PÆDAGOGISK ASSISTENT GRUNDFORLØB 2 FAG
PA-FAG
Fagets formål:
Det uddannelsesspecifikke fag på 2. del af grundforløbet til den pædagogiske assistentuddannelse udvikler elevens kompetence til at vælge og anvende relevante metoder mhp. at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Undervisningen udvikler elevens kompetence til både at dokumentere og medvirke i arbejdsprocesser, der er typiske som pædagogisk assistent. Eleven tilegner sig faglige udtryk og begreber og dermed får eleven grundlag for at kommunikere med andre fagpersoner om løsning af faglige problemstillinger. Ved hjælp af praksisrettede undervisning lærer eleven at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. På GF2 er der fokus på at understøtte elevernes evner til at igangsætte aktiviteter, motivere til aktivitet, gennemføre, evaluere og dokumentere aktiviteter. Elevernes evne til refleksion indgår som et centralt element.
Faget afsluttes med afgivelse af en standpunktskarakter samt afsluttende prøve.
GRUNDFAG
Tekst om grundfag
FORMÅL
Matematik på C-niveau er et fag, der fokuserer på at give eleverne en grundlæggende forståelse for matematikkens begreber og teorier. Faget er en kombination af teori og praktisk anvendelse og har til formål at udvikle elevernes matematiske tænkning og arbejde med løsning af opgaver.
Faget vil også give eleverne en bred vifte af matematiske færdigheder og kompetencer, som vil være relevante både i uddannelsessammenhæng og i praksis.
Gennem faget vil eleverne lære at kommunikere matematiske ideer og resultater klart og præcist, både mundtligt og skriftligt.
Matematiske kompetencer og tal-færdighed er en forudsætning for at løse såvel teoretiske som praktiske opgaver på pædagogisk assistentuddannelsen. Matematik er samtidigt vigtig i hverdagen. Endelig bibringer matematik, eleven indsigt i samfundet og individets samspil med offentlige myndigheder.
Matematikken omfatter metoder til modellering, som forenkler, strukturerer, skaber forståelse og muliggør løsning af opgaver indenfor det pædagogiske område, det private liv og i forholdet til samfundet. Matematik på pædagogisk assistentuddannelsen er særligt karakteriseret ved at bidrage til den pædagogiske kvalificering, derudover at give almene kompetencer, herunder studiekompetence.
Undervisningen i matematik tilrettelægges i sammenhæng med den øvrige undervisning på Grundforløb 2, PA-EUX i videst muligt omfang.
INDHOLD
For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 5 uger på niveau C, uanset elevens forudgående niveau.
Undervisningen i matematik tilrettelægges praksisnært, helhedsorienteret, hvor faget ses i en pædagogisk kontekst og IT inddrages i undervisningen.
Der anvendes forskellige arbejdsformer og undervisningen tilrettelægges med faglig progression.
Undervisningen omfatter pædagogiske emner og problemstillinger med udgangspunkt i elevens valg af pædagogisk fagligt hovedområde og fagretning.
I faget matematik på C-niveau formulerer eleverne sig i forskellig former såsom i tekst, beregninger og grafer.
Derudover arbejdes der med matematisk modellering, analyse af data og evnen til at tænke abstrakt og logisk. Der kan f.eks. arbejdes med blokprogrammering.
I undervisningen anvendes der matematikprogrammer f.eks. Geogebra og Wordmat.
Kernestoffet omhandler:
- Regneregler, herunder parenteser og regningsarternes hierarki.
- Regning med procent, potenser og rødder.
- Simpel algebraisk manipulation.
- Reduktion.
- Anvendelse af regnetekniske hjælpemidler.
Derudover er der supplerende stof omhandlende:
- Funktioner og grafer
- Statistik
- Trigonometri
MÅL
Eleven kan …
- anvende matematisk modellering til formulering, afgrænsning, analyse og løsning af enkle som komplekse opgaver samt undersøgelse af spørgsmål fra erhverv, hverdag eller samfund, herunder vurdere og reflektere over resultatet og dets validitet (modelleringskompetence),
- anvende tal og symboler samt kendte og ukendte formeludtryk præcist (symbolkompetence),
- forstå og anvende matematiske begreber, tankegang og metoder samt vælge og gøre rede for forskellige repræsentationer af det samme matematiske stof (tankegangs- og repræsentationskompetence),
- formidle forhold af matematisk karakter mundtligt og skriftligt ved vekslende anvendelse af et præcist matematisk symbolsprog og hverdagssproget (kommunikationskompetence)
- anvende relevante hjælpemidler, herunder digitale hjælpemidler (hjælpemiddelkompetence) og
- udføre og forholde sig til eget og andres ræsonnement (ræsonnementskompetence).
Tal og symbolbehandling:
- Regneregler, herunder parenteser og regningsarternes hierarki
- Regning med procent, potenser og rødderSimpel algebraisk manipulation
- Reduktion
- Anvendelse af regnetekniske hjælpemidler
Projektforløb
I undervisningen inddrages et projektforløb, hvor eleven får mulighed for at anvende matematikken til at undersøge spørgsmål af praktisk karakter ved hjælp af matematisk modellering.
Hvor undervisningen er obligatorisk i en uddannelse, tages der udgangspunkt i situationer fra elevens erhverv.
Der kan eventuelt inddrages andre forhold. Hvor undervisningen er tilvalgt, findes emnet for projektet i erhverv, det private liv eller samfundet.
Projektforløbet har udgangspunkt i et projektoplæg udarbejdet af læreren. Projektoplægget fastsætter rammerne for projektet og sikrer et tilstrækkeligt matematisk niveau. Projektforløbet skal give eleven mulighed for at arbejde med opstilling, afgrænsning, løsning og konklusion på spørgsmålene samt fortolkning af resultatet.
Supplerende stof:
Der vælges mindst tre af emnerne geometri, funktioner og grafer, trigonometri, rentes- og annuitetsregning samt statistik.
Geometri:
- Plangeometriske figurer samt punkt, linjer og vinkler
- Rumlige figurer, herunder rumfang og overfladeareal
Funktioner og grafer:
- Koordinatsystemet
- Lineære funktioner, andengradsfunktioner, eksponentielle funktioner og logaritmefunktioner med tilhørende grafiske afbildninger
- Regressionsanalyse
- Løsning af ligninger og simple uligheder
Statistik:
- Empiriske observationssæt, herunder grafiske beskrivelser og statistiske deskriptorer
- Udtræk af data fra database.
- Konstruktion af tabeller
- Grafisk beskrivelse af observationssæt, herunder frekvensfunktioner og sumfunktioner
- Middelværdi, varians og standardafvigelse
Trigometri:
- Enhedscirkelen
- Sinus, cosinus og deres respektive grafer
- Trigonometriske funktioner
- Trigonometriske formler for retvinklede trekanter samt sinus- og cosinusrelationerne
Indekstal, rente- og annuitetsregning:
- Rentesregning, herunder frem- og tilbageskrivning af en kapital, beregning af rentefod, antal terminer og gennemsnitlig procent
- Årlig effektiv rente
- Kendskab til årlig omkostning i procent
- Indextal
- Annuitetsregning, herunder opsparings- og gældsannuitet, beregning af annuitetsydelse, rentefod og antal ydelser
- Amortisationsplan
BEDØMMELSE OG EVALUERING
Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål.
FORMÅL
Idræt er et praktisk fag. Det centrale i faget idræt C er den fysiske aktivitet, som understøttes af teori fra det pædagogiske område samt det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Gennem tilegnelse af idrætslige færdigheder er formålet at eleverne opnår bevægelsesglæde, viden og kundskaber om og erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder.
Eleverne opnår en god fysisk kapacitet og tilegner grundlæggende idrætslige færdigheder og erfaringer indenfor en bred vifte af fysisk aktivitet. Undervisningen har også til formål at give eleverne indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundhed og livsstil.
Ydermere skal idrætsfaget motivere eleverne til en fysisk aktiv livsstil samt præsentere eleverne for mulighederne for at dyrke idræt i lokalområdet.
Eleverne opnår forståelse for idrættens bidrag til udvikling af personlig identitet og sociale kompetencer, hvilket i undervisningen kobles til teori om sundhed, samfund og psykologi, som PA-eleverne også møder på uddannelsen og kan anvende mere eller mindre direkte i praksis. Denne viden og forståelse skal motivere eleverne selv samt gøre eleverne i stand til at motivere børn og unge til en fysisk aktiv livsstil.
INDHOLD
Undervisningen kan tage udgangspunkt i seks forløb – to fra hvert færdighedsområde. Forløbene bevidstgører eleverne om fagets muligheder i forhold til at foretage personlige-, uddannelses-, karriere- og livsstilsvalg. De tre færdighedsområder er hhv. boldspil, musik og bevægelse samt nye og klassiske idrætter. Et eksempel på seks undervisningsforløb kunne være:
- Ultimate (boldspil)
- Basketball (boldspil)
- Rytmisk opvarmning (musik og bevægelse)
- Performance (musik og bevægelse)
- Badminton (nye og klassiske idrætter)
- Crossfit (nye og klassiske idrætter)
Herudover skal eleverne planlægge, gennemføre og evaluere et opvarmningsprogram samt gennemføre og evaluere et træningsprogram og i den forbindelse kunne redegøre for relevant fysiologisk teori. I begge tilfælde eksperimenterer eleverne med selvudviklet materiale og afprøver dette på egen krop, hvorfor de innovative metoder også fylder en del i faget.
I idrætsfaget arbejder vi med synlig progression, idet vi i begyndelsen af hvert forløb spiller ’det færdige spil’, hvorefter vi løbende træner teknik og taktik under inddragelse af teori og fortsat spiller ’det færdige spil’, således eleverne hele tiden kan følge med i deres egen og deres holdkammeraters udvikling – fysisk, teknisk, taktisk, socialt og mentalt.
I øvrigt er alle forløb bygget op således at vi først arbejder isoleret med en teknisk/taktisk færdighed og derefter sætter flere og flere elementer på indtil eleven kan anvende færdigheden i ’det færdige spil’.
Vi arbejder ligeledes med progression forløbene imellem idet vi fx hvad angår boldspil starter med et forholdsvist ukendt boldspil såsom teambold eller ultimate for at sikre at eleverne har nogenlunde samme forudsætninger for deltagelse, hvorefter vi gennemfører forløb i mere kendte boldspil såsom basketball med stor overførbarhed fra det forrige boldspilsforløb. Dette gøres for at sikre de svage elevers progression uden at ødelægge spillet for de stærke elever og styrker samtidig holdets sociale udvikling.
I undervisningen styrkes brugen af teknologiske og digitale værktøjer, hvilket bidrager til at eleverne får udvidet deres “digitale repertoire”, og lærer at udnytte de muligheder, som ligger i digitale produktioner.
MÅL
Eleven kan …
- gennem alsidige bevægelsesaktiviteter og hensigtsmæssige træningsprincipper opnå kropsbevidsthed og fremme fysisk form, samt udføre og reflektere over fysiologiske test med anvendelse af relevant arbejdsfysiologi og anatomi.
- udvikle færdigheder i idrætsdiscipliner inden for boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter, samt reflektere over sammensætningen af eget udviklet og afprøvet opvarmnings- og træningsprogram.
- planlægge, gennemføre og evaluere forskellige idræts- og bevægelsesaktiviteter for sig selv og andre, handle bevidst i forhold til egen sundhed, samt formidle resultater med inddragelse af teoretisk viden og praktiske erfaringer.
- planlægge, gennemføre og reflektere over konkrete initiativer til at forebygge arbejds- eller træningsskader, samt aktivt at forbedre arbejdsmiljøet ved brug af hensigtsmæssige arbejds- og træningsteknikker.
- reflektere over idrættens betydning for individ, kultur og samfund.
- indgå i konkrete idrætsfaglige samarbejdsrelationer, og reflektere over egen og andres kommunikation og roller i et samarbejde
- anvende viden til løsning af idrætsfaglige problemstillinger, og forbedre praksis på baggrund af observationer og indsamling af data.
Kernestof:
Alsidig idrætsudfoldelse
- Aktiviteter med fokus på kropsbevidsthed.
- Træningsprincipper
- Idræts- og bevægelsesaktiviteter inden for boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter
- Fysiologiske tests
- Trænings- og opvarmningsprogrammer
Krop, sundhed og trivsel
- Relevant arbejdsfysiologi og anatomi.
- Sammenhæng mellem aktivitet, fysisk form og sundhed.
- Fagets terminologi.
Trænings- og arbejdsteknikker
- Hensigtsmæssige arbejds- og træningsteknikker.
- Forebyggelse af skader ved træning og arbejde.
Idrætskultur og relationer
- Idrættens betydning for individ, kultur og samfund.
- Idrætsaktiviteter med fokus på roller og samarbejde.
- Idrætsaktiviteter med fokus på grundlæggende kommunikation.
- Idrætsaktiviteter med fokus på løsning af idrætsfaglige problemstillinger.
- Kvalitativ og kvantitativ data.
FORMÅL
Psykologi handler om mennesker, vores adfærd og de bevæggrunde vi har, i forhold til vores handlinger. Det er videnskaben om menneskets psykiske processer, og om måden at opfatte, opleve, handle og reagere på.
Psykologi sætter fokus på individet set i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, samtidig sætter faget fokus på sociale processer og relationer i hverdags- og arbejdslivet. Faget bidrager derudover med en øget bevidsthed om kommunikation i alle dens former, samarbejde, konflikthåndtering og vilje til forandring, både for det enkelte menneske og for organisationer.
Undervisningsfaget psykologi bygger på viden og metoder fra den videnskabelige psykologis forskning, der sikrer faglig dybde og muligheder for fagligt samspil med elevens uddannelse og erhverv. Resultaterne af forskningen anvendes i mange forskellige sammenhænge til at opnå en forståelse af de vilkår, muligheder og udfordringer, mennesker møder personligt og i fællesskaber, både lokalt og globalt.
Formålet med faget er, at eleven opnår forståelse for psykologiens faglige områder primært i forhold til det normalfungerende menneske, herunder udviklingspsykologi, socialpsykologi og læring samt personlighedspsykologi, så eleven reflekterer over psykologiske problemstillinger, som eleven møder i en pædagogisk assistent sammenhæng.
Desuden at give eleven en psykologisk forståelse ud fra dennes personlige ståsted i livet, med inddragelse af livserfaringer og hverdagslivsforståelser, fra bl.a. elevens uddannelse og arbejdsliv.
Faget bidrager til at udvikle elevens almendannede kompetencer i, at forstå og respektere menneskers forskellighed på baggrund af personlige, sociale og kulturelle faktorer, hvilket gør eleverne i stand til at navigere i en foranderlig verden.
INDHOLD
Det bærende princip for tilrettelæggelsen er en helhedsorienteret og praksisnær undervisning, således eleven opnår en sammenhængende forståelse for de psykologiske forhold, som undervisningen omfatter, set i relation til elevens uddannelse. Undervisningen inddrager psykologiske problemstillinger, der vedrører relevans for egen personlige udvikling, uddannelse og det pædagogisk felt.
Undervisningen tilrettelægges, så arbejdet med praktiske opgaver understøtter og motiverer elevens forståelse for fagets teori, samt højner elevens forståelse for praksissituationer som pædagogisk assistent.
Undervisningen organiseres med henblik på variation og progression og med fokus på eleven.
Faget udfolder sig med diskussioner, øvelser og cases, så eleven får mulighed for at koble den teoretiske viden til uddannelse, erhverv og sin egen person.
Der varieres mellem lærercentrerede og elevcentrerede undervisningsformer i arbejdet med konkrete psykologiske problemstillinger.
På C-niveau indgår mindre skriftlige øvelser for b.la. at styrke præcision og korrekt anvendelse af fagets begreber i den faglige formidling og som støtte for mundtlige oplæg.
Relevante digitale værktøjer skal inddrages i arbejdet med at udvikle strategier til at understøtte elevernes læreproces og faglige udvikling.
Undervisningen skal desuden give mulighed for, at eleven tager kritisk stilling til information fra internetbaserede kilder med psykologifagligt stof, herunder at kunne anvende og forstå digitale medier samt reflektere kritisk over brug og betydning.
Dele af kernestof og supplerende stof skal vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil mellem uddannelsens øvrige fag og det pædagogisk felt. Faget har et naturligt og aktivt samspil med andre fag, der indeholder områder som service, kommunikation og samarbejde både uddannelsesmæssigt og praksisrelateret.
MÅL
Eleven kan …
- Kan selvstændigt demonstrere et bredt kendskab til fagets faglige områder, primært i forhold til det normalfungerende menneske,
- Kan redegøre for og kritisk forholde sig til centrale psykologiske teorier og begreber til løsning af faglige problemstillinger med relevans for elevens uddannelse og erhverv,
- Kan anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til undersøgelse af erhvervsfaglige problemstillinger og kan forholde sig kritisk til egne og andres løsningsforslag,
- Kan inddrage og vurdere forskellige forklaringer på komplekse psykologiske problemstillinger,
- Kan analysere og vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorers indflydelse på menneskers tænkning og adfærd,
- Kan formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde i relation til elevens eller lærlingens erhverv.
- Kan demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden.
Kernestof:
- Udviklingspsykologi
- Menneskets udvikling og udviklingspotentiale i et livslangt perspektiv, herunder betydning af arv, miljø og kultur
- Omsorg, omsorgssvigt, sårbarhed og resiliens
- Socialpsykologi
- Social adfærd, gruppepsykologiske processer og gruppens betydning for individet
- Kommunikation i sociale og faglige sammenhænge og på digitale medier
- Stereotyper, fordomme og diskrimination
- Kognition og læring
- Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
- Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
- Personlighed og identitet
- Identitet og personlighed
- Individuelle forskelle i livsstil og håndteringen af udfordringer, herunder stress og coping
Supplerende stof:
- Det praksis- og anvendelsesorienterede
- Arbejds- og erhvervsrelaterede perspektiver
- Videnskabelige og metodiske forhold.
CERTIFIKATUNDERVISNING
Mange erhvervsuddannelser retter sig mod jobområder, hvor andre myndigheder har sat krav om certifikat for at kunne udføre et konkret arbejde. Nogle af certifikaterne er fastsat af EU eller FN. Eleverne skal derfor opnå disse certifikater, førstehjælp og brandbekæmpelse som led i uddannelsen.
Førstehjælp og brandbekæmpelse skal bestås på grundforløb 2 som overgangskrav til hovedforløbene:
Bekendtgørelsen foreskriver således:
- Kompetencer svarende til ”Førstehjælp på erhvervsuddannelserne”, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. august 2016.
- Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.
FØRSTEHJÆLP
Eleven kan handle ud fra førstehjælpens hovedpunkter i forbindelse med såvel almindelige førstehjælpssituationer som brancherelaterede ulykker samt forebyggelse af disse. Eleven kan handle hensigtsmæssigt ved ulykker, der umiddelbart er livstruende, eller som kan udvikle sig til livstruende situationer. Eleven kan både selvstændigt og i samarbejde med andre, håndtere en voksen bevidstløs person, med og uden normal vejrtrækning, jf. ERC guidelines for basal genoplivning. Eleven kan give relevant førstehjælp til en voksen person, der har fremmedlegemer i luftvejene, jf. ERC guidelines for basal genoplivning. Eleven kan yde førstehjælp til akutte skader, akut opståede sygdomme, og kan reagere relevant på den tilskadekomnes tilstand, samt sikre relevant videre hjælp
Undervisningen varer 12 timer og kræver fuld tilstedevær.
Undervisningen er praksisnær, varieret og tilrettelagt efter 21st century skills.
Link til: Førstehjælp på erhvervsuddannelserne
BRANDBEKÆMPELSE
Formålet med kurset er at give eleven en basisviden om brandbekæmpelse og at lære, ved hjælp af praktiske øvelser, hvordan en opstået brand slukkes korrekt ved hjælp af mindre slukningsudstyr. Samtidig lærer eleven, hvilke slukningsmidler, der bør anvendes til forskellige typer brande samt vurdere, hvornår der er brug for ekstra hjælp.
Undervisningen varer 3 timer og kræver fuld tilstedevær.
Undervisningen er praksisnær og varieret, hvor alle får mulighed for afprøve forskelligt slukningsudstyr m.m.
Link til: elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.
TEMA 4: PÆDAGOGISK KULTUR
| INDHOLD | TEMAETS MÅL |
|
Den pædagogiske sektor Pædagogiske tænkere Det gode forældresamarbejde It som pædagogisk redskab Dokumentationsformer Den styrkede pædagogiske læreplan |
Eleven har kendskab til basal pædagogisk tænkning, også i historisk perspektiv. Eleven har kendskab til samarbejde med pårørende herunder forældre. Eleven har kendskab til, hvordan IT kan bruges i pædagogisk praksis. Eleven har forståelse for grundlæggende principper for pædagogisk dokumentation. Eleven har basalt kendskab til forskellige professioner i den pædagogiske sektor. Eleven har grundlæggende kendskab til forskellige institutioner og deres opbygning i den pædagogiske sektor. Eleven har basalt kendskab til lovgivning for den styrkede pædagogiske læreplan. Eleven kan gengive underretnings- og tavshedspligt og kan genkende hvornår de er gældende. Eleven har basalt kendskab til etik som begreb og kan identificere etiske dilemmaer. |
TEMA 3: SUNDHED, ARBEJDSMILJØ OG BØRNEMILJØ
| INDHOLD | TEMAETS MÅL |
|
Arbejdsmiljø Hygiejne Kommunikation Sundhed |
Eleven har kendskab til lovgivning omkring arbejdsmiljø inden for det pædagogiske område. Eleven kan medvirke til at skabe et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø i kendte situationer. Eleven kan deltage i pædagogisk arbejde om grundlæggende principper for hygiejne og smittekæder. Eleven kan gengive og anvende basale ergonomiske principper. Eleven kan medvirke til at planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter inde for det brede positive sundhedsbegreb. Eleven har kendskab til konflikter og konflikthåndtering. Eleven kan gengive og anvende basale kostfaglige anbefalinger. |
TEMA 2: LEG OG LÆRING
| INDHOLD | TEMAETS MÅL |
|
Behov Kreativitet og fantasi Læring Leg og legeformer Natur og udeliv Inklusion/anerkendelse |
Eleven kan deltage i lege og medvirke til at sætte lege i gang, samt tilpasse lege til forskellige situationer. Eleven kan gengive grundlæggende viden om egen og andres læring. Eleven kan gengive grundlæggende viden om børns udvikling. Eleven kan gengive grundlæggende viden om menneskets behov. Eleven kan medvirke i kreative og æstetiske processor i kendte situationer. Eleven kan gengive viden om motorik og sanser. Eleven kan genkende vigtigheden af udendørs aktivitet i pædagogisk arbejde og deltage i dem i overskuelige situationer. |
TEMA 1: FÆLLESSKAB, FAGLIGHED OG PROFESSIONALISME
| INDHOLD | TEMAETS MÅL |
|
Fællesskabsaktiviteter Refleksionsaktiviteter Praktiske aktiviteter Identitetssol Samarbejde/samarbejdsaftale Fordomme/synsning/viden De tre P’er Faglighed og genkendelse af faglighed Grundlæggende kommunikation Aktiv lytning og anerkendelse/empati |
Eleven kan gengive grundlæggende viden om egen og andres identitet. Eleven kan medvirke i det professionelle fagfællesskab i overskuelige situationer. Eleven kan genkende forskellen på at være privat, personlig og professionel og handle efter det i overskuelige situationer. Eleven kan genkende betydningen af egne og andres for-forståelser. Eleven lærer sig selv at kende som fagperson. Eleven kan deltage i undervisning ud fra de grundlæggende principper for kommunikation. Eleven har grundlæggende viden om pædagogisk faglighed. Eleven har grundlæggende viden om empati. |
MÅL
| BEGYNDERNIVEAU | ||
| Kompetencemål | Læringsmål | Emner |
|
1) Eleven kan i kendte situationer medvirke ved planlægning, gennemførelse og evaluering af enkle fysiske, musiske, æstetiske, kulturelle, praktiske og rehabiliterende pædagogiske aktiviteter med brug af pædagogiske metoder målrettet målgruppen.
|
1.1: Eleven har grundlæggende viden om pædagogisk faglighed (+ B7, R1, R2). 1.2: Eleven kan deltage i lege og medvirke til at sætte lege i gang, samt tilpasse lege til forskellige situationer (+ B3, R1). 1.3: Eleven kan gengive grundlæggende viden om menneskets behov (+ B8, B11, R1, R2). 1.4: Eleven kan medvirke i kreative og æstetiske processor i kendte situationer (+ B8, R1). 1.5: Eleven kan gengive viden om motorik og sanser (+ B3). 1.6: Eleven kan genkende vigtigheden af udendørs aktivitet i pædagogisk arbejde og deltage i dem i overskuelige situationer (+ B3, B11, R1). 1.7: Eleven har kendskab til, hvordan IT kan bruges i pædagogisk praksis (+ B6, B8, R1, R2). |
Pædagogiske metoder Pædagogiske aktiviteter, herunder; Fysiske Musiske Æstetiske Kulturelle Praktiske Rehabiliterende
|
|
2) Eleven kan i kendte situationer medvirke til at afbryde smitteveje og reflektere over enkle måder at overholde hygiejniske retningslinjer. |
2.1: Eleven kan deltage i pædagogisk arbejde om grundlæggende principper for hygiejne og smittekæder (+ B3, B9). |
Smitteveje Afbrydelse af smitteveje Hygiejniske retningslinjer |
|
3) Eleven kan medvirke til at igangsætte enkle sundhedsfremmende aktiviteter, samt reflektere over kost, motions og udelivs betydning for livskvalitet, fysisk, psykisk og social sundhed for en udvalgt målgruppe.
|
3.1: Eleven har kendskab til lovgivning omkring arbejdsmiljø inden for det pædagogiske område (+ B4, B9, B11). 3.2: Eleven har kendskab til lovgivning omkring arbejdsmiljø inden for det pædagogiske område (B3, B4, B9, B11). 3.3: Eleven kan medvirke til at planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter inde for det brede positive sundhedsbegreb (+ R1, R2).
Se også: 1.2, 1.5, 1.6, 2.1, 3.2 |
Sundhed Sundhedsfremmende aktiviteter Livskvalitet Kost Motion Udeliv
|
|
4) Eleven kan i kendte situationer redegøre for enkle ergonomiske principper, regler om sikkerhed og arbejdsmiljø, brug af relevant velfærdsteknologi, samt reflektere over egenomsorg i enkle situationer i jobudøvelsen. |
4.1: Eleven kan gengive og anvende basale ergonomiske principper. Se også: 3.1, 3.2 |
Ergonomiske principper Arbejdsmiljø Velfærdsteknologi Egenomsorg i jobudøvelsen
|
|
5) Eleven kan i kendte situationer medvirke i samarbejdet med tværprofessionelle samarbejdspartnere og anvende udvalgte metoder til kommunikation med målgruppen, pårørende og professionelle for at forebygge vold og konflikter.
|
5.1: Eleven kan medvirke i det professionelle fagfællesskab i overskuelige situationer (+ B6, B11, R1). 5.2: Eleven kan genkende forskellen på at være privat, personlig og professionel og handle efter det i overskuelige situationer. 5.3: Eleven kan deltage i undervisning ud fra de grundlæggende principper for kommunikation (+ B6). 5.4: Eleven har kendskab til konflikter og konflikthåndtering. 5.5: Eleven har kendskab til samarbejde med pårørende herunder forældre (+ R2). 5.6: Eleven har basalt kendskab til forskellige professioner i den pædagogiske sektor (+ B7). |
Tværprofessionelt samarbejde Metoder til kommunikation Konflikthåndtering Forebyggelse af vold
|
|
6) Eleven kan deltage i enkel faglig kommunikation om målgruppens udvikling og på baggrund af observationer i kendte situationer medvirke ved faglig dokumentation i digitale kommunikations- og dokumentationssystemer.
|
6.1: Eleven kan gengive grundlæggende viden om egen og andres læring (+ R1). 6.2: Eleven kan gengive grundlæggende viden om børns udvikling (+ R1). 6.3: Eleven har forståelse for grundlæggende principper for pædagogisk dokumentation. Se også: 5.1, 5.3 |
Faglig kommunikation Faglig dokumentation Digitale kommunikations- og dokumentationssystemer
|
|
7) Eleven kan redegøre for den pædagogiske sektors opbygning og den pædagogiske assistents rolle, samt de mest almindelige rettigheder og pligter som fagperson.
|
7.1: Eleven har kendskab til basal pædagogisk tænkning, også i historisk perspektiv. 7.2: Eleven har grundlæggende kendskab til forskellige institutioner og deres opbygning i den pædagogiske sektor. 7.3: Eleven kan gengive underretnings- og tavshedspligt og kan genkende hvornår de er gældende (+ R2). Se også: 1.1, 5.6 |
Den pædagogiske sektors opbygning Den pædagogiske assistents rolle Rettigheder og pligter
|
|
8) Eleven kan i enkle situationer inddrage digitale medier i gennemførelse af pædagogiske aktiviteter med målgruppen, samt til dialog og formidling med fokus på beskyttelse af målgruppens digitale data.
|
Se: 1.3, 1.4
|
Digitale medier Digitale data Beskyttelse af digitale data
|
|
9) Eleven kan gengive fysiske, mikrobiologiske og kemiske faktorer, der påvirker hygiejnen, herunder temperatur og eksponentiel vækst. |
Se: 2.1, 3.1, 3.2
|
Fysiske, mikrobiologiske og kemiske faktorers påvirkning af hygiejnen, herunder temperatur Eksponentiel vækst |
|
10) Eleven kan medvirke til sammensætning af kost til målgruppen ud fra statistik og udregning af energibehov og -forbrug, under hensynstage til målgruppens behov for vitaminer og næringsstoffer. |
10.1: Eleven kan gengive og anvende basale kostfaglige anbefalinger.
|
Udregning af energibehov Statistik Vitaminer og næringsstoffer Kost til målgruppe |
|
11) Eleven kan gengive enkle psykologiske og sociologiske processer i pædagogisk arbejde, der omhandler målgruppens samspil med omgivelserne.
|
11.1: Eleven kan gengive grundlæggende viden om egen og andres identitet. 11.2: Eleven kan genkende betydningen af egne og andres for-forståelser (+ R2). 11.3: Eleven lærer sig selv at kende som fagperson (+ R2). 11.4: Eleven har grundlæggende viden om empati (+ R1, R2). Se også: 1.3, 1.6, 3.1, 3.2, 5.1 |
Psykologiske processer Sociologiske processer
|
| RUTINERET NIVEAU | ||
| Kompetencemål | Læringsmål | Emner |
|
1) Eleven kan i kendte situationer indgå i pædagogisk arbejde med at skabe relationer og understøtte motivation, inklusion, trivsel og udvikling af målgruppen ud fra basal viden om udviklingspsykologi og med brug af enkle faglige begreber. |
Se: 1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 1.6, 3.3, 5.1, 6.1, 6.2, 11.3
|
Udviklingspsykologi Faglige begreber Relationer Motivation Inklusion |
|
2) Eleven kan udvise empati for målgruppen og reflektere over enkle etiske dilemmaer i jobudøvelsen.
|
2.1: Eleven har basalt kendskab til etik som begreb og kan identificere etiske dilemmaer. Se også: 1.1, 1.3, 3.3, 5.5, 7.3, 11.2, 11.3, 11.4
|
Empati Etiske dilemmaer
|