

Gennem faget vil eleverne også lære at kommunikere matematiske ideer og resultater klart og præcist, både mundtligt og skriftligt. Faget vil give eleverne en forståelse for, hvordan matematik kan anvendes i mange forskellige sammenhænge og en bevidsthed om matematikkens betydning i forhold til praksis. 

Der arbejdes med matematikprogrammer (f.eks. Geogebra og Wordmat). Fagets mindstekrav trænes i undervisningen. 

Indhold:  

1. Skoleperiode

Regningsarternes hierarki, reduktion, regler for regning med potenser og rødder, logaritmer, forholds- og procentregning, overslagsregning, ligefrem og omvendt proportionalitet. 

Ligningsløsning både analytisk, grafisk og ved hjælp af it. 

Grundlæggende klassisk geometri og trigonometri. 

Analytisk plangeometri. 

Geometrisk og analytisk vektorregning i planen. 

Dataanalyse; beskrivende statistik, grafisk præsentation af data 

Funktionsbegrebet. 

Karakteristiske egenskaber ved funktioner. 

2. Skoleperiode

Differentialkvotient. 

Bestemmelse af den afledede funktion for lineære funktioner, polynomier og potensfunktioner, kendskab til afledet funktion for eksponentialfunktionen, anvendelse af regneregler for differentiation af sum, differens og funktion multipliceret med konstant. 

Integralregning. 

Mindstekrav.  

Eksamenprojekt (centralt stillet) 

Supplerende stof  

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Ved udvælgelsen af det supplerende stof lægges vægt på at: ̶ understøtte de faglige mål, herunder de faglige mindstekrav ̶ inddrage matematisk teori og anvendelser, der udgør en progression i forhold til kernestoffet enten ved at perspektivere områder fra kernestoffet og uddybe de faglige mål, der er erhvervet herfra, eller ved at inddrage andre matematiske områder ̶ understøtte fagets samspil med andre fag. Dette kan f.eks. ske ved at udvælge områder, som medvirker til opfyldelse af mål i elevens øvrige fag ̶ understøtte elevens anvendelse af matematik til modellering og problembehandling. Der skal indgå materiale på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog. Dele af det supplerende stof vælges i samarbejde med eleverne. Man kan f.eks. lade eleverne vælge en engelsk matematikvideo om et angivet emne og få dem til at oversætte denne til dansk. 

Fagmål

Faglige mål Eleverne skal: 

• opnå kendskab til matematisk tankegang og ræsonnement, kunne foretage simple matematiske ræsonnementer samt gengive og forklare enkle beviser 
• kunne veksle mellem et matematisk begrebs forskellige repræsentationer 
• kunne formulere og løse matematiske problemer af såvel teoretisk som anvendelsesmæssig karakter 
• kunne analysere konkrete, praktiske problemstillinger primært inden for teknologi og naturvidenskab, opstille en enkel matematisk model for problemet, løse problemet samt dokumentere og fortolke løsningen praktisk, herunder gøre rede for modellens eventuelle begrænsninger og dens validitet samt kunne foretage denne proces i samspil med andre fag 
• kunne anvende relevante matematiske hjælpemidler, herunder CAS og matematikprogrammer, til visualiseringer og undersøgelser, der understøtter begrebsudviklingen, samt til dokumentation. Endvidere kunne benytte it til beregninger og undersøgelser af udtryk, der ligger i direkte forlængelse af det i pkt. 2.2. nævnte 
• kunne formulere sig i og skifte mellem det matematiske symbolsprog og det daglige skrevne eller talte sprog 
• beherske fagets mindstekrav.  

Toning til øvrige fag (X-fag og PA/SSA fag) 

Gennem små opgaver og gennem hjemmeopgaver sikres toning ift. Det SSA/PA faglige. Der kan bla. arbejdes Med Geometri i naturen og hvordan man kan tage børn og ældre med i naturen. Der kan arbejdes med beregning af kræfter i forbindelse med forflytning af en borger, hvilke relaterer til den erhvervsfaglige praksis og faget fysik C. Der kan arbejdes med beregning af rumfang for to selvvalgte ting, gerne fra praksisområdet. Der kan arbejdes med integralregning til bestemmelse af arealer af udeområder ved børnehaver og ældrecentre. Endelig kan der laves der optimeringsberegninger på ting fra plejen, f.eks . En urinkolbe. 

Teknologi / IT i anvendelse 

I undervisningen styrkes brugen af teknologiske og digitale værktøjer, hvilket bidrager til at eleverne får udvidet deres “digitale repertoire”, og lærer at udnytte de muligheder, som ligger i digitale produktioner. I undervisningen kan følgende digitale værktøjer indgå: 

• Læringsplatform: Mit.sosufyn.dk, 
• Informationsværktøjer: Systime, Google
• Produktionsværktøjer: Word, wordmat og Geogebra og evt. excel
• Præsentationsværktøjer: Power Point
• Hjælpeværktøjer: AppWriter, CD-Ord

Der kan anvendes digitale løsninger som blokprogrammering. Der bygges videre på de erfaringer som eleverne har fra Matematik C. Der kan f.eks. arbejdes med programmet Cospaces i forbindelse med blokprogrammering om emnet hygiejne. Der kan laves en introduktion i en handling i forbindelse med hygiejne. Det kan f.eks. være bleskift, vask af ansigt eller håndhygiejne. 

Progression 

Et eksempel på progression er at eleverne løbende præsenteres for beviser, hvorefter de selv skal sætte sig ind i og gennemgå beviser. 

Når eleverne repeterer, gennemgår de selv teori, eksempler og opgaver. 

Eleverne motiveres til at gennemgå opgaver ved tavlen., gennem et risikofrit miljø. Selvstændighed og ansvarlighed trænes. 

Feed-back 

Der gives korte forståelige mål for lektionen. 

I faget får eleverne mundtlig formativ feedback i undervisningen – både individuelt og i plenum i forbindelse med mundtlige oplæg og skriftlige afleveringer.    

Eleverne får desuden skriftlig formativ feedback på de skriftlige afleveringer 

Bedømmelseskriterier og prøveform 

Se bekendtgørelse 

https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner-2017/htx-laereplaner-2017 

Prøveform 

Der afholdes en projektprøve med rapport og mundtlig eksamination med udgangspunkt i det centralt stillede projekt. Projektet indeholder opgaver der omhandler problemstillinger med udgangspunkt i de naturvidenskabelige fag.  

I god tid før prøven sender skolen et eksemplar af rapporten til censor. Eksaminator og censor drøfter inden prøven, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe. Ved den mundtlige del af prøven er eksaminationstiden ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksaminanden får en kendt opgave ved lodtrækning. Denne opgave knytter sig til et af projekterne fra undervisningen og den teori, det omhandler. Endvidere tildeles eksaminanden ved lodtrækning en ukendt stillet opgave, der afprøver fagets mindstekrav. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af projektet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Denne del af eksaminationen må højest omfatte 1/3 af eksaminationstiden. Eksaminationen former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i de trukne opgaver. Opgaver må anvendes højst to gange på samme hold. Oplæggene til projekterne sendes sammen med de mundtlige opgaver til censor forud for prøvens afholdelse.  

Bedømmelseskriterier  

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. I rapporten lægges især vægt på eksaminandens evne til at: 5 

• anvende matematiske teorier og metoder til løsning af problemer med udgangspunkt i teoretiske og praktiske forhold 
• opstille og behandle matematiske modeller samt vurdere resultater 
• fremstille og strukturere overskuelig dokumentation  
• anvende relevante hjælpemidler, herunder it til beregning og dokumentation 
• veksle mellem et matematisk begrebs forskellige repræsentationer 
• formulere sig i og skifte mellem det matematiske symbolsprog og det daglige skrevne sprog. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på eksaminandens evne til at: 
• demonstrere overblik 
• redegøre for matematisk tankegang og foretage simple ræsonnementer 
• veksle mellem et matematisk begrebs forskellige repræsentationer 
• formulere sig i og skifte mellem det matematiske symbolsprog og det daglige talte sprog 
• demonstrere ejerskab til projektrapporten.  

Der gives én karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende projektet og eksaminandens mundtlige præstation. Hvis eksaminandens præstation lever op til fagets mindstekrav opnår eksaminanden en karakter svarende til bestået eller højere. Ved prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil med andre fag, lægges der vægt på eksaminandens evne til at demonstrere viden om fagets identitet og metoder samt behandle problemstillinger i samspil med andre fag. 

Succeskriterier 

Eleven har kendskab til matematisk tankegang og kan gengive og forklare enkle beviser bevis f.eks Pythagoras læresætning og Cosinus i en retvinklet trekant. 

Eleven kan forklare om matematik på forskellige måder. Eleven kan f.eks. beskrive eksponentiel vækst vha. en formel, en graf og en tekst. 

Eleven kan løse generelle problemer og konkrete problemer vha. den matematik som jeg har lært i samspil med andre fag. F.eks. Beregne kraft ved forflytninger vha. geometri og vektorregning. 

Eleven kan arbejde med matematikprogrammerne Geogebra og Wordmat, ift. Vores pensum (f.eks. lave regresionsanalyser eller løse to ligninger med to ubekendte). 

Eleven skal kunne lave fagets mindstekravopgaver. 

Kort præsentation 

Samfundsfag omhandler både danske og internationale samfundsforhold med hovedvægten på danske samfundsforhold. I den forbindelse er der fokus på samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling. I faget indgår både empiri og teori, som giver eleverne viden og kundskaber om og forståelse af de dynamiske og komplekse kræfter – nationalt, regionalt og globalt – der påvirker samfundsudviklingen. Ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociologiske, økonomiske og politiske begreber kvalificeres elevernes standpunkter, handlemuligheder og viden, og eleverne opnår almendannelse og studiekompetence. 

Almendannelsen fremmes ved at give eleverne viden og kundskaber om og forståelse af danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, herunder den teknologiske udvikling, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund. Almendannelsen skal desuden fremmes ved at give eleverne lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat. Endvidere gennem undervisningens indhold og arbejdsformer at engagere eleverne i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen. Elevernes innovative kompetencer skal fremmes, så de at tænke løsningsorienteret i forhold til virkelighedsnære samfundsmæssige problemer. Elevernes studiekompetence udvikles ved anvendelse af viden, begreber, teori og metoder fra de samfundsvidenskabelige discipliner på virkelighedsnære problemstillinger. I undervisningen fremmes elevernes selvstændighed og tillid til at kunne diskutere og tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau. 

Faget er fordelt på 2. 3. og 4. skoleperiode. 

2. skoleperiode: Her kan der arbejdes med følgende 3 forløb: 

3. skoleperiode: her kan der arbejdes følgende 4 forløb

4. skoleperiode: typisk 1 forløb, her angives eksempler på forløb.

Faglige mål (hentet fra HTX-bekendtgørelsen) 

Eleverne skal kunne: 

• anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, økonomi, politik og teknologisk udvikling til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå 
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger 
• undersøge og vurdere samspillet mellem den teknologiske og samfundsmæssige udvikling 
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold 
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå 
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag  
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder 
• formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere 
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler 
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi 
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog 

Der er altså tale om brede mål, som vil gå igen i forhold til de faglige forløb, som er skitseret ovenfor, og de skal derfor konkretiseres og nuanceres i forhold til det enkelte undervisningsforløb.  

Eksempelvis:  

Eleverne skal kunne:  

• anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi….. og teknologisk udvikling til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå 

Succeskriterier (eksempler i relation til forløbet ): Produktudvikling og teknologi i et generelt samfundsfagligt perspektiv og relation til arbejdsområdet for pædagogisk assistent og social- og sundhedsassistent, herunder arbejdes der med det at leve i det senmoderne samfund 

Du skal have forståelse for teknologiens betydning og udvikling i både generelt i samfundsmæssig kontekst og i relation til egen praksis som henholdsvis social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent 

Du skal have kendskab til og kunne anvende begreberne teknologisk determinisme og samfundsmæssig determinisme/socialkonstruktivisme og deres indbydes sammenhæng 

Du skal kunne anvende platformsmodellen på en teknologi, der relaterer sig til din egen praksis som social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent og være i stand til at gennemføre en analyse af den valgte teknologi 

Du skal have forståelse for innovationens betydning og blandet andet kunne anvende innovationsbegreberne inkrementel og radikal innovation 

Du skal kunne anvende segmentanalysen i relation til din egen praksis som social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent 

Du skal have være i stand til at kunne analysere betydningen af samfundsudviklingen fra det traditionelle landbrugssamfund over det moderne samfund til det senmoderne samfund og relatere til David Riesmans og Dominique Bouchets teori om personlighedstyperne  

Du skal kunne karakterisere og analysere det senmoderne samfund med inddragelse af teoretikere eksempelvis Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Pierre Bourdieu, Ulrich Beck og betydningen på et individuelt og samfundsmæssigt niveau 

Progression og feedback i faget  

På 2. skoleperiode er der fokus på at eleverne kan anvende og have forståelse for centrale faglige begreber, jf. succeskriterierne ovenfor. Eksempelvis at eleverne har kendskab til og forståelse for de klassiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme) og kan se mere eller mindre tydelige ideologier blandt nuværende politiske partier. Endvidere at eleverne har kendskab til andre ideologier, eksempelvis en blandingsform som socialliberalisme eller populisme, samt betydningen af dette i den aktuelle politiske debat.  

En mulighed for at arbejde med dette, er at eleverne arbejder med videoproduktion om ideologierne, hvor ideologierne fordeles mellem grupperne med henblik på præsentation for hinanden, altså et professionelt læringsfællesskab, hvor eleverne modtager feedback både fra underviser og fra hinanden.  

En anden mulighed er også at afslutte et forløb, f. eks. Danmark og EU/EU i verden med at afholde en form for konference eller workshop, hvor eleverne dels er ansvarlige for et bestemt område/tema, og dels skal sørge for at komme rund til de andre stationer/stande på konferencen om indsamle viden. 

Drøftelser kan også finde sted i et forum som DR’s Debatten, hvor eleverne bliver bedt om at repræsentere bestemte synspunkter eller interesser fra interesseorganisationer, politiske partier NGO’ere og andre alternative deltagelsesformer. På den måde trænes eleverne dels i at kunne lytte til og reflektere over andres standpunkter og at kunne tillægge dem værdi, selvom de ikke er enige. Den anden del af denne form handler om at eleverne trænes i at kunne argumentere på et fagligt grundlag. 

Endelig arbejder eleverne mere projektorienteret, typisk på 3. og 4. skoleperiode, hvor de i det ene projekt skal arbejde ud fra en given problemformulering med underliggende problemstillinger og hvor de i det andet forløb under vejledning skal udforme problemformulering og tilhørende problemstillinger. På den måde arbejder eleverne med de samfundsfaglige taxonomier: redegørelse, analyse/undersøgelse samt diskussion og konklusion samt formidling. Dette arbejde er samtidig med til at klæde eleverne på til den mundtlige prøve i samfundsfag B. Feedback i forbindelse med disse projekter kan enten være den rene summative evaluering efter den skriftlige aflevering og mundtlige præsentation eller løbende feedback i projektforløbet, og som oftest en kombination af den formative og summative evaluering.  

Eksempler på toning 

1. I forhold til temaet: Produktudvikling og teknologi i et generelt samfundsfagligt perspektiv og relation til arbejdsområdet for pædagogisk assistent eller social- og sundhedsassistent med fokus på det senmoderne samfund, indikerer overskriften at der er fokus på at relatere til SSA- og PA-elevernes praksiserfaringer samt viden fra EUD-fagene, da eleverne anvender platformsmodellen i forhold til konkrete eksempler på velfærdsteknologi 
2. Temaet kultur- og kulturmøder, herunder integration på 2. skoleperiode kan relateres til i SSA’ernes EUD-fag ”Det sammenhængende borger- patientforløb” med emnet Kulturen på arbejdspladsen. Selvom det hidtil har ligget på 2 forskellige skoleperioder, kan der trækkes mange tråde 
3. Temaet om politik og ideologier giver gode muligheder for dels at relatere til den aktuelle politiske situation og dels relatere til elevernes praksis som helholdsvis social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter 
4. På 3. skoleperiode ligger temaet velfærdsstaten under pres, heri indgår EO3: velfærdsstatens muligheder og udfordringer i samarbejde med PA-faget: pædagogik og SSA-faget: det sammenhængende borger- og patientforløb – her sker der hele tiden koblinger mellem fagene. 
5. Samarbejde med matematik B om køn og ligestilling i begyndelsen af 2. skoleperiode – har været afviklet 1 gang (2008-optaget) 

Samtidig opfyldes målet: behandle problemstillinger i samspil med andre fag. 

Eksempel på forløb (svarende til 6 moduler/ 1,5 sammenhængende dag) om ulighed i sundhed er udarbejdet. Fag: Sundhed i den pædagogiske praksis og samfundsfag B. Placering i begyndelsen af 4. skoleperiode.  

Prøve i samfundsfag B 

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave med et ukendt bilagsmateriale. Opgaven har tilknytning til et af de temaer, som der er blevet arbejdet med i undervisningen  

Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal i al væsentlighed dække de faglige mål og kernestoffet.  

Opgaverne skal bestå af et tema og et ukendt bilagsmateriale på seks til otte normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum). Hver opgave skal indeholde forskelligartede materialetyper, herunder både tekster og statistisk materiale. Oplægget/opgaven må gå igen 3 gange. 

Eleverne kan forberede sig til eksamen i grupper på maksimalt 3 personer eller individuelt. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig individuelt. Der trækkes en opgave pr. eksamensenhed.  

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer.  

På baggrund af det udleverede bilagsmateriale, relevant kernestof og materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden udarbejde en synopsis med en problemformulering som et overordnet spørgsmål og i forlængelse heraf opstilling, undersøgelse og diskussion af samfundsfaglige problemstillinger. Eksaminander, der forbereder sig i en gruppe, vælger selv, om de vil udarbejde forskellige eller enslydende synopser.  

Eksaminationen, som er individuel, indledes med eksaminandens præsentation af synopsen (ca. 10 minutter) og efterfølges af uddybende spørgsmål af eksaminator og en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator. (hentet fra HTX-bekendtgørelsen 2017) 

Bedømmelseskriterier  

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål. Der gives én karakter for en helhedsvurdering af eksaminandens praktiske og mundtlige præstation.  

Teknologi / IT i anvendelse  

I undervisningen styrkes brugen af teknologiske og digitale værktøjer, hvilket bidrager til at eleverne får udvidet deres “digitale repertoire”, og lærer at udnytte de muligheder, som ligger i digitale produktioner. I undervisningen kan følgende digitale værktøjer indgå:  

• Læringsplatform: Mit.sosufyn.dk, kanaler i teams  
• Informationsværktøjer: Systime, Google, Podcast, Infomedia 
• Produktionsværktøjer: Word, Excel 
• Præsentationsværktøjer: Power Point  
• Hjælpeværktøjer: AppWriter, CD-Ord  

Desuden anvendes der også ofte: Spotify og kamera på mobiltelefoner 

Præsentation:

Idéhistorie B beskæftiger sig med udviklingen i menneskets måde at forholde sig til verden på, som den kommer til udtryk i anvendelse af teknologier og idéer i et historisk perspektiv. Faget ser idédannelserne og teknologierne i en historisk, social, kulturel og global sammenhæng, som danner udgangspunkt for refleksion over samt perspektivering og stillingtagen til udvikling og anvendelse af teknologier og ideer gennem historien i en vekselvirkning med naturen. Faget giver eleven en teknologisk dannelse og historisk bevidsthed gennem forståelse af samspillet mellem ideer, teknologier og samfund, som i fællesskab styrker elevens samlede almene dannelse.  Faget hviler på tre ben: et teknologihistorisk, et idéhistorisk og et almenhistorisk indhold. Det er intentionen, at disse tre historiske tilgange styrker elevernes almendannelse.

Faglige mål

Eleven skal kunne: 

• redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag 
• sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale ̶ analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen 
• analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens 
• analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale ̶ diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende 
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag 
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder  

Kernestof  

• Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er: 
• idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag 
• Holocaust og andre folkedrab ̶ natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv 
• samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab 
• erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi 
• forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.  

 Succeskriterier: 

De faglige mål er formuleret bredt og kan realiseres på mange måder. I undervisningen bør de oversættes til synlige succeskriterier, som eleven kan bruge til relativt nemt at evaluere sin egen progression. Da succeskriterier altid vil være bundet op på hvordan den konkrete undervisning planlægges og på hvordan eleverne møder kernestoffet, er det i sagens natur ikke muligt at formulere dem i universelle versioner. Det kan dog anbefales at fagets tilgange og metoder altid optræder i de benyttede succeskriterier, da disse skal benyttes af eleverne i deres afsluttende projekt og eventuelle mundtlige eksamen. I det følgende gives der nogle generaliserede eksempler inden for hver af fagets tre ”ben”: 

Almenhistorie: 

• Eleven har kendskab til og kan anvende funktionel kildekritik på historiske kilder 
• Eleven kan skelne mellem levn og beretning 
• Eleven ved hvad historiebrug er og kan give konkrete eksempler på det 

Idéhistorie: 

• Eleven har kendskab til den begrebshistoriske tilgang og anvende den på udvalgte begreber 
• Eleven har kendskab til historisk orienteret diskursanalyse og kan anvende den på udvalgte tekster 

Teknologihistorie: 

• Eleven har indsigt i den nære forbindelse mellem menneskets væren i verden og menneskets teknologi 
• Eleven kan redegøre for og anvende en SCOT-analyse på en afgrænset teknologisk udvikling 
• Eleven kan redegøre for og anvende Edgertons brugerspektiv på en afgrænset teknologisk udvikling 

Progression  

I modsætning til fx matematik og dansk har eleverne ikke tidligere stiftet bekendtskab med idéhistorie i grundskolen. Den første del af undervisningen bør tage højde for dette ved eksplicit at tematisere fagets identitet. Man kan muligvis finde en delvis forståelse i deres kendskab til den almenhistoriske tilgang, og lade det første forløb være præget af denne. De teknologi – og idéhistoriske tilgange bør dog ret hurtigt også sættes i spil, jf. læreplanens målsætning om metodepluralistske forløb.  

Progression kan defineres og planlægges på mange måder i faget. En mulig fremgangsmåde i idéhistorie er at arbejde med stadigt mere avancerede udgaver af fagets metoder og tilgange. Første gang der arbejdes med diskursanalyse kan man således undlade at inddrage visse elementer, fx en evt. differenskæde. Analysemodellen kan derefter gradvist inddrage flere elementer efterhånden som eleverne vænner sig til at arbejde med den. 

På Social – og Sundhedsskolen Fyn tildeles idéhistorie B fordybelsestid. Det skriftlige arbejde kan med fordel tilrettelægges så det peger frem mod det afsluttende projekt, og giver også mulighed for løbende formativ feedback.   

Se følgende for yderligere didaktiske overvejelser:  https://emu.dk/htx/idehistorie/fagdidaktik/fagdidaktiske-overvejelser-i-idehistorie 

Erhvervsfaglig toning af idéhistorie B på EUX Velfærd 

På EUX Velfærd skal idéhistorie tones efter de pædagogiske assistenters faglighed. Ideelt set gøres dette i forbindelse med alle af fagets tre underfagligheder; (snæver) idéhistorie, almen historie og teknologihistorie. I det følgende skitseres nogle eksempler på hvordan det kan gøres. Desuden kan man orientere sig i ministeriets EUX-vejledning til faget s. 4-5.  

Idéhistorie kan finde et naturligt afsæt i elevernes erhvervsfaglighed, da denne allerede inddrager basal idéhistorie i form af intellektuelt orienteret pædagogisk historie. Eleverne på hovedforløbet har således typisk et basalt kendskab til fx Rousseau, ”den sorte skole” og reformpædagogik, som kan videreføres på gymnasialt niveau ved at benytte kontekstualistiske analysemodeller og/eller inddrage intellektuelle ”mellempersoner” som fx Hedevig Bagger, der var en nøglefigur i oprettelsen af de danske børnehaver. Man kan også benytte greb fra den epokale historie for at sætte dansk pædagogik i sammenhæng med de helt store idéhistoriske bevægelser. 

Et forløb om velfærdsstatens historie kan sætte eleverne i stand til at reflektere over deres egen profession og se den i en større samfundsmæssig kontekst. Man kan se på hvordan man i moderne politiske velfærdsdiskurser gør brug af historien. Man kan se på konkurrerende fortællinger om velfærdsstatens tilblivelse og i den forbindelse tematisere historisk realisme og konstruktivisme. Man kan også inddrage kønshistorie og se på hvordan kønsroller ændrer sig i samspil med velfærdsstatens udvikling, eller på hvorfor og hvordan pædagogik stadig siges at være et ”kvindefag”. I et sådant forløb vil der være mange kontaktflader med samfundsfag B, hvorfor et større eller mindre tværfagligt samarbejde med faget kan være en god idé. 

Hvad angår teknologihistorie, bør man som underviser tage højde for, at nogle elever i udgangspunktet godt kan være en anelse fremmedgjorte overfor området. Her er det vigtigt at benytte den humanistiske og rummelige tilgang til teknologibegrebet, som idéhistorie tilbyder. ”Teknologi” er ikke kun digitale kommunikationsplatforme og ipads, men også garderober, bestik og legetøj. Disse ting udgør en dybt integreret del af hverdagen i fx børnehaver, og er mere eller mindre ubemærket med til at forme praksisser og bestemme feltet af mulige handlemåder. Både SCOT, ANT og Edgertons brugerperspektiv kan inddrages i historisk orienterede analyser af disse ting.  

Endelig bør det bemærkes, at ”toning” ikke indebærer at faget i alle tænkelige situationer skal have en lige linje til de pædagogiske assistenters faglighed. Udgangspunktet er den gymnasiale læreplan fra HTX, og faget både kan og skal derfor også forholde sig til mere almene emner, som ikke nødvendigvis har noget med pædagogik at gøre. Præcis hvordan toningen praktiseres således at den rette balance mellem gymnasiefaglighed og erhvervsfaglighed rammes er principielt en skønssag. 

Præsentation 

Kommunikation og it C er et analytisk produktudviklingsfag inden for kommunikation og digitale medier med fokus på den lokale og globale kontekst, som kommunikationsproduktet indgår i. Faget placerer sig i krydsfeltet mellem humaniora, samfundsvidenskab og teknologisk videnskab og bidrager til en almen og digital dannelse i samspillet med alle uddannelsens fagområder. Fagets genstandsfelt er en teoretisk forståelse og praktisk-produktiv tilgang til kommunikations- og interaktionsproblematikker i en virkelighedsnær forståelsesramme. Fagets kerne er, at eleverne reflekterer over samspillet mellem brugere og medier og på den baggrund kan analysere og begrunde egne og andres kommunikationsprodukter samt designe, producere og evaluere egne kommunikationsprodukter.  

Fagets formål  

Kommunikation og it C tjener både et almendannende og studieforberedende sigte. Ved at udvikle elevernes grundlæggende forståelse for design- og kommunikationsprocesser er formålet, at eleverne opnår en anvendelsesorienteret forståelse af kommunikationsprodukternes etik, æstetik, form og funktion og den rolle digitale medier spiller i vores lokale og globale kultur og samfund. Samspillet mellem teori og produktiv-praksis bidrager til at gøre eleverne til kritiske og bevidste mediebrugere, der er i stand til at navigere og deltage kvalificeret i en digital medievirkelighed – både privat og som globale medborgere i et demokratisk samfund. Centralt for det studieforberedende sigte er, at eleverne tilegner sig viden, kundskaber og færdigheder, så de bliver i stand til at planlægge og gennemføre kommunikationsproduktioner med fokus på målrettet og brugervenlig kommunikation. Gennem kreativ løsning af mindre projektopgaver er formålet, at de kan udforme kommunikationsprodukter under hensyn til afsender, producent og bruger i en given kommunikationssituation. Formålet er desuden, at eleverne opbygger studiemetoder til at arbejde både individuelt og i grupper. 

Fagets struktur og indhold 

Første halvdel af fagets samlede undervisningstid er fokuseret på grundlæggende kommunikationsteorier og metoder til at skabe kommunikationsprodukter fra skitser og i nogen grad digitalt. Eleverne introduceres til billedbehandling i denne periode. I anden halvdel af undervisningstiden skal eleverne producere stadigt større kommunikationsprodukter med digitale værktøjer. Fokus rettes i denne sidste del mod at skabe sammenhæng i produktionen, så eleven kan synliggøre hvorledes overvejelser om afsender, budskab og modtager er synliggjort i det endelige produkt. De sidste otte moduler af undervisningen er afsat til eksamensopgaven, som eleverne kan løse individuelt eller i mindre grupper. Denne opgave er grundlaget for den endelige karakter i faget, og ligeledes grundlaget for en eventuel mundtlig prøve. 

Faglige mål

Eleven skal kunne:  

• Forundersøgelse:  
  • analysere udvalgte aktuelle eksempler på digitale mediers rolle i samfundet  
  • finde, analysere og anvende information om brugere og kommunikationssituation i forbindelse med fremstillingen af et kommunikationsprodukt  
  • undersøge og forstå digitaliseringens påvirkning af kommunikationssituationen 
  • demonstrere viden om fagets identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.  
• Produktion:  
  • udforme og producere kommunikationsprodukter, herunder dokumentere metoder til idéudvikling og projektarbejde  
  • demonstrere anvendelse af kommunikations- og designteori på konkrete cases og egne produktioner  
  • begrunde valg af medie, udtryksformer, virkemidler og it-værktøjer til løsning af kommunikationsopgaver  
  • forklare og reflektere over etiske problemstillinger og ophavsret i forbindelse med udformning af kommunikationsprodukter  
  • anvende konstruktiv feedback i processen med at fremstille kommunikationsprodukter.  

Feedback 

Eleverne modtager feedback på deres arbejde i faget, og dette vil både være gennem præsentation af produkter på klassen samt løbende feedback i løbet af produktionsfasen. 

Teknologi i faget 

Eleverne vil primært møde billedbehandling, hvilket eksempelvis kan ske i Photopea fra Studietube. De vil i et mindre omfang skulle arbejde med produktion af interaktive produkter, hvilket eksempelvis kan ske i værktøjet CoSpaces EDU fra Studietube. I sidstnævnte kan eleverne arbejde med grundlæggende blokprogrammering til forståelse af interaktive produktioner. 

Toning af faget i forhold til EUX Velfærd 

Fagets oprindelse fra HTX læreplanen samt det alment dannende formål gør, at dele af faget ikke vil være præget af en specifik toning. Både inden for faget kommunikative og IT-faglighed vil der være eksempler og øvelser, som berører andre områder. Det kan være øvelser indenfor markedsføring af produkter eller introduktion til overordnede teorier og metoder, som ikke knytter sig til noget enkelt felt. 

I løbet af faget vil eleverne dog møde opgaver og toning, som bygger på deres uddannelsesvalg. Det er eksempelvis om opgaver indenfor sundhed (såsom kost og livsstil), og fagets eksamensopgave vil ligeledes indeholde rig mulighed for at eleven kan tone sin besvarelse i forhold til uddannelsen.  

Prøveform 

Udtrækkes faget til prøve skal eleverne til en individuel prøve på 24 minutter. Her skal de præsentere deres eksamensopgave på 10 minutter og derefter indgå i samtale om opgaven og hele fagets kernestof. Eleverne modtager én samlet karakter på baggrund af præstationen ved prøven.

Præsentation

Biologi beskæftiger sig med det levende og samspillet mellem det levende og dets omgivende miljø, med livets udvikling, og levende organismers egenskaber og livsprocesser på alle niveauer fra det molekylære til økosystemniveau. 
Faget biologi er et naturvidenskabeligt fag, hvis viden og forståelse er baseret på naturvidenskabelige arbejdsmetoder og eksperimentelt arbejde såvel i laboratoriet som i naturen og har udgangspunkt i videnskabsfaget og teknisk videnskab. Det eksperimentelle arbejde udgør mindst 20% af undervisningen. Faget omfatter anvendelsen af biologisk viden og biologiske processer inden for områder som produktion, bioteknologi, miljø, medicin og sundhed. Faget ligger på 3. skoleperiode

Indhold

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. 
Kernestoffet omfatter grundlæggende biologisk viden på celle-, individ- og økosystemniveau, herunder:

• Cellebiologi: overordnet opbygning af pro- og eucaryote celler
• Makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og DNA
• Enzymer: overordnet opbygning og funktion
• Biokemiske processer: fotosyntese, respiration og gæring
• Genetik og molekylærbiologi: det centrale dogme, mutation
• Evolutionsteori: eksempler på evolutionsmekanismer
• Fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, et udvalgt organsystems opbygning og funktion, forplantning og hormonel regulering.
• Økologi: samspil mellem arter og deres omgivende miljø, energiomsætning i økosystemet og biodiversitet. 

Eleverne møder desuden:

• Sundhed, sygdom og medicin 
• Biologisk produktion 
• Bæredygtighed 
• Miljøbeskyttelse 

Der skal indgå aktuelle eksempler med relation til elevernes hverdag, den aktuelle debat og med globale perspektiver. Der kan indgå materiale på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog.  

Faglige mål (fra bekendtgørelse, Biologi C HTX Aug 2017) 

 Eleverne skal kunne:  

• Anvende fagbegreber, fagsprog og relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og enkle biologiske problemstillinger
• Udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratorier, værksteder og i felten under hensyntagen til sikkerhed
• Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
• Anvende enkle matematiske repræsentationer, modeller og metoder til enkle beregninger, beskrivelse og analyse
• Analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed
• Anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng ̶ uddrage og anvende teori fra kildemateriale, om biologiske emner
• Formulere sig mundtligt og skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer ̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Anvende fagets viden og metoder til stillingtagen og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Succeskriterier

Eleven kan anvende fagsprog og modeller til at forklare biologiske problemstillinger. 

Eleven kan udføre eksperimenter i felten og i laboratoriet, eleven kan databehandle og dokumentere, samt reflektere over resultaterne. Eleven inddrager faglig viden og vurderer fejlkilder og usikkerhed. 

Eleven kan bruge digitale værktøjer i sit biologiske arbejde (f.eks. lommeregner og Geogebra). 

Eleven kan arbejde med biologiske problemstillinger i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger. Matematiske og kemiske færdigheder anvendes. 

Eleven kan redegøre for fagets indhold og metoder. 

Eleven kan formulere sig mundtligt og skriftligt om biologiske emner.  

Toning til øvrige fag (X-fag og PA/SSA-fag) 

Der kan arbejdes med mikroskopi af celler i forbindelse med celledeling. 

Kostens makromolykyler i forbindelse med sund kost. 

Katalase enzymets virkning i kroppens celler. 

Forsøg med fotosyntese og respiration i forbindelse med kroppens respiration. 

Gener og hvordan de kommer til udtryk i relation til genetiske sygdomme. 

Der kan arbejdes med dissektion af et hjerte eller pluksæt i forbindelse med et udvalgt organ. 

Der kan arbejdes med et økologisk system, f.eks. kan der laves en vandløbsundersøgelse. 

Teknologi / IT i anvendelse 

I undervisningen styrkes brugen af teknologiske og digitale værktøjer, hvilket bidrager til at eleverne får udvidet deres “digitale repertoire”, og lærer at udnytte de muligheder, som ligger i digitale produktioner. I undervisningen kan følgende digitale værktøjer indgå: 

• Læringsplatform: Mit.sosufyn.dk, 
• Informationsværktøjer: Systime, Google
• Produktionsværktøjer: Word, og evt. excel
• Præsentationsværktøjer: Power Point
• Hjælpeværktøjer: AppWriter, CD-Ord

Der kan anvendes mikroskoper, lupper, easyscope, iltmålere og testkit til bestemmelse af næringsstoffer. 

Progression 

Eksempler på progression: Eleverne introduceres til den videnskabelige metode, der anvendes i forbindelse med laboratoriearbejde, journal- og rapportskrivning. Der arbejdes med hvad en hypotese er, så de på sigt selv kan opstille hypoteser. Eleverne gøres fortrolige med andre afsnit i journalskrivningen, så de på sigt selv kan formulere sig ift. alle afsnit. 

Feedback   

Målene for undervisningen præsenteres for eleverne ved start på lektionen. 

I faget får eleverne mundtlig formativ feedback i undervisningen – både individuelt og i plenum i forbindelse med mundtlige oplæg og skriftlige afleveringer.    

Eleverne får desuden skriftlig formativ feedback på de skriftlige afleveringer – denne feedback er i tråd med journal- og rapportskabelonen, som eleverne har fået for den pågældende journal/rapport. Feedbacken på det skriftlige arbejde i faget hænger derfor uløseligt sammen med de journal- og rapportbeskrivelser, der danner grundlag for det skriftlige produkt, der forventes afleveret.    

Bedømmelse og prøveplan 

Prøveform  

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven indeholder en overskrift og en kort præciserende tekst samt bilagsmateriale i form af figurer, forsøgsdata o. lign. og inddrager eksperimentelt arbejde eller andet empiribaseret arbejde fra undervisningen. Bilagsmaterialet skal kunne danne basis for faglig uddybning og perspektivering ved inddragelse af faglige metoder, kernestof og supplerende stof. Bilagsmaterialet har et omfang, så hele materialet forventes inddraget under eksaminationen, og dele heraf ikke er kendt fra undervisningen. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål, kernestof og supplerende stof. Hver opgave må bruges højst to gange på samme hold. Bilag må genbruges i forskellige opgaver efter eksaminators valg. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Bilagsmaterialet knyttet til den udtrukne opgave udleveres ved forberedelsens start. Eksaminationen indledes med eksaminandens fremlæggelse med udgangspunkt i bilagsmaterialet, som varer op til ti minutter. Eksaminationen former sig herefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator, som inddrager øvrige relevante dele af kernestof og supplerende stof.  

Bedømmelseskriterier  

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved mundtlig prøve Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på eksaminandens evne til at: 

• anvende relevant faglig viden og fagbegreber til forklaring og uddybning af bilagsmaterialets indhold ̶ beskrive eksperimentelt arbejde og relatere det til relevant teori  
• analysere eksperimentelle resultater under inddragelse af relevant faglig viden 
• give fagligt sammenhængende forklaringer og indgå i en faglig dialog 
• perspektivere til samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige eller etiske problemstillinger.  

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.  

Ved prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil  

Ved prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil med andre fag, lægges der vægt på eksaminandens evne til at: 

•  behandle problemstillinger i samspil med andre fag 
•  demonstrere viden om fagets identitet og metoder. 

INDHOLD

…

Præsentation 

Mediefag C er et valgfag, som kan vælges på 4. skoleperiode for både SSA og PA. I mediefag arbejdes der med levende billeder i mange forskellige kontekster, ligesom faget både har en teoretisk/analytisk dimension samt en praktisk/produktionsmæssig dimension. 

Faget giver eleverne viden, kundskaber og redskaber til at analysere levende billeder og den sammenhæng, de optræder i. Dette er af afgørende betydning for muligheden for at opleve og vurdere de informationer og påvirkninger, som man møder som bruger af medier. Faget giver endvidere viden, kundskaber og redskaber til at skabe og distribuere medieproduktioner.

Indhold 

Der er 50 moduler til rådighed, hvilket typisk giver tid til 1-2 teoretiske forløb og en pilotproduktion. Forløbet afsluttes med en eksamensproduktion. I forbindelse med det teoretiske forløb søger faget at spille ind i den uddannelsesspecifikke kontekst.

Faget indeholder mediefaglig viden og mediefaglige kundskaber der udvikler og styrker elevernes teoretisk-analytiske og praktiske evner og kompetencer og bidrager derigennem til elevernes almendannelse og studiekompetence. Undervisningen udvikler elevernes evne til at analysere, perspektivere og kritisk vurdere danske og internationale produktioner inden for fiktion, fakta og blandinger mellem disse former i en række forskellige medier. Samtidig skal undervisningen udvikle elevernes evne til at udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder, således at de bliver aktive, kreative, innovative og reflekterende deltagere i mediesamfundet.

Eleven vil i løbet af faget møde:

• filmiske virkemidler
• forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold
• forskellige analysemetoder
• karakteristika ved fakta, fiktion samt blandinger mellem disse former, hvor eksempler fra de seneste fem år indgår
• centrale genrer, medier, medieplatforme og deres tværmediale samspil
• film-, tv- og mediehistoriske hovedlinjer
• medie- og kommunikationsteori
• forskellige perspektiver på film, tv og nyere medier
• produktionstilrettelæggelse, herunder arbejde med mediefaglige værktøjer og udarbejdelse af manuskript
•  optageprincipper og optageteknik
• redigeringsprincipper og redigeringsteknik
• medieetik og basal ophavsret
• kommunikationssituation og målgrupper
• distributionskanaler og delingsværktøjer.

Faglige mål:

Eleverne skal kunne følgende: Teori og analyse anvende viden om filmiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier redegøre for forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold redegøre for, hvad der karakteriserer fakta, fiktion og blandinger mellem disse former redegøre for centrale genrer, medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem anvende forskellige analysemetoder i forbindelse med film, tv og nyere medier redegøre for film-, tv- og mediehistoriske hovedlinjer anvende viden om målgrupper og kommunikation i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier redegøre for teori om mediers betydning for hverdagsliv, kultur og samfund foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier ud fra valgte kontekster behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Praksis anvende optage- og redigeringsudstyrets udtryksmuligheder selvstændigt og nuanceret i grupper planlægge, gennemføre og distribuere medieproduktioner anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler anvende mediefaglige værktøjer i præproduktionsfasen, herunder manuskriptskrivning skabe medieproduktioner med en genre- og mediemæssig spredning. Både fakta og fiktion skal være repræsenteret, ligesom mindst en af produktionerne skal være anvendelsesorienteret eller mediefagligt formidlende redegøre for forholdet mellem produktionens form og indhold, genre, kommunikationssituation og distributionskanal forholde sig analytisk og kritisk til produktionsprocessen og egen produktion.

Feedback  

En del af undervisningen er også fx feedback på elevernes produktioner i form af fx peer-feeback, som skærper elevernes kritiske sans og refleksionevner.  

Bedømmelse og prøveform 

Prøven i Mediefag C er to-delt. Der er først og fremmest en gruppeeksamen, hvor en gruppe har lavet en medieproduktion (evt. I flere dele inkl. Trailer, plakat og lign). Anden del af eksamen er individuel, hvor eleverne trækker et citat.  

INDHOLD

…

FORMÅL

…

MÅL (LÆRINGSMÅL)

…

FORMÅL

Faget filosofi beskæftiger sig med filosofiske problemer og filosofisk argumentation. Filosofi behandler spørgsmål, som er grundlæggende for den menneskelige tilværelse og for alle fag og videnskaber. Det er filosofiens væsen, på tværs af de faglige og videnskabelige grænser, at stille stadig dybere spørgsmål og at reflektere kritisk over mulige svar og argumenter. Faget anlægger såvel et systematisk som et idéhistorisk og et aktualiserende perspektiv på sine problemstillinger.

Eleverne skal tilegne sig viden om, kundskaber om og kompetencer til at genkende, behandle og diskutere filosofiske problemstillinger og teorier, der har været og er konstituerende for menneskers kulturer. Filosofifaget præsenterer bærende forestillinger og centrale metoder i de grundlæggende menneskelige og videnskabelige tilgange til verden. Faget fremmer således forståelsen af, hvorledes filosofiske menneske- og virkelighedsopfattelser er involveret i humanistiske og samfunds- og naturvidenskabelige fag, og understøtter elevernes udvikling af studiekompetence. Eleverne sættes i stand til at analysere og forholde sig til forskellige former for viden og værdier i det globale videnssamfund. Herigennem skærpes den enkelte elevs evne til selvstændig kritisk argumentation som et tænkende, oplyst og myndigt menneske. Faget medvirker således til udviklingen af demokratisk medborgerskab og elevernes almendannelse.

INDHOLD

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.

Kernestoffet er:

• væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi
• grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur
• centrale filosofiske begreber og positioner
• elementære argumentationsteoretiske begreber
• en elementær filosofi- og idéhistorisk oversigt over væsentlige perioder, herunder antikken, oplysningstid og moderne tid.

Der kan indgå materiale på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog.

Omfang: Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til 100-200 sider.

MÅL (LÆRINGSMÅL)

Eleverne skal kunne:

• identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
• indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
• demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
• demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling
• forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
• udvise elementært kendskab til argumentationsteori
• genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger
• skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Feedback og progression

Eleven skal undervejs i forløbet mindst én gang i hvert semester bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. I den opfølgende vejledning skal der gives konkrete anvisninger til, hvordan forbedringerne i det faglige standpunkt kan opnås i forhold til både tilegnelse af viden og kundskaber, samt træning af kompetence til at indgå i filosofiske diskussioner m.m. I vejledningen skal indgå overvejelser om elevens arbejdsindsats, herunder den faglige indsats i gruppearbejde og ved individuelle elevoplæg

Eksamen

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave med et tema og bilagsmateriale. Bilagsmaterialet belyser en filosofisk problemstilling eller case og skal bestå af både kendt og ukendt materiale. Det kendte materiale skal være filosofiske primærtekster eller i særlige tilfælde sekundærlitteratur. En opgaves tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema.

Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål. Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold. Opgaverne skal bestå af to til fire tekster med et samlet omfang på to til tre normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum). Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer tre til fem minutters afspilning til én normalside. Hvis andre typer af materiale indgår i opgaven, omregnes deres omfang baseret på skøn.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen indledes med eksaminandens præsentation og former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i opgaven.

Opgaverne og bilagsmaterialet sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

4. skoleperiode

Fagbeskrivelse

Idræt B er et praktisk/teoretisk fag og undervisningen fordeles cirka ligeligt mellem praktisk undervisning og teoretisk undervisning. Det centrale i faget idræt B er den fysiske aktivitet, som understøttes af teori fra det natur- og sundhedsvidenskabelige område samt det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Gennem tilegnelse af idrætslige færdigheder er formålet at eleverne opnår bevægelsesglæde, viden og kundskaber om og erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Formålet er altså at eleverne opnår god fysisk kapacitet og tilegner sig grundlæggende idrætslige færdigheder og erfaringer indenfor en bred vifte af fysisk aktivitet. Eleverne udvikler gennem idrætsundervisningen innovative kompetencer, så de ved at anvende deres faglige viden og kundskaber lærer at tænke nyt og løsningsorienteret i forhold til konkrete, idrætslige problemstillinger. Undervisningen har også til formål at give eleverne indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden samt forståelse for idrættens kulturelle værdier. Ydermere skal idrætsfaget motivere eleverne til en fysisk aktiv livsstil samt præsentere eleverne for mulighederne for at dyrke idræt i lokalområdet.

Indhold

Undervisningen tager udgangspunkt i seks forløb – to fra hvert færdighedsområde. Forløbene skal bevidstgøre eleverne om fagets muligheder i forhold til at foretage personlige-, uddannelses-, karriere- og livsstilsvalg.  De tre færdighedsområder er hhv. boldspil, musik og bevægelse samt nye og klassiske idrætter. Et eksempel på seks undervisningsforløb kunne være:

• Ultimate og idrætspsykologi (boldspil)
• Basketball og teamudvikling (boldspil)
• Rytmisk opvarmning, idrætshistorie og opvarmningsfysiologi (musik og bevægelse)
• Performance og kropslig kommunikation (musik og bevægelse)
• Badminton og coaching (nye og klassiske idrætter)
• Crossfit, anatomi og idrætskultur (nye og klassiske idrætter)

Herudover skal eleverne planlægge, gennemføre og evaluere et opvarmningsprogram samt gennemføre og evaluere et træningsprogram og i den forbindelse kunne redegøre for relevant fysiologisk teori. I begge tilfælde eksperimenterer eleverne med selvudviklet materiale og afprøver dette på egen krop, hvorfor de innovative metoder også fylder en del i faget.

Link til læreplan

Link til vejledning

Kernestof

Kernestoffet er:

• aktiviteter, der træner den fysiske kapacitet
• aktiviteter, der træner kropsbeherskelse og boldbeherskelse
• aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik ̶ grundlæggende principper for træning
• centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof
• aktiviteter, der giver mulighed for fordybelse under inddragelse af fagets teoriområder
• natur- og sundhedsvidenskabeligt samt humanistisk og samfundsvidenskabeligt teoristof om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner
• humanistisk og samfundsvidenskabeligt teoristof om dansk og international idræts- og bevægelseskultur
• de for undervisningen relevante digitale redskaber
• de for undervisningen relevante videnskabelige metoder

Herudover skal undervisningen præsentere eleverne for mulighederne for fysisk aktivitet uden for skoleregi.

Faglige mål

Eleverne skal:

• gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for og anvende centrale begreber inden for træning, idrættens discipliner og teoriområder
• beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter
• opnå kropsbevidsthed
• indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
• udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmnings- og træningsprogrammer og i den forbindelse kunne anvende relevant fysiologisk teori samt kunne redegøre for den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
• kunne indsamle data om, analysere og vurdere egen fysisk aktivitet med henblik på forbedring af praksis ̶ kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af idrætslige problemstillinger
• opnå viden og kundskaber om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof, træningslære samt udvalgte områder inden for den naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsteori og anvende denne viden til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
• kunne analysere og reflektere over idrættens kulturelle værdier i Danmark og i andre lande
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder

Eksempler på succeskriterier

I idrætsundervisningen arbejdes der med tydelige succeskriterier i alle forløb for at skabe klare rammer om hvert forløb samt faget i sin helhed med det formål at øge elevernes motivation for at lære. Tydelige succeskriterier muliggør også at eleverne kan få større indsigt i og selv vurdere deres læringsprogression og fremskridt, de kan give hinanden konstruktiv feedback og der er mulighed for at underviserne kan give formativ feedback.

• Eleven skal kunne løbe en bip-test og opnå et kondital, der svarer til over gennemsnittet for danskere med samme køn og alder, hvilket også er et eksempel på hvordan der i idrætsundervisningen arbejdes med høje, positive og tydelige forventninger til eleverne.
• Eleven skal kunne redegøre for teori
• Eleven skal kunne koble teori til den fysiske aktivitet
• Eleven skal have tekniske færdigheder indenfor ultimate, såsom f.eks. at kunne udføre et forhåndskast og anvende dette i en spilsituation.
• Eleven skal have taktiske færdigheder indenfor ultimate, såsom f.eks. at kunne lave et cut og anvende det i en spilsituation.
• Eleven skal have fysiske færdigheder indenfor ultimate, såsom at kunne spille en hel ultimatekamp.
• Eleven skal have psykiske og sociale færdigheder indenfor ultimate, såsom forståelse for sin egen og andres roller på holdet og selv kunne indgå som spiller på holdet og gøre brug af døm-selv princippet i kamp.
• Eleven skal have forståelse for crossfitkulturens udvikling historisk set samt hvordan crossfitkulturen udmønter sig i Danmark.
• Eleven skal kunne instruere andre i samt selv kunne gennemføre fysiske tests såsom bip-test, hoppetest og hasestræk.
• Eleven skal kunne indsamle, bearbejde, præsentere, analysere og diskutere data (fx ved brug af Word og Excel) fra opvarmningsprogrammer og træningsprogrammer med udgangspunkt i relevant fysiologisk og anatomisk teori såsom træningsadaptationer ved konditionstræning og bevægelsesanalyse af f.eks. løb
• Eleven skal kunne forklare hvordan fysisk aktivitet påvirker deres egen og andres livsstil samt hvad fysisk aktivitet betyder for sundheden

Toning

Formålet med faget er at eleverne opnår forståelse for idrættens bidrag til udvikling af personlig identitet og sociale kompetencer, hvilket i undervisningen kobles til teori om motivation, sundhed, samfund og psykologi, som PA-eleverne også møder i de uddannelsesspecifikke fag og kan anvende mere eller mindre direkte i praksis. Denne viden og forståelse skal samtidig motivere eleverne selv samt gøre eleverne i stand til at motivere den pædagogiske målgruppe til en fysisk aktiv livsstil.

Progression

Idræt B bygger ovenpå den opnåede viden på idræt C. Her på skolen underviseres eleverne i idræt C efter en EUD-bekendtgørelse, som er væsentlig anderledes end htx-bekendtgørelsen for idræt C, som idræt B bygger ovenpå. Dette medfører en stor udfordring, da elevernes faglige udgangspunkt er lavere end det forventes og der er derfor en del, særligt teoretisk stof, der skal samles op på i idræt B. Eleverne afslutter i øvrigt idræt C på grundforløbet, hvilket betyder at der er ca. tre år mellem undervisningen i idræt C og undervisningen i idræt B, som ligger på 4. skoleperiode.

I idrætsfaget arbejder vi med synlig progression, idet vi ofte i begyndelsen af hvert forløb spiller ’det færdige spil’, hvorefter vi løbende træner teknik og taktik under inddragelse af teori og fortsat spiller ’det færdige spil’, således eleverne hele tiden kan følge med i deres egen og deres holdkammeraters udvikling – fysisk, teknisk, taktisk, socialt og mentalt. I øvrigt er alle forløb bygget op således at vi først arbejder isoleret med en teknisk/taktisk færdighed og derefter sætter flere og flere elementer på indtil eleven kan anvende færdigheden i ’det færdige spil’.

Vi arbejder ligeledes med progression forløbene imellem idet vi fx hvad angår boldspil starter med et forholdsvist ukendt boldspil såsom teambold eller ultimate for at sikre at eleverne har nogenlunde samme forudsætninger for deltagelse, hvorefter vi gennemfører forløb i mere kendte boldspil såsom basketball med stor overførbarhed fra det forrige boldspilsforløb. Dette gøres for at sikre de svage elevers progression uden at ødelægge spillet for de stærke elever og styrker samtidig holdets sociale udvikling.

Feedback

Det forsøges så vidt muligt at give hver enkel elev mundtlig feedback i alle idrætsmoduler. Feedbacken er formativ og konstruktiv og har omdrejningspunkt i den pågældende idræt og de færdigheder og kompetencer, som forløbet tager afsæt i. Eleverne trænes også i at give hinanden feedback og hjælpe hinanden, der hvor det er svært, hvormed de både træner deres formidlingsevner og øver sig til eksamen, som foregår i grupper. Da idræt er et praktisk fag og elevens succes derfor også afhænger af tekniske og taktiske færdigheder er det også muligt for eleven at få indirekte feedback under deltagelse i ’det færdige spil’, da det her kan blive tydeligt for eleven hvad vedkommende kan, næsten kan og ikke kan endnujf. Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling. Desuden gennemføres der i undervisningen aktiviteter, som giver eleven viden om eget fagligt standpunkt og får eleven til selv at reflektere over egen praktisk/faglig progression – eksempelvis vha. fysiske test, forløbsprøver eller videoanalyser.

Bedømmelseskriterier og prøveform

Der gives én afsluttende praktisk/mundtlig standpunktskarakter i faget.

Der afholdes en praktisk/mundtlig prøve. Eksaminationstiden er sammenlagt ca. 45 minutter pr. eksaminand. Til den praktiske del af prøven er eksaminationstiden ca. 21 minutter pr. eksaminand, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Til den mundtlige del af prøven er eksaminationstiden ca. 24 minutter pr. eksaminand, og der gives ca. 48 minutters forberedelsestid.

Den praktiske del af prøven afholdes som gruppeprøve med tre eller fire eksaminander i hver gruppe. I den praktiske del af prøven indgår seks af de i undervisningen gennemførte forløb, heraf to fra hvert færdighedsområde. Ud fra de seks forløb sammensættes et antal forløbspakker bestående af tre forløb, ét fra hvert færdighedsområde. Gruppen trækker ved forberedelsestidens start en forløbspakke. I den praktiske del af prøven eksamineres eksaminanderne i idrætslige færdigheder knyttet til forløbspakken. Gruppen udarbejder i forberedelsestiden en fælles drejebog for forløbspakken, som afleveres til eksaminator og censor senest ca. 24 timer, efter forløbspakken er trukket. Drejebogen er eksaminandernes plan for indholdet af den praktiske del af prøven. 

I den mundtlige del af prøven trækker eksaminanden en individuel opgave, der er formuleret som en case og en række tilhørende spørgsmål. Opgaven er relateret til mindst et af de seks forløb, som indgår i den praktiske del af prøven. Opgaven skal give eksaminanden mulighed for at demonstrere kritisk refleksion og anvendelse af viden og kundskaber fra flere af fagets videnskabsområder på en praktisk problemstilling. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af sin analyse af casen og besvarelse af de tilhørende spørgsmål og former sig efterfølgende som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Bilagsmaterialet i hver opgave skal være såvel kendt som ukendt.

Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål. Der gives én karakter for en helhedsvurdering af eksaminandens praktiske og mundtlige præstation. Ved prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil med andre fag, lægges der vægt på eksaminandens evne til at behandle problemstillinger i samspil med andre fag og til at demonstrere viden og kundskaber om fagets identitet og metoder.

Teknologi / IT i anvendelse

I undervisningen styrkes brugen af teknologiske og digitale værktøjer, hvilket bidrager til at eleverne får udvidet deres “digitale repertoire”, og lærer at udnytte de muligheder, som ligger i digitale produktioner. I undervisningen kan følgende digitale værktøjer indgå:

• Læringsplatform: Mit.sosufyn.dk,
• Informationsværktøjer: Systime, Google, Podcast
• Produktionsværktøjer: Word, Excel, iMovie
• Præsentationsværktøjer: Power Point
• Hjælpeværktøjer: AppWriter, CD-Ord

Desuden anvendes der også ofte: Spotify, kamera på mobiltelefoner og www.gymnastikguiden.dk

FORMÅL

4. skoleperiode

Biologi er et naturvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om det levende og samspillet mellem det levende og dets omgivende miljø, herunder livsprocesser på alle niveauer fra det molekylære til det globale. Fagets viden og forståelse er baseret på naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tager udgangspunkt i teori og eksperimentelt arbejde under inddragelse af og viderebygning på den opnåede viden fra C-niveau. Faget omfatter anvendelsen af biologisk viden og biologiske processer inden for områder som produktion, bioteknologi, miljø, medicin og sundhed. Særligt fagene matematik og kemi anvendes som redskabsfag i undervisningen.  

INDHOLD

Biologi er et eksperimentelt fag, hvor feltundersøgelser og laboratoriearbejde er en væsentlig baggrund for forståelse af biologiske sammenhænge. Der arbejdes med udgangspunkt i både kvalitativ og kvantitativ metode og der gennemføres feltundersøgelser/eksklusioner og laboratoriearbejde i min. 20 % af undervisningstiden. I forbindelse hermed besøger vi f.eks. Syddansk Universitet og undersøger hvordan kønsudviklingen hos zebrafisk påvirkes af hormonforstyrrende stoffer, tester to patienters blodprøver for antistoffer mod SARS Covid-19 og undersøger på egen krop hvordan indtagelse af forskellige madvarer påvirker blodsukkeret.   

Der arbejdes i høj grad med skriftlighed (journaler og rapporter) og mundtlige oplæg (på klassen og som aflevering vha. præsentationsværktøjet Screencast) til træning af fagsprog, naturvidenskabelig metode og arbejde med modeller. Herunder læses fagtekster, som bruges som kilder.  

Der arbejdes ligeledes med biologiske problemstillinger i forbindelse med samfundsmæssige (f.eks. anvendelse af penicillin i produktion og sygdomsbehandling), teknologiske, miljømæssige (f.eks. forurening af miljøet med hormoner fra p-piller) og etiske problemstillinger (f.eks. rettigheder til abort ved mistanke om Downs syndrom).  

Link til læreplan: https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/gym/pdf18/jun/180627-biologi-b-teknisk-eux-august-2018.pdf   

Link til vejledning: https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/gym/pdf19/aug/saerlige-eux-vejledninger/200731-vejledning-til-biologi-b-saerligt-gymnasialt-fag-til-brug-for-tekniske-eux-forloeb-juni-2020.pdf   

Kernestof  (lægges evt under indhold)

Undervisningen skal omfatte biologisk viden på celle-, individ- og økosystemniveau, som finder anvendelse inden for biologisk baseret produktion, miljøbeskyttelse, sundhed og sygdomsforebyggelse. Naturvidenskabelige arbejdsmetoder er en væsentlig og integreret del inden for alle undervisningens temaer. Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.  

Kernestoffet er:  

• cellebiologi: dyre-, plante-, svampe- og bakteriecellers overordnede opbygning og membranprocesser 
• virus: opbygning og funktionsmåde 
• enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten 
• makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og nucleinsyrer 
• biokemiske processer: fotosyntese, respiration og gæring 
• pattedyrs og menneskers forplantning, herunder hormonregulering og seksuelt overførte sygdomme 
• et udvalgt organsystems opbygning og funktion 
• Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose og genteknologi 
• Evolutionsteori: biologisk variation og selektion samt principper for resistensudvikling 
• Økologi: Inter- og intraspecifik konkurrence, vækst, biodiversitet, energistrømme i økosystemer, eksempler på stofkredsløb. 

Supplerende stof  

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Kernestoffet og det supplerende stof udgør tilsammen en helhed. Det supplerende stof skal omfatte problemstillinger inden for produktion, bioteknologi, miljø og sundhed, som uddyber og perspektiverer kernestoffet. Udvælgelsen af de enkelte emner foretages på hvert hold:  

• foderets sammensætning hos udvalgte dyregrupper 
• eksempler på anvendelse af biologisk viden i sygdomsforebyggelse og -behandling hos mennesker eller produktionsdyr 
• etologiske grundprincipper og deres anvendelse i arbejdet med dyr i menneskers varetægt 
• bioetik 
• planters opbygning, næringsstofoptagelse og plantenæringsstoffers omsætning i jorden 
• miljøeffekter af udvaskning 
• eksempler på anvendelse af biologisk viden med henblik på miljøbeskyttelse 
• bæredygtighed 
• eksempler på genteknologiske metoders anvendelse i produktion. 

Der skal inddrages aktuelle eksempler, der belyser biologiens betydning i lokale og globale sammenhænge. Eleverne inddrages i udvælgelse af dele af det supplerende stof, hvor det er muligt. Dele af det supplerende stof hentes fra erhvervsuddannelsesfagene.   

Toning  

I valgfaget biologi B på 4. skoleperiode arbejder vi med biologi ved at perspektivere til det PA-faglige erhvervsområde, der hvor det giver mening. Sammenhængen mellem biologi B og erhvervsområdet forsøges tydeliggjort gennem undervisningstemaerne, der så vidt muligt skabes med afsæt i erhvervsområdet og med mennesket i centrum. For at tone faget mod erhvervsområdet (PA) kan der eksempelvis køres forløb såsom:  

• Menneskets arv: Her arbejder eleverne blandt andet med hvordan egenskaber nedarves i generationer med udgangspunkt i dem selv og deres familie og så arbejdes der også med hvordan arvelige sygdomme opstår og nedarves. 
• Det syge menneske: Her arbejder eleverne blandt andet med hvordan hormonerne regulerer blodsukkeret, hvilke andre faktorer, der påvirker blodsukkeret og hvordan diabetes diagnosticeres og behandles i praksis. 
• Menneskets venner og fjender: Her arbejder eleverne blandt andet med betydningen af hygiejne i institutioner og på bosteder ift. spredningen af infektionssygdomme (f.eks. SARS Covid-19) samt hvilken betydning god håndhygiejne har for bakteriespredningen. 

Progression  

I biologi B er der både progression indenfor hvert undervisningsforløb samt overordnet set på tværs af undervisningsforløbene. 

Eksempelvis kan der arbejdes med progression indenfor undervisningsforløbet “Menneskets venner og fjender” ved at eleverne lærer at:  

• Kunne skelne mellem immunsystemets tre typer af forsvar 
• Kunne opremse de forskellige celletyper i immunsystemet, redegøre for hvordan de udvikles og beskrive hvilket forsvar de hører til 
• Kunne redegøre for funktionen af de forskellige celletyper i immunsystemet 
• Kunne forklare hvordan immunsystemets tre typer af forsvar, herunder celletyperne, arbejder sammen under bekæmpelse af en virusinfektion med influenzavirus 
• Kunne forklare mekanismen bag HIV’s infektion af en T-hjælpecelle og hvorfor det er afgørende for immunforsvarets infektion 
• Kunne redegøre for hvordan biologisk viden anvendes i sygdomsbehandling af borgere, der er inficeret med HIV. 

Eksempelvis kan der arbejdes med progression på tværs af undervisningsforløb ved at vi i begyndelsen af faget arbejder med at opnå en grundlæggende forståelse for genetik, bakteriers genoverførsel og antistoffer som udgangspunkt for senere i faget at kunne forstå hvordan tilfældige mutationer kan føre til evolution, hvordan planter vha. genteknologi og bakterier kan gensplejses til fordel for produktionen samt hvordan immunsystemet fungerer hos borgere med en autoimmunsygdom som DMT1.    

Der arbejdes også med progression i forbindelse med det skriftlige arbejde i faget som tager udgangspunkt i journaler og rapporter. I begyndelsen af faget skrives der gruppejournaler for at fremme det kollaborative læringsrum og mindske mængden af skriftligt arbejde for den enkelte elev. Her lærer eleverne at skrive journaler vha. stilladsering i form af en skabelon (journal- og rapportbeskrivelser) med refleksionsspørgsmål, som skal hjælpe eleverne med at målrette det skriftlige arbejde. Der arbejdes således med tydelige forventninger til eleverne. Her er øvelsens formål og hypoteser angivet på forhånd og så skal eleverne med udgangspunkt i reflektionsspørgsmål udarbejdet af underviseren arbejde med at analysere og diskutere simpelt data og skrive en konklusion. Da eleverne allerede fra start stifter bekendtskab med opbygningen af ‘den perfekte journal’ arbejdes der også med tydelige succeskriterier og positive, høje forventninger til elevernes skriftlige arbejde. Efterhånden bliver journalerne mindre og mindre stilladseret og afslutningsvist afleverer eleverne journaler individuelt. Det samme gælder rapportskrivningen som tidligst påbegyndes efter den første gruppejournal er afleveret og evalueret.  

Feedback  

I faget får eleverne mundtlig formativ feedback i undervisningen – både individuelt og i plenum i forbindelse med mundtlige oplæg og skriftlige afleveringer.   

Eleverne får desuden skriftlig formativ feedback på de skriftlige afleveringer – denne feedback er i tråd med journal- og rapportskabelonen, som eleverne har fået for den pågældende journal/rapport. Feedbacken på det skriftlige arbejde i faget hænger derfor uløseligt sammen med de journal- og rapportbeskrivelser, der danner grundlag for det skriftlige produkt, der forventes afleveret.  

Bedømmelse og prøveform 

Der gives både en skriftlig og en mundtlig afsluttende standpunktskarakter, hvorfor skriftligheden også fylder meget i faget. 

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven tager udgangspunkt i en erhvervsfaglig problemstilling, som har sammenhæng med et eller flere af undervisningens temaer. Opgaverne uden bilagsmateriale skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Bilagsmaterialet knyttet til den udtrukne opgave udleveres ved forberedelsens start. Eksaminationen indledes med eksaminandens fremlæggelse med udgangspunkt i bilagsmaterialet, som varer op til ti minutter. Eksaminationen former sig herefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator, som inddrager øvrige relevante dele af kernestof og supplerende stof. Nedenfor ses et eksempel på en eksamensopgave uden tilhørende bilagsmateriale: 

Misbrugsproblematikken alkohol 

Hvilken betydning har alkohol for nervesystemets funktion og menneskers helbred? 

Med udgangspunkt i vedlagte bilagsmateriale skal du holde et oplæg på ca. 10 min. om alkohols påvirkning af nervesystemet og menneskets helbred. Kom herunder ind på nervesystemets opbygning og funktion. I dit oplæg skal du gøre nærmere rede for, analysere, diskutere og/eller vurdere det vedlagte bilagsmateriale samt relevante elementer (metode, databehandling eller resultater) fra eget eksperimentelt arbejde. 

I dit oplæg kan du blandt andet komme ind på følgende: 

• Nervesystemets opbygning og funktion
• Nervecellens opbygning 
• Aktionspotentialet
• Blodhjernebarrieren
• Alkohols påvirkning på nervesignaler i hjernen

 Bedømmelseskriterier  

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål. Der lægges vægt på elevens evne til at:  

• analysere og redegøre for biologiske problemstillinger og sammenhænge med korrekt anvendelse af biologiske fagudtryk 
• analysere og diskutere biologiske undersøgelsesresultater 
• sætte opgavens problemstilling i relation til relevant biologisk teori 
• perspektivere faglig viden til erhvervsmæssige, sundhedsmæssige, miljømæssige, samfundsmæssige eller bioetiske forhold. 

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation.  

Teknologi / IT i anvendelse 

I undervisningen styrkes brugen af teknologiske og digitale værktøjer, hvilket bidrager til at eleverne får udvidet deres “digitale repertoire”, og lærer at udnytte de muligheder, som ligger i digitale produktioner. I undervisningen kan følgende digitale værktøjer indgå: 

• Læringsplatform: Mit.sosufyn.dk, 
• Informationsværktøjer: Systime, Google, Podcast
• Produktionsværktøjer: Word, Excel
• Præsentationsværktøjer: Power Point, Canva
• Hjælpeværktøjer: AppWriter, CD-Ord

Desuden anvendes der også ofte: Mikroskop, stereolup, glucometer, kamera på mobiltelefoner og www.virtuelleltlaboratorium.dk 

MÅL (LÆRINGSMÅL)

Eleverne skal kunne:  

• formulere og analysere biologiske problemstillinger i tilknytning til eget uddannelsesområde med anvendelse af biologiske fagudtryk og modeller 
• planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og feltundersøgelser og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier 
• opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser 
• analysere og forklare resultater fra eksperimenter og feltundersøgelser under hensyntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation 
• anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse og analyse 
• dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater 
• formidle biologisk viden såvel mundtligt som skriftligt 
• indsamle, bearbejde og vurdere biologisk kildemateriale i forhold til en given problemstilling 
• anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng 
• analysere og diskutere samfundsmæssige, miljømæssige og bioetiske perspektiver i tilknytning til erhvervsmæssige problemstillinger med biologisk indhold. 

Eksempler på succeskriterier  

• Eleven skal kunne begå sig i laboratoriet og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier i forbindelse med planlægning og gennemførelse af laboratoriearbejde 
• Eleven skal kunne opstille hypoteser for feltundersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt teori  
• Eleven skal kunne analysere og diskutere resultater fra eksperimenter og feltundersøgelser under hensyntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation såvel mundtligt som skriftligt 
• Eleven skal kunne argumentere for og forklare resultater fra eksperimenter og feltundersøgelser under anvendelse af biologiske fagudtryk og modeller såvel skriftligt som mundtligt 
• Eleven skal kunne formidle biologisk viden såvel mundtligt som skriftligt 
• Eleven skal kunne anvende Excel, WordMat eller Geogebra til at bearbejde data fra eksperimenter og feltundersøgelser 
• Eleven skal kunne anvende matematik i form af arealberegning, procentregning og vækst til beregning, beskrivelse og analyse af resultater fra eksperimenter og feltundersøgelser 
• Eleven skal kunne anvende Excel til at præsentere data fra eksperimenter og feltundersøgelser under udarbejdelse af diagrammer – herunder skal eleven selv kunne udvælge det mest optimale diagramformat til præsentation af den pågældende data 
• Eleven skal kunne skrive en journal på baggrund af feltundersøgelser og laboratoriearbejde 
• Eleven skal kunne skrive en rapport på baggrund af feltundersøgelser og laboratoriearbejde 

FORMÅL

Som valgfag på A-niveau følger engelsk A læreplanen for HTX A. Overgangen fra B- til A-niveau skal være glidende og undervisningen tager derfor udgangspunkt i det faglige niveau, eleverne har opnået i engelsk B. I arbejdet med kernestoffet på A-niveau vil der forekomme behandling af emner, der overlapper B-niveauets emner.

Engelskfaget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede tekster og litteratur, engelsksprogede kulturer, teknologiske og naturvidenskabelige emner og globale forhold. Faget tager udgangspunkt i et udvidet tekstbegreb og omfatter anvendelse af engelsk i tale og skrift og en teoretisk viden om fagets stofområder.

INDHOLD

Kernestoffet er:

• det engelske sprogs grammatik, udtale, ortografi og tegnsætning
• ordforråd, herunder orddannelse og idiomer
• sproglig variation og sproglige udtryksformer, herunder teknologisk og naturvidenskabeligt fagsprog
• almene og faglige kommunikationsformer og kommunikationsstrategier
• principper for tekstopbygning og tekstsammenhæng
• det engelske sprog anvendt som globalt lingua franca
• tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster
• tekster, der behandler etisk, historisk og filosofisk indhold inden for teknologi og naturvidenskab
• et genremæssigt bredt udvalg af fiktive tekster af engelsksprogede forfattere, herunder et skrevet værk
• et bredt udvalg af tekster, der tilsammen beskriver væsentlige sproglige, historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i en engelsksproget region
• faglig læsning af engelske tekster i samspil med andre fag.

Det supplerende stof

Det supplerende stof perspektiverer kernestoffet og udvider elevernes faglige og flerfaglige horisont og kan være alle typer tekster samt stamme fra ikke-engelsksprogede regioner. 

MÅL (LÆRINGSMÅL)

(Væsentlige forskelle i forhold til fagmålene for engelsk B skrives med fed skrift)

Sprogfærdighed

Eleverne skal kunne:

• forstå forholdsvis komplekse mundtlige engelske tekster og samtaler af en vis længde om almene og faglige emner fra forskellige regioner og i forskellige stillejer
• udtrykke sig flydende og spontant med formidlingsbevidsthed i præsentation, samtale og diskussion på nuanceret og velstruktureret mundtligt engelsk om en bred vifte af almene og faglige emner med høj grad af grammatisk korrekthed og med evne til selvkorrektion
• læse og forstå lange og komplekse tekster på engelsk i forskellige genrer og stillejer inden for almene og faglige områder fra engelsksprogede regioner, samt tekster på engelsk fra andre fag end engelsk
• skrive længere, nuancerede og velstrukturerede tekster på engelsk om komplekse emner med høj grad af grammatisk korrekthed, beherskelse af skriftsproglige normer samt formidlingsbevidsthed.

Sprog, tekst og kultur

Eleverne skal kunne:

• analysere og beskrive engelsk sprog grammatisk og stilistisk med anvendelse af relevant faglig terminologi
• gøre rede for indhold, synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster
• analysere og fortolke forskellige tekster med anvendelse af relevant faglig terminologi og metode
• perspektivere tekster teknologisk, naturvidenskabeligt, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk
• analysere og perspektivere aktuelle forhold i engelsksprogede regioner, herunder Storbritannien og USA, på baggrund af engelskfaglig viden om historiske, kulturelle, teknologiske, naturvidenskabelige og samfundsmæssige forhold
• orientere sig i et større engelsksproget stof, herunder udøve kildekritik og dokumentere brugen af forskellige informationskilder
• anvende faglige opslagsværker og øvrige hjælpemidler
• behandle komplekse problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Tværfaglige forløb/temaer 

Engelsk kan indgå både direkte og indirekte i flere tværfaglige forløb/temaer på EUX.

I et erhvervsområdeprojekt (EOP)med engelsk vil en analyse og fortolkning af et fyldigt, engelsksproget tekstmateriale ofte udgør en væsentlig del. Det engelsksprogede materiale kan fx indeholde temaer, der kan belyses af samarbejdsfaget i EOP, og dermed kvalificeres grundlaget for analysen og fortolkningen.

Progression 

I engelsk introduceres der for de skriftlige genrer på A-niveau og der arbejdes med delkompetencer ift. den skriftlige progression, således at der bygges videre på arbejdet med skriftlighed fra B-niveau. Der arbejdes desuden med grammatik, så eleverne bliver introduceret til de øgede krav på A-niveau med afsæt i arbejdet med grammatik på B-niveau.  

Indhold i form af tekster og arbejdsformer vælges med generelt stigende sværhedsgrad med løft fra B- til A-niveau. Samme princip gør sig gældende ift. mundtlighed, hvor eleverne trænes i gradvist at bruge deres mundtlige engelsk mere struktureret, præcist og flydende og med en gradvist stigende kompleksitet, som afspejler de højere faglige krav på A-niveau. Jf. de faglige mål for engelsk A arbejdes der også med fokus på formidlingsbevidsthed og selvkorrektion.

Feedback  

Ved at give formative feedback på baggrund af de enkelte succeskriterier skabes der en forståelse af, hvor eleven befinder sig i processen hen imod målet. I engelsk gives der løbende feed forward, som, for at bruge John Hatties termer, giver reinforcement og om nødvendigt redirection så eleven kan nå målet. Der arbejdes bevidst med at skabe et godt læringsfællesskab og et risikofrit miljø i engelsk, fx ved at eleverne giver peer feedback til hinanden på opgaver. Teknologier inddrages, fx i form af screencast-værktøjer til feedback på elevernes skriftlige arbejde, dialog om brug af AI som hjælpemiddel mm.   

Bedømmelse og prøveform 

Der gives både skriftlige og mundtlige summative standpunktskarakterer i faget.

Den skriftlige prøve (HTX A) er på 5 timer med en række delopgaver omhandlende fx grammatik, stilistik og skriftlig fremstilling, der til sammen tester eksaminandens opfyldelse af de faglige mål. I den fjerde del af den skriftlige prøve på A-niveau, skal eleven skrive en tekst på 800-1200 ord. Her kan eleven vælge mellem de skriftlige genrer analytical essay, argumentative essay og manuscript for a speech.  

Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i et “ukendt, ubearbejdet prøvemateriale, der er tematisk tilknyttet et studeret emne”.  Det ukendte prøvemateriale skal dække de faglige mål og kernestoffet samlet set. Materialet skal præsenteres, analyseres, fortolkes og perspektiveres af eleven. Til den mundtlige prøve skal eleven inddrage det pågældende tema fr undervisningen i perspektiveringen.   

Eksempler på toning  

Som fag kan engelsk tones på flere måder ift. velfærdssektoren:  

Faglig terminologi: Specifikke termer og udtryk relateret til velfærdssektoren, såsom social omsorg, psykisk sundhed, ældrepleje, børnepasning osv. Eleverne lærer at forstå og bruge disse termer korrekt i deres kommunikation.

Læsning og analyse af relevante tekster: Eleverne kan fx analysere artikler, rapporter og case studies om emner inden for velfærdssektoren på engelsk, ligesom fiktive tekster med relevans ift. velfærdsområdet kan indgå. Dette giver eleverne indsigt i aktuelle problemstillinger og udviklingstendenser inden for området og forbedrer elevernes læseforståelse og analytiske evner.  

Kulturelle aspekter i velfærdssektoren: Kulturelle aspekter i velfærdssektoren, herunder forskelle i tilgangen til velfærd og pleje i forskellige lande og kulturer, integreres i undervisning.

Teknologi i anvendelse 

I undervisningen bruges teknologiske og digitale værktøjer løbende, hvilket bidrager til at eleverne får udvidet deres digitale færdigheder og lærer at udnytte de muligheder, som ligger i digitale produktioner.

I undervisningen kan følgende digitale værktøjer fx indgå: 

• Læringsplatform: Mit.sosufyn.dk, Studie+, Teams 
• Informationsværktøjer: Ordbøger som fx OALD, online grammatikker fra Systime, e-bøger osv. 
• Produktionsværktøjer: Word, Screencast-o-matic, podcasts osv. 
• Præsentationsværktøjer: Power Point, Padlet mm. 
• Hjælpeværktøjer: AppWriter,  

Matematik på A-niveau er et fag, der fokuserer på at give eleverne en dybere forståelse for matematikkens grundlæggende begreber og teorier.  

Faget er en kombination af teori og praktisk anvendelse og har til formål at udvikle elevernes matematiske tænkning og arbejde med løsning af opgaver og gennemføre beviser. 

Faget vil også give eleverne en bred vifte af matematiske færdigheder og kompetencer, som vil være relevante både i uddannelsessammenhæng og i praksis, herunder matematisk modellering, analyse af data og evnen til at tænke abstrakt og logisk. Der trænes læsning af matematiske tekster. 

Gennem faget vil eleverne også lære at kommunikere matematiske ideer og resultater klart og præcist, både mundtligt og skriftligt. Faget vil give eleverne en forståelse for, hvordan matematik kan anvendes i mange forskellige sammenhænge og en bevidsthed om matematikkens betydning i forhold til praksis, det naturvidenskabelige, samfundsfaglige og teknologiske område. 

Faget er almen dannende og giver studiekompetence inden for det naturvidenskabelige, teknologiske og tekniske område og kvalificerer deres studievalg.  

Der arbejdes med matematikprogrammer (f.eks. Geogebra og Wordmat). Fagets mindstekrav trænes i undervisningen. 

INDHOLD

Faget indeholder en række områder som skal berøres.

– regningsarternes hierarki, reduktion, faktorisering, regler for regning med potenser og rødder, logaritmer og numerisk værdi, forholds- og procentregning, overslagsregning, ligefrem og omvendt proportionalitet  

– ligningsløsning både analytisk, grafisk og ved hjælp af it. 

 – grundlæggende klassisk geometri og trigonometri; forholdsberegninger i ligedannede trekanter, beregninger i retvinklede og vilkårlige trekanter, bestemmelse af areal af plane figurer samt volumen og overfladeareal af rumlige figurer  

– analytisk plangeometri; punkt, linje, parabel og cirkel, skæringer og afstande – geometrisk og analytisk vektorregning i planen; vektorrepræsentation både med kartesiske og polære koordinater, komposanter, længder og vinkler  

– geometrisk og analytisk vektorregning i rummet; linjer og planer, projektioner, længder, afstande, skæringer og vinkler  

– dataanalyse; beskrivende statistik, grafisk præsentation af data  

– funktionsbegrebet; repræsentationsformer, definitions- og værdimængde, fortegnsvariation, monotoniforhold, beskrivelse ud fra en grafisk repræsentation  

– karakteristiske egenskaber ved funktioner; lineære funktioner, polynomier, eksponential- og logaritmefunktioner, potensfunktioner og trigonometriske funktioner samt sammensatte og stykkevist definerede funktioner, bestemmelse af forskrift  

– anvendelse af regression til bestemmelse af funktionsforskrifter, der beskriver et givet datasæt  

– differentialkvotient; begreberne grænseværdi, kontinuitet og differentiabilitet samt definition og fortolkning af differentialkvotient, tangentligning, væksthastighed, differentialkvotientens sammenhæng med monotoniforhold, ekstrema og optimering  

– bestemmelse af den afledede funktion for lineære funktioner, polynomier, eksponential- og logaritmefunktioner, potensfunktioner og trigonometriske funktioner, regneregler for differentiation af sum, differens og produkt af to funktioner samt funktion multipliceret med konstant og sammensætning af funktioner  

– integralregning; integrationsprøven, stamfunktion, bestemte og ubestemte integraler, anvendelse af regneregler for integration af sum, differens og funktion multipliceret med konstant, areal- og volumenberegninger, kurvelængde  

– diskret matematik; talfølger og rekursive følger, diskrete modeller  

– differentialligningsbegrebet; eftervisning af løsning ved indsættelse, fuldstændig og partikulær løsning, løsningskurver og linjeelementernes sammenhæng med disse  

– mindstekrav.  

Supplerende stof 

– styrke elevens studiekompetence herunder læsning af matematisk tekst.  

FAGMÅL

Eleverne skal:  

– opnå fortrolighed med matematisk tankegang og ræsonnement og selv kunne foretage matematiske ræsonnementer og udføre beviser  

– kunne veksle mellem et matematisk begrebs forskellige repræsentationer 

– kunne formulere og løse matematiske problemer af såvel teoretisk som anvendelsesmæssig karakter  

– kunne analysere praktiske problemstillinger primært inden for teknik, teknologi og naturvidenskab, opstille en matematisk model for problemet, løse problemet samt dokumentere og tolke løsningen, herunder gøre rede for modellens eventuelle begrænsninger og dens validitet samt kunne foretage denne proces i samspil med andre fag  

– kunne anvende relevante matematiske hjælpemidler, herunder CAS og matematikprogrammer, til visualiseringer og undersøgelser, der understøtter begrebsudviklingen samt til dokumentation. Endvidere kunne benytte it til beregning og undersøgelse af udtryk, som ligger i direkte forlængelse af det i pkt. 2.2. nævnte 

 – kunne formulere sig i og skifte mellem det matematiske symbolsprog og det daglige skrevne eller talte sprog  

– beherske fagets mindstekrav. 

Toning til øvrige fag (X-fag og PA/SSA-fag) 

Der kan arbejdes med logaritmefunktioner i forbindelse med pH-værdi i menneskekroppen og drikkevarer til børn og ældre. 

Der kan arbejdes med eksponentiel vækst i forbindelse med bakterievækst og koncentrationen af medicin i kroppen. 

Der kan arbejdes med vektorer i rummet i forbindelse med forflytning. 

TEKNOLOGI / IT I ANVENDELSE

I undervisningen styrkes brugen af teknologiske og digitale værktøjer, hvilket bidrager til at eleverne får udvidet deres “digitale repertoire”, og lærer at udnytte de muligheder, som ligger i digitale produktioner. I undervisningen kan følgende digitale værktøjer indgå: 

• Læringsplatform: Mit.sosufyn.dk, 
• Informationsværktøjer: Systime, Google
• Produktionsværktøjer: Word, Wordmat og Geogebra og evt. Excel
• Præsentationsværktøjer: Power Point
• Hjælpeværktøjer: AppWriter, CD-Ord

Der anvendes CAS-værktøjer som f.eks. Geogebra og Wordmat. 

Der kan arbejdes med blokprogrammering af robotter eller droner. 

Progression 

Mindstekravene trænes i undervisningen.  

Der arbejdes med opgaver hvor eleverne selvstændigt problemløser. 

Eleverne skal trænes i at fremlægge teori og gennemføre beviser. 

Feed-back 

Der gives korte forståelige mål for lektionen. 

I faget får eleverne mundtlig formativ feedback i undervisningen – både individuelt og i plenum i forbindelse med mundtlige oplæg og skriftlige afleveringer.    

Eleverne får desuden skriftlig formativ feedback på de skriftlige afleveringer 

Efter at der er arbejdet med et emne, laver eleverne opgaver, test på klassen og hjemmeopgaver, hvor der gives mundtlig eller skriftlig feed-back. Der skal gennemføres en årsprøve. 

Bedømmelseskriterier og prøveform 

Se bekendtgørelse 

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/gym-laereplaner-2017/htx/matematik-a-htx-august-2017-ua.pdf 

Prøveformer 

Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Ved begge prøver indgår det forberedelsesmateriale, der udleveres ved starten af forberedelsesperioden, jf. pkt. 3.2. Den skriftlige prøve Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centralt stillet opgavesæt, som udleveres ved prøvens begyndelse, og forberedelsesmaterialet, jf. pkt. 3.2. Prøvens varighed er fem timer. 5 ̶ ̶ ̶ ̶ ̶ ̶ ̶ ̶ ̶ ̶ ̶ ̶ ̶ ̶ Opgavesættet til den første del af prøven består af opgaver stillet med udgangspunkt i kernestoffet i pkt. 2.2. Til denne del af prøven må der ikke benyttes andre hjælpemidler end den centralt udmeldte formelsamling. Efter højst én time afleveres besvarelsen af første del af opgavesættet, og herefter må alle hjælpemidler benyttes til besvarelse af anden del af opgavesættet. Opgavesættet til den anden del af prøven består af opgaver stillet med udgangspunkt i kernestoffet i pkt. 2.2 samt i forberedelsesmaterialet, jf. pkt. 3.2. Opgaverne til denne del af prøven udarbejdes ud fra den forudsætning, at eksaminanden råder over et CAS-værktøj, jf. pkt. 3.3. Den mundtlige prøve Mundtlig prøve på grundlag af projekterne fra undervisningen, jf. pkt. 3.2. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Eksaminanden får ved lodtrækning en opgave, der indeholder to til tre kendte delspørgsmål og et ukendt bilag. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal i al væsentlighed tilsammen dække de faglige mål, kernestoffet, det supplerende stof og forberedelsesmaterialet. Mindst ét af de kendte delspørgsmål tager udgangspunkt i et af projekterne fra undervisningen, jf. pkt. 3.2. Det andet delspørgsmål kan omhandle et stofområde, der ikke er anvendt i det udtrukne projekt. Eksaminationen indledes med eksaminandens præsentation og former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med inddragelse af det ukendte bilag. Opgaverne og bilag sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Opgaver må anvendes højst to gange på samme hold. Bilag skal som hovedregel være forskellige. 4.3.  

Bedømmelseskriterier  

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på eksaminandens evne til at: 

 – anvende matematiske teorier og metoder til problembehandling og argumentation 

 – opstille og behandle matematiske modeller samt vurdere resultater – fremstille og strukturere overskuelig dokumentation – anvende relevante hjælpemidler, herunder it  

– veksle mellem et matematisk begrebs forskellige repræsentationer  

– formulere sig i og skifte sikkert mellem det matematiske symbolsprog og det daglige skrevne sprog.  

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Hvis eksaminandens præstation lever op til fagets mindstekrav opnår eksaminanden en karakter svarende til bestået eller højere.  

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden:  

– udviser overblik og evne til at generalisere  

– udviser fortrolighed med matematisk tankegang og ræsonnement og selvstændigt kan foretage matematiske ræsonnementer  

– kan redegøre for opstilling og behandling af matematiske modeller  

– kan veksle mellem et matematisk begrebs forskellige repræsentationer – kan formulere sig i og skifte sikkert mellem det matematiske symbolsprog og det daglige sprog.  

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation.  

Ved prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil med andre fag, lægges der vægt på eksaminandens evne til at: 

 – demonstrere viden om fagets identitet og metoder  

– behandle problemstillinger i samspil med andre fag  

– anvende matematisk modellering i fagligt samspil.